Gammel elevfest

[Code71]

På vej til job hører jeg altid Nova. Her til morgen talte de om gammel elevfester/reunions

Jeg kom sådan til at tænke på heeey jeg gider faktisk ikke til en gammel elevfest. Har i det også sådan? Eller er det mærkeligt?

Jeg havde som sådan en fin skoletid og var ikke mobbeoffer eller noget. Men jeg var en helt anden person end jeg er i dag og hang dengang fast i rollen som ballademageren, slagsbror og generelt en møgunge. Generelt en person jeg ikke kan li

Man hører jo så meget at man med det samme hopper tilbage i de gamle roller fra dengang og det gider jeg simpelthen ikke

Jeg gik ud af 10 klasse i 87 og jeg har da stadig sporadisk kontakt med nogle af dem i dag. Mest via facebook. Men det er så mærkeligt nok udelukkende dem jeg senere kom i klasse/parallelklasse med på HHX

Hvordan har i det med sådan noget?

[Allmost_Famous]

Jeg har ikke umiddelbart behov for at være social med folk, jeg tilfældigvis blev placeret i klasse med for årevis siden. Med alle de sociale redskaber, der findes i dag, er det nemt nok at være social med dem af dem, man gider være social med.

[LadyFox]

Nej. Der er jo en grund til at jeg ikke hænger ud med en eneste fra folkeskolen den dag i dag - eller bare en uge efter jeg var droppet ud. Det er bare ikke mennesker jeg har den der kemi der gør der er værd at bygge noget op med.

Med efterskolen kunne jeg godt overveje der, og det gør jeg også hver gang jeg er inviteret til noget - men det er ret langt nede på prioriteringslisten, så jeg kommer aldrig ad sted alligevel.

[catnip]

Jeg var til folkeskole reuinon for et par år siden, og selvom det ikke var ligeså ubehageligt som at få revet tåneglene af uden bedøvelse var det bare sådan lidt...akavet.

Folk faldt lynhurtigt tilbage i de gamle mønstre, og klassens klike piger sad og fnes i hjørnet mens andre havde travlt med at hævde sig selv og være bedre end alle andre. Der var også nogle triste skæbner imellem og mange virkede ikke særlig lykkelige eller glade. Jeg havde ikke noget samhørighedsforhold med dem mere, ingen var oprigtigt interesserede i de andre, og jeg har ikke noget som helst behov for at gentage det.

[Animi]

Næh. Jeg blev holdt udenfor og har derfor ikke de bedste minder derfra.

[achillaxedprune]

Jeg ville helt klart gøre det...

Jeg gider dog ikke selv arrangere noget, men gad andre, mødte jeg med glæde op. Kunne være skægt at se dem alle sammen igen. Jeg har været til én reunion før, hvor jeg ikke kunne genkende en af mine tidligere klassekammerater. Og vi havde altså gået sammen fra 0.-9. klasse. ved ikke engang, om jeg kan huske alle på stående fod. Anyway... Jeg ville tage med.

[Anilara]

Jeg har været til det. Det var hyggeligt, både med min folkeskoleklasse og den ene af mine efterskoler.
Men jeg har også valgt det fra ved den anden efterskole og min højskole, da jeg der ikke føler for at møde mange af de folk igen.
Så, det kommer sgu an på så meget, men især om jeg føler, at jeg kunne have en reel interesse i, at se visse personer igen.
Egentlig følte jeg ikke at jeg faldt i en rolle. Jeg har måske bare altid været ret god til at være "mig". Desuden kunne jeg tale med folk, jeg ikke talte med da vi gik i skole sammen, men der tror jeg mere bare det var fordi, at andre ikke havde samme behov for/er vokset fra kliker.

[MyGirl]

Jeg var med til 10-års jubilæum for min folkeskoleårgang, og det var SÅ hyggeligt. (Men mange år siden.) Jeg ser ikke mange af dem mere, men elsker at se dem, fordi en meget stor del af dem virkelig har sat et præg på min barn- og ungdom på den gode måde. Jeg ville ikke selv tage initiativ til en ny - så stort er mit behov ikke - men ville klart prøve at prioritere at deltage igen, hvis andre gjorde.

Jeg deltog også i mit 10-års jubilæum på gymnasiet, og det var en fest! Faktisk ser jeg stadig, nu 14 år efter, vi gik ud, en god flok fra min gymnasieklasse til julefrokost hvert år. Alle er inviteret hvert år, men det er lidt forskelligt, hvem der lige har tid og lyst fra år til år. Vi er en 7-10 ret faste deltagere.

[Purple Haze]

Na, kan ikke se hvad jeg skulle bruge det til.
Er egentlig ikke interesseret i hvad de render rundt og laver

[Spjaerten]

De første 10 år mødtes vi hvert år. Så gik den død.

