Har du nogensinde været udsat for vold?

[Advocatus-Diaboli]

Tja, jeg er en smule i tvivl......men min mor slog mig et par gange som barn, tog hårdt fat i min arm og lignende.......Det er vel en form for vold

Hvis det var før 1997, så var det deres ret, og defineredes ikke som vold.

[zembra1986]

Tja, jeg er en smule i tvivl......men min mor slog mig et par gange som barn, tog hårdt fat i min arm og lignende.......Det er vel en form for vold

Hvis det var før 1997, så var det deres ret, og defineredes ikke som vold.

Måske ikke dengang, men det ville det vel i dag, og jeg går ud fra nutiden, men ja, det var før 1997, jeg er født i 86' og jeg husker ikke at min mor lagde hånd på mig da jeg var over 10 år.

[paint]

Ja. Jeg og en kammerat fik engang en ordentlig røvfuld, under en ferie på Malta. En udsmider, på et diskotek, forvekslede mig med en eller anden, som havde smidt et glas i hovedet på ham. Han havde hentet en kollega, fra et nærliggende sted og de stod så og bankede os ned, da vi kom ud på gaden.

Til vores store held, var der amerikansk flådebesøg i byen, og et par amerikanske MP marinesoldater troede, at vi var to af deres og kom hen og møffede udsmiderne nogle på hatten. De ville endda have kørt os i 'kødvognen' ned til skibet.
De var ude for at samle amerikanske marinesoldat-branderter op i byen. Jeg fik heldigvis overbevist dem om, at vi IKKE var amerikanske marinesoldater, som var oppe at slås med de lokale ”shit head's” (som de kaldte de lokale maltesere). Den aften var jeg tilbøjelig til at give dem ret i deres beskrivelse af de indfødte.

[Prosperity74]

Ja, jeg har været udsat for psykisk vold i et par forhold ( der hver varede nogle år ). Jeg har aldrig været udsat for fysisk vold

[Vixen]

Ja, psykisk vold som barn. Af min far. I rigelige mængder.

Og for nogle år siden af min kæreste, fysisk. Vi havde nogle ret voldsomme skænderier, hvor han en gang tog hårdt fat i mine arme og smed mig ned på sofaen. Jeg fik mærker på armene efter det. Efterfølgende sagde jeg til ham, at hvis han nogensinde gjorde det igen, så blev det enden på vores forhold. Jeg var så rasende, som jeg aldrig har været før. Vi var begge oprevede, frustrerede og har temperament, men ikke om han skulle bruge sin fysik mod mig.
Han har ikke gjort det siden, og vores gemytter er i øvrigt også faldet for længst.

[Buller]

jeg blev drugget i byen engang, kom til mig selv i en bil med 3 unge fyre jeg ikke kendte. Kom ud af bilen og blev så grebet fat i struben og skulderen af en af dem og væltet ned på det ene knæ.

heldigvis er en af mine hobbies at dyrke vægtløftning så jeg er noget stærkere end jeg ser ud til. Det kombineret med at jeg var sindssygt rasende og stofpåvirket gjorde at jeg nemt rejste mig op imod hans vægt og smed ham over til sine venner. Derfra var der ikke nogen af dem der ville slås mere.

Bare fordi man er lyshåret og pygmæ kan man heldigvis godt være badass. Men klam situation der nemt kunne være blevet rigtig grim, især hvis jeg ikke var vågnet så tidligt som jeg gjorde.

[Thestral]

Ja

[Panton]

Ja, jeg er vokset op med daglig psykisk og fysisk vold fra min "far".

[achillaxedprune]

Puha, hvor væmmeligt, at så mange af jer har prøvet det.

Jeg har aldrig oplevet vold mod min person. Og heldigvis da! Jeg har heller aldrig været interesseret i at arbejde indenfor et felt, hvor der var for meget kontakt med mennesker, der kunne finde på at gøre mig ondt. Jeg slog op med min eks., der godt nok fik pillet mig noget ned, men psykisk vold var det ikke, da han smed en pude ind i væggen. Jeg kan slet ikke acceptere aggressiv og udfarende adfærd rettet mod mig. Det er en absolut dealbreaker med det samme.

