Hvorfor bliver folk ved med at tro at økologi er godt?

[Spasserinde]

Og man må sige at du læser en masse forkert ind i mit indlæg. Jeg siger intet om dine interesser i det ene eller andet. Jeg skriver mit indlæg som respons på dit og andres indlæg, samt min egen overbevisning.

Beklager. Men jeg synes stadig at dit oplæg er en anelse arrogant og nedladende. Det er som om at holdningen er, at folk der køber øko er nogle ignorante tåber. Det er det som er trættende at argumentere mod. Og der er ganske mange ekspempler på den antagelse her i tråden.

Jeg er enig i, at startindlægget oprindeligt var skarpt sat op. Det tog jeg så til efterretning. Efterfølgende synes jeg, at jeg har deltaget i en saglig debat hvor mange har haft gode indspark og jeg har svaret efter bedste evne omend jeg ikke har nået alt.

Bemærk lige, at du tillader dig at kritisere mig på baggrund af din egen fortolkning af hvad jeg mener om andre, imens du ublu tillader dig at kalde mit indlæg arrogant og nedladende. Tidligere i tråden var der en, der kaldte mit indlæg for "dumt" og høstede en betragtelig mængde likes - et indlæg, som du citerer og erklærer dig enig i.

Men man skal måske kun snakke pænt, når man ikke køber økologisk.

[Spasserinde]

Godt der er en gruppe der spiser mindre kød. Det ville så være endnu bedre hvis de spiste (lidt) konventionelt kød, der udledte mindre Co2. Trist at de "bevidste forbrugere" snydes til at udlede mere Co2 end de kunne hvis de droppede øko.

Det nytter ikke at spise mindre kød, før man begynder at drikke mindre mælk.

Mælkeproduktion = nye kalve hvert år.

Det er egentlig en sjov pointe. Det har jeg aldrig tænkt over.

Er det alvorligt ment, at det er mælken der dikterer antallet af kreaturer frem for efterspørgslen på kød?

[Slettet bruger]

Godt der er en gruppe der spiser mindre kød. Det ville så være endnu bedre hvis de spiste (lidt) konventionelt kød, der udledte mindre Co2. Trist at de "bevidste forbrugere" snydes til at udlede mere Co2 end de kunne hvis de droppede øko.

Det nytter ikke at spise mindre kød, før man begynder at drikke mindre mælk.

Mælkeproduktion = nye kalve hvert år.

Det er egentlig en sjov pointe. Det har jeg aldrig tænkt over.

Er det alvorligt ment, at det er mælken der dikterer antallet af kreaturer frem for efterspørgslen på kød?

1 kalv pr. ko pr. år

Der er P.T. flere end markedet for kalvekød kan oppebære (lav pris på kød = minus penge til foder og pleje). Sådan har det været i mange år.

Hvad sker der med de kalve der er i overskud?

Men ja hvis vi drikker 10% mindre mælk kommer der vel 10% færre malkekoer?

[Spasserinde]

Og så kommer Økologisk landsforening og Coop saftsumeme med søforklaringer for at udlede deres øko-Co2

Men det er forkert at gøre økologi til den store synder i klimadiskussion, mener både Økologisk Landsforening og Coop, der har gjort økologi til en hjørnesten i blandt andet SuperBrugsen.

Både Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, og CSR-chef i Coop Thomas Roland, medgiver, at en lang række økologiske fødevarer udleder mere CO2 end tilsvarende konventionelle.

Men økologien har så mange andre fordele, for eksempel frihed for pesticider, at løsningen på klimaudfordringen ikke er at gå uden om den økologiske kylling i køledisken, men i stedet at spise mindre af den – og ikke mindst mindre oksekød, som har et voldsomt klimaaftryk. Det handler om at ændre forbrugernes madvaner, så kød bliver et lille supplement til en kost med mange grøntsager, lyder det fra både Thomas Roland og Per Kølster.

- De 30 procent af forbrugerne, der spiser mest økologi, spiser halvt så meget kød som de 30 procent, der aldrig spiser økologisk. Økologiske forbrugere er på den måde bedre for klimaet. Ikke fordi de vælger økologisk, men fordi de spiser mindre kød. Det er den vej, vi skal, siger Thomas Roland.

Godt der er en gruppe der spiser mindre kød. Det ville så være endnu bedre hvis de spiste (lidt) konventionelt kød, der udledte mindre Co2. Trist at de "bevidste forbrugere" snydes til at udlede mere Co2 end de kunne hvis de droppede øko.

Mærkeligt, jeg har aldrig hørt om Concito, selv om de kalder sig "Danmarks grønne tænketank". Men det virker spændende.

Jeg kiggede lidt rundt på deres side og fandt en artikel om, hvordan man spiser klimavenligt. De bekræfter, at det p.t. er svært at finde rundt i. Her skrives der:
"Desværre er det ikke altid helt enkelt at gennemskue, om en given fødevare er klimavenlig, men der er flere vigtige rettesnore, hvis du gerne vil belaste klimaet mindst muligt med din mad: Spis mindre kød og mejerivarer (og mindst oksekød og lammekød), spis flere grøntsager (og helst frilandsgrøntsager), spis gerne efter sæson og undgå madspild."

Altså mindre kød og flere grøntsager - ikke noget om økologi.

Til gengæld snakker de længere oppe om økologi, og foreslår at man laver en form for syntese imellem det bedste fra det økologiske og det konventionelle landbrug. P.t., hævder de, anvendes der ganske vist mindre medicin i økologisk produktion og dyrevelfærden er højere, men til gengæld udleder de 30 pct. flere drivhusgasser pr. produkt (som du også skriver). Pointen vil i så fald være at producere mest muligt på mindst muligt areal, gerne ved hjælp af genteknologi, simpelthen for at frigøre områder til natur. Det lyder interessant, synes jeg.

Det er dog ikke rigtigt explicit, HVAD det er, man skal tage fra hhv. det økologiske og konventionelle landbrug for at reducere udledningen, det virker som om det er en løsning der stadig har til gode at blive fundet.

[Slettet bruger]

Hvad sker der med de kalve der er i overskud?

Men ja hvis vi drikker 10% mindre mælk kommer der vel 10% færre malkekoer?

Tyrekalvene er ilde stedt, mange af dem får ikke noget langt liv.
Kviekalvene er udover at være potentielle bøffer også potentielt nye malkekøer, deres chancer er bedre.

Man benytter idag i vidt omfang kønssorteret sæd for ikke at skulle aflive en masse tyrekalve.

Yes men bliver de spist eller sendt til et forbrændingsanlæg som bioaffald eller hvordan? Dyrefodder måske?

[Spasserinde]

Jeg vill meget hellere have at skåne-miljøet-debatten gik VÆK fra hvad man ku købe i supermarkeder og over til hvad man ku dyrke selv.

Og at alt det der foregår i supermarkederne blev set som skiftende grader af hæmningsløst overforbrug og miljøsvineri.

Groft sagt

Jeg må sige, at jeg simpelthen ikke tror det er løsningen at være (semi-)selvforsynende. Al den tid der skal bruges på at opretholde en hjemlig produktion ville jo være nærmest et fuldtidsjob i sig selv, hvilket ikke rigtigt nytter noget, da vi har brug for at folk også skal være lærere, læger, brandmænd, tømrere og alt det andet. Jeg tvivler kraftigt på at du finder nogen med viden på området, der ville anbefale en høj grad af selvforsyning som løsningen på de miljø- og klimaproblemer, vi ser.

Først og fremmest tror jeg det er urealistisk på grund af den tid, der skal bruges af den enkelte familie.

