Fra optur til nedtur til en permanent mellemting

[Ado]

Har været til fødselsdag i dag og havde grusomt lyst til at tænke: "Spis, kvinde. Så må du leve af skyr og gulerødder i morgen". Men begrænsede mig til en halv bolle og et stykke brownie på 3x3 cm.
I morgen smutter jeg ud og ordner havearbejde et par timer, når jeg kommer hjem. Det bliver hårdt - der er meget mos mellem fliserne der skal fjernes. Og et stort areal af fliser. Plus ukrudtsfjerning og fejning. Men det føles godt bagefter.

I dag fik vi taget billeder på jobbet og jeg hader alt jeg ser. Det hjælper ikke på det, at fotografen valgte at placere kameraet i frøperspektiv. Ganske skrækkeligt. Så mange hager, så meget hud i ansigtet. Men ærligt talt, så vælger jeg at tænke (efter en halv times selvlede og tungsind): "Det bliver kun bedre". Jeg har ikke rigtig andet valg. Og så må jeg få det bedste ud af det.


Det jeg hader allermest, når det kommer til min kamp mod selvværdets minimale størrelse, er at jeg er min egen værste fjende. Konstant. Det er så svært for mig at acceptere mine minussider. Og hver gang psyken er lidt skrøbelig, tænker jeg på mig selv som en fiasko og som et svagt menneske. Og jeg hader, når min facade krakkelerer uden lige at advare mig lidt om det på forhånd. Så føler jeg lidt jeg står som linedanser og nogen vælger at spare sikkerhedsnettet væk, lige når jeg har sat begge fødder på linen.
Jeg prøver at tale pænt til mig selv. Hver dag. Og det skal da også nok blive bedre. Det ved jeg inderst inde godt. Og jeg gider egentlig heller ikke dvæle ved dårlige minder og fortiden. Men fakta er at der er ting, som har givet mig nogle lede ar. Og som ikke altid er lige lette at håndtere.


Nå...men jeg skal heller ikke forvente mirakler. Men jeg reflekterer meget over det. Meget mere end jeg plejer. Og det føler jeg trods alt er et plus i min "slankekur" denne gang. At jeg ikke kun har fokus på tallet og at jeg ikke tror, at hvis jeg bare bliver slank/mindre tyk, så forsvinder alle problemer. Det handler om at jeg skal have mindsket mit bmi. Men lige så meget om at jeg skal finde en måde, hvor jeg kan lære at sætte pris på mig selv.


Og nu skrider jeg ud og begynder på maden. Jeg laver dobbelt, så vi kan få rester i morgen. Kylling i et fad med krydret tomatsovs, grove grøntsager, løg og baked beans. Og så får teenagerne ris til.

[Ado]

Og gud, hvor lyder det sølle, når en voksen kvinde på 41 år sidder og fremhæver, at hun modstod et kageorgie. Jamen, stik mig da en medalje. Mindst.

[catnip]

Og gud, hvor lyder det sølle, når en voksen kvinde på 41 år sidder og fremhæver, at hun modstod et kageorgie. Jamen, stik mig da en medalje. Mindst.

Jeg stikker dig gladeligt en medalje, du har nemlig mere rygrad end mig

[superboa]

Og gud, hvor lyder det sølle, når en voksen kvinde på 41 år sidder og fremhæver, at hun modstod et kageorgie. Jamen, stik mig da en medalje. Mindst.

Det er fa'me en præstation af de store! Det er jo svært med svært på at modstå et lækkert kagebord

[Orchidea]

Og gud, hvor lyder det sølle, når en voksen kvinde på 41 år sidder og fremhæver, at hun modstod et kageorgie. Jamen, stik mig da en medalje. Mindst.

Vi er omkring lige gamle, og du kan bide dig selv i næsen på at jeg også er mega stolt, de (få) gange, jeg kan opmønstre rygrad nok til at sige "nej tak" til kage.

