Alternativet overhaler LA højreom!!

[Bimmerdyret]

Bare lige...
Hvad vil der så egentlig ske med alle de medarbejdere der pt. arbejder 30 timer og kun får løn for 30 timer.
De skal vel så have en lønstigning, hvis dem på 37 timer skal arbejde 30 timer, men få løn for 37.

De ansatte på 30 timer skal vel bare møde 7 timer færre på linje med at ansatte på 37 timer går 7 timer ned i tid. Så går det jo op (eller nåwt).

Sneeky...den havde jeg ikke lige luret

Så ud og skaf dig 5 jobs á 7 timer ugentligt ... når du så skal gå 7 timer ned i tid i hvert job, kan du gå hjemme med løn

Ej ... nu synes jeg egentlig ikke, man skal gå ned i tid på arbejdsgiverens bekostning, men blev det sådan, skulle deltidansatte vel gå ned i tid med samme % som de fuldtidsansatte.

Olé ...borgerløn

[Stars]

Jeg læser, hvad du skriver, men i første omgang var mit spørgsmål blot af ren økonomisk karakter
Som udgangspunkt vil jeg så også lige sige, at jeg ikke tænker Alternativet som politisk parti ind i mine skriverier, det er mere hele ideen om de 30 timers arbejdsuge, finansiering osv jeg tænker på. Forslagsstiller kunne være hvem som helst i min optik.

Hvad angår prioritering af familieliv, så er det nok småbørnsfamilierne, der vil få mest gavn af det og kun i en kort periode. Jeg har teenagere og deres skolegang, sammen med mange elever ligger jo på de 30-35 timer (klokketimer) og så vil de også være sammen med kammerater og have fritidsaktiviteter og fritidsarbejde i deres liv hvis muligt.
Selv fra 6 års alderen der er skoletiden på 30 klokketimer ugentlig.

Desuden, så ligger antagelsen i at folk er mere effektive og kan lave mere på 30 timer end på 37.
Sry, men den må jeg så lige grine af.
Hvis der er en forventning om dette, så kører folk sig ned fordi de netop skal lave/producere det samme på kortere tid OG man har ikke taget det i betragtning at virksomhederne ikke har noget encitament til at ansætte alle de arbejdsløse, fordi det koster dem på bundlinien.

Jeg kunne godt tænke mig, det blev lettere for virksomhed/ansatte selv at bestemme arbejdstiden.
Nogle udgifter er pr. medarbejder - det burde i videst muligt omfang være pr. time i stedet. Det er klart, at visse udgifter lader det sig ikke gøre - hver medarbejder må nødvindigvis have deres egne sko. Men forsikringer (som kun gælder, mens folk er på arbejde), div afgifter til det offentlige fx. burde være pr. løntime.
Der skal muligvis også pilles ved nogle overenskomster Da jeg arbejdede i kantine, stod der i overenskomsten, at min. x % af de ansatte SKULLE være fuld tid. Jeg forstår fint bagtanken - at sikre jobs, man kan leve af, men hvad nu hvis de potentielle medarbejdere hellere vil arbejde deltid, så må de ikke det?

Rent praktisk kunne jeg forestille mig en model, hvor man havde mulighed for at få nogle af sine timer i banken til senere brug.
Hvis nu man som 23-årig arbejder 40 timer om ugen, men egentlig kun har brug for lønnen fra de 30 timer. Så kunne man få de sidste 10 timer sat ind i en "tidsbank" fx. administreret af ATP. Når man så som 28-årig skulle tilbage fra barsel, så kunne man aftale med sin arbejdsgiver kun at arbejde 25 timer (og kun få løn for 25 timer, selvfølgelig) og så få fx. 10 timer udbetalt fra "tidsbanken". Når ungerne så var store, kunne man sætte timer i banken igen, så man havde økonomisk frihed til at trappe ned i tid , inden man gik på pension.

[Bimmerdyret]

Jeg kunne godt tænke mig, det blev lettere for virksomhed/ansatte selv at bestemme arbejdstiden.
Nogle udgifter er pr. medarbejder - det burde i videst muligt omfang være pr. time i stedet. Det er klart, at visse udgifter lader det sig ikke gøre - hver medarbejder må nødvindigvis have deres egne sko. Men forsikringer (som kun gælder, mens folk er på arbejde), div afgifter til det offentlige fx. burde være pr. løntime.
Der skal muligvis også pilles ved nogle overenskomster Da jeg arbejdede i kantine, stod der i overenskomsten, at min. x % af de ansatte SKULLE være fuld tid. Jeg forstår fint bagtanken - at sikre jobs, man kan leve af, men hvad nu hvis de potentielle medarbejdere hellere vil arbejde deltid, så må de ikke det?

