Din mest bøvlede flyrejse

Er du i tvivl om hvor du skal tage på ferie? Her kan du spørge om råd, eller dele dine egne rejseoplevelser.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21945
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59498

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf DetSorteCirkus » 24. sep 2015, 20:30

Danseprinsesse skrev:
DetSorteCirkus skrev:I en periode mistede jeg hver gang hørelsen, når jeg fløj - samtidig med at min kuffert næsten altid blev udtaget til tjek pga. mit fødested.
Skøn kombo :sarkasme:


Mine ører bliver desværre også meget påvirket af flyveture. Jeg forsøger så vidt muligt at undgå mellemlandinger, det er simpelthen for smertefuldt.
Jeg har døjet med en virus på balancenerven hele sommeren, og min egen teori er, at det skyldes fire flyvninger over en weekend.

Har du gjort noget for, at det blev bedre for dig, eller gik det bare over?


Det er et godt spørgsmål. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg har altid tygget tyggegummi ved opstigning og landing, men dengang virkede det ikke på vej ned. Jeg kan dog huske, at jeg fik ekstremt ondt i ørerne engang, hvor jeg var blevet meget forkølet på ferien, så jeg tror, at det vil kunne gøre en forskel at skylle sine ører (altså med olie og vandpumpe), inden man skal afsted på udturen. Som yngre rensede jeg af uvidenhed hver dag ihærdigt mine ører med vatpinde, så det kan faktisk godt være, at jeg dengang havde øget risiko for "døvhed", fordi mine øregange for det meste havde en voksprop siddende, som kom i spil på ubehagelig vis under flyveture.
0
Brugeravatar
ExCoastal
Indlæg: 1883
Tilmeldt: 27. aug 2015, 20:31
Kort karma: 250
Geografisk sted: San Jose
Likede indlæg: 5170

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf ExCoastal » 25. sep 2015, 02:28

Jeg havde i en del år et job, hvor jeg rejste omkring 80% af tiden, så jeg har mange historier. Jeg rejste både indenrigs og internationalt.

Den længste rejse var fra San Francisco til Johannesburg. På papiret en simpel tur, men den tog alligevel 30 timer.

San Francisco til London - 11 timer
Ventetid i London - 8 timer
London - Johannesburg - 11 timer

På de lange ture fik jeg altid lov til at booke premium economy, og specielt på Virgin Atlantic fik jeg mange upgrades og det var tit også muligt at bruge miles til upgrades. På denne tur havde jeg fået opgraderet mig selv til Upper Class fra SFO til London og tilbage igen, men ingen mulighed for opgradering på resten af turen. Hvilket var surt, fordi det betød nul Virgin Clubhouse på udturen. Til gengæld betalte firmaet for en no name lounge, men der måtte man kun møde op tre timer før afgang.

Så jeg forsøgte at få de 8 timer til at gå, og det var egentlig nemt nok. Efter ankomst smuttede jeg forbi Virgin Revival Lounge, et hurtigt brusebad, tøjskifte og morgenmad. Derefter en lille gåtur rundt i terminal 3 og så en latte hos Starbucks. Så fik jeg øje på en af de åbne seafood restauranter, så jeg fik godt med laks og hvidvin til frokost. Endnu en lille gåtur og så over til loungen. Mange mennesker, men rygerummet (det var dengang) var næsten tomt og der var fri bar :) En fadøl og en sjus senere fik jeg lige en time på øjet. Tilbage ud i terminalen, finde min gate og så var de 8 timer gået... Godt at rejse som luksusdyr bare engang imellem :)
0
Brugeravatar
Mi55y
Indlæg: 8913
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:16
Kort karma: 1045
Geografisk sted: Århus med bolleÅ
Likede indlæg: 18042

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf Mi55y » 25. sep 2015, 04:39

Jeg har været forskånet de værste flyture, men turen hjem fra Barcelona i sommers var dog alligevel lidt træls.