Jeg vil faktisk vove den påstand, at det fortjener en medalje OG en spontan klapsalve

[Ado]

Haha - åh, I er skønne! Tak!

[Patience]

Og gud, hvor lyder det sølle, når en voksen kvinde på 41 år sidder og fremhæver, at hun modstod et kageorgie. Jamen, stik mig da en medalje. Mindst.

Det lyder på ingen måde sølle - vaner ér svære at ændre, og selvfølgelig skal du være stolt af dig selv!
Husk nu det der med at tale og tænke pænt om dig selv - du fortjener det

[Ado]

Jeg er ved at være desperat for at gå på vægten! Det er første gang jeg har gået så lang tid uden at veje mig. Jeg ved godt, at jeg sagde 1. september. Men jeg bliver nødt til at gøre det på fredag. Og fremover vejer jeg mig så hveranden uge. Det er altså flot klaret af mig.

Nå, men det går vel egentlig fint nok.

Jeg har afgjort øget mit aktivitetsniveau, og det føles sgu godt. Men det var sejt at tvinge mig selv i gang. Nok også fordi humøret ikke har været det bedste. Jeg føler mig meget gennemsigtig og sårbar og der skal ikke ret meget til, før tårerne egentlig bare bestemmer sig for at mase sig frem.
Men jeg håber på, at det bare lige er et lille dyk.
Til gengæld har jeg ikke trøstespist. Jeg overvejer alt jeg putter i munden. Og jo, selvfølgelig har jeg en cheatday eller hvad den nu kaldes.
Faktisk har jeg googlet en masse på emnet og så sprang jeg let og elegant over de sider, som argumenterede for, at cheatday ikke var en god idé. Så god er jeg til virkelighedsflugt.
Men jeg gider bare ikke stramme mig selv for hårdt fra starten. For så falder det til jorden med et brag før eller senere. Og desuden har jeg før tabt ikke så få kg. på trods af jeg havde cheatday. Og jeg gider ikke kalde den det. Jeg snyder jo ingen. Jeg tager et bevidst valg. Så jeg kalder den bare wellnessdag. Fuck det...jeg kan jo lige så godt være ærlig og stå ved min kærlighed til mad og sødt.


Men jeg cykler. Lidt. Ikke de vilde strækninger. Jeg har trods alt kun en tung bedstemorcykel med 1½ velfungerende gear. Men 5 km. her og der i løbet af ugen tæller da. Og så går. Meget. Min veninde er med og i dag tog vi seks km. Følelsen er skøn.

I morgen har jeg afspadsering igen-igen, men planen er jeg går en morgentur og får startet dagen godt. (Ellers ender jeg bare på sofaen med morgenkåbe på frem til middag). Og så traver min veninde og jeg en tur igen i morgen eftermiddag.
Jeg er blevet hooked på Endomondo igen. Udelukkende for at se hvor langt jeg har gået. Og den fungerer fint som motivationsfaktor, hvis jeg kan få afmonteret den stemme, som hele tiden ligger og snakker nede i tasken og kommer med motivationskommentarer.


Nå, men jeg vejer mig altså på fredag. Og jeg ved ikke hvad jeg gør, hvis der ikke er resultater. Jeg synes ikke jeg kan gøre det bedre, end jeg gør lige nu. Og der er klart sket en drastisk ændring i kost og motion.

[Ally]

Og desuden har jeg før tabt ikke så få kg. på trods af jeg havde cheatday. Og jeg gider ikke kalde den det. Jeg snyder jo ingen. Jeg tager et bevidst valg. Så jeg kalder den bare wellnessdag.

En wellnessdag lyder som et rigtig godt alternativ til cheatday. Indrømmet, så har jeg det lidt stramt med folk siger, at de synder, når de spiser slik m.m. Nej, det er ikke en synd, men et bevidst valg.

Jeg synes, det er flot, at du er kommet i gang med gåturene igen, Ado, og ja, lidt cykling her og der tæller også

[KitKat]

Jeg elsker at du kalder det en wellnessdag

Det pakker det ligesom ind i glæde og forkælelse i stedet for dårlig samvittighed og skam. Jeg "adopterer" begrebet, det håber jeg er ok?

Ud over det har jeg ikke noget klogt at sige. Jeg tænker alt muligt pænt om dig og synes du er vildt sej, men det virker så teenage-fan-agtigt at skrive

[Æble]

Elsker denne nye betydning af "wellness".

[Ado]

I er så søde.

Startede morgenen med en lille gåtur. Omkring 3½ km. Og kom jo hjem med en anden energi, end hvis jeg bare var stået op og trukket i morgenkåben. Har fået ordnet en masse praktisk/oprydning/rengøring og venter lige nu på min veninde har fået "smidt" sin gæst ud, så vi kan komme ud at gå.
Maden jeg spiser er egentlig bare lige ud og simpel. Jeg er vild med smoothie med lidt frosne bær, skyr og HUSK. Rugbrød og pålæg fra Den Grønne Slagter er altid et hit. Falafler og salat. Hummus. Og aftensmaden var i går og bliver i dag chili con carne med cheasy creme fraiche. I morgen regner jeg bare med vi skal have en god salat. Det bliver jo svinevarmt. Og jeg får travlt på jobbet med en større ordre på Tapas. Og når jeg kommer hjem, er jeg svedig og absolut ikke i humør til at stå mere i køkkenet.

Jeg forsøger at rette fokus mod de positive ting i det negative. Som f.eks.: "Ja, min vægt er for høj. Men i det mindste forbrænder jeg mere så, når jeg går". (Ja, jeg googlede og fandt ud af, at man forbrænder sin vægt i kalorier pr. km) Det er meget muligt, at det ikke er helt sandt. (Men jeg googlede meget og fandt mange ens svar). Men fakta er jo, at når man har ført et inaktivt liv, så vil det gå hurtigt i starten, når man begynder at bevæge sig.

[Ado]

Okay...Jeg går IKKE en tur i morgen. Ikke med de 29 grader, der er varslet. Vi er lige kommet hjem fra skoven og jeg er ualmindelig gennemblødt af sved. Ew, hvor er det varmt.
Det blev til 5 km. Til gengæld fik jeg med min elendige stedsans ledt os ud i skoven med pænt meget stigning. Da jeg kom hjem, kunne jeg mærke det rykkede i musklerne i ballerne.
Men altså, nu har jeg altså også gået 8½ km. i dag. Det er jo nærmest et marathon i min verden.

Vi var omkring Meny på vej hjem og jeg sendte virkelig mange kærlige blikke mod isdisken. Havde en Yoggi i hånden, men valgte i stedet Pepsi Max. Så må der komme ekstra isterninger i. Og så vil jeg have noget vandmelon om lidt.

Jeg er træt lige nu. Og jeg er klam. Men det er fandeme dejligt.


Lidt stemningsbilleder fra smukke Silkeborg. Hun er en lækker dame. Man har bare tendens til at overse det, når man bor her.

[Ally]

Silkeborg er smuk. Ingen tvivl om det. Jeg arbejdede i byen for 3-4 år siden og kan stadig savne turen til og fra arbejde. Heldigvis bor jeg ikke længere væk end jeg sagtens kan køre dertil i forbindelse med shopping.

[Ado]

Jeg vågnede kl. halv syv og den første tanke, der poppede op i mit hoved, var: "Jeg skal veje mig". Så er man da slet ikke besat. Men der er forsvundet 4½ kg, så det er jo en god start på weekenden.
Jeg glæder mig allerede til jeg har tabt 10 kg. Det er jo først der man begynder at kunne se noget. Og selv føle at man har tabt mere, end blot vægten af et par gode toiletbesøg.

Det er dejligt!