Var det en fest for hele skolen / alle årgangens klasser ville det måske være meget skægt. Men ikke på klassebasis, den er lidt død nu.

[fisken80]

Jeg var til en sidste efterår og det var en overordentlig positiv overraskelse. Jeg var nemlig også spændt på om folk ville ryge tilbage i de gamle roller, men det var på ingen måde tilfældet overhovedet. Det var en fantastisk hyggelig og sjov aften, hvor jeg fik snakket med en masse af mine gamle klassekammerater og hvor der faktisk blev sat ord på, at det på mange måder bare ER ufedt at være 15-16 år... det viste sig, at vi næsten alle havde haft følelsen af ikke helt at passe ind, ikke helt at vide hvor man stod i flokken, usikkerheden havde været der også for klassen seje piger.

Samtidig fik jeg en lang snak med en mand som i folkeskolen var noget af en rod, men som var blevet en eftertænksom og sjov personlighed, der var interessant at snakke med. Det var sgu fedt at opleve.

Klassen lækre fyr var stadig lækker, og klart skøn at kigge på - men han havde knap så meget at byde på personlighedsmæssigt, hvilket også var en interessant opdagelse.

Jeg ville tid enhver til deltage igen

[sigge]

Jeg har aldrig været til noget med min folkeskoleklasse, og jeg har nok heller ikke den store lyst - i hvert fald ikke med min afgangsklasse. Jeg gik i 3 forskellige folkeskoler i min skoletid pga. flytninger, og den sidste gik jeg kun på i 9. klasse. Jeg vidste, at jeg skulle videre i gymnasiet bagefter, og jeg nåede aldrig rigtigt at opbygge nogle rigtigt nære relationer med nogen af mine klassekammerater, selvom jeg på ingen måde følte mig mobbet eller holdt udenfor.
Det kunne være meget hyggeligt at mødes med nogle af klassekammeraterne fra 0.-5. klasse - det er også kun dem, jeg har kontakt med på facebook. Vi forsøgte på et tidspunkt at få stablet noget på benene pigerne imellem, men det lykkedes desværre ikke. Hvis en sådan mulighed bød sig igen, ville jeg gerne det, men jeg ved ikke, om jeg ville have lyst til at mødes til en decideret fest med hele den gamle klasse. Der blev på et tidspunkt talt om at holde noget med parallelklassen, og det kunne jeg i hvert fald mærke, at jeg overhovedet ikke gad.

Min gymnasieklasse så jeg senest til vores 10 års studenterjubilæum, og det var ret hyggeligt. Vi havde 20 års jubilæum sidste år, og det blev nævnt i vores facebookgruppe, at det var ærgerligt, vi ikke havde lavet et festudvalg, så vi kunne mødes, men der blev ikke samlet op på det. Så må vi se om 4 år til 25 års jubilæet, om vi får arrangeret noget. Jeg ville i hvert fald gerne deltage, hvis der blev noget.

[Flora]

Jeg ville ikke gide det.

[Tricolette]

Nej, jeg ville ikke deltage - ikke med de minder jeg har fra den klasse!

[Evapeva]

Jeg har prøvet at stå for en 10 års reunion for vores 9. klasse samt parallelklassen tilbage i 2009. For det første diskuterede vi i en længere periode op til stolpe op og ned omkring datoen, menuen, lokationen etc. Da vi så - en veninde fra klassen og jeg - tog teten med at stå for lortet, baksede vi med at gøre klar til fest med alt, hvad det nu indebærer, og da de ankom, var der genert/akavet stemning hos en tredjedel, en anden tredjedel hjalp lidt med at stille maden an, og den sidste tredjedel brokkede sig jævn fordelt hen over aftenen.

Vi forsøgte med sådan en "runden rundt - hvad laver du nu?"-agtig ting, som fungerede nogenlunde, men altså. Det var bare kliker og underlig stemning resten af aftenen.

Én af dem fra parallelklassen bad mig fx på et tidspunkt hente en bestemt sodavand ude i køkkenet, da jeg jo stod for det, og hun var gravid (hvilket jo er en sygdom, det ved vi alle...). Jeg kiggede bare misbilligende på hende. Ej, men det var helt vildt langt ude. Sådan nogle små fnidder-fnadder-ting var der en million af. Der var sågar konstante uenigheder om, hvilken slags musik, vi skulle høre.

Min veninde og jeg stod alene med rengøringen dagen derpå. Med tømmermænd, som helt sikkert var forårsaget af mere og andet end sprut. Det var virkelig en flad fornemmelse at gå dér med kost og spand og tænke "blah" omkring hele arrangementet.

Den fest var én lang parodi på, hvordan det netop ikke skal foregå. Jeg tror faktisk ikke engang, jeg gider møde op en anden gang.