Vi ankommer til lufthavnen og er igennem security i OK tid, men min veninde skulle lige shoppe parfume, hvilket tog en rum tid. Da hun er færdig har vi lige tid til at nuppe en sandwich som morgenmad til at tage med ned til gaten. Mens vi spiser denne ved gaten bliver afgangen udsat - igen og igen - med 10 min. af gangen. Så man kunne ikke engang lige smutte fra gaten. Nå, men 1 time senere får vi endelig lov at boarde. Bare for at få lov at sidde i flyet yderligere 1,5 time.

Men endelig er vi af sted. Jeg havde ellers givet mig selv 1,5 time i CPH, så jeg kunne nå lidt frokost, inden jeg skulle have toget til Århus. Men ak, pga. forsinkelsen kommer vi til ankomsthallen kun 40 minutter inden det næste tog - og jeg skal jo have ændret min togbillet. Tænkte at jeg nok godt lige kunne fange en fransk hotdog - lige indtil jeg ser køen til togbilletter. OK, men der er 4 til at ekspedere, så det går nok hurtigt. Men nej, lugerne bliver en efter en lukket, til der kun er en ekspedient tilbage. Der er jeg halvvejs i køen. Endelig igennem køen er der 5 min. til mit tog afgår, så den der frokost, jeg havde set frem til kan ikke rigtig blive til noget.

Nede på perronen står toget på skærmen og alt er indtil videre godt. Lige indtil højtaleren skratter beskeden ud, at toget til Fyn og Jylland ikke kører fra lufthavnen alligevel men fra Hovedbanen. Så ind i et andet tog og afsted til Hovedbanen. Ved ankomst er der ca. 5 min til toget til Jylland kører. Selvfølgelig fra en anden perron og jeg befinder mig selvfølgelig i Tietgens-enden af perronen. Så mig ud og småløbe med kæmpe tung kuffert på slæb op og ned af trapper - men jeg nåede toget.

Nu er det jo sådan, at DSB ikke længere har mad i togene. Så stadig ingen mad til mig. Og toget forsinkes selvfølgelig på vejen, så jeg begynder at indse, at jeg ikke når min bus fra Århus Banegård, som på det tidspunkt kun kører en gang i timen. Forsøger at spørge min familie, men ingen kan hente mig. Da jeg endelig ankommer til Århus H, 14-15 timer efter jeg forlod hotellet i Spanien og 11+ timer siden, jeg sidst havde spist, hopper jeg ind på McD og derefter i en taxa...
0
S - 09.10.18 :love2:
K - 05.03.21 :love:
TomKah
Indlæg: 4185
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 311
Likede indlæg: 4304

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf TomKah » 25. sep 2015, 06:58

Jeg har nok ikke været udsat for noget decideret bøvlet - aldrig nogen alvorlige aflysninger, forsinkelser eller ombookninger. Alle er forløbet i god rod og orden.

Mest irriterende oplevelse: Skal rejse alene med 22 måneder gammel søn fra Las Vegas til København. Det er i april, så vi har vinterjakker med men det er varmt i lufthavnen, så jeg har puttet jakkerne i en plastikpose. På vej ud i flyet bærer jeg søn, håndtaske og har så også en "purse" og pose med jakker, men her bliver jeg stoppet af ham der boardingkort manden - jeg må simpelt hen ikke bære jakkerne i en pose fordi man kun må have to stykker håndbagage. Så jeg må simpelt hen sætte alt habbenguttet og vi må tage jakkerne på for at gå ud i flyet. Ikke særlig fedt når man står med en knap to årig mylderrumpe, som det er svært nok i sig selv at holde styr på.

Længste layover: 13 timer i NY om natten, hvor vi også skulle skifte fra Newark til JFK. Det var dog selvvalgt, da vi skulle være væk i 2 måneder og sparede 9000 kr på fire flybilletter på den måde, Og det gik i øvrigt rigtig fint, selvom vi have en 2 årig og en 5 årig med. Det var kun forældrene der var pænt smadrede da vi nåede Costa Rica.

Mest hæsblæsende tur: Kbh Cancun med 1 times stopover i NY. Vi kunne ikke få lov i København at tjekke ind på hele vejen, så vi skulle tjekke ind i NY og der var alle pladser i flyet optaget, så vi fik 3 midtersæder spredt ud i flyet på trods af vi rejste med en 3 årig. Og ja, vi fik sørme også et møgfald af stewardessen.

Største rutsjetur - Fra Hong Kong til Hanoi med Vietnamese Airlines. Der var en tyfon i området og der blev ikke serveret drikkevarer på den (ryste)tur.
0
Brugeravatar
Kommodedyret
Indlæg: 3908
Tilmeldt: 28. aug 2015, 13:23
Kort karma: 782
Likede indlæg: 9158

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf Kommodedyret » 25. sep 2015, 10:56

Ryanair. Et helvede fra start til slut.
0
Closure, closure, closure closure closure
Brugeravatar
MissBailey
Indlæg: 687
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:08
Kort karma: 40
Likede indlæg: 656

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf MissBailey » 25. sep 2015, 20:30

Fra London til København i påsken i år.
Vi får checket ind, og står klar ved gaten. Pludselig er flyet forsinket på ubestemt tid. Første besked over højtalerne; overbooket - vi skal bruge 19 personer der vil lyve til Stockholm og overnatte på hotel + modtage ca. 400€ i kompensation. Det går hurtigt, folk melder sig selvfølgelig straks. Det havde jeg også gjort hvis ikke jeg havde stået bagerst.
30min efter kommer ny besked. Nu skal de bruge 17 personer der vil blive i Heathrow. Man kan komme på et fly til København næste eftermiddag, men man må ikke forlade lufthavnen. Det vil sige sidde og vente i lufthavnen i knap 18 timer. Man kan få 500€ på gavekort til SAS i kompensation. Her var der stort set ingen der meldte sig.
Knap 1 time efter har de endelig fået skaffet folk nok til at blive i Heathrow.

Vi kommer om bord på flyet, folk finder deres pladser. Det er tydeligt at se at flyet ikke har været overbooket. Personalet begynder nu at rykke folk på de bagerste rækker fremad i flyet.
Over højtaleren siger piloten nu at grunden til forsinkelse og ombooking er en 'indication of malfunction' på en af nødudgangene. Og da der skal være et bestemt antal personer til hver nødudgang - har det været nødvendigt at få ombooket en del af de flyvende.
Fair nok. Vi er nu den bagerste række og de mangler 3 personer der kan flyttes. Jeg spørger om vi kan sidde sammen (min mor lider af voldsom flyskræk), og stewardessen siger det ikke er et problem. Så vi vælger at blive rykket frem i flyet.
Da vi kommer frem på de forreste rækker, viser det sig at pladserne ikke er sammen. Det brokker jeg mig en smule over, en sød dame springer hurtigt til, giver sit sæde, så min mor og søster får lov at sidde sammen, og jeg får et midtersæde mellem to store mænd. Hader midtersæder!

Ca. 2 timer forsinket letter vi endelig fra Heathrow. Åndssvagt dårlig information af SAS, og den måde de rykkede rundt på folk på flyet var så uorganiseret.


...jeg fortryder stadig at jeg ikke fik det fly til Stockholm. Kunne have tjent de penge ind jeg havde brugt i London og fået en nat på hotel. Æv :D
0
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 4426
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 664
Likede indlæg: 7303

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf Neenah » 25. sep 2015, 20:37

didas skrev:Det var turen fra CPH til New York sidste år. Vi skulle med de famøse Dreamliner fly via Norwegian og vi endte med en forsinkelse på næsten 6 timer. Afgangen blev hele tiden skubbet, der var ingen info fra personalet, self service check-in virkede ikke, der var ingen vouchers til mad og drikke og i lang tid efter vi var kaldt til gaten, sad vi og ventede i gangen udenfor, fordi der ikke blev åbnet for venteområdet. Det var så på dette tidspunkt, at lufthavnen lukkede, dvs. lyset blev slukket, aircondition blev slukket og alle mad- og drikkeautomater var også slukket.

Efter den tur fulgte så mange måneders ventetid på erstatning, efter vi havde klaget. Norwegian afviste naturligvis klagen, men vi vandt i retten efter vi havde overdraget sagen til flyforsinkelse.dk.

Så der kom da det gode ud af det, at vi endte med at få udbetalt kr. 3.100 pr. mand, efter salær til advokaterne var betalt.


