Singletråden

[Lys]

Nå, har fået "jeg synes ikke rigtigt, at der var den fornødne kemi"-afvisning nu.

Nu var jeg jo heller ikke selv helt vild i varmen, så jeg overlever jo nok , men jeg synes altså at det er sært at forvente det helt store ved første møde - to fremmede i en ret kunstig situation fordrer sgu da ikke den helt store tiltrækning sådan uden videre?! Men hvis han mener, at han bare slet ikke kan se det ske (men bare pakker det lidt pænt ind), så kan det jo ikke være anderledes. Så ville jeg bare have foretrukket, at han var smuttet efter første glas vin og ikke havde været et døgn om at melde ud.

Heldigvis er Tinderhavet stort, så jeg må fange en anden fisk.

Min sidste date, der havde jeg den der følelse af at jeg ikke kunne forestille mig at kysse ham og at han ikke var min type (selvom jeg hader at indrømme/sige det) men jeg valgte at blive på daten, da vi begge var taget til en anden by for at mødes og havde opbygget et godt venskab, så følte heller ikke rigtig at jeg bare kunne skride med det samme.

Det var nu også meget hyggeligt, men der var bare ikke nogen kærligheds-kemi, fra min side. Jeg valgte dog lige at tænke over det i nogle dage og så give det en chance mere.

Det gør jeg dog ikke igen. Jeg har (forhåbentlig) lært at lytte til min mavefornemmelse og ikke prøve at fremtvinge nogle følelser eller en kemi. For mit vedkommende er den der bare ret hurtigt, selvom jeg godt ved der er andre der har det anderledes. Måske har han det på samme måde? Og evt. har tænkt at han ikke ville give dig falske forhåbninger ved at "trække den for langt"

Jo, det kan være, og det er det, jeg mener med at han måske bare ikke kan se de ske overhovedet, og så er det jo bare sådan. Jeg synes bare ikke helt, at det er det, han skriver.

Jeg kan godt genkende følelsen af den meget hurtige "negative afgrænsning "- altså de tilfælde, hvor man bare ikke kan se det ske.

Men jeg tror ikke helt, at jeg forstår det der med, at der skal opstå en bestemt kemi/følelser på sådan en første date med en fremmed, førend man vil ses igen. Jeg synes det er ret høje forventninger at have til sådan et kort møde (altså, man skal selvfølgelig ikke så gerne være direkte frastødt, det er klart ). Og hvis jeg sammenligner med hvordan følelser kan opstå for fx en kollega eller studiekammerat over tid, så tænker jeg at den form for gnist/kemi, nogle efterspørger ved første møde, også godt kan opstå over (lidt) tid. Sådan lidt a la de to par i Gift ved første blik, som faktisk blev forelskede.

Som jeg skrev i går, så leder jeg selv i første omgang efter godt selskab som det primære succeskriterium ved første date, og så ser jeg det an over yderligere et eller flere møder. Det er ikke at ignorere min mavefornemmelse, synes jeg, selv ikke når jeg er i tvivl.

Jeg synes i øvrigt ikke, at man skylder at blive på en date, hvis man hurtigt kan mærke, at det ikke kommer til at ske - tværtimod egentlig. Jeg synes da først, at man sender blandede signaler, når man bliver hængende. Det kan jeg i hvert fald ikke opfatte som andet end at han synes, at jeg er godt selskab.

Men igen; i den her Tinderverden må man også bare acceptere, at alle har deres egen tilgang og at den ikke nødvendigvis ligner ens egen. Jeg lever jo fint med, at det ikke bliver ham her, men for hver afvisning, har der jo også været et lille håb, der så bliver slukket. Og det er da lidt træls sådan på det generelle plan.

[Guldfisk]

Jeg forstår ikke at mænd bruger billeder på Tinder, hvor deres børn er med på....eller endnu værre bruger et profilbillede, hvor kun deres barn er på.

But why?

Jeg synes, det er fint med et enkelt billede med dem selv og børnene. Så ved man, at de har børn og kan fra-/tilvælge det.
Profilbilleder kun med børn er til gengæld virkeligt mærkeligt.

[Wunder8]

Nå, har fået "jeg synes ikke rigtigt, at der var den fornødne kemi"-afvisning nu.

Nu var jeg jo heller ikke selv helt vild i varmen, så jeg overlever jo nok , men jeg synes altså at det er sært at forvente det helt store ved første møde - to fremmede i en ret kunstig situation fordrer sgu da ikke den helt store tiltrækning sådan uden videre?! Men hvis han mener, at han bare slet ikke kan se det ske (men bare pakker det lidt pænt ind), så kan det jo ikke være anderledes. Så ville jeg bare have foretrukket, at han var smuttet efter første glas vin og ikke havde været et døgn om at melde ud.