Rent praktisk kunne jeg forestille mig en model, hvor man havde mulighed for at få nogle af sine timer i banken til senere brug.
Hvis nu man som 23-årig arbejder 40 timer om ugen, men egentlig kun har brug for lønnen fra de 30 timer. Så kunne man få de sidste 10 timer sat ind i en "tidsbank" fx. administreret af ATP. Når man så som 28-årig skulle tilbage fra barsel, så kunne man aftale med sin arbejdsgiver kun at arbejde 25 timer (og kun få løn for 25 timer, selvfølgelig) og så få fx. 10 timer udbetalt fra "tidsbanken". Når ungerne så var store, kunne man sætte timer i banken igen, så man havde økonomisk frihed til at trappe ned i tid , inden man gik på pension.

Problemet med det er nok, at der er tale om virksomhed og ansatte, der hver i sær har forskellige mål.
At tage en omsorgsdag er ikke ligefrem noget, der kan være let, selvom man har lov/krav på det, fordi det skal var forenligt med arbejdet og der er ikke rigtig nogen regler for hvornår det så er eller ikke er.

Jeg ved ikke lige hvordan sådan med det du skriver med udgifter pr. medarbejde. Jeg tvivler på at der altid er det samme udgiftsbehov for hver enkelt medarbejder. Nuvel virksomheden kan have en samlet udgiftspost beregnet ud fra antal medarbejdere, men det vil ikke være fleksibelt at øremærke e bestemt beløb til den enkelte medarbejder.
Ekempelvis var der på min arbejdsplads afsat 15.000 kr til efteruddannelse pr. medarbejder. Men da der er nogle efteruddannelser i de forskellige personalegrupper der koster 200.000 kr pr medarbejder, så var det ikke sådan at den enkelte medarbejder havde det beløb til rådighed.

Den med forsikringer forstår jeg ikke
Forsikringer tegnes jo ofte som kolletive forsikringer, dvs. at de dækker alle medarbejdere ligeligt i en arbejdstidsdækning.

Jeg tror der er store forskelle for hvor det er muligt og sammenhængeligt med deltidsarbejde og hvor det ikke er. Det er måske nemmere for kassedamen at gå på deltid end det er for hjernekirurgen - både set udfra dækning uddannelsesmæssigt og udfra et samfundsmæssigt behov.

Men hvem skal så bestemme hvad man som 23 årig "kun har brug for" rent økonomisk ?
For den 23 årige KUNNE jo selv spare de penge op, og bruge dem som 28 årig. Måske er det endda bedre for nogen at administere det selv.
Dertil kommer naturligvis igen det jeg startede med - foreneligheden med arbejdet.
Politifolk har jo masser af timer "i deres fridøgnsbank" , der netop anvender det princip du foreslår. Problemet er at man ikke kan sende dem afsted med timer fra fridøgnsbanken og selvom der er givet penge til afspadsering, så ville tjenesten kunne påvirkes sådan at man sidste år kunne sende 1000 politifolk hjem med løn i 1 år.

[kokkenok]

.........good stuff

Desuden, så ligger antagelsen i at folk er mere effektive og kan lave mere på 30 timer end på 37.
Sry, men den må jeg så lige grine af.
Hvis der er en forventning om dette, så kører folk sig ned fordi de netop skal lave/producere det samme på kortere tid OG man har ikke taget det i betragtning at virksomhederne ikke har noget encitament til at ansætte alle de arbejdsløse, fordi det koster dem på bundlinien.

En anden måde at anskue på, er så, hvor meget effektive er folk når de løber ind i 6/7/8 arbejdstime efter kl 12?
Hvor mange flere fejl og ulykke og bare generel dårligere optimering finder sted når folk er trætte sidst på eftermiddagen. og der finder flere ulykker afsted efter kl. 15 i visse brancher.
Men 30 timers arbejds uge er vist det sidste nye i Silicon Valley. og et værksted i Göteborg er fint tilfredse med det og melder at produktinen faktisk er steget...

Jeg tænker umiddelbart der kan være en rigtig god mening i det mht. fysisk krævende job(faglært som ufaglært) eller jobs der kræver meget koncentration.
og grundlæggende set, hvis man i fysisk krævende jobs, kan nedsætte arbejdstiden med 7 timer, måske medføre mindre nedslidning og give dem måske 4-5 år mere på arbejdamarkedet. Så har de temmelgit sikkert tjent sig hjem. I stedet for 5 år på overførselsindkomster.

