Smiling_Goat skrev:
Altså det lyder nærmest helt psykotisk, det du beskriver. Ud fra din beskrivelse af, hvad der skete forud for bruddet og selve bruddet, kan jeg ikke gennemskue, hvorfor han er så vred. Jeg tror på din beskrivelse af situationen, det lyder bare helt.. ja, psykotisk som sagt.
Og du har ret i, at man ikke kan hjælpe nogen, der ikke vil hjælpes.
Det kan også være, hvis du viser hans beskeder til jeres fælles venner, at de får en bedre forståelse for situationens sammenhæng, og det gør nok det hellere nemmere. Ingen misforståelser, og de får indblik i hans degenerering.
Jeg fik min veninde til at læse mailen. Hun opsummerede kort hvad det handlede om. Han var ondskabsfuld, selvmedlidende. Påstod at han stadig elsker mig. Påstod, at de psykologer han har snakket med mener at jeg er forkert i hovedet. At han vil enes, ikke være fjender. Skrev at han var gået i chok da han havde læst hvad jeg havde skrevet. Skrev, at han havde samlet alt jeg havde skrevet til ham (vi havde skrevet til hinanden) og vist det til sin ven. Denne havde anbefalet ham en krisepsykolog.
Det er fuldkommen ubegribeligt for mig, at jeg er i denne situation nu. Jeg kan ikke forstå, at et andet menneske kan have en så forskellig opfattelse af virkeligheden. Det gør mig usikker.
Men når jeg læser hvad jeg har skrevet og hvad han har skrevet, så kan jeg ikke se hvor min ondskab ligger henne. Jeg kan ikke begribe, at han kan opfatte en kort besked om, at jeg godt forstår at det er svært og at jeg er bekymret for ham som udtryk for noget falsk og manipulerende. At vi kan snakke stille og roligt sammen om hvem af os der købte billetter til The Kills og så springer trolden ud af æsken uden nogen varsel. Men jeg ved at han opfatter virkeligheden sådan. At det i hans bevidsthed er mig der er falsk og manipulerende og at jeg har skadet ham ubegribeligt meget, ved at være et forfærdeligt menneske overfor ham.
Viser jeg vores korrespondancer til min psykolog så ved jeg, at hun er nødt til at støtte mig og derfor kan hun ikke være objektiv. Min veninde synes jeg har håndteret det godt, når hun læser hvad vi har skrevet til hinanden, men hun er min veninde. Jeg har ikke mulighed for at få en objektiv respons på det. Der er for mange ord, for lang en historik, for meget kontekst. Jeg må bare stole på, at jeg har gjort det rigtigt når jeg har forvaltet vores kontakt. Og jeg må stole på det jeg fornemmer, når jeg har set ham: at han er fra den, at han er ustabil. Han svinger mellem vrede, sorg, længsel, afvisning, mere vrede; ikke kun på mig, men på sine forældre over at hans emalje på kindtænderne er slidt, fordi han havde mareridt som barn. De ville give ham en bideskinne, men det var jo kun symptombehandling, for allerede dengang led han jo af søvnparalyser. Det var han vred på dem over. <-- sådan forløb den fortælling. Vred på sin ekskæreste, som han er blevet venner med igen. For nu vil hun pludselig gerne være bedste venner, nu hvor jeg ikke er kærester med dig mere, sagde han bittert. Alt havde en snert af bitterhed, vrede, forurettelse. Det
må være ham der er fra den. "Jeg har det generelt godt og jeg passer generelt rigtig godt på mig selv." 2 minutter efter: "Jeg passer ikke særlig godt på mig selv for tiden".
Jeg trækker mig helt fra det. Han er ikke et sundt sted og kontakt hjælper i dén grad tydeligvis ikke. Det er jeg helt med på. Jeg var bare nødt til at møde ham i lørdags fordi jeg var nødt til at få opklaret nøjagtig hvor slemt det stod til. Fordi jeg var pisse bekymret. Men intet venligt gør en forskel, ingen varme, intet. Da vi skiltes gav jeg ham et knus og holdt fast. Han blev helt blød i mine arme og sukkede dybt og krammede mig tilbage. Sagde med en blød stemme "Så ses vi til The Kills?". Jeg troede jeg havde brudt en smule igennem og havde etableret noget mere trygt i ham, i det mindste en forvisning om, at han ikke behøver gå rundt og tro at jeg er vred på ham. En platform for forsoning, som måske kan hele ham en lille smule, eller lægge kimen til heling. Men i stedet bliver jeg så gjort falsk og manipulerende.
Og ud springer trolden, ud af det blå.
Sådan her forløb det over messenger i går:
MIG: Hej
Jeg kan se at du har overført 89 kr for Netflix d. 26. Det koster 89 i alt, så du skal bare betale halvdelen af det hver måned.
HAM: [laver en tumbs up]
HAM: Hej Scrooge. Jeg har rettet min faste overførsel nu. [Min ven] og jeg er kommet frem til at du må ha' vores billetter til 'The Kills'. Gider du at tjekke?
HAM: Jeg er ked af min opførsel i lørdags. Du har selv været der, så jeg håber du kan forstå mig. Er stadig pisse vred på dig, men arbejder med det.
MIG: Jeg har bladret alt fra Billetlugen igennem og jeg har ikke Kills-billetterne. Havde vi dem ikke hængende på køleskabet, egentlig?
HAM: [poster et skærmbillede af mig der i en tråd skriver at jeg har købt billetterne]
MIG: De blev købt torsdag d. 24. marts.
kan jeg se. Men jeg tror jeg har brugt dit log-in
MIG: [poster et skærmbillede af at han har sendt mig sit log-in til Billetlugen pågældende dag]
HAM: Pyha! Har fundet dem. 5 stks
MIG: Fedt!
Gudskelov
MIG: Ja, jeg kan sagtens relatere til vrede og at det er svært. Det tager noget tid. Jeg håber bare, at du passer på dig selv også. Jeg bliver bekymret når det virker som om du hærger dig selv og fordi den måde at håndtere det på ligger langt fra min egen, har jeg heller ingen erfaring med hvordan det virker.
MIG: [poster en video med en kæmpeblæksprutte, fordi han gerne vil have tatoveret tentakler i et sleeve på underarmen]
https://www.youtube.com/watch?v=krDdv9KLmuM Giant Squid filmed for the first time (TED talk by Edith Widder)
En time og et kvarter senere, efter han har påbegyndt en besked flere gange uden at sende:HAM: Jeg kommer til at tænke på dine smukke læber og dit perfekte ansigt når du skriver. Forestiller mig at det er noget du siger - til mig. Wow! Og av for satan! Så tænker jeg på alle de underliggende budskaber og ting du vil opnå med hvert eneste af dine falske ord. Ting jeg ikke fanger og forstår. Så får jeg lyst til at kaste min Mac ud af vinduet. Jeg er ikke længere din at bekymre dig om. Lidt sent med det nu. Og jeg hærger ikke mig selv. Jeg hygger mig bare.