Heldigvis er Tinderhavet stort, så jeg må fange en anden fisk.

Min sidste date, der havde jeg den der følelse af at jeg ikke kunne forestille mig at kysse ham og at han ikke var min type (selvom jeg hader at indrømme/sige det) men jeg valgte at blive på daten, da vi begge var taget til en anden by for at mødes og havde opbygget et godt venskab, så følte heller ikke rigtig at jeg bare kunne skride med det samme.

Det var nu også meget hyggeligt, men der var bare ikke nogen kærligheds-kemi, fra min side. Jeg valgte dog lige at tænke over det i nogle dage og så give det en chance mere.

Det gør jeg dog ikke igen. Jeg har (forhåbentlig) lært at lytte til min mavefornemmelse og ikke prøve at fremtvinge nogle følelser eller en kemi. For mit vedkommende er den der bare ret hurtigt, selvom jeg godt ved der er andre der har det anderledes. Måske har han det på samme måde? Og evt. har tænkt at han ikke ville give dig falske forhåbninger ved at "trække den for langt"

Jo, det kan være, og det er det, jeg mener med at han måske bare ikke kan se de ske overhovedet, og så er det jo bare sådan. Jeg synes bare ikke helt, at det er det, han skriver.

Jeg kan godt genkende følelsen af den meget hurtige "negative afgrænsning "- altså de tilfælde, hvor man bare ikke kan se det ske.

Men jeg tror ikke helt, at jeg forstår det der med, at der skal opstå en bestemt kemi/følelser på sådan en første date med en fremmed, førend man vil ses igen. Jeg synes det er ret høje forventninger at have til sådan et kort møde (altså, man skal selvfølgelig ikke så gerne være direkte frastødt, det er klart ). Og hvis jeg sammenligner med hvordan følelser kan opstå for fx en kollega eller studiekammerat over tid, så tænker jeg at den form for gnist/kemi, nogle efterspørger ved første møde, også godt kan opstå over (lidt) tid. Sådan lidt a la de to par i Gift ved første blik, som faktisk blev forelskede.

Som jeg skrev i går, så leder jeg selv i første omgang efter godt selskab som det primære succeskriterium ved første date, og så ser jeg det an over yderligere et eller flere møder. Det er ikke at ignorere min mavefornemmelse, synes jeg, selv ikke når jeg er i tvivl.

Jeg synes i øvrigt ikke, at man skylder at blive på en date, hvis man hurtigt kan mærke, at det ikke kommer til at ske - tværtimod egentlig. Jeg synes da først, at man sender blandede signaler, når man bliver hængende. Det kan jeg i hvert fald ikke opfatte som andet end at han synes, at jeg er godt selskab.

Men igen; i den her Tinderverden må man også bare acceptere, at alle har deres egen tilgang og at den ikke nødvendigvis ligner ens egen. Jeg lever jo fint med, at det ikke bliver ham her, men for hver afvisning, har der jo også været et lille håb, der så bliver slukket. Og det er da lidt træls sådan på det generelle plan.

Jeg kan godt forstå, du er skuffet - det er bare aldrig fedt at få sådan en besked, heller ikke selvom man måske havde det på lidt samme måde Men... du siger, du godt kan sætte dig ind i den hurtige "negative afgrænsning, hvor man ikke kan se det ske". Det her kommer til at lyde lidt strengt, men mon ikke det netop er sådan, din date har haft det, helt groft sagt? Det er jo også det, han ret tydeligt skriver: At han ikke synes, der er kemi nok til noget romantisk. Det er ikke for at forklejne din skuffelse, for den er fandme helt fair. Det er mere en kommentar til det du skriver om, at du ikke føler, han er ærlig - jeg synes faktisk, han er sjældent ærlig i sit afslag.

[Wunder8]

Når det er sagt, så synes jeg nu også, man kan mærke relativt hurtigt, om der er potentiale til mere eller ej. Men det synes jeg langt fra er det samme som at forvente, at man skal få sommerfugle og blive forelsket på første date. For mig handler det i hvert fald primært om 1) Hygger jeg mig med den her person, og 2) Har jeg lyst til at kysse ham. Hvis de to er opfyldt, så er det fint til en anden date. Min erfaring er også, at hvis man ikke føler sig tiltrukket af en person (på et fysisk eller mere personlighedsmæssigt plan) på første date, så bliver man det nok heller ikke. Det har i øvrigt intet at gøre med, hvor objektivt tiltrækkende den anden er, det er mere sådan et stort sammensurium af indtryk og kemi. Men det er jo bare sådan, jeg har det

[Lys]

Nå, har fået "jeg synes ikke rigtigt, at der var den fornødne kemