Jeg vil ikke have børn...eller

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
weeena
Indlæg: 6
Tilmeldt: 24. jul 2016, 08:44
Kort karma: 1
Likede indlæg: 5

Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf weeena » 16. aug 2016, 09:00

Min brors kæreste er blevet gravid. :dåne: det er det første barn i min tætte familie. Og jeg er overstadig af lykke på deres vegne!!

Jeg har, så længe jeg har kunnet huske, ikke ville have børn. De har aldrig sagt mig noget.
Jeg er "bonus mor" til 2. Og har været sammen med min kæreste i over 2 år nu.

Indtil for, vel sagtens, en 2 måneder siden, er der følelser i mig der rører på sig.
Min kæreste vil som udgangspunkt ikke have flere, men hvis jeg nu skulle ombestemme mig har han ikke sagt det udelukket, tværtimod.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal åbne ballet op for den snak, for jeg er ikke sikker? Ellers også er jeg og min hjerne kæmper imod.

Jeg begynder bare at tænke mere og mere på det. Jeg fylder 32, så har heller ikke uanede mængder af tid, rent biologisk (bevares man kan jo godt få børn længe endnu, men risici and all that jazz) og mentalt, i forhold til hvornår jeg selv mener det for sent.

Jeg føler mig i vildrede... vil jeg eller vil jeg ikke... en dag siger maven 1 ting, en anden dag en 2. :panik:

nogen der kender det?
0
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 2593
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 178
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 3874

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Anlewi » 16. aug 2016, 09:11

Sådan tror jeg det er for mange kvinder.

Jeg tænker i skal have sat jer og talt for og imod og tage en beslutning
0
:savl: selvom man er tyk kan man godt have tynd mave :savl:
weeena
Indlæg: 6
Tilmeldt: 24. jul 2016, 08:44
Kort karma: 1
Likede indlæg: 5

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf weeena » 16. aug 2016, 09:13

dybest set tænker jeg bare, burde jo nok lade være når jeg ikke kan høre min livmoder skrige efter det? :/

Jeg synes det svært at tage hul på, fordi jeg er nervøs for hvad han siger, for jeg ved jo han dybest set ikke vil have flere.

Men ja, skal snakke med ham... puha
0
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5624
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 794
Likede indlæg: 15465

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf HappyPaww » 16. aug 2016, 09:21

Mange bliver først klar til et barn, når de er et godt stykke inde i graviditeten - eller måske endda først efter barnet rent faktisk er kommet ud ;)

I må tage en snak om for og imod, især ift. de andre børn, praktiske forhold osv. osv. Men faktisk synes jeg også man skylder sin partner snakken og "chancen", selvom man har børn selv - og man skal også have lov at skifte mening, selvom man har været "jeg skal aldrig have børn"-agtig.
0
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 1165
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 207
Likede indlæg: 3302

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Minionine » 16. aug 2016, 12:04

Jeg synes ikke nødvendigvis at ens livmoder skal skrige efter et barn, før at det er den rigtige beslutning. Hvis jeg var i tvivl, ville jeg lade tvivlen blive til et ja. Jeg ville nægte at risikere senere i livet at fortryde, at jeg aldrig fik et barn/børn. Jeg tror vitterligt at man aldrig til fortryde at man fik dem, når de er kommet til verden (jaja der er sikkert undtagelser og alt det der, men sådan generelt) :)
2
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Evapeva » 16. aug 2016, 12:19

Jep, sådan havde jeg det som 27-årig. Og så blev jeg gravid sådan hovsa, og det var det helt rigtige. :D

På denne måde slap jeg også for at tænke, til jeg blev grøn i hovedet. Meeen det var nu ikke helt hovsa; jeg blev nemlig gravid i en periode, hvor jeg var stoppet på p-piller, fordi der var så megen virak om skadevirkninger i medierne. Men vi prøvede-prøvede ikke at få børn.

