Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[Ado]

Jeg synes folk har en misforstået opfattelse af dyrevelfærd, når de mener høns (industrielt set) skal gå frit, når man kan se at dødeligheden blandt dem ligger på cirka 10%, mens den hos burhøns ligger på cirka 3%.

Sådan synes jeg nu ikke man kan stille det op. Udekatte har også en højere dødelighed end indekatte, men hvis man spurgte udekatten, ville den nok svare: "Det er herrefedt at kunne gå på opdagelse udenfor".
Fugle i bur lever sikkert også en del længere, end fugle ude i deres naturlige element. Og ja, høns kæmper, når de har pladsen til det. Og mange bliver nakket af ræven. Det er helt naturligt og netop også derfor mere naturligt, at dødeligheden er højere, end blandt burhønsene. Men det betyder ikke, at burhønen har det bedre. Så langt fra. Så nej, der er netop ingen misforståethed af dyrevelfærd. Det er netop indebegrebet af dyrevelfærd at tage stærkt afstand fra burhøns.

[sigge]

Jeg er glad for, at ham der galningen med kniven i London ikke var en uge tidligere på færde. Min søster og jeg krydsede Russel Square på 3 forskellige tidspunkter onsdag aften i sidste uge, så det kunne have været os, han gik løs på.

(Det betyder ikke, at jeg er glad for, at det gik ud over de andre mennesker, allerhelst skulle det slet ikke være sket, men jeg er bare glad for, at det ikke er min søster, der er død.)

[Guilded_Lily]

Jeg er glad for, at ham der galningen med kniven i London ikke var en uge tidligere på færde. Min søster og jeg krydsede Russel Square på 3 forskellige tidspunkter onsdag aften i sidste uge, så det kunne have været os, han gik løs på.

(Det betyder ikke, at jeg er glad for, at det gik ud over de andre mennesker, allerhelst skulle det slet ikke være sket, men jeg er bare glad for, at det ikke er min søster, der er død.)

Russel Square er mit yndlingssted at bo, når jeg er alene i London. Jeg er også rystet.

[Madam Pomfrey]

mit barn (nr. 3) har været i SFO i 7,5 timer idag, imens vi andre holdt ferie, og tog i biffen og så film...
sådan går det når man vil være 10'ernes svar på Emil fra lønneberg.

[Charly]

mit barn (nr. 3) har været i SFO i 7,5 timer idag, imens vi andre holdt ferie, og tog i biffen og så film...
sådan går det når man vil være 10'ernes svar på Emil fra lønneberg.

Hvad har han dog lavet?

[Madam Pomfrey]

mit barn (nr. 3) har været i SFO i 7,5 timer idag, imens vi andre holdt ferie, og tog i biffen og så film...
sådan går det når man vil være 10'ernes svar på Emil fra lønneberg.

Hvad har han dog lavet?

Holdt ferie...
I de tro at han er familiens enevældige hersker, der bestemmer alt! - det er temmeligt anstrengende at et barn tror at alt er til diskussion, plus han bliver spruttende arrig når tingene ikke er eller bliver som han synes. Jeg er træt, helt ind til knoglerne, over hele tiden at skulle kridte streger op, fortæller rammer og betingelser, for helt almindelige standard ting. Og alt bliver udfordret med en grim midter-finger og er "fuck dig, din store lort"

Men inden for den sidste uge

- gjort vrøvl hver evig eneste gang ved sengetid
- klippet sig, 2 døgn efter han hoppede ud af frisørstolen
- han er "faldet" i badebassinet 4 gange, - MED tøj på.
- han har hældt en hel portion aftensmad i skralderen, fordi det ikke var det mad han ville have
- han er altid, synes han, igang med det brødrene (mest den mindste) gerne vil lave, hvis en vil så TV, så brugte han det ihvertfald først!
hvis en hopper i trampolin, så havde han faktisk først sagt at han ville hoppe, hvis en tegner med kridt, så var han lige igang med at tegne lige præcis der.
- han har pudset vores vinduer
- han har leget med vand inde på sit værelse
- han har klippet/revet hul i 2 stykker tøj
- lavet scener i hhvs brugsen, bilka og Ikea, over at han ikke "må få" og ikke må drøne ind og ud imellem alle andre mennesker og være ved at vælte dem.


