Bad Samaritan skrev:paint skrev:FruitFly skrev:paint skrev:FruitFly skrev:Bad Samaritan skrev: - og vi er nu nået et punkt, hvor folk ikke engang sprænger sig selv i luften af gudsfrygt eller afmægtig vrede længere. De gør det simpelthen for cirkussets skyld - alle verdens Breivikker og Abdeslammer - og af en eller anden komplet hjernedød grund bliver vi allesammen ved med at købe billetter.
Præcis. Det nytter ikke noget at vi bliver ved med at blæse det sådan op. Det er forfærdeligt, ja, men jo mere opmærksomhed vi giver det, jo mere nærer vi den næste idiot.
Skulle vi bare lade som ingenting. Stikke fingrene i ørerne og råbe la la...la la.? Og så skulle medierne, putte den slags hændelser ind i en lille notits a la " og nå ja, forresten er der 89 mennesker som blev dræbt i aften i Paris (eller andre steder), mens de var ude at gå en tur på den lokale Strandpromenade. Gerningsmændene, råbte ét eller andet, før de dræbte menneskerne. Og nu til sporten"
Ja, det synes jeg (lidt ekstremt, men I'll allow it). Der er ingen grund til at skræmme almindelige mennesker ved aftenkaffen som ikke kan bruge oplysningerne til noget andet end at opbygge mere frygt.
Sat lidt på spidsen. Men du foretrækker tryghed ved aftenkaffen, fremfor virkeligheden? Hjemlig hygge, baseret på wienerbasser, uvidenhed og en redigeret virkelighed?
Ja, det er lige mig, jo...
Ej, vel? Jeg mener bare: Hvad tager I med jer ud af at sidde og svælge i det dér gang på gang? Folk der rent faktisk ved noget om det her terror-hejs er allesammen ret enige om, at det stort set udelukkende tjener terroristens formål at hele befolkninger sidder og analmasturberer til breaking news. De planlægger ligefrem deres angreb efter det - lægger mediestrategier - og følger endda med live på sociale medier i en sådan grad at politiet er nødt til at bede borgere lade være med at lægge billeder op rundt omkring, fordi man simpelthen kan se, både hvor politiet og potentielle nye ofre gemmer sig. Igår var der en dansk kvinde i München, som fandt det helt enormt magtpåliggende at opdatere hele nationen gennem DR om, hvilken kælder hun sad i med hvor mange, ikke engang 50 meter fra en eller flere bevæbnede gerningsmænd...
Jeg ved ikke. Det er bare som om at al fornuft totalt kortslutter når de her ting sker - og folk sætter sig til rette ved skærmen og masher løs på refresh-knappen hvert femte minut, fordi - Gud fucking forbyde at man lige skulle misse ud på det næste drab eller de næste halve formodninger, der cirkulerer rundt i nyhedscyklussen?
... og i øvrigt, så ja: Hvorfor skulle pressen ikke "bare" rapportere, at 89 mennesker er blevet dræbt i München. Det gør de hver dag - og det SKER hver dag - i lande, hvor der rent faktisk ER en større chance for at blive dræbt i et terrorangreb end der er for at få et Steinway-flygel i hovedet på Rådhuspladsen. Men det her sælger bare - fordi alle bliver så pissebange og så levende kan (og vil) forestille sig, hvordan det må være at sidde dér på Mac'en og slide i sin burger, og man pludselig skal løbe for livet... og det er jo hele formålet med at dræbe løs af civile, 'ing? At dit liv også skal blive nederen. At du også skal ængstes for dine børn og for om en større, mægtigere kraft dræber dig med et Hellfire-missils kraft.
Så igen: Hvorfor spille med på den præmis overhovedet? Det synes jeg ikke er et specielt naivt eller ignorant synspunkt...
Jeg bor i en, indtil videre, tryg lille boble/verden, og når sådanne ting sker andre steder, så får jeg behov for at stikke hovedet ud, for lige at danne mig et overblik. Begynder min boble at blive truet?
Det er jo også derfor at angreb i de vestlige lande optager mig mere - for det kommer tættere på min egen lille verden; ergo en større trussel. Dog lige tragisk uanset, hvor de sker.
At den mediestrøm der kommer i kølvandet også kan skade os ; det kan jeg sagtens se logikken i. Der kan nemt komme vigtig viden i de forkerte hænder, og alle de spekulationer og rygter der dukker op kan skade mange; forkerte mistænkte osv.
Du bevæger dig jo i en verden, hvor du befinder dig i en helt anden kontekst end mig. Det giver uden tvivl et mere realistisk syn på tingene, end mit, som er påvirket af behovet for at forblive i min trygge lille boble. Skulle min lille boble en dag springe, så ville jeg også være tvunget til at forholde mig til terror og angreb på en anden måde.