Jeg synes da ikke, din kæreste lyder totalt afvisende? Det er altså fair nok, at du udover at være bonusmor også gerne vil have dit eget barn. I er nok nødt til at tage snakken. ;)
2
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
JoyNips
Indlæg: 12053
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf JoyNips » 16. aug 2016, 12:26

Jeg er i 5. måned og min livmoder skriger sgu ikke efter børn. Det behøver ikke at være et altoverskyggende ønske for at man gør det.
Vi nåede bare dertil at alle de ydre omstændigheder var på plads og så gik naturen sin gang og traf beslutningen for os. Nu er jeg så preggers og jeg glæder mig til at få min baby. Men jeg synes altså stadig ikke at børn er det mest fantastiske i hele universet og meningen med hele min tilværelse er ikke motherhood.
7
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3634
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 822
Likede indlæg: 7730
Kontakt:

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Annione » 16. aug 2016, 12:28

Ja, det kender jeg godt.

Jeg skal heller ikke have børn. Og min kæreste er sådan set enig.
Vi er begge meget tilfredse med det liv vi fører - som par er vi fri som fuglen, vi kan rejse hen, hvor vi gerne vil hen, hvor længe vi end ønsker os det. Et barn ville låse os fast. Hovedsageligt fordi min kæreste ville ønske at bo i Dk, hvis vi fik børn - nær hans familie.

Men hver gang min kærestes fætter melder ud, at hans kæreste er gravid (i hvert fald begge gange, so far) så bliver jeg mærkelig og tavs og vil ikke snakke om det. Det er sært - jeg får virkelig angst ved tanken om at skulle få et barn. Men jeg får det alligevel mærkeligt. Jeg kan ikke forklare det.

Jeg er 37.
1
Brugeravatar
Mangoness
Indlæg: 6486
Tilmeldt: 10. jan 2016, 18:04
Kort karma: 630
Likede indlæg: 14372

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Mangoness » 16. aug 2016, 12:41

Jeg læste for ikke så lang tid siden en artikel om kvinder, som fortryder, at de er blevet mødre. Den kan du prøve at tage et kig på :)

https://www.information.dk/kultur/2016/ ... ign=buffer
3
Jeg elsker dig lille sølvpapirshat-smiley :love:

Billede

Persnikedy skrev:Hvis jeg en dag føler at mine fødder er løg så skal de da være løg :lol:


Cheese Billede
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 4349
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 484
Likede indlæg: 10661

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf BlueBunny » 16. aug 2016, 18:10

Hvis du ser dig selv om 10 år, hvordan forestiller du dig så en lykkelig hverdag? Er der fælles barn? Er der mere end et?

Ved ikke om det er så simpelt, men sådan startede det for mig.

Jeg så en fælles fremtid med børn, og så måtte der handles :D det var først da det viste sig ikke at være så nemt, at ønsket blev altoverskyggende. (Heldigvis er det lykkedes)
0
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf vibbsen » 16. aug 2016, 20:40

Jeg har en datter på 4. Og omend jeg elsker hende herfra,op til stjernerne og tilbage igen. Så har det at få børn aldrig været meningen med livet for mig. Jeg var langt oppe i 30'erne før det blev et element i vores tilværelse som jeg havde lyst til at vælge til.

Og for mig blev det at leve uden børn først et reelt problem da vi traf en beslutning om at vi gerne ville have børn i vores liv, og vi gik igang og det så viste sig at det ikke var så nemt. Og jeg er faktisk ret sikker på at hvis min mand aldrig var nået til at ville have børn. Så havde jeg klaret mig fint uden. Jeg har aldrig været særlig vild med børn, og skal gerne indrømme at jeg bortset fra få udvalgte ikke er særlig vild med andres børn. Jo, de er da søde nok. Men...Ja, det er svært at forklare....Min egen derimod. Hun er mit livs lys og solen står op i røven på hende. Også når jeg har lyst til at køre langt ud på landet, sætte hende af på en rasteplads og håbe at de ikke kan finde ud af hvor hun hører til :-D :-D


Så min konklusion på det der med at "Jeg vil ikke have børn...Eller" er at det sagtens kan ændre sig....Og så må man jo tage den derfra. Der er ikke noget flovt i at ændre standpunkt. Det er bare sådan det er.
7
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Evapeva » 18. aug 2016, 13:42