Derefter oplever man ofte økonomiske stordriftsfordele når man dyrker større mængder af én afgrøde, sammenlignet med hvis alle skal dyrke en lille smule kartofler, en lille smule tomater, en lille gulerødder osv., samt sætte sig ind i regler for pesticidbrug osv. Så samfundsmæssigt vil jeg mene det er spild af tid og ressourcer.

For det tredje, så er der jo en del produktion som kræver udledning i sig selv, især hvis man skal til at køre i bil for at hente ting, skal bruge opvarmede drivhuse osv. Det er slet ikke sikkert, at en høj hjemmeproduktion samlet set vil være positivt for miljøet eller klimaet, hvis hver enkelt person skal til at bruge en masse ressourcer på at opretholde en meget lille produktion.

Desuden er det ikke fordelagtigt at dyrke noget, som klimaet i landet ikke er beregnet til, hvilket vil sætte kraftige begrænsninger på hvilke madvarer folk vil have til rådighed, eller også ender de med at skulle købe en meget stor del i butikkerne alligevel. Concito nævner jo fx at tomater, der er lavet i danske drivhuse, udleder meget mere CO2 end selv dem der transporteres fra Spanien.

Jeg skal ikke kunne udelukke, at en smule mere hjemmeproduktion af de ting, der er nemme - som du nævner, et æbletræ i haven, nogle krydderurter eller kartofler - godt kan have en lille positiv effekt. Men jeg tror virkeligt ikke at en større omlægning er en fordel. Det giver ikke teoretisk mening for mig og jeg er heller ikke stødt på nogen, der hævder, det ville være en god idé. Omvendt læser jeg jævnligt, at mindre kødforbrug, mindre brug-og-smid-væk-kultur (reparere frem for at kassere), mindre madspild, bruge penge på service-ydelser (frisør, restaurant, børnepasning, massage, whatever) frem for materielle ting som kræver ressourcer og producerer skrald og forurening, er konstruktive adfærdsændringer. Herudover tror jeg, at et mere gennemskueligt mærkningssystem med fokus på den FAKTISKE miljø- og klimapåvirkning, frem for kun processen (som er tilfældet med økologi), ville være en god idé. Det tror jeg, folk ville tage til sig på samme måde som de har taget Ø'et til sig. Det er jo tydeligt at se, at folk gerne vil stemme med pengepungen.

Så nu hvor jeg har præsenteret mine personlige argumenter for, hvorfor jeg tror det er en dårlig ide , er det jo kun passende at høre om du selv er stødt på kilder med god forstand på klima, der foreslår at selvforsyning bør spille en meget større rolle end det gør i dag?

[kokkenok]

Men det har jo intet med pesticider at gøre...

Det er andre årsager, som nitrat og fosfor, der er problemer med på åben mark.
Det forsøger man at løse bl.a. med efterafgrøder, både hos økolog og konventionel.


GEUS skriver at der er registreret 2.723 almene vandforsyningsanlæg, hvortil der er tilknyttet 12.709 boringer.
Dertil kommer så alle de private anlæg, boringer og brønde.

Almene dækker over boringer der har til formål eller bruges til andre ting end drikkevand.
Et eksempel på vand brugte i nogle processor i industrien, hvor det ionbyttet, elektrolyse, destilleriret mm.

Så hvorfor bringer du det op i en diskussion om pesticider.?

Men vi kan da godt gå videre til gødning: hvor jeg også tillægger mig igen et forsigtighedsprincip også ift. gødning og nej, kunstgødning er pludselig ikke blevet mere økologisk fordi det udleder mindre nitrogen end økologisk giftstoffer - set ud fra et LCA og miljøpåvirkningsperspektiv.

Igen, som alle andre sprøjtemidler vi finder i grundvandet - er det noget der blev brugt i en periode på 20-50 år siden.

[Slettet bruger]

Jeg vill meget hellere have at skåne-miljøet-debatten gik VÆK fra hvad man ku købe i supermarkeder og over til hvad man ku dyrke selv.