Cirka den samme historie her. Vi skulle flyve Kbh til Oakland over Stockholm, med en 4 timers mellemlanding. Da vi ankommer til Stockholm er vores fly 6(!) timer forsinket, og vi må på jagt efter madvouchers. Vi får så en voucher hver, på 100 SEK, til 6 timers spildtid. Vi endte med at fake os til to vouchers mere, fik rettet en hel bacheloropgave, og kom endelig med flyet omkring 23.30. Vi var første fremme i Oakland klokken 2 om natten, hvor der også var et andet forsinket fly der var kommet ind. Derfor var hele paskontrollen propfyldt, og det tog omkring en time at komme igennem. Vi var først fremme ved vores hostel klokken halv fire om morgenen, hvor vi måtte snige os ind på de sovesale vi havde booket plads på.

Det var sidste sommer. Vi sendte et krav om erstatning i midten af august sidste år, Norwegian undskyldte sig med dårligt vejr, så vi sendte klagen videre til flyhjælp.dk. Pga. en EU retssag har det ikke været muligt at få en afgørelse endnu, så vi venter stadig.
0
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 4426
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 664
Likede indlæg: 7303

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf Neenah » 25. sep 2015, 20:43

En anden: Skulle hjem fra London med et RyanAir-fly den dag de snuppede en bunke terrorister i Heathrow lufthavn med sprængfarlige væsker i bagagen. Det var et helvede.

Vi tog tidligt til lufthavnen for at være sikre på at have tid nok. Der er svært bevæbnede politibetjente med maskingeværer postet på toppen af alle check-in skranker. De fleste fly er aflyst. RyanAir flyver dog stadig. Man måtte bare ikke have noget som helst håndbagage med om bord. ALT skulle tjekkes ind. Det ændrede ikke på RyanAirs bagagepolitik, hvor man kun må tage det med man har betalt for. Så vi må til at ompakke to store stk håndbagage ind i en forvejen proppet kuffert. Men det lykkedes, efter en masse fix-fakseri.

Men det var ikke ret sjovt at flyve hjem den dag.
0
Brugeravatar
ExCoastal
Indlæg: 1883
Tilmeldt: 27. aug 2015, 20:31
Kort karma: 250
Geografisk sted: San Jose
Likede indlæg: 5170

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf ExCoastal » 25. sep 2015, 21:57

En tur fra San Francisco til Hamborg, der blev noget længere end beregnet. Turen startede ellers fint, flyet afgik til tiden, og de fleste havde vel fundet sig til rette efter aftensmaden, da kaptajnen efter 4 timers flyvning gav os en besked over højttaleren. Der var en alvorlig syg passager ombord, så vi måtte desværre lande og få passageren sendt på hospitalet. Men flyet er for tungt til at kunne lande, så vi måtte lige smide noget brændstof. Jeg sad ved vinduet, lige bagved vingen, så jeg kunne tydeligt se den strøm af brændstof, der stod ud fra vingespidsen, nærmest som i en sky.

En times tid senere landede vi så i en mindre lufthavn i det nordlige Canada. Selvom lufthavnen var godkendt til en Boeing 747, så var flyet for stort til at kunne trille ind til en gate, så vi måtte vente på, at de fandt en trappe, der var stor nok. Passageren kom af og ind i den ventende ambulance, det gik faktisk pænt hurtigt. Nu var problemet så, at vi havde smidt en masse brændstof, så de måtte have fat en tankvogn. Det gik der et par timer med.

Vi ankom til Heathrow næsten 5 timer forsinket, og vi blev allesammen ledt ind i et gateområde. Her fik vi at vide, at vi allesammen var blevet ombooket allerede, og der var boardingkort klar til os alle. Virkelig fin service fra British Airways. Da jeg så endelig nåede frem til Hamborg, var min bagage selvfølgelig ikke med, men de lovede, at de ville sende den til Aalborg, så snart den dukkede op. Så der var ikke andet at gøre end at hente min udlejningsbil og sætte kursen nordpå. Uden bagage. Den ankom dog 2 dage senere og blev sendt ud i en taxa.
0
Brugeravatar
Tilly
Indlæg: 5062
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:01
Kort karma: 497
Likede indlæg: 9797

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf Tilly » 17. okt 2015, 10:51

Jeg fløj engang Orlando - Washington - New York - København.

