Ennovy skrev:Kæphesten er at traditionelle lektier i bedste fald er ligegyldige. Og det har man vidst i mange år - men det er bare blevet en af den slags normer som mange ikke tager stilling til.
Der er nu ellers også påvist rigtig god nytte af vekselvirkningen mellem at blive undervist og øve videre med stoffet selv. Det kan give den der aha/succesoplevelse, som mange har brug for som et led i at tilegne sig nyt stof. Om det så skal være derhjemme eller i lektiecafé - ja, så stemmer jeg også klart for sidstnævnte for børnenes skyld.
Men hvis de går gennem folkeskolen uden at få fornemmelsen af lektier, så rammer gymnasiet dem altså som en mur i ansigtet efterfølgende. Og den vej vælger nogle af dem jo.
Og så vil jeg da lige dele lidt erfaringer med i gymnasiet at have forsøgt at køre 3 mdr. uden lektier i foråret. Jeg havde nemlig en idé om, at vi kunne nå lige så langt uden lektier, hvis bare jeg omstrukturerede undervisningen, altså på den måde at lektien blev det stof, de skulle arbejde med i grupper efter et oplæg fra mig, slutteligt en opsamling.
Der skete to ting: For det første mistede de respekten for faget som sådan, det blev sådan et la-la-fag for dem, sammenlignet med de andre, som stadig kørte på med lektier. For det andet - da de kom tilbage til normaliteten efter sommerferien, dvs. ca 5-8 siders lektier per gang (det er 3.g nu og de får lektier med 1 uges varsel hele tiden), og vi gik tilbage til lidt mere traditionelle metoder - så stoppede de spontant undervisningen en dag i sidste uge og sagde, at det var fantastisk at være back on track, hvor de igen havde føling med stoffet og især med, hvordan de klarede sig. Simpelthen fordi de har forberedt noget læsestof, som jeg dels hører dem i og dels sætter i system for dem. Det gjorde jeg nu også før i mine oplæg, men elever er overraskende traditionelle - både de dygtige, mellemgruppen og de svage - og brød sig ikke ret meget om mit pædagogik-gøjl.
Nå ja, en tredje ting: Vi endte med at være ret langt bagud i forhold til mine fagkollegers klasser. Der findes i dag ikke et pensum af X siders varighed, men man skal alligevel nå en række emner hen over de år, faget varer. Vi fik rigtig travlt med et par opsamlingstimer i starten af skoleåret!
Jeg er udmærket klar over, at der her tales om folkeskoleelever, og jeg mener bestemt, at lektiebelastningen i folkeskolen skal øges gradvist - og måske slet ikke være til stede før 3.-4. klasse - men jeg mener til gengæld, at skolen bør betragtes som børnenes første "arbejde". Altså noget, man har en forpligtelse overfor, hvor skolens forpligtelse er at sørge for at se og høre alle eleverne, så udfordringerne opdages og behandles (i mangel af bedre ord for det). Ellers bliver det sværere, når man skal videre i systemet.