Den vildeste historie om bedrag

[Chanel]

Jeg har ikke kontaktet ham. Jeg skrev en sms søndag om jeg havde fundet ud af det og krævede en forklaring, der vidste jeg ikke andet end de var blevet gift. Jeg spurgte om de havde været sammen længe inden de blev gift og han sagde nej. Det var først da jeg snakkede med hende jeg fandt ud af hvor skidt det stod til med hans løgne og at de havde været kærester uden brud de sidste 5 år. han skyldte mig penge som jeg så fik efter jeg bad ham overføre.
Jeg havde brug for at skrive en lang mail for at komme videre, og den sendte jeg tirsdag, har ikke tænkt mig at skrive yderligere, men hvis han ville svare, havde han gjort det. Det er først i forgårs det gik op for mig at det er decideret psykopati jeg har med at gøre.
Jeg var egentlig glad efter vi havde snakket for jeg var sikker på hun ville skride så han kunne få sin straf og da hun så skrev at de blev uvenner og han ikke kom hjem troede jeg han ville være sit kolde jeg og ikke kæmpe for det, lige indtil han satte bryllups billedet op, der vidste jeg jo godt han kæmper og hun er ved at tilgive. Ved bare ikke om jeg skal skrive en sidste besked til hende om at jeg ikke vil høre mere fra hende heller. Det havde været noget andet hvis hun stod ved det hun sagde, men jeg gider ikke kontaktes om 3 måneder når hun er usikker. Så skulle hun have reageret nu. Det var hende selv der sagde hun ville fortælle hvordan konfrontationen gik, men hun har vel fået at vide hun ikke skal snakke til mig.
Jeg har ikke diagnosticeret ham, men det dobbeltliv han har kørt kan ingen normale mennesker gennemgå. Han er ikke rigtig klog og burde have vidst der var noget galt allerede i starten da han sagde han ikke kan dø. Og det er sagt i ramme alvor. Det med at svede meget og smertetærskel synes jeg er vildt nok, har aldrig tænkt at det kunne være et psykopatisk træk.
Jeg tror ikke han ændrer noget, men jeg ville stadig have det bedre med han havde det af lort end han sidder og griner. Jeg ønsker på ingen måde kontakt, det må du ikke tro
Det gjorde jeg meget klart overfor eksen og det er nok derfor hun tilgiver. Jeg er bange for hun tror det er mig der er problemet for ham og ikke ham selv. Og når jeg så er væk er problemet med hans løgne jo forsvundet. Not

[Viskelæder]

Men, som ManicNinja skriver, diagnosticeres psykopati ikke ud fra 50 punkter på en liste på nettet eller populærlitteratur, men ud fra reelle diagnostiske kriterier. Og en person kan stadig godt være ondskabsfuld, beregnende osv. uden at være en psykopat.
Men det er self. ikke det, denne tråd handler om, og jeg vil ikke køre den helt OT. Jeg er, uanset hvad, stadig ked af, at du skulle opleve dette.

[ManicNinja]

Æh? Du har ikke kontaktet ham, men har både sms'et og skrevet ham en lang mail og vil gerne have forklaringer osv?

Jeg tror, du tabte mig dér ...

Anyway. Min pointe er i hvert fald, at herfra er der for mig at se ikke mere at gøre, der indebærer ham. Nu er det dig selv og dine egne følelser og mønstre og grænser, du skal arbejde med. Sådan at du i fremtiden ikke igen og igen går tilbage til en mand, uanset hvad han har budt dig, blot fordi han sweettalker dig, men i øvrigt fortsætter fuldstændigt som før.