Og nu er jeg en pige, så slag i nattelivet har jeg heldigvis været forskånet... Havde jeg vært mand, havde jeg helt sikkert fået klaps et par gange.

[Luffegås]

Da jeg var 14 fik jeg 3 knytnæveslag i hovedet af en eller anden jævnaldrende problembarn.. Jeg havde holdt fest, pludselig var der en masse jeg ikke kendte. En fyr havde så kysset alle mine veninder og mig selv som et tantekys på munden.. Han havde så åbenbart en kæreste der hørte om det og kom hen til min fest, og hun gik så en runde for at spørge mine veninder og jeg om vi havde kærester selv. Alle mine veninder havde kærester, men jeg var single, så hun begyndte at flippe ud, for så måtte jeg jo have ment noget med mit tantekys. Bum så endte vi nede foran min mors lejlighed på fortovet, og hende tøsens ven gav mig så pludselig de her 3 slag i hovedet, hver gang faldt jeg ned, rejste mig op igen.
Christ det var dumt.

Og så ja, i mit tidligere forhold har vi da også sloges når vi/han var fulde. Jeg slog ham aldrig, men vil gerne medgive at jeg har prikket ham med en finger i brystet, og holdt ham fast i trøjen fordi jeg ville have han skulle lytte til mig. En gang gav han mig så hårdt et slag jeg fik hjernerystelse. Opdagede først 2 dage senere det var det, og ikke tømmermænd, men det bedste der kom ud af det var at jeg fandt ud af hvor fantastisk det kan være at lukke for alt lys, og bare ligge sig ned helt mørkt, og lytte til lidt behageligt musik.

[Peter Post]

Jeg har modtaget et par ørefigner eller to i min tid, men decideret vold har jeg ikke været udsat for.

[Slettet bruger]

Et par slag her og der, bl.a. en pige på stoffer der besvarede "hej" med at slå mig direkte i face samt en tyv jeg hjalp med at fange, men aldrig noget der har lavet værre skader end blå mærker o. lign. Er blevet sparket i hovedet til kampsport, og det er rigtigt nok med stjernerne. Men det er jo ikke vold når det er for sjov.

[thomassneum]

Jeg er blevet reelt overfaldet et par gange. Det har kostet behandlinger på øjene, en genopbygning af min næsevæg og lidt sammenlapning hist og pist.
Jeg har været rodet ind i forskellige slåskampe, men hvor begge parter har accepteret det - så der vil jeg måske ikke kvalificerer det som "vold".

Jeg har det okay med det i dag. Jeg kunne godt mærke noget "frygt", da jeg var yngre og havde daglig gang på udsatte steder. Min selvtillig kom sig igennem gode venner (sammenhold), men også bokse og vægttræning. Det gav mig en ballast og tro på mig selv, som jeg nok havde brug for dengang.

[Muuh]

Ja,som ung havde jeg desværre en kæreste, der ikke rigtig kunne styre sig når han drak. Hvilket var ret ofte i perioder.
Han slog mig aldrig direkte, men han kastede alverdens ting efter mig, eller kastede rundt med mig. Mystisk nok fik han det altid til at virke som om det var min egen skyld og jeg åd den gang på gang. Når han ikke drak var han utrolig sød og kærlig, så jeg håbede nok på af antabus ville hjælpe, men gang på gang faldt han i.

Mange af hans ord sidder stadig i mig i dag, selv om det er over 15 år siden


Og så er jeg engang som ung blevet slået ned på vej hjem fra en koncert af en tilfældig mand. Han slog mig to gange i ansigtet.
Jeg var pænt fuld og ville gerne hjem, men dem jeg fulgtes med anmeldte det til politiet, så kom ind og sidde på bagsædet af deres bil, så de kunne afhører mig og vurdere om jeg skulle på skadestuen.
Fik heldigvis lov til at gå, efter de havde snakket med min mor (Var under 18) Blev dog undersøgt og fik konstateret en forstuvede kæbe, så havde ondt i lang tid efterfølgende og havde svært ved at gabe/ åbne munden

[lulu-p]

Ja af min mor. Som barn er jeg blevet slået nogle gange. Men primært var det psykisk vold.