Indlægaf achillaxedprune » 4. sep 2016, 07:00
Jeg ville forvente, at han selvfølgelig var der for sit barn... Men jeg ville helt ærligt stille mig tvivlende overfor, om det nu også var hans barn - ville immervæk være uheldigt. Så jeg ville afkræve en DNA-prøve, og jeg ved faktisk ikke rigtigt hvorvidt jeg ville acceptere, at han skulle være der for hende gennem graviditeten og til en fødsel... Egentlig bare fordi, jeg virkelig ville have svært ved at tro på, at faderen til barnet skulle være min mand.
Antager vi, at DNA-prøven viste, at min mand var faderen, skulle han selvfølgelig være der for barnet... Jeg ved helt ærligt ikke, om vores ægteskab ville kunne holde til det. Hvordan lukker man lige barnet ind i ens familie, når det er blevet til pga. svigt og utroskab? Hvad når barnet blev ældre og måske spørger ind til det hele... Jeg ved helt ærligt ikke, om jeg ville kunne rumme barnet og møde det, på nogle præmisser hvor det var godt og trygt for barnet. Jeg tror desværre, at jeg ville have meget, meget svært ved at holde af barnet og meget svært ved at have et godt samarbejde med barnets mor.
Jeg ville nok forsøge at få det til at fungere, men vi skulle helt klart have proffessionel hjælp ind over.
Jeg synes virkelig, at det er en af de mest røvede situationer, jeg ville kunne komme i... Jeg er også temmelig sikker på, at jeg ville dykke ned i noget bitterhed og en hvorfor-er-verden-så-uretfærdig-følelse.
4
Hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt.
Citat: Ukendt morfar.