Og så skal du derhen, hvor det er komplet ligegyldigt, om han "får sin straf". Om hans kone bliver eller ikke bliver hos ham, må være en sag mellem dem. Uanset hvad, har du oplevet dét, du har oplevet. Og det skal du have bearbejdet og lagt bag dig. Det er ikke, hvad der sker for ham eller mellem ham og hans kone, der tæller. Hævntanker, tanker om "retfærdighed" osv kan du ikke bruge til ret meget - ud over at reflektere over, at de fortæller dig, hvor du er henne følelsesmæssigt. At du ønsker, at han skal straffes, er selvfølgelig udtryk for vrede. Klart nok! Bearbejd den, skriv om den et sted, eventuelt bare for dig selv, se en psykolog, del med et par rigtigt tætte venner osv. Men bland ham helt udenom. Hvad har han at gøre i dit liv?

Hvis din sindstilstand afhænger af, hvad der sker med ham og hende, eller hvad han gør eller siger herfra osv, så er du stadig alt, alt, alt for involveret og afhængig af ham. Her er det din fornuft, der skal sørge for, at du holder dig væk, selv om du har lyst at opsøge ham og få lidt af dit "stof" - den beundring og følelse af sejr og af at være blevet forstået og "taget ind", som han kunne give dig i jeres "gode stunder", eller når han sagde, han angrede. Men det var falsk og fluffy. Nu må du finde selvværdet inden i dig selv uden at skulle have det dér fra andre, som til syvende og sidst blot manipulerer med dig.

Træk grænsen for dig selv. Kom videre. Dét er god selvomsorg. Siger ikke, det er nemt. For mig var det en kraftanstrengelse at holde mig væk fra min vamle sweettalker. Og jeg gik tilbage et par gange og var i den syvende himmel over "dybe snakke" og flotte, luftige undskyldninger, som viste, at han forstoooood mig så godt og "jo inderst inde gerne ville" og "nu skulle vi rigtigt have det hele til at fungere". Blahblahblah. Tolv timer senere stod han igen og råbte og skreg umotiveret, komplet umotiveret, ad mig. Tænk, at jeg selv troede på alt hans lort og ikke blot kiggede på, hvordan de foregående to år rent faktisk havde været ...

Kig på virkeligheden. Facts. På hvad du ønsker dig. Gav han dig det?

[Petrix]

Jeg synes i høj grad det handler om utroskab som Viskelæder er inde på.
Det er da den første indikation, hvor alarmklokkerne virkelig bør ringe. At man evner at sweet-talke og være den udfarende part samtidig med at man er i et forhold, det vidner jo om, at man ikke er helt fin i kanten.

[Chanel]

Jeg har jo ikke kontaktet ham for at snakke med ham eller holde kontakt. Sms'en var for at fortælle jeg havde fundet ud af det, det er jeg sgu da nødt til. Ud over det havde vi penge imellem os.
Den anden var ej heller for at kommunikere med ham, men for at får en afslutning og fortælle ham hvilket svin jeg synes han er. Også i håbet om han denne gang forstår jeg ikke ønsker mere med ham. Nu har jeg 4 gange været glad for han skrev igen og det ønskede jeg ikke han skulle tro denne gang.
Og igen, jeg har slet ikke lyst til at skrive som jeg har haft de andre gange. Men er slet ikke der endnu hvor jeg bare tænker på jeg selv har det godt. Jeg tror det er naturligt at når et andet menneske er så ond ved en, så ville man ønske de følte bare en brøkdel af det svigt

[Chanel]

Men nu VED jeg jo at hun vil kontakte mig igen. 100 % så er det vel for pokker bedre at frabede mig dette allerede nu end jeg skal hives tilbage i deres drama når han igen virker underlig

[Chanel]

Jeg har det bestemt bedst med tanken om han er psykopat end hvis han er et normalt menneske der bare vælger at såre andre på den måde. Hvis ikke man er psykopat udfra de ting jeg har skrevet og den liste, så ved jeg sgu ikke hvem der er det andet end seriemordere osv,

[ManicNinja]

Jeg har jo ikke kontaktet ham for at snakke med ham eller holde kontakt. Sms'en var for at fortælle jeg havde fundet ud af det, det er jeg sgu da nødt til. Ud over det havde vi penge imellem os.
Den anden var ej heller for at kommunikere med ham, men for at får en afslutning og fortælle ham hvilket svin jeg synes han er. Også i håbet om han denne gang forstår jeg ikke ønsker mere med ham. Nu har jeg 4 gange været glad for han skrev igen og det ønskede jeg ikke han skulle tro denne gang,

Det er fint, du har fortalt ham, hvad du har fundet ud af.

