Kolderudolf skrev:Ach: Det er da også ret tidligt, du er gået fra, er det ikke? Alt er selvfølgelig tidligt i forhold til de 14 dage, man har heroppe
Men jeg havde det faktisk på samme måde med min datter. Af samme årsag gik jeg også først på barsel 14 dage inden termin, men det var så også fordi min mand var udsendt indtil da, så det gav ikke meget mening for mig at sidde hjemme.
Det blev faktisk ikke meget bedre, da min datter kom. Jeg havde virkelig krise hver mandag, som var den eneste dag, der ikke var fyldt op fra morgen til eftermiddag med faster aftaler, gymnastik-hold mv. Det var en kæmpe lettelse for mig, da jeg startede på arbejde, da min datter var 6 måneder. Jeg nød virkelig tiden, men det var fint for mig, at det ikke varede længere.
Barsel er vist ikke for alle. Denne her gang føler jeg det dog noget anderledes. Jeg glæder mig til at gå fra, men graviditeten er også en langt større belastning end sidst, så det giver lidt bedre mening denne gang.
Jo, jeg tror min overenskomst giver Danmarks bedste barsel: 8 uger før termin må jeg gå fra med fuld løn. Luksus! Jeg havde også først selv ment, at jeg godt kunne arbejde længere tid... Min chef mente dog, at jeg burde udnytte den ret til barsel jeg havde, og sagde flere gange, at han synes jeg skulle tage hele min barsel. Og når nu chefen ligefrem presser på, så skulle man da være et skarn for ikke at takke ja til tilbuddet.
... Og så vidt jeg ved, så er han ganske tilfreds med min arbejdsindsats, så det var ikke for at få mig væk.
Men ja, måske din oplevelse med din første barsel, kommer til at minde om min. Umiddelbart kunne det godt tyde på det. Eller også så sker der en kortslutning i mit hoved, når først verdens 8. vidunder kommer til verden, og jeg vil være hausfrau... Ja, man ved det aldrig.
Og puh, det må være hårdt med 2 basser derinde. Jeg havde hørt, at man normalt gik fra allerede i uge 24 eller 28 herhjemme ved tvillinger... Er det virkelig 14 dage før med tvillinger på Grønland?! De er godt nok nogle seje krabater deroppe!
Håber du kan klare det...