Nipsting skrev:malou_43 skrev:Jeg har ikke hørt fra min date siden fredag aften. Han har siden været på en masse hver dag og addet 5 venner, hvor 2 af dem er singlepiger og liket en del.
Så jeg skrev i går til ham, at det her nok ikke fungerede for mig - vi har haft "snakken" om kontakt før - men de her 5 dage har bare været for tavs. Han var ellers klar på at mødes igen, men jeg dur ikke til den for mig vage kontakt. Han har bedt om mit nummer, før vi mødtes, men har aldrig brugt det. Der er andre, der er interesseret, som jeg har afvist, der skriver dagligt - og jeg må indrømme, at jeg er ved at være interesseret i de andre fisk i havet.
Han er en travl gut, men man må squ også investere lidt i det, synes jeg.
Han er da en fesen fætter
- og især når du har talt med ham om det.
Som mange har skrevet i tiderne: er de interesseret - skal de nok tage telefonen, lige meget hvor travle de er, og alt det shit geil med dem. Godt du dropper ham og tager nogle af dem som skriver
jeg vågnede op til det svar, at han var dårlig til at sige fra, at jeg var en supersød pige, men at der var alt for mange kompromisser, til at vi kunne være sammen...
.........dude.........hvilket kompromisser?
Han har blabret om at vi jo var så perfekt et match, at vi ville de samme ting, bla bla bla. Jeg er virkelig med på, at hvis kemien ikke er der, så er den der ikke. Jeg har som tidligere nævnt hans udseende (og nej, jeg er VIRKELIG ikke kræsen med det, jeg burde smide billeder op af nogle af mine eks'er, hvis man skulle være i tvivl
) og hans til tider ucharmerende træk - det er fint, hvis det ikke rækker. Jeg har selv rynket på næsen, når jeg har tænkt på ham, men jeg er squ også så large et menneske, at jeg kan se forbi det og ved, at forelskelse gør meget.
Men at skrive at man da skal mødes igen, aftale tid og så lade den køre i 5-6 dage - det er satme dårlig stil.
Jeg fik fortalt ham, at han squ egentlig var en underlig gut
og at det var dårlig stil. Ikke at stoppe den, det er sååå fair, men måden det er blevet gjort på er bare herre nedern. Jeg tænker måske, at jeg har meget mere forståelse for hans forholdhistorie nu, end da han fortalte den
Skide være med ham - det er mere den der "er alle fyre bare sådan her?"-følelse, jeg sidder med (ja ja kvinder er ligeså, men nu er jeg til mænd, og derfor er det min målskive). Jeg havde egentlig anset ham for en af de virkelig good guys. Jeg bliver squ ked af det indeni. Jeg læste beskeden kl 4, og blev egentlig så ked af det, at jeg trak i tøjet og måtte ud!
jeg sidder med den største følelse af, at det er mig, at den er forkert med. Og jeg prøver at overbevise mig selv om, at det her ikke kun er mig. Det er jo sikkert derfor han stadig er single. At det hele skal køre på hans præmisser og han ikke ønsker at indgå kompromis (og her vil det være at man fx har kontakt mere end en gang i ugen - I shit you not, vi har talt om det). Men så rammes jeg bare af en overvældenden ydmyhed, som tvinger mig til at tænke, at det squ nok er mig - at jeg jo ikke må narre mig selv. Er jeg den eneste, der har det sådan? Det er jo utrolig fjollet, men er nok ramt af janteloven der
øv, jeg er bare blah lige nu. Jeg havde lige optur over, at jeg trods jeg egentlig ikke finder ham særlig tiltrækkende og har rynket lidt for meget på næsen, kunne se bort fra det og se de indre værdier. Og jeg føler mig bare narret, hvilket jo er fjollet. Jeg synes, at jeg er så skide ærlig og spiller spillet med fair play, men jeg får squ ikke rigtig noget igen for det.