Sagtens være, du er sejere, end jeg var. Jeg "sagde farvel" maaaange gange. Troede selv hver gang på, det var det, jeg ville. Men i virkeligheden savnede jeg ham. Og håbede, han havde forstået. Og angrede det hele. Og at NU ville det blive godt. Vi endte sammen hver gang. Undtagen til allersidst. Forhåbentlig er det så allersidste gang, du er nået til nu.

Du kan ikke opsøge ham flere gange for at bede om, han holder sig væk. Så hænger tingene jo ikke sammen. Du må også selv efterleve din egen regel. Men fair nok - jeg forstå godt, du havde brug for at "slå krølle på hallen" og vise ham, du er vred. Men forvent ikke andet end tavshed eller nye løgne og undskyldninger. Lev med at der ikke kommer noget som helst, du kan bruge til noget. Selv ikke hvis han angrer - der ER jo sket det, der er sket.

Han behøver egentlig ikke "forstå", du ikke vil mere med ham. Hvis bare du lader være med at svare, når han kontakter dig fremover, så er det tilstrækkeligt. Det er det, jeg gerne vil have dig til at se: At du bliver nødt til at være ligeglad med, hvordan han tænker og føler og reagerer. Nu har du sagt farvel. Og så skal DU demonstrere, at du selv kan finde ud af at være konsekvent og overholde en grænse - ved at holde dig væk fremover. Det kan han tydeligvis ikke. Og det er det her med grænser og rimelighed, der bliver totalt nedbrudt i sådanne forhold. Det er den evne, du skal opøve igen.

Det er fandens hårdt arbejde. Men du vil elske det, når du har lært det og derfor ikke længere tiltrækker de her mennesker ...

[Chanel]

Jeg tror det kommer an på historien bag. Jeg har jo også sagt farvel mange gang, men det var ikke hvor jeg vidste han snød mig, kun mistanke. Nu er det sort på hvidt og det vil jeg ikke finde mig i. Jeg har heller aldrig før vidst at han hev mig ned for at prøve at redde et andet forhold. Jeg vil fandme ikke kaldes sindssyg og en der har været spærret inde, det er jo sygt. Jeg savner slet ikke kontakt, men jeg er ked af han smide MIG ud selvom det burde være omvendt ed hans historik. Hvis han angrede og skrev osv, ville det da være en succes for mig at kunne afvise ham for første gang i 7 år.
Hvis han undskyldte ville jeg jo vide det er lort han fyrer af, men det ville stadig glæde mig han gjorde et forsøg, for han har altid troet han kunne vinde mig tilbage, bare ikke denne gang. Det er trods alt også hende han valgte i sidste ende, så der er intet at komme efter for mig, uanset om han var sindssyg eller ej
Nu er det HENDE jeg skriver om her. HUN vil kontakte mig igen.. Jeg ved godt hvad jeg skal gøre hvis han gør det.

[icelady]

Jeg gider ikke ind i debatten om han er psykopat eller ej... men alle de punkter du har listet op gør, at den mand aldrig nogensinde vil kunne sige et ærligt "undskyld" til dig.
Ligeledes kan han heller ikke give dig en fornuftig forklaring.

At han har skidt på dig, svigtet dig, brugt dig, kaldt dig sindssyg og hvad han ellers har gjort kan du intet gøre ved.

