Oveditlevsen skrev:paint skrev:Oveditlevsen skrev:paint skrev:
Hvis nu vi forestiller os et scenarie, hvor en større gruppe terrorister, har anbragt 'beskidte' bomber rundt omkring i en storby - f.eks i København. Bomber som sender radioaktivt affald rundt i luften over byen, eller udløser store mængder nervegas. I værste fald, kan byen blive ubeboelig i mange år fremover og mange tusinde mennesker vil dø. Skal man så bare spørge terroristen, pænt og høfligt om, hvor bomberne er placeret, og hvis han siger: "Det vil jeg ikke sige" - så skal vi bare affinde os med det og sætte én persons rettigheder over mange tusinde?
Argumentet, der går på at i mange tilfælde, vil de ikke sige noget alligevel, køber jeg ikke.
Så du ved med 100 % sikkerhed at "terroristen" ved hvor bomberne er, men det er alligevel ikke lykkedes dig at få de eksakte lokationer med i samme omgang? Det hænger jo ikke sammen..
Derudover er det en kendsgerning at informationer som er fremkommet gennem tortur er værdiløse.
Det er, på ingen måde en kendsgerning.
Vil du forholde dig til at dit scenarie ikke holder? Du er 100 % sikker på at "terroristen" ved noget, men ikke hvad det er....
Hvilke tilfælde kan du nævne hvor tortur har reddet et større antal mennesker? Det behøver ikke være tusinder, lad os bare sige ti mennesker som minimum.
Nu er anvendelsen af grove forhørsmetoder (tortur) ikke ligefrem noget som diverse Stater plejer at prale med. Men waterboarding er, er blevet anvendt i stor stil , og bliver det sikkert endnu, visse steder.
Flere tidligere chefer for efteretningstjenester, har udtalt, at ALLE taler under anvendelse af tortur. Om de gør det i tide og om de ved det man ønsker at vide, er noget man finder ud af bagefter/undervejs.
Jeg læste bl.a en selvbiografi af en tidligere engelsk efterretnings-chef (jeg har desværre glemt hans navn, men det kan jeg måske finde frem). Amerikanske soldater/krigsfanger, har sagt det samme. Hér drejer det sig om krigsfanger fra Korea og Vietnamkrigen bl.a