Og at alt det der foregår i supermarkederne blev set som skiftende grader af hæmningsløst overforbrug og miljøsvineri.

Groft sagt

Jeg må sige, at jeg simpelthen ikke tror det er løsningen at være (semi-)selvforsynende. Al den tid der skal bruges på at opretholde en hjemlig produktion ville jo være nærmest et fuldtidsjob i sig selv, hvilket ikke rigtigt nytter noget, da vi har brug for at folk også skal være lærere, læger, brandmænd, tømrere og alt det andet. Jeg tvivler kraftigt på at du finder nogen med viden på området, der ville anbefale en høj grad af selvforsyning som løsningen på de miljø- og klimaproblemer, vi ser.

Først og fremmest tror jeg det er urealistisk på grund af den tid, der skal bruges af den enkelte familie.

Derefter oplever man ofte økonomiske stordriftsfordele når man dyrker større mængder af én afgrøde, sammenlignet med hvis alle skal dyrke en lille smule kartofler, en lille smule tomater, en lille gulerødder osv., samt sætte sig ind i regler for pesticidbrug osv. Så samfundsmæssigt vil jeg mene det er spild af tid og ressourcer.

For det tredje, så er der jo en del produktion som kræver udledning i sig selv, især hvis man skal til at køre i bil for at hente ting, skal bruge opvarmede drivhuse osv. Det er slet ikke sikkert, at en høj hjemmeproduktion samlet set vil være positivt for miljøet eller klimaet, hvis hver enkelt person skal til at bruge en masse ressourcer på at opretholde en meget lille produktion.

Desuden er det ikke fordelagtigt at dyrke noget, som klimaet i landet ikke er beregnet til, hvilket vil sætte kraftige begrænsninger på hvilke madvarer folk vil have til rådighed, eller også ender de med at skulle købe en meget stor del i butikkerne alligevel. Concito nævner jo fx at tomater, der er lavet i danske drivhuse, udleder meget mere CO2 end selv dem der transporteres fra Spanien.

Jeg skal ikke kunne udelukke, at en smule mere hjemmeproduktion af de ting, der er nemme - som du nævner, et æbletræ i haven, nogle krydderurter eller kartofler - godt kan have en lille positiv effekt. Men jeg tror virkeligt ikke at en større omlægning er en fordel. Det giver ikke teoretisk mening for mig og jeg er heller ikke stødt på nogen, der hævder, det ville være en god idé. Omvendt læser jeg jævnligt, at mindre kødforbrug, mindre brug-og-smid-væk-kultur (reparere frem for at kassere), mindre madspild, bruge penge på service-ydelser (frisør, restaurant, børnepasning, massage, whatever) frem for materielle ting som kræver ressourcer og producerer skrald og forurening, er konstruktive adfærdsændringer. Herudover tror jeg, at et mere gennemskueligt mærkningssystem med fokus på den FAKTISKE miljø- og klimapåvirkning, frem for kun processen (som er tilfældet med økologi), ville være en god idé. Det tror jeg, folk ville tage til sig på samme måde som de har taget Ø'et til sig. Det er jo tydeligt at se, at folk gerne vil stemme med pengepungen.

Så nu hvor jeg har præsenteret mine personlige argumenter for, hvorfor jeg tror det er en dårlig ide , er det jo kun passende at høre om du selv er stødt på kilder med god forstand på klima, der foreslår at selvforsyning bør spille en meget større rolle end det gør i dag?

Yes men jeg er enig.

Ovenstående som du svarer på var ment som at tanken om at klimakrigen skal løses i supermarkederne er direkte SKADELIG, og hvad man evt. kan producere selv er positivt, omend måske begrænset. En svag positiv effekt er bedre end en negativ.

Jeg tænker mere på sådan noget med at man i det mindste planter det der er nemt, og så tager den CO2-bonus ind.