Du skal nå frem til erkendelsen, at du blev holdt for nar af en manipulerende mand. Det kan være svært, især fordi du er blevet trukket godt og grundigt rundt i manegen.

Ligeledes skal du nå frem tll en accept af, at du aldrig kan få en forklaring fra ham. Ligemeget hvad han siger, kan du ikke være sikker på det er ærligt ment.


Ang hans kone; det er vel bare at blokere hendes nummer og evt skrive til hende, at du ikke vil kontaktes af hende igen, da både hun og manden er et overstået kapitel i dit liv.

[ManicNinja]

Jeg gider ikke ind i debatten om han er psykopat eller ej... men alle de punkter du har listet op gør, at den mand aldrig nogensinde vil kunne sige et ærligt "undskyld" til dig.
Ligeledes kan han heller ikke give dig en fornuftig forklaring.

At han har skidt på dig, svigtet dig, brugt dig, kaldt dig sindssyg og hvad han ellers har gjort kan du intet gøre ved.

Du skal nå frem til erkendelsen, at du blev holdt for nar af en manipulerende mand. Det kan være svært, især fordi du er blevet trukket godt og grundigt rundt i manegen.

Ligeledes skal du nå frem tll en accept af, at du aldrig kan få en forklaring fra ham. Ligemeget hvad han siger, kan du ikke være sikker på det er ærligt ment.


Ang hans kone; det er vel bare at blokere hendes nummer og evt skrive til hende, at du ikke vil kontaktes af hende igen, da både hun og manden er et overstået kapitel i dit liv.

Lige præcis - ramt på kornet! Det hele.

[Fru Sunshine]

Hold fast i dig selv.

Og jeg tror på, han er psykopat. Jeg har også boet sammen med en, og der var heller ikke stillet nogen diagnose, men ikke noget at være i tvivl om.

[ManicNinja]

Men nu VED jeg jo at hun vil kontakte mig igen. 100 % så er det vel for pokker bedre at frabede mig dette allerede nu end jeg skal hives tilbage i deres drama når han igen virker underlig

Du behøver heldigvis ikke "bede" andre om, at de respekterer dine grænser og dermed give dem et valg. Du kan bare trække grænsen. Fx ved at blokere alle kontaktkanaler.

[DetSorteCirkus]

Det er en uge siden, at sagens fulde omfang gik op for dig?
I så fald har du min fulde forståelse for, at du lige nu ikke nødvendigvis gør alting 100% rationelt.
Det ville være fantastisk, hvis man det øjeblik, hvor det gik op for en, at man har været udsat for noget komplet urimeligt og mærkeligt oveni, kunne lukke helt ned for det hele, men her 35 år inde i mit liv har jeg stadig til gode at møde en, der har formået at gøre sådan fra den ene dag til den anden.

[ManicNinja]

Det er en uge siden, at sagens fulde omfang gik op for dig?
I så fald har du min fulde forståelse for, at du lige nu ikke nødvendigvis gør alting 100% rationelt.
Det ville være fantastisk, hvis man det øjeblik, hvor det gik op for en, at man har været udsat for noget komplet urimeligt og mærkeligt oveni, kunne lukke helt ned for det hele, men her 35 år inde i mit liv har jeg stadig til gode at møde en, der har formået at gøre sådan fra den ene dag til den anden.

Det har du virkelig meget ret i, Cirkus!

For mig gik der fra første til endelige og sidste brud et år. Men netop fordi jeg ser tilbage på det år, og hvor rædselsfuldt det var, kan jeg ikke lade være både at fortælle Chanel, at jeg godt ved, hvor hun er, og at jeg ved, det ikke er nemt at løsrive sig. Mens jeg samtidig så frygteligt gerne vil "ruske lidt op i hende" og dermed skåne hende for blot nogle af rædslerne ...

Det håber og tror jeg nu også fremgår.

EDIT: Og ja, jeg ved godt, at dit indlæg var mere generelt ud i tråden.