^ Og jeg tror, mange ændrer standpunkt med tiden. Både den ene og den anden vej. Derfor fandt jeg det også dybt problematisk med de kvinder i starten af 20'erne, som har ladet sig sterilisere, og som medierne havde fokus på i foråret. Hvad nu, hvis de fortryder? Jeg tror vitterligt ikke, man kan forudsige biologien, før man når nærmere de 30. Og den er stærk, følelsen, når den er der. Synes derfor, det er fint, at du har overvejelserne nu, inden det er for sent, så at sige. :)

Er du kommet nærmere en beslutning, eller hænger den stadig som et stort spørgsmålstegn i luften?
Senest rettet af Evapeva 18. aug 2016, 16:45, rettet i alt 1 gang.
2
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40586

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Akehurst2 » 18. aug 2016, 13:57

BlueBunny skrev:Hvis du ser dig selv om 10 år, hvordan forestiller du dig så en lykkelig hverdag? Er der fælles barn? Er der mere end et?

Ved ikke om det er så simpelt, men sådan startede det for mig.

Jeg så en fælles fremtid med børn, og så måtte der handles :D det var først da det viste sig ikke at være så nemt, at ønsket blev altoverskyggende. (Heldigvis er det lykkedes)


Det er meget de overvejelser, jeg også har gjort mig.

Jeg er 36 år og har aldrig villet have børn. Jeg har dog overvejet det rigtig meget, især da jeg havde en kæreste, der ikke lagde skjul på, at det ville han (og det har han også fået siden).

Det er også noget, man bliver spurgt om hele tiden, hver gang man er til barnedåb ("nå, så er det jeres tur næste gang"), da vi købte hus og da vi blev gift ("så kommer der nok snart småfolk"), når mine veninder får børn og da jeg blev faster. Og hver gang har jeg tænkt meget over, om jeg alligevel skulle have børn, og om jeg mon ville fortryde eller skifte mening, men netop den overvejelse om, hvordan jeg forestiller mig mit generelle liv på sigt er godt til at få styr på, hvad det egentlig er, man ønsker.

For babyer kan da være søde, og der er noget særligt over det at skabe nyt liv, og det må da være spændende at prøve at være gravid og føde og det kan glæde andre i familien, at der kommer børn til og biologien dikterer det og alt muligt andet, der taler for at få børn.

Men når man nu egentlig ikke har lyst, og når ens overvejelser om livet på sigt, også som pensionist og hvis jeg en dag bliver alene, faktisk virker rigtig fine også uden børn, så er der jo ikke grund til at få dem. Hvis nu mit fremtidsbillede var noget med mig som bedstemor, så ville jeg jo være nødt til at få børn, så jeg havde i hvert fald en teoretisk mulighed for børnebørn :-D
3
Straniera
Indlæg: 901
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 64
Likede indlæg: 2660

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Straniera » 18. aug 2016, 18:00

Jeg er i begyndelsen af trediverne og også ambivalent - det vil sige 90% nej til børn og 10% ja.

Jeg gider ikke at være gravid og ødelægge min krop, for det har jeg ikke fortjent! Ja, det er mit ego, der taler nu, men helt ærligt, jeg har altså knoklet for min sixpack, mine markerede Madonna-arme og min stramme røv, så jeg synes ikke det er attraktivt at sætte alt det lækre ved mig på spil blot for en baby.

Desuden elsker jeg at drikke vin til maden, udforske og eksperimentere med cocktails og så er jeg en kaffesnob. Selvfølgelig elsker jeg også min frihed og muligheden for spontanitet og det, at jeg reelt set kun har mig selv at være ansvarlig for. I det hele taget elsker og værdsætter jeg mit liv, som det er, for det er godt nok dejligt :blush2: :love2: :lun:

