Oh Lord, havde ikke troet jeg overhovedet skulle bevæge mig ind i dette forum.
Vi har været sammen 8 mdr. og er slet ikke forlovede, men jeg har fundet en dato 2 år frem i tiden der bare tiltaler mig mere end noget andet. Datoen er speciel, har hørt flere der vil giftes den dato, og det er en uge før jeg fylder 30, og det er i august. Så jeg tænkte, hellere være for tidligt ude end for sent...
Jeg kom så på ideen om at booke datoen i den kirke jeg allerhelst vil, men sagde også til min kæreste at det var ikke et press, og hvis han om et år følte det slet ikke var noget han ville, så aflyser vi bare datoen. Men han var helt med på det, omend han ikke er medlem af folkekirken længere.
Og nu har kirken bekræftet datoen, så nu er min puls bare helt oppe på 180, hjertet dunker, og ja, jeg har allerede lavet et hemmelig pinterrest board.
Som sagt havde jeg aldrig tænkt at jeg ville gøre sådan inden jeg var forlovet, jeg er MEGET traditionel, og i mit tidligere forhold tog jeg mange initiativer til alt hvad vi foretog sig, så da jeg blev single lovede jeg mig selv jeg ikke ville spørge nogen om de ville komme sammen. Bum, det gjorde jeg så alligevel. Og nu sidder jeg her og tænker, om en forlovelse overhovedet betyder så meget for mig som jeg altid har påstået. Min kæreste er en MEGET easy-going fyr, der tager alting roligt og som de kommer, og der er virkelig ikke nogen rammer eller kasser i hans liv han vil passe ned i. Derfor tror jeg at for ham vil det være helt naturligt, og nærmest glædeligt at vi springer forlovelsen over, og i stedet fokusere på et bryllup langt ude i fremtiden.. Puuuh.
Egentligt tror jeg 2 år er en fiiiiin tid for mig at skulle planlægge og spare op
Så på den side er jeg ikke nervøs. (for ikke at tale om at jeg også på 2 år kan nå et par tøjstørrelser ned i kjoler.....)
Søger ikke gode råd, medmindre jeg har spurgt.