Flora skrev:Jeg går jævnligt tur i et nærliggende naturområde og når jeg støder på andre mennesker der, så hilser måske 7 ud af 10 trods det typisk er både første og sidste gang man ser hinanden. Går jeg rundt inde i en by, så hilser 0 ud af 10 mennesker jeg går forbi. Jeg undrer mig over hvorfor folk sådan hilser på fremmede mennesker bare forbi de er ude i naturen, når nu ingen kan finde på det inde i byen
Mine bud:
1. Antallet af mennesker (hvis der kom lige så mange i naturen som i byen hver dag, ville man vel også holde op med at hilse på folk i naturen til sidst.
2. Det virker mere tilforladeligt og mest høfligt at hilse på en, man møder et mere øde sted, mens det virker fjollet at hilse på alle i byen.
3. Aktiviteten i sig selv (at færdes i naturen) indbyder til mere venlighed og åbenhed. Måske endda det 'bonder' folk, fordi man er ude på en fælles aktivitet, lidt lige som det sker for fx hundeluftere, der møder hinanden. Straks er der noget at være fælles om, og det åbner for kontakt.
4. Folk i naturen kan oftest være fra lokalområdet, og man hilser bare generelt mere på hinanden i lokalområder, end man gør i større byområder, har jeg lagt mærke til. Måske netop fordi sandsynligheden for, at det er en man kender eller som det mindste har set før, er større. Og så nikker/hilser man for en sikkerheds skyld. Inde i byen er det omvendt mere sandsynligt, at det er en, man ikke kender.
Og så kan jeg ikke finde på mere.