Men hey, det er måske bare mig der er træt ved fyraftenstid?

[Bimmerdyret]

.........good stuff

Desuden, så ligger antagelsen i at folk er mere effektive og kan lave mere på 30 timer end på 37.
Sry, men den må jeg så lige grine af.
Hvis der er en forventning om dette, så kører folk sig ned fordi de netop skal lave/producere det samme på kortere tid OG man har ikke taget det i betragtning at virksomhederne ikke har noget encitament til at ansætte alle de arbejdsløse, fordi det koster dem på bundlinien.

En anden måde at anskue på, er så, hvor meget effektive er folk når de løber ind i 6/7/8 arbejdstime efter kl 12?
Hvor mange flere fejl og ulykke og bare generel dårligere optimering finder sted når folk er trætte sidst på eftermiddagen. og der finder flere ulykker afsted efter kl. 15 i visse brancher.
Men 30 timers arbejds uge er vist det sidste nye i Silicon Valley. og et værksted i Göteborg er fint tilfredse med det og melder at produktinen faktisk er steget...

Jeg tænker umiddelbart der kan være en rigtig god mening i det mht. fysisk krævende job(faglært som ufaglært) eller jobs der kræver meget koncentration.
og grundlæggende set, hvis man i fysisk krævende jobs, kan nedsætte arbejdstiden med 7 timer, måske medføre mindre nedslidning og give dem måske 4-5 år mere på arbejdamarkedet. Så har de temmelgit sikkert tjent sig hjem. I stedet for 5 år på overførselsindkomster.

Men hey, det er måske bare mig der er træt ved fyraftenstid?

Jeg er slet ikke uenig med dig i det du skriver, men det gælder jo ikke alle brancher at fejl og ulykker opstår pga. træthed og hvor der så er risiko for at det sker, der bliver situationen vel ikke meget bedre, hvis de skal løbe endnu hurtigere (når arbejdsgiver ikke vil have lønudgift stigning og derfor ikke ansætter).
Desuden så har et længerevarende forsøg i Sverige vist at sygefraværet og det konkrete fysiske helbreb ikke blev mindre/forbedret med 30 timers arbejdsuge. Det kunne godt være at de følte sig raskere, men de var det ikke.

Man kan forestille sig Pia, der på sin 8 timers vagt, bl.a skal sørge for at give medicin til 8 beboere.
Jo, der kan ske medicineringsfejl sidst på dagen pga travlhed, træthed osv - du har helt ret.
Men.. hvis Pia så får en 6 timers vagt, og der ikke ansættes en medarbejder mere, så skal Pia nu bl.a give medicin i 8 beboere på 6 timer.


Jeg kan fortælle at i Göteborg, der har man forsøgsmæssigt på plejehjemmet Svartedalen kørt 30 timers arbejdsuge med fuld løn siden februar 2015. Det skal så nok liiige nævnes at kommunen i 2015 måtte ud med en ekstra lønudgift til ansættelse af yderligere 14 medarbejdere for at kunne varetage opgaverne
Fordi arbejdstiden er kortere, betyder det ikke at man dermed er mindre træt.

Jeg ved da fra mig selv, at hvis jeg på 8 timer skal udarbejde 4 rapporter, så kan det godt være den sidste ikke er lige så fab som de to første, men hvis jeg så skulle lave de samme 4 rapporter på 6 timer ville det ikke blive 4 bedre rapporter samlet set.

Og success viser dine henvisninger jo tydeligt afhænger af om virksomheden kan få profit selvom de skal bekoste en øget lønudgift. Toyotaværkstedet kan slet ikke sammenlignes med en dagligvareforretning, en daginstitution osv.

[Stars]

Jeg kunne godt tænke mig, det blev lettere for virksomhed/ansatte selv at bestemme arbejdstiden.
Nogle udgifter er pr. medarbejder - det burde i videst muligt omfang være pr. time i stedet. Det er klart, at visse udgifter lader det sig ikke gøre - hver medarbejder må nødvindigvis have deres egne sko. Men forsikringer (som kun gælder, mens folk er på arbejde), div afgifter til det offentlige fx. burde være pr. løntime.
Der skal muligvis også pilles ved nogle overenskomster Da jeg arbejdede i kantine, stod der i overenskomsten, at min. x % af de ansatte SKULLE være fuld tid. Jeg forstår fint bagtanken - at sikre jobs, man kan leve af, men hvad nu hvis de potentielle medarbejdere hellere vil arbejde deltid, så må de ikke det?