Bare lige for at tage nogle af tingene
Jeg kan huske de andre også var sådan i 6 års alderen, men ikke i så udpræget grad som han er det, og han udfordrer generelt autoriteter, rammer og regler - det skal lige testet om de kan gradbøjes.


Og bare rolig, han er ikke snydt for sin biograftur, men han ville ikke se den film vi andre ville, og derfor får han sin egen tur næste weekend.

[Charly]

Wow, den unge mand har haft travlt Jeg blev helt træt bare af at læse dit indlæg.

Håber I får en dejlig tur, mens han brænder krudt af på SFOen - og synes da det er fint at I tager en tur med ham alene. Så er det også nemmere at tage tingene i opløbet - og at ekskvere konsekvens, når det kun rammer ham.

[Marichen12]

Konsekvenspædagogik FTW.

Det får mig til at tænke på noget, man måske ikke må sige:

Man ved, man måske er lidt for begejstret for konsekvenspædagogik, når man går forbi en kvinde og et storgrædende barn, der hikster: "Jeg vil ikke hjem" mens kvinden virker aldeles upåvirket med sin smartphone, og man tænker: "Way to go mom!"

Jeg bliver så glad over at se ikke alle er bange for konsekvenspædagogik. For mig at se, ville der være væsentligt færre irriterende børn, hvis flere forældre ville være mindre bange for dén tilgang til opdragelse.

Jeg kan ikke forestille mig noget værre end at ignorere et barn, der græder.

Det er ikke konsekvenspædagogik i min bog. Bare dårligt forældreskab.

Nåja, nu vil jeg ikke udtale mig om hendes forældreskab baseret på de få sekunder det tog mig at overhale hende på vejen til Fakta. Jeg håber, at der er sket det, at barnet oplever konsekvensen for upassende adfærd. Han har forhåbentligt fået at vide, hvorfor adfærden er upassende, og at konsekvensen er, at de vist er nødt til at tage hjem, så han kan sove el.lign. I det tilfælde formoder jeg, at han vil brokke sig hele vejen hjem, og eftersom han er et barn, har han måske heller ikke den fornøde retoriske evne til at udtrykke sin frustration på anden vis end via gråd. Jeg synes egentligt det er fair nok, at man ikke taler med barnet hele vejen hjem om dennes følelser, hvis man, som den der kender barnet bedst, ved, at det handler om frustration og ikke egentlig ked-af-det-hed.

Så kan man måske tage den dybere samtale, når man kommer hjem i trygge rammer. Jeg ser bare virkelig ikke nogen grund til at stoppe op midt på gaden og tage den alvorlige samtale, hvilket udsætter hjemkomsten, når det er hele turen hjem, der er årsag til gråden - for så kan man dæleme gøre mange stop, tror jeg. Det betyder ikke, at man ignorerer barnets gråd som sådan, man udsætter bare håndteringen af den. Jeg ved ikke, om hun jævnligt har ytret forståelse med barnets følelser på gåturen, det ville jeg måske selv, men altså.. Det er jo hele humlen med konsekvenspædagogik, som jeg ser det. Den er træls at opleve. Det er jo ikke sjovt at opleve konsekvensen for ens upassende adfærd. Det er jo pointen - og derfor pædagogikken virker, som jeg ser det.

Nogen gange er det i hvertfald også mere hensigtsmæssigt for alle parter at udsætte snakken. Der er dage hvor især vores 3'er sætter alles tålmodighed på prøve. Og hvis vi skulle stoppe op og snakke om whatever der stikker hende HVER gang, så har jeg tre andre børn der i den grad ville blive tilsidesat. Og så må jeg erkende, at for mig er det nødvendigt at "tælle til 10" ind i mellem og vente med snakken, fordi jeg på ingen måde ville kunne tale pædagogisk og i øjenhøjde

[Animi]

Jeg synes egentlig heller ikke at man kan sige at det nødvendigvis er dårligt forældreskab, at ignorere et barn der græder. Jeg synes det kommer an på hvorfor barnet græder. Er barnet reelt set ked af det, så nej, så bør man ikke ignorere det. Men jeg ved at min niece fx, nogen gange har godt af at blive ignoreret når hun råber, skriger og græder helt hysterisk, fordi hun ikke har fået sin vilje. Hun har nemmere ved at falde til ro af sig selv, hvis man lader hende være, end hvis man prøver på at løse det, for når hun er i dét humør, er der intet der hjælper (udover at hun får sin vilje, men det skal hun selvfølgelig ikke have )

[Marichen12]

Jeg ved ikke om det er fordi at jeg har et barn som yderst sjældent får hysterianfald, græder eller lignende. Men de gange det sker, så kunne jeg ikke finde på vare trække afsted med ham eller spænde ham fast autostolen eller hvad der måtte være. Jeg er ret kold overfor hvor jeg er, mit barn reagerer som han gør af en årsag og uanset om det er berettiget eller ej, tager jeg hånd om det i situationen.