Hvis alle husstande f.eks. planter 2 tomatplanter i vindueskarmen. Der er ca 2 millioner hussstande i DK, så det er 4 millioner tomatplanter right there.

Endvidere ku man plante planter der producerede spiselige træer i alle parcelhushaverne samt på off arealer. Fæld uproduktive træer og plant produktive.

Nu kan jeg ikke finde ud af hvor mange hektar med tomatplanter der bliver unødvendige af de 2 millioner tomatplanter. Men arealet er nu frit - og det planter vi så op med f.eks. valnøddetræer, æbletræer, pæretræer. De passer sig selv, og folk kan gå hen og samle der kvit og frit. Så nu har vi sparet mere Co2 på hejs omkring de ting.

Den slags ting synes jeg er bedre end øko. Jeg ved ikke hvor langt det kan gå, og man skal også huske at fødevarer kun er en del af dem samlede CO2 udledning. Landbrug er 8,4 enheder ud af 46,2 fik jeg googlet mig til.

Jeg er loren ved mærkningssystemet. Jeg tror effekten kan blive at folk tænker "Køber jeg klimamærkede varer, så er jeg god". Og så fråder man i at købe klimavenlige varer, der desværre alle jo beskadiger klimaet i et eller andet omfang, og så er vi lige vidt.

Eks en klimamærket kuglepen belaster klimaet lige så meget som 2 ikke-klimakuglepenne. Men hvis man så i klimabegejsting køber 1 ekstra kuglepen, så er man tilbage hvor man startede.

Mærkningssystemet er en adaptering af brandsystemet der er udviklet for at ØGE forbruget. Det er sådan brands virker - de slukke for ens rationalitet, og overdøver den med irrationelle følelser i købsøjeblikket. Fordi producenten har sørget for at lade brandet med følelsesmæssige værdier så meget han kan vha. diverse former for reklamer.

Så man kommer til at købe ting man ikke skulle bruge. F.eks. at man køber for meget mad fordi man bliver grebet af "glade køer der danser i solen på en grøn naturlig græsplæne mens planeten reddes"-stemningen af Ø-mærket.

[Slettet bruger]

Jeg vill meget hellere have at skåne-miljøet-debatten gik VÆK fra hvad man ku købe i supermarkeder og over til hvad man ku dyrke selv.

Og at alt det der foregår i supermarkederne blev set som skiftende grader af hæmningsløst overforbrug og miljøsvineri.

Groft sagt

Jeg må sige, at jeg simpelthen ikke tror det er løsningen at være (semi-)selvforsynende. Al den tid der skal bruges på at opretholde en hjemlig produktion ville jo være nærmest et fuldtidsjob i sig selv, hvilket ikke rigtigt nytter noget, da vi har brug for at folk også skal være lærere, læger, brandmænd, tømrere og alt det andet. Jeg tvivler kraftigt på at du finder nogen med viden på området, der ville anbefale en høj grad af selvforsyning som løsningen på de miljø- og klimaproblemer, vi ser.

Først og fremmest tror jeg det er urealistisk på grund af den tid, der skal bruges af den enkelte familie.

Derefter oplever man ofte økonomiske stordriftsfordele når man dyrker større mængder af én afgrøde, sammenlignet med hvis alle skal dyrke en lille smule kartofler, en lille smule tomater, en lille gulerødder osv., samt sætte sig ind i regler for pesticidbrug osv. Så samfundsmæssigt vil jeg mene det er spild af tid og ressourcer.

For det tredje, så er der jo en del produktion som kræver udledning i sig selv, især hvis man skal til at køre i bil for at hente ting, skal bruge opvarmede drivhuse osv. Det er slet ikke sikkert, at en høj hjemmeproduktion samlet set vil være positivt for miljøet eller klimaet, hvis hver enkelt person skal til at bruge en masse ressourcer på at opretholde en meget lille produktion.

