JessicaD skrev:Novella skrev:Han har fået et sundhedsflip og ville derfor cykle til en anden by for at tage toget her til morgen. Helt fint. Da jeg så er vågnet (hvilket tager laaang tid for mig og foregår i stilhed og nedsat tempo) får jeg panikbesked: han har glemt vigtig pose på bagagebæreren, jeg må bjærge den, så den ikke bliver stjålet. Jeg farer afsted i bilen, og han giver forkerte beskeder og retninger, så det tager tre kvarter før jeg er retur.
Nu er jeg forsinket i min morgen, er kommet skævt i gang, kommer for sent på job, kommer til at være mudret i hovedet i timevis osv. Selvfølgelig vil jeg hjælpe ham og han er helt nede med, at han har været en spade, men argh...
Jeg får tit tanken, når jeg læser i den her tråd: "Hvad ville folk gøre, hvis de ikke havde en kæreste??". Det er nogen gange som om, at folk bliver meget hjælpeløse uden arme og ben, så kæresten må træde til i tide og utide. Dette er selvfølgelig ikke møntet specielt på dig/jer, Novella, det er bare en tanke, der tit strejfer mig, når jeg læser herinde.
På den ene side kan jeg godt følge dig, og den beskrevne episode er da bestemt uheldig. Men når det er sagt, så tænker jeg ikke at der er nogen grund til ikke at hjælpe hinanden, når nu man er to. Jeg tror ikke at det betyder at man ikke kunne klare sig selv, hvis man skulle.