Jeg er ikke naiv, jeg ved andre har børn som reagerer noget anderledes end min og oplever mange tantrums, men jeg taler også kun for mig selv.

Sådan havde jeg det også med de første to, som ALDRIG har lavet "scener" ude. Så kom nummer 3 Vi bruger utroligt meget energi på at tale om alle mulige (og umulige) konflikter med hende. Og mange gange tager vi dem "på stedet". Men altså, jeg er også bare et menneske og ikke fejlfri, så måske håndterer jeg situationen uhensigtsmæssigt i andres øjne af og til, men so far har vi fire ret gode og harmoniske unger

[POCKETKITTEN]

Forældre, der sender deres børn af sted på sommerlejr med 60 børn og 25 uskyldige voksne uden at tjekke dem for lus hjemmefra, skulle have et vældig koldt bad.

[Novella]

Forældre, der sender deres børn af sted på sommerlejr med 60 børn og 25 uskyldige voksne uden at tjekke dem for lus hjemmefra, skulle have et vældig koldt bad.

This

I det hele taget burde det være en borgerpligt at tjekke hver fredag aften og behandle hen over weekenden. Fuck hvor er jeg ved at brække mig over at skulle stå med det igen og igen.

[bluetof1]

Forældre, der sender deres børn af sted på sommerlejr med 60 børn og 25 uskyldige voksne uden at tjekke dem for lus hjemmefra, skulle have et vældig koldt bad.

This

I det hele taget burde det være en borgerpligt at tjekke hver fredag aften og behandle hen over weekenden. Fuck hvor er jeg ved at brække mig over at skulle stå med det igen og igen.

Duly noted. Jeg tjekker stort aldrig mine unger fordi de har så kort hår, men vi har igen-igen luseepidemi så det vil jeg gøre fremover så det i hvert fald ikke er mine unger, der bidrager til problemet.

[Marichen12]

Jeg synes egentlig heller ikke at man kan sige at det nødvendigvis er dårligt forældreskab, at ignorere et barn der græder. Jeg synes det kommer an på hvorfor barnet græder. Er barnet reelt set ked af det, så nej, så bør man ikke ignorere det. Men jeg ved at min niece fx, nogen gange har godt af at blive ignoreret når hun råber, skriger og græder helt hysterisk, fordi hun ikke har fået sin vilje. Hun har nemmere ved at falde til ro af sig selv, hvis man lader hende være, end hvis man prøver på at løse det, for når hun er i dét humør, er der intet der hjælper (udover at hun får sin vilje, men det skal hun selvfølgelig ikke have )

Meget enig! Det er så utroligt nemt at dømme andre forældre udfra et kort glimt i supermarkedet eller lign. Jeg synes ikke det er fedt at gå ned af gaden med et barn der græder og langt hen ad vejen "håndterer" vi da også de konflikter med det samme, men en gang i mellem bliver det så ikke sådan. Jeg føler på ingen måde jeg er en dårlig forælder på den konto og mine børn er glade og tilfredse det meste af tiden og elsker mig (siger de i hvertfald ), men hey, hvis andre vil stemple mig som sådan, go ahead...

[Marichen12]

Forældre, der sender deres børn af sted på sommerlejr med 60 børn og 25 uskyldige voksne uden at tjekke dem for lus hjemmefra, skulle have et vældig koldt bad.

This

I det hele taget burde det være en borgerpligt at tjekke hver fredag aften og behandle hen over weekenden. Fuck hvor er jeg ved at brække mig over at skulle stå med det igen og igen.

Vi startede ferien med en lusekur og har tjekket løbende i ferien. To af ungerne har været på legeaftaler med overnatning i ferien og nu har de fandme begge to lus igen