Desuden er det ikke fordelagtigt at dyrke noget, som klimaet i landet ikke er beregnet til, hvilket vil sætte kraftige begrænsninger på hvilke madvarer folk vil have til rådighed, eller også ender de med at skulle købe en meget stor del i butikkerne alligevel. Concito nævner jo fx at tomater, der er lavet i danske drivhuse, udleder meget mere CO2 end selv dem der transporteres fra Spanien.

Jeg skal ikke kunne udelukke, at en smule mere hjemmeproduktion af de ting, der er nemme - som du nævner, et æbletræ i haven, nogle krydderurter eller kartofler - godt kan have en lille positiv effekt. Men jeg tror virkeligt ikke at en større omlægning er en fordel. Det giver ikke teoretisk mening for mig og jeg er heller ikke stødt på nogen, der hævder, det ville være en god idé. Omvendt læser jeg jævnligt, at mindre kødforbrug, mindre brug-og-smid-væk-kultur (reparere frem for at kassere), mindre madspild, bruge penge på service-ydelser (frisør, restaurant, børnepasning, massage, whatever) frem for materielle ting som kræver ressourcer og producerer skrald og forurening, er konstruktive adfærdsændringer. Herudover tror jeg, at et mere gennemskueligt mærkningssystem med fokus på den FAKTISKE miljø- og klimapåvirkning, frem for kun processen (som er tilfældet med økologi), ville være en god idé. Det tror jeg, folk ville tage til sig på samme måde som de har taget Ø'et til sig. Det er jo tydeligt at se, at folk gerne vil stemme med pengepungen.

Så nu hvor jeg har præsenteret mine personlige argumenter for, hvorfor jeg tror det er en dårlig ide , er det jo kun passende at høre om du selv er stødt på kilder med god forstand på klima, der foreslår at selvforsyning bør spille en meget større rolle end det gør i dag?

Mht brands kan kan tjekke f.eks. Lindstrøms Buy-ology ud https://www.amazon.com/Buyology-Truth-L ... c?ie=UTF81

Eller han har sikkert også TED-talks eller foredrag på youtube osv, hvis dte skal gå hurtigere.

Synes selv ikke det giver nogen mening at vi rask væk producerer nye brands uden at lige checke ud hvordan de virker.

De eneste brands der ku virker er IMO hvis man gjorde det omvendt og så satte et stort KØB IKKE DET HER DET FUCKER klimaet-label på de mærker der ikke levede på til klimakravene.

Fordi man så ville brande de mærker negativt, og efterlade resten neutrale, dvs at fornuften så ville have mere at sige ift. de indkøb man foretog efter at man havde sorteret fy-fy tingene fra.

[kokkenok]

Vrøvl... En almen vandforsyning, er en der forsyner mere end 9 husstande. Enig?

Jeg aner ikke hvad du mener med resten, det giver ikke mening det du skriver. Der er ikke noget der hedder økologisk nitrat, eller nitrogen for den sags skyld.

Fosfor og Nitrat siver ned fra både økologiske og konventionelle landbrug, især fra arealer med høns og grise på friland, men også som følge af at arealer får fosfor overskud når de gødes med svinegylle/hønsegylle år efter år, på de bedrifter der har mange grise/høns.
Gylle er ikke en gødning der er afbalanceret efter den enkelte afgrødes behov, uanset hvor økologisk den måtte være.

Et alment vandforsynign forsyner min. 10 hustande. Men pointen og spørgsmålet jeg stillede står stadigvæk.

resten skulle jeg også læse to gange og skrive lidt mere på. Fair nok

Du bragte gødning ind i diskussionen, og bestemt ikke irrelevant for en økologisk diskussion, så heller ikke relevant for en diskussion omkring *.cider(indsæt selv præfiks).

