Erfaringer med hjertesvigt

Hvis din krop gør ting den ikke burde, er dette stedet du kan snakke om det.
Spoock
Indlæg: 132
Tilmeldt: 13. okt 2015, 09:03
Kort karma: 9
Likede indlæg: 165

Erfaringer med hjertesvigt

Indlægaf Spoock » 21. aug 2016, 08:32

Hej alle

Ved egentlig ikke hvad jeg vil med denne tråd, andet end måske høre lidt gode historier fra andre og komme ud med lidt luft.

Min far på blot 57 år har fået konstateret hjertesvigt i nyha klasse 3 (ud af 4) og har netop fået en pacemaker indopereret. Han er stærkt overvægtig og for mange år uden behandlet blodtryk har været hårdt for hjertet. Man kan læse mange ting på nettet og ubehandlet dør 50-60 % i hans "klasse" indenfor fem år, men han er jo heldigvis kommet under behandling nu, og pacemakeren burde gøre en del.

Alligevel er jeg så pokkers bange. Bange for at han vil dø snart og hvad skal jeg så gøre? Utroligt at man som 33 årig kan føle sig så magtesløs.

Kan I komme med nogle gode historier, der kan give håb? Eller gode råd til at tackle denne frygt? Der bliver jo gjort alt der kan gøres for at han får en del gode år endnu.

Posten her blev egentlig ikke så lang som jeg regnede med, men kan simpelthen ikke få alle min tanker skrevet ned... Det kan også være jeg sletter posten igen, så I må gerne undlade at citere.
0
Muspel
Indlæg: 3881
Tilmeldt: 22. nov 2015, 16:38
Kort karma: 768
Likede indlæg: 10763

Re: Erfaringer med hjertesvigt

Indlægaf Muspel » 21. aug 2016, 19:09

Min morfar havde hjertesvigt - besvimede ned i maden nogle gange, og endelig fandt de ud af, at det var hjertet. Han fik en pacemaker - og fortsatte så sit aktive landmandsliv derefter i mange år uden at mærke noget som helst til pacemakeren. Ud over at han hvis kunne høre den, når der var meget meget stille.

Men uanset pacemaker er stærk overvægt jo ikke godt, så måske du kunne gøre et eller andet for at bakke ham op i vægttab? Fx aftale fast gåtur med ham? Så føler du måske også, at du 'gør' noget i situationen. Og gåture er så gode til en snak.

Stort kram til dig. Det er ikke rart når end forældre er syge.
2
Spoock
Indlæg: 132
Tilmeldt: 13. okt 2015, 09:03
Kort karma: 9
Likede indlæg: 165

Re: Erfaringer med hjertesvigt

Indlægaf Spoock » 22. aug 2016, 17:53

Tak for indsparket. Har snakket med ham i dag også og han mener allerede at kunne mærke at pacemakeren virker, så det er jo gode tegn for en langsigtet virkning.

Jeg bor desværre i den anden ende af landet - ellers skulle jeg med glæde gå med ham. Det lader dog til at han er begyndt at lave sundere mad, så det er jo også en god start. Jeg er mere optimistisk i dag end i weekenden.
0
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7093
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1431
Likede indlæg: 13316

Re: Erfaringer med hjertesvigt

Indlægaf Rapfisk » 21. sep 2016, 01:40

Som du selv er inde på, er mange af dem, der er i din fars sted, en del ældre end ham, og mange af dem ville være døde inden for fem år alligevel. Der er ingen grund til, at din far ikke skulle være blandt dem, der overlever.

Har han fået tilbudt en diætist? Ellers er det måske en mulighed, hvis sygdommen gør, at din far selv er motiveret. Det ser man nogle gange, og så er det om at smede, mens jernet er varmt, inden han falder tilbage i hverdagen.

Og så et :ae: Jeg var så bange første gang min far blev opereret i hjertet. Han lever heldigvis godt (i hvert fald i forhold til hjertet) her ti år efter.
0
Livslinjen: 70 201 201

Tilbage til "Helbred"