Det værste på turen var at jeg skulle skifte lufthavn i New York fra La Guardia til JFK. Jeg kom med den mest sindssyge taxachauffør jeg nogensinde har oplevet, jeg har seriøst aldrig været så bange for at dø før eller siden. Men hvis han ikke havde kørt så vildt havde jeg ikke nået mit næste fly i JFK, så måtte jo alligevel takke ham. Da jeg kom ind i afgangshallen blev der kaldt efter de sidste passagerer til København, så jeg nåede det kun lige. Det var d. 22. december, og jeg ville meget gerne nå hjem til jul :)
0
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9480
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7799

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf Sophies-mor » 17. okt 2015, 12:27

12 timers ventetid i Lomé.
Plus meget kort transfer tid, da vi landede i Heathrow, videre til Kastrup og igen meget kort transfertid til indenrigsflyet til Beldringe. Jep, det var dengang :D
0
Hæklerier på hjernen :cool:
Siamo
Indlæg: 97
Tilmeldt: 17. dec 2015, 18:06
Kort karma: 4
Likede indlæg: 82

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf Siamo » 7. jan 2016, 20:57

Der har været nogle stykker - dels hader jeg at vente i Qatars gamle lufthavn - der er hamrende koldt, ingen madbutikker og stortset ingen butikker.

Men sidste gang jeg fløj til USA var jeg alene afsted. Jeg havde 3 flyvninger for at nå min destination. Og jeg blev hevet til side 3 gange og skulle have podet hænder og bagage. Jeg fik et tredjegradsforhør i immigrationen hvor jeg hele 2 gange blev spurgt af den arrige tolder om jeg var i landet for at blive gift, og en del andre ret personlige spørgsmål - inden han tilsidst lod mig slippe ind. Hold nu op han var dælme godt nok mistænksom, og nu er det jo ikke første gang jeg har talt med immigrationen i USA, som regel plejer det næsten at være hyggeligt...
0
Brugeravatar
Myresluger
Indlæg: 2347
Tilmeldt: 25. dec 2015, 22:04
Kort karma: 110
Likede indlæg: 3802

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf Myresluger » 9. jan 2016, 14:12

Jeg skulle til New York ankommer i lufthavnen og tjekker ind. Da jeg så kommer i loungen (det var forretningsrejse) siger SAS manden om jeg godt er klar over at flyet er blevet 5 timer forsinket.. surt.. nå men vi fik mad vouchers og vi kommer så i gaten hvor de takker for tålmodigheden - flyet skulle have skiftet en motor.. Det vil man jo godt vente på. :8:

Vi kommer af sted og det er en temmelig urolig tur med meget turbolens - Da vi så nærmer os New York bliver vi omdirigeret til Boston pga uvejr. Vi sidder i flyet i 1 1/2 time før turen så går mod New York. Så er det jo fedt at have 2 timers kørsel i en udlejningsbil når man starter efter midnat lokal tid. Det var ikke så fedt at skulle være klar til møde kl 9 næste morgen. :træt:

Men den værste var fra Zurich til CPH. Inden takeoff får damen på sædet foran besked om at hun ikke må have sin PC i stolelommen foran og stewarden lægger hendes løse PC op i hattehylden. Da vi så er kommet op rejser hun sig for at tage sin PC - som ikke længere ligger over hendes plads, men falder ud af hattehylden og rammer mig i hovedet. Jeg blev temmelig dårlig og havde en purser der holdt øje med mig og to puls etc. og fortalte mig at vi heletiden højst var 10 minutter fra en lufthavn hvis jeg blev dårligere.... det var ikke sjov! Heldigvis havde jeg en kollega med der kunne køre min bil til firmaet og stille den der - og vi tog så begge taxaer hjem. Den tur kostede en hjernerystelse og 3 ugers sygemelding, og efterfølgende hovedpiner, hukommelses besvær etc. Så jeg vil godt opfordre til at man ALDRIG lægger løse PCer op i hattehylden - de er glatte og bliver ikke liggende. Og de slår altså rigtig hårdt!! :naughty:
0
MOGA
Indlæg: 4024
Tilmeldt: 21. aug 2015, 20:34
Kort karma: 521
Likede indlæg: 7348

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf MOGA » 9. jan 2016, 21:23

Min absolut værste tur var til Maine.