Rent praktisk kunne jeg forestille mig en model, hvor man havde mulighed for at få nogle af sine timer i banken til senere brug.
Hvis nu man som 23-årig arbejder 40 timer om ugen, men egentlig kun har brug for lønnen fra de 30 timer. Så kunne man få de sidste 10 timer sat ind i en "tidsbank" fx. administreret af ATP. Når man så som 28-årig skulle tilbage fra barsel, så kunne man aftale med sin arbejdsgiver kun at arbejde 25 timer (og kun få løn for 25 timer, selvfølgelig) og så få fx. 10 timer udbetalt fra "tidsbanken". Når ungerne så var store, kunne man sætte timer i banken igen, så man havde økonomisk frihed til at trappe ned i tid , inden man gik på pension.

Problemet med det er nok, at der er tale om virksomhed og ansatte, der hver i sær har forskellige mål.
At tage en omsorgsdag er ikke ligefrem noget, der kan være let, selvom man har lov/krav på det, fordi det skal var forenligt med arbejdet og der er ikke rigtig nogen regler for hvornår det så er eller ikke er.

Jeg ved ikke lige hvordan sådan med det du skriver med udgifter pr. medarbejde. Jeg tvivler på at der altid er det samme udgiftsbehov for hver enkelt medarbejder. Nuvel virksomheden kan have en samlet udgiftspost beregnet ud fra antal medarbejdere, men det vil ikke være fleksibelt at øremærke e bestemt beløb til den enkelte medarbejder.
Ekempelvis var der på min arbejdsplads afsat 15.000 kr til efteruddannelse pr. medarbejder. Men da der er nogle efteruddannelser i de forskellige personalegrupper der koster 200.000 kr pr medarbejder, så var det ikke sådan at den enkelte medarbejder havde det beløb til rådighed.

Den med forsikringer forstår jeg ikke
Forsikringer tegnes jo ofte som kolletive forsikringer, dvs. at de dækker alle medarbejdere ligeligt i en arbejdstidsdækning.

Jeg tror der er store forskelle for hvor det er muligt og sammenhængeligt med deltidsarbejde og hvor det ikke er. Det er måske nemmere for kassedamen at gå på deltid end det er for hjernekirurgen - både set udfra dækning uddannelsesmæssigt og udfra et samfundsmæssigt behov.

Men hvem skal så bestemme hvad man som 23 årig "kun har brug for" rent økonomisk ?
For den 23 årige KUNNE jo selv spare de penge op, og bruge dem som 28 årig. Måske er det endda bedre for nogen at administere det selv.
Dertil kommer naturligvis igen det jeg startede med - foreneligheden med arbejdet.
Politifolk har jo masser af timer "i deres fridøgnsbank" , der netop anvender det princip du foreslår. Problemet er at man ikke kan sende dem afsted med timer fra fridøgnsbanken og selvom der er givet penge til afspadsering, så ville tjenesten kunne påvirkes sådan at man sidste år kunne sende 1000 politifolk hjem med løn i 1 år.

Jeg har ikke den store forstand på personaleomkostninger, jeg husker bare fra andre debatter om at gå ned i tid, at medarbejderen så også måtte være villig til at gå ned i timeløn, fordi arbejdsgiver havde en del udgifter, som var ens, uanset om man var ansat 7 eller 37 timer om ugen.

Hvem der skal bestemme, hvad man kan få lov til?
I den ideelle verden bliver arbejdsgiver og lønmodtager altid enige
Men det rimelige er vel, at begge parter har ret til status quo, og man så kan aftale sig til ændringer, hvis begge er enige.

Det skulle naturligvis være en ansatte selv, der skulle bestemme, om der skulle timer i banken, ligesom det skulle være den ansatte, der selv bestemte, hvornår de skulle udbetales. Den del skulle ikke komme arbejdsgiver ved, udover at h*n efter aftale skulle sende en del af lønnen til tidsbanken i stedet for den ansattes lønkonto.

[Stars]

Nå ja - og grunden til at politiet ikke kan bruge deres timer er jo, at der er mangel på uddannede politifolk ... Noget der har været de sidste MANGE år. Hvis politikerne tog sig sammen og sørgede for at uddanne nogle flere, ville problemet være løst

[Bimmerdyret]

Nå ja - og grunden til at politiet ikke kan bruge deres timer er jo, at der er mangel på uddannede politifolk ... Noget der har været de sidste MANGE år. Hvis politikerne tog sig sammen og sørgede for at uddanne nogle flere, ville problemet være løst

Helt enig,
De er samfundet i samme problemstilling som med praktiserende læger, til dels lærere og så lige børnepsykiatere