MEN når jeg så har været på en lækker italiensk restaurant og fået lidt for meget pasta, så kan jeg godt stå foran spejlet og svaje i ryggen, så min let udspilede mave foregiver, at jeg er gravid i tredje måned. Nogle gange lægger jeg mine hænder på den, så de danner et hjerte - og ofte gør min kæreste det samme, og jeg elsker det altså... Selv om vi ikke orker børn og al det hårde arbejde, der følger med, så bliver jeg blød i hjertet, når vi joker med, at jeg er med rogn, for der er ligesom noget smukt ved, at der kan skabes et væsen, som binder os sammen. MEN så igen... jeg er jo ikke idiot, og jeg ved godt, hvor mange forhold, der går itu fordi en baby udgør en alvorlig stressfaktor, og jeg vil ikke løbe risikoen for at ende som enlig mor. Jeg har en idiotisk stor frygt for at skulle stå med et barn og være buttet, fyldt med strækmærker og alene om alting, mens min kæreste kan fyre den af som Tivoli-far og tiltrække kvinder, der ser hans faderskab som noget sødt og fordelagtigt.

Med andre ord: Min krop siger ja, men min hjerne siger nej! Som i NEJ!

Jeg lader det være et nej, for når jeg er sammen med folk, der har børn, så bliver jeg ofte træt i hovedet og drænet for energi, så det vidner om, at det er bedst, at jeg lader være. Hunde er jo også meget søde... :P
0
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Jeg vil ikke have børn...eller

Indlægaf Evapeva » 19. aug 2016, 05:42

Straniera skrev:Jeg er i begyndelsen af trediverne og også ambivalent - det vil sige 90% nej til børn og 10% ja.

Jeg gider ikke at være gravid og ødelægge min krop, for det har jeg ikke fortjent! Ja, det er mit ego, der taler nu, men helt ærligt, jeg har altså knoklet for min sixpack, mine markerede Madonna-arme og min stramme røv, så jeg synes ikke det er attraktivt at sætte alt det lækre ved mig på spil blot for en baby.

Desuden elsker jeg at drikke vin til maden, udforske og eksperimentere med cocktails og så er jeg en kaffesnob. Selvfølgelig elsker jeg også min frihed og muligheden for spontanitet og det, at jeg reelt set kun har mig selv at være ansvarlig for. I det hele taget elsker og værdsætter jeg mit liv, som det er, for det er godt nok dejligt :blush2: :love2: :lun:

MEN når jeg så har været på en lækker italiensk restaurant og fået lidt for meget pasta, så kan jeg godt stå foran spejlet og svaje i ryggen, så min let udspilede mave foregiver, at jeg er gravid i tredje måned. Nogle gange lægger jeg mine hænder på den, så de danner et hjerte - og ofte gør min kæreste det samme, og jeg elsker det altså... Selv om vi ikke orker børn og al det hårde arbejde, der følger med, så bliver jeg blød i hjertet, når vi joker med, at jeg er med rogn, for der er ligesom noget smukt ved, at der kan skabes et væsen, som binder os sammen. MEN så igen... jeg er jo ikke idiot, og jeg ved godt, hvor mange forhold, der går itu fordi en baby udgør en alvorlig stressfaktor, og jeg vil ikke løbe risikoen for at ende som enlig mor. Jeg har en idiotisk stor frygt for at skulle stå med et barn og være buttet, fyldt med strækmærker og alene om alting, mens min kæreste kan fyre den af som Tivoli-far og tiltrække kvinder, der ser hans faderskab som noget sødt og fordelagtigt.

Med andre ord: Min krop siger ja, men min hjerne siger nej! Som i NEJ!

Jeg lader det være et nej, for når jeg er sammen med folk, der har børn, så bliver jeg ofte træt i hovedet og drænet for energi, så det vidner om, at det er bedst, at jeg lader være. Hunde er jo også meget søde... :P


Det er virkelig svært at skrive noget "rigtigt", dvs. noget upartisk, når du er så fordomsfuld omkring hvad livet med børn indebærer.
Hvis man skulle følge din logik, så er alle forældre jo røvsyge, socialt drænende, tykke og med strækmærker. Og kan ALDRIG mere gå på restaurant eller drikke dyr kaffe. :klap:

Men nice med Madonna-armene, du ser garanteret hot ud. :gogo:
Senest rettet af Evapeva 19. aug 2016, 06:28, rettet i alt 2 gange.
5
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:

Tilbage til "Livets forhold"