Jeg skulle flyve Cph - München - Boston - Maine.
Cph - München gik fint, men på München - Boston blev vi omdirigeret til NY på grund af dårligt vejr. Det blev så planlagt, at vi skulle overnatte i NY for dagen efter at flyve videre til Boston. Men da vi lander i JFK er uvejret åbenbart rykket, så vi kan godt flyve til Boston, vi skal bare lige skifte fra JFK til La Guardia. Fra La Guardia flyver vi så til Boston, hvor vi alligevel ikke kan komme videre på grund af uvejr. Så ud på et hotel, og næste morgen tilbage i lufthavnen og videre til det nordlige Maine. Det var før mobiltelefonens tid, så jeg måtte hele tiden have fat i mønttelefonen og ringe sige, at nu var ankomsten igen udskudt. Og der gik lige nogle dage før jeg havde mine kufferter. Og jeg har sjældent haft så lidt styr på hvor jeg mon egentlig befandt mig...
1
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3634
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 822
Likede indlæg: 7730
Kontakt:

Re: Din mest bøvlede flyrejse

Indlægaf Annione » 10. jan 2016, 12:19

En tur til Norge blev noget længere, end beregnet - kommer man fra udenrigs skal man hente bagage og checke den igen igen, inden man kan flyve indenrigs. Det plejer aldrig at være noget problem, men én gang kom bagagen bare ikke. Efter 45 minutter dukkede den endelig op, så jeg LØB op til check in, for at finde ud af at det var for sent... Så jeg måtte vente 4,5 time på næste fly - hvilket naturligvis var til at bære, men det var irriterende, når det bare var pga. en skide kuffert.

En anden gang var min kæreste kommet til at fucke min fly billet op.
Siden jeg pendlede ret meget mellem Norge og Dk havde jeg købt en del billetter, da der var rabat på bonus-rejser. Den ene rejse skulle dog ændres - min kæreste kom til at ændre den forkerte :tie: Hvilket jeg først fandt ud af i lufthaven. Jeg blev tilbudt at købe en billet, men siden der kun var SAS Plus billetter tilbage på den afgang kostede billetten 2500,- Og jeg havde ikke betalingskort eller en krone på lommen. Jeg kimede forgæves min kæreste ned, ringede så til en kammerat, der fandt et telefon nummer på det lokale sygehus, men de nægtede at oplyse mig et telefon nummer på min kærestes lægekontor. Så satte jeg mig i lufthavnen og tudede...
Som sidste løsning tjekkede jeg min konto, for at se om de penge en veninde skulle overføre til mig (samme dag) var gået ind. Det var de! Jeg skyndte mig til skranken og bad om at købe den skide billet - damen stirrede på mig og sagde at den altså lettede om 15 minutter, den gik kvart i, og ikke kvart over, som jeg troede. Men hun ringede til gaten og spurgte: "Jeg har en guld-kunde her - kan hun nå det?" Det mente de godt jeg kunne, så jeg kom hurtigt gennem sikkerhedskontrollen og spurtede gennem lufthaven og sad så og dampede i flyet... Da jeg skulle skifte i Oslo var der lang kø ved sikkerhedskontrollen og flyet begyndte at boarde mens jeg stod i køen. Igen måtte jeg spurte gennem lufthavnen og sidde og dampe i flyet.
Min kæreste tjekkede sin tlf. da han fik fri og kunne konstatere at jeg havde ringet 10 gange og skrevet 15 beskeder - men da var jeg jo på vej op til ham.
Vi sås i den periode kun hver 3. weekend, min kæreste havde tilrettelagt sine vagter, så han havde fri de weekender jeg kom og jeg havde brugt feriedage, så det ville være så ærgerligt, hvis jeg skulle være taget hjem igen.
Siden den gang har jeg haft hans Mastercard på mig, så vi ikke endte i samme situation en gang til :-D
0

Tilbage til "Rejser"