Dikus skrev:Jeg forstår ikke problemet?
Jeg er 37 og opvokset i et socialt belastet boligkvarter. Jeg synes, hun gengiver virkeligheden fint.
Jeg er bestemt ikke nået til de samme konklusioner som hende af mine oplevelser. Men at det er sådan, det opleves? Det har jeg det fint med, bliver italesat.
Og at tro, personerne ikke stadig agerer sådan, er direkte naivt. Lige så naivt som at tro, at alle på overførselsindkomster lever sådan.
Problemet kunne være, at hun beskriver et socialt system, som det var i 80'erne. Sådan er det ikke længere, langtfra. Folk kan ikke bare sidde og fise den af ét eller andet sted og hvis de mangler flere penge, får de dem bare på socialcentret.
I dag, hedder disse steder 'Jobcentre' og alle, uden undtagelse, bliver enten sendt på SU og en uddannelse. Andre kommer i aktivering eller erhvervspraktik ( kontanthjælpen er lønnen). Og kan de slet ikke noget, findes der også steder, hvor man sender
dem hen.
Man har indført et kontanthjælpsreform. Man har indført en '225-timers regel' (der kræver 225 timers ordinært arbejde om året). Alt dette, er udløbere af den kontanthjælpsreform, man lavede engang i 1990'erne som kaldtes 'Aktiv beskæftigelsespolitik'
" Formål
§ 1. Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at
1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde,
2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse,
3) bistå kontanthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og
4) støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.
§ 1 a. Kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 2. I denne lov dækker begrebet jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl."
De dage, hvor folk kunne være på kronisk KH og få enkeltydelser, penge til tøj, en ny støvsuger, et nyt køleskab - er for længst et afsluttet kapitel.
Hvad skal vi bruge en subjektiv vurdering af et kontanthjælpssystem, som ikke længere eksisterer og ikke har gjort det i årtier?
Det skadelige ved sådanne udmeldinger er at det kan forlede visse mennesker til at tro, at det stadig er sådan og på baggrund af dette, gå ind for yderligere nedskæringer eller total fjernelse af det.
Det er, i bedste fald, stærkt vildledende og har en ret synlig politisk slagside.