En lidt pinlig affære. Har brug for lige at lufte tankerne.

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

En lidt pinlig affære. Har brug for lige at lufte tankerne.

Indlægaf Grissebassen » 25. sep 2015, 19:15

Hej debat :)
Der kommer lige en halvlang tankestrøm om en situation, jeg har brug for at få luftet.
Sagen er den, at jeg er i midt-slutningen af min specialeskrivning. For nylig døde min elskede kat, og de sidste par uger har min koncentrationsevne derfor været ikke-eksisterende og jeg har stort set intet fået lavet. Jeg har fokuseret på at prøve at holde gang i min hverdag, men koncentrationen har slet ikke været der, jeg har været stresset, træt og fuldstændig ude af stand til at holde overblik over mit stof og forholde mig kritisk til det. Måske har jeg prøvet at skubbe hele situationen fra mig og bare forsøgt at holde styr på alt det praktiske i mit liv og holde mig beskæftiget. Men jeg kan mærke jeg stadig er meget følelsesmæssigt påvirket af det, der er sket og har svært ved at forholde mig min specialeskrivning.
I morges var jeg til vejledning hos min vejleder, som jeg egentlig ikke kender særlig godt. Jeg har kun talt med ham et par gange under processen. Der sker simpelthen det, at han i slutningen af vores møde spørger ind til nogle ting i mit speciale jeg slet ikke kan forholde mig til i situationen, hvilket resulterer i at jeg bryder sammen. Jeg er en meget privat person, der normalt kun deler mine følelser med et par enkelte jeg er helt tæt med, og der er måske kun ca. to personer i mit liv, der normalt kan få lov at se mig græde på den måde. Jeg har simpelthen været så flov hele dagen og aner ikke hvad jeg skal tænkte om det. Mit speciale føler jeg at jeg har nogenlunde styr på, da jeg har tid endnu og ved med mig selv, at jeg kan være ret effektiv, når jeg er i det rette stød. Resultatet betyder heller ikke så meget for mig, da jeg allerede har drømmejobbet, der har lovet mig fastansættelse, når jeg har afleveret. Det er selve situationen idag med min vejleder, der går mig på. Jeg har enormt svært ved at forklare hvorfor. Jeg er opdraget med, at følelser er en privat sag, man ikke deler med fremmede, og kun til et vist- og pinligt omfang overfor dem, man er tæt med. Jeg har dog heldigvis via terapi, lært at lukke et par enkelte mennesker helt ind, selvom det har taget dem meget lang tid at nå dertil. Normalt har jeg også kun behov for at tale med folk om mine følelser, når det handler om noget jeg er i tvivl om, så jeg kan få luftet mine tanker og blive klogere på mig selv i processen og se den fra flere sider. I tilfældet med min kat, er der jo ikke så meget at snakke om. Hun er død, og der er ikke noget at gøre.
En af de måder jeg håndterer min alenetilværelse på, er at være meget konsekvent omkring, hvem jeg lukker op for hvornår, så jeg føler det er mig der har kontrol over aleneheden. Og det rykker ved et eller andet i mig, når det mønster bliver brudt. For samtidig kan jeg jo også godt nogle gange længes efter at blive mødt med trøst og omsorg, når livet engang imellem er svært.
Hvis jeg skal prøve at sætte ord på hvordan jeg har det med situationen med min vejleder, er det nok primært to ting, der går mig på:
For det første er det selve aspektet at jeg ikke opførte mig professionelt i en situation, der krævede det af mig. Og at jeg lod et andet menneske se mig i sårbar situation. I den sammenhæng betyder det også meget, at det var en person, jeg ikke har et ligeværdigt forhold til. Det gør ligesom det hele meget værre. Og værst af alt, er det en person jeg ikke kan undgå fremover, men er tvunget til at forholde mig professionelt til en rum tid endnu.
For det andet er jeg meget usikker på den måde, min vejleder håndterede situationen. Jeg fortalte ikke, hvad der skyldtes mit sammenbrud, men fik mig samlet igen hurtigt og undskyldte. Han spurgte indtil, om jeg snakkede med nogen om det. Jeg svarede nej, og han sagde at der var nogle folk tilknyttet studiet, som kunne hjælpe med hvad som helst. Jeg frabad mig det, og bad om vi ikke i det næste stykke tid kunne fokusere på nogle af de mere håndgribelige afsnit af mit speciale. Han bookede et nyt møde om to uger til det, og begyndte igen at spørge ind til mig. Pludselig går det op for ham, at han har travlt og skal videre til et møde. Vi skal samme vej, og hele vejen går han ved siden af mig og kigger på mig, og spørger om han ikke skal henvise mig til nogen der kan hjælpe, hvilket jeg ikke rigtigt magtede andet end at ryste på hovedet af.
Når jeg er så kontrolleret omkring hvem jeg viser mine følelser til og hvornår, skyldes det også abandonmentissues. Jeg vil ikke risikere at blotte mig overfor nogen, som jeg ikke ved om har tænkt sig at tage sig tid til at lytte eller trøste og vil vende tilbage og tjekke op på mig.
Og jeg er ikke i tvivl om, at min vejleder sikkert håndterede situationen i bedste mening. Men han har bare for travlt til at sige andet, end at han kan henvise mig til nogen, der kan hjælpe mig med noget, han ikke engang ved hvad handler om. Når jeg så blankt har afvist det, skyldes det at jeg ikke har brug for at snakke med nogen om min kats død. Det jeg har brug for lige nu er ro omkring mig. Og selvom jeg sikkert kunne have godt af at snakke med nogle, skal det bare ikke være lige nu, hvor jeg forsøger at samle mig selv igen. Der vil hjælp bare være endnu en stressfaktor.
Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg vil med den her tråd. Jeg har nok mest bare brug for at lufte tankerne så jeg kan lægge episoden på hylden og stå op til en ny dag i morgen. Det blev lidt en lang historie om en lille episode. Men jeg gruer lidt for at møde min vejleder igen om to uger. Jeg frygter at han vil bringe det op igen. Og jeg frygter mest af alt, at jeg ikke er i stand til at håndtere det ordentligt, hvis han gør, fordi det der med at vise følelser, er så stort et issue for mig. Jeg tænker mest af alt, om jeg kan tillade mig at bede ham om at glemme episoden og ikke nævne det igen? Og er hele episoden virkelig så slem, som den føles for mig lige nu?
0
Brugeravatar
Tibbler
Indlæg: 4645
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 248
Likede indlæg: 8390