Jeg syn es at have læst et par indlæg her i tråden(eller andre steder) hvor debattører hårdnakket står fast på økologiske landbrug er mere forurenende på grund af gødning/gylle/what not, end konventionelle landbrug der bruger kunstgødning.

Set fra et vist synspunkt, så er det også korrekt, kunstgødning ofte er tilpasset de marker/jordtyper/afgrøder de bliver brugt på.
imidlertid bruges der langt mere energi og resourcer på at producere kunstgødning end på almindelig gødning. Set ud fra et LCA og miljøbelastning opgjort som energibelasting.
Mit indtryk er iøvrigt, at man kun kunstgøder for afgrøderne og slet ikke for bakterierne i jorden, som netop omdanner gødning til nitrater og what not.

med hensyn til nitrater i jorden, er jeg super skeptisk, idet vi ikke har nogen ide om at hvordan det påvirker mennesker, andet end spædbørn, der får det via modermælk/drikkevand. Samt at planter bruger det til at danne aminosyrer og følgende proteiner med.

med hensyn til fosfor blier der lige pt, gødsket meget mere fosfor end der er brug....uden jeg helt ved hvordan.

aynways er der det samme problem med tidshorisonter som der altid er med de ting vi udsætter jorden for.

[paint]

Den her er jeg ikke stensikker på: Epidemier i dyrehold er ofte et resultat af dyrehold i sig selv? Måden kollektiviseringen fungerer på, hvor omgangen, dyrene imellem, er uundgåelig?

Smitten kommer fra vilde dyr (i dette tilfælde vilde fugle).

Epidemier er et resultat af vandring.

Vil det sige at alle vilde fugle er smittebærere, eller kan man (som fugl) trække frinummer?

- Og hvad er "vandring" for noget?

[Aspargsen]

Hvad tænker de økologisk bevidste forbrugere som stedet her vrimler med om den slags?

Jeg tænker på om du tror på af jorden er flad ?

[Slettet bruger]

Den her er jeg ikke stensikker på: Epidemier i dyrehold er ofte et resultat af dyrehold i sig selv? Måden kollektiviseringen fungerer på, hvor omgangen, dyrene imellem, er uundgåelig?

Smitten kommer fra vilde dyr (i dette tilfælde vilde fugle).

Epidemier er et resultat af vandring.

Vil det sige at alle vilde fugle er smittebærere, eller kan man (som fugl) trække frinummer?

- Og hvad er "vandring" for noget?

[Bad Samaritan]

Fint koncept. Men jeg har svært ved at se, hvordan du kan stille det op som om, at nu skal økologi-fans til lommerne, hvis de virkelig vil vise alle os andre, hvor lang deres hestehale helt præcis er. Måden vi (over)producerer fødevarer på og dens helt uoverskuelige konsekvenser - både for miljøet og samfundsøkonomien - er et problem, som politikere og deres tilhængere har skabt. Derfor skal problemet også løses politisk, og via skattekronerne...

[dykkersild]

Så! Økologi interesserede meddebatører.

Nu får i muligheden for mere end bare at stemme med fødderne (handle økologisk), stemme på "grønne" partier osv.

Nu får i muligheden for direkte at påvirke hvor mange gårde der omlægges til og drives økologisk.

1 aktie koster 25.000 kr. svarende til mellem 0,05 ha og 0,25 ha landbrugsjord, alt efter bonitet og beliggenhed.


Hvor mange af jer kunne finde på at købe en sådan aktie?


http://landbrugsavisen.dk/aktie-i-ny-%C ... r-25000-kr

Som medlem af Dansk naturfredningsforening har jeg læst om og syntes godt om projektet - og jeg skal ikke kunne sige mig fri for, at vi måske køber en aktie. Men som B.S skriver, så bør det først om fremmest løses politisk og via skattekroner. Men det er nu også ideen om at der skabes nye arbejdspladser der tiltaler mig. Igen bør det komme via politik men jeg har nu intet problem med at støtte sager økonomisk som privatperson.