Re: En lidt pinlig affære. Har brug for lige at lufte tankerne.

Indlægaf Tibbler » 25. sep 2015, 19:28

Jeg kan godt forstå, at du ikke brød dig om at komme til at være så sårbar overfor en, som du ikke selv har valgt/lyst til at virke sårbar overfor.

Jeg tænker sagtens, at du kan bede ham om at glemme episoden. Du kan fortælle ham, at du blot var lidt tyndhudet den dag, og at alt er ok nu, og takke ham for hans bekymring.
Når nu du skriver, at du kun har to personer, som du normalt lader se dine følelser på den måde; har du så haft kontakt med dem nu her? En ting er, at du ikke har lyst til at blotte dig overfor din vejleder; det kan jeg godt forstå. Men måske er det en god ide, at få snakket med en du så er tryg ved, og som kan lytte, eller bare være der for dig.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor erfaren din vejleder er, men hvis han har været vejleder for i en længere periode, så er du garanteret ikke den eneste studerende, som har vist følelser på den måde i et specialeforløb, og du kommer ikke til at være den sidste.
3
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: En lidt pinlig affære. Har brug for lige at lufte tankerne.

Indlægaf Fru Sunshine » 25. sep 2015, 19:31

Nej. Det er ikke så slem en episode, og det er ikke pinligt at fælde en tåre, når man er ked af det, træt og under pres.

Jeg kan godt forstå, at det føles enormt grænseoverskridende at komme til at blotte sig, når du er så privat. Jeg tror bare, at du er nødt til at acceptere, at det er sket, og så frabede dig at der bliver talt mere om det.
Du kan jo bare sige, at du havde en dårlig dag og så lukke den der.
2
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: En lidt pinlig affære. Har brug for lige at lufte tankerne.

Indlægaf Grissebassen » 25. sep 2015, 19:34

Tibbler skrev:Jeg kan godt forstå, at du ikke brød dig om at komme til at være så sårbar overfor en, som du ikke selv har valgt/lyst til at virke sårbar overfor.

Jeg tænker sagtens, at du kan bede ham om at glemme episoden. Du kan fortælle ham, at du blot var lidt tyndhudet den dag, og at alt er ok nu, og takke ham for hans bekymring.
Når nu du skriver, at du kun har to personer, som du normalt lader se dine følelser på den måde; har du så haft kontakt med dem nu her? En ting er, at du ikke har lyst til at blotte dig overfor din vejleder; det kan jeg godt forstå. Men måske er det en god ide, at få snakket med en du så er tryg ved, og som kan lytte, eller bare være der for dig.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor erfaren din vejleder er, men hvis han har været vejleder for i en længere periode, så er du garanteret ikke den eneste studerende, som har vist følelser på den måde i et specialeforløb, og du kommer ikke til at være den sidste.

Årh, hvor er jeg glad for at høre, at det ikke er så slemt som det føles lige nu. En af mine tætte venner har været der så meget han kunne lige omkring aflivningen af min kat. Så på den konto har jeg fået den støtte jeg havde brug for. Hele forløbet sidder bare stadig i kroppen på mig, og jeg tænker det vel er meget naturligt at det tager lidt tid at komme ud af systemet. Som sagt, har jeg ikke brug for hjælp lige nu, jeg har brug for ro til at komme oven på igen :)
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: En lidt pinlig affære. Har brug for lige at lufte tankerne.

Indlægaf Grissebassen » 25. sep 2015, 19:40

Fru Sunshine skrev:Nej. Det er ikke så slem en episode, og det er ikke pinligt at fælde en tåre, når man er ked af det, træt og under pres.

Jeg kan godt forstå, at det føles enormt grænseoverskridende at komme til at blotte sig, når du er så privat. Jeg tror bare, at du er nødt til at acceptere, at det er sket, og så frabede dig at der bliver talt mere om det.
Du kan jo bare sige, at du havde en dårlig dag og så lukke den der.

Tak for dit svar :)
Jeg fik vist lige fortalt nok til, at han fangede at det ikke bare var en dårlig dag jeg havde, men ikke hvad det konkret handlede om. Jeg tænker at jeg bare til vores næste møde må bede ham om at glemme episoden.
1
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 805
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1309

Re: En lidt pinlig affære. Har brug for lige at lufte tankerne.

Indlægaf Garfield » 25. sep 2015, 20:32

Når jeg læser dit indlæg, så får jeg den tanke, at fordi du ikke fortalte din vejleder, hvad det drejer sig om, så tænker han måske at din gråd skyldes dit speciale? At du er på vej ud i noget stress?

Jeg ved ikke, om du kan fortælle ham, at det skyldes at du har måttet aflive din kat og det gør dig ked af det indimellem, men du er okay? Eller er det for meget for dig at fortælle ham?
4
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
D.itsen
Indlæg: 3293
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 561
Geografisk sted: Vestsjælland
Likede indlæg: 8892

Re: En lidt pinlig affære. Har brug for lige at lufte tankerne.

Indlægaf D.itsen » 25. sep 2015, 22:45

Garfield skrev:Når jeg læser dit indlæg, så får jeg den tanke, at fordi du ikke fortalte din vejleder, hvad det drejer sig om, så tænker han måske at din gråd skyldes dit speciale? At du er på vej ud i noget stress?

Jeg ved ikke, om du kan fortælle ham, at det skyldes at du har måttet aflive din kat og det gør dig ked af det indimellem, men du er okay? Eller er det for meget for dig at fortælle ham?

Jeg tænker også at een nemmeste måde at lukke den på er at sige at det er noget privat, der ikke har noget med specialet at gøre og det bare lige var for meget den dag.
Jeg er omtrent verdens mest grådlabile menneske, og jeg har intet problem med at snakke om det, men af den årsag ved jeg også hvordan den er nemmeste at lukke (jeg har stortudet på job i dag. Det var bestemt en grund til det og folk var cool omkring det. Jeg er et menneske, også når jeg er på job)
1
UH UH UH UH KORT :love:

Hjemme i DK igen :banan2:
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: En lidt pinlig affære. Har brug for lige at lufte tankerne.

Indlægaf Grissebassen » 26. sep 2015, 07:28

Tak for jeres svar:-)
Det fremgik måske ikke klart nok, men jeg fik fortalt at det var privat og intet havde med studiet at gøre. Derfor tænker jeg at det måske er lidt voldsomt at skrive en mail. Jeg tænker det vil være lidt at involvere ham mere i noget, jeg netop vil undgå at involvere ham i.
0
Grissebassen
Indlæg: 1997
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3425

Re: En lidt pinlig affære. Har brug for lige at lufte tankerne.

Indlægaf Grissebassen » 26. sep 2015, 07:42

Åh... Ja, det er nok lidt grænseoverskridende at skulle skrive mail. Især når han er så travl en person. Vi har jo møde igen om to uger, og jeg tænker at han vel spørger mig der, hvis det er noget han ligefrem bekymrer sig over.
0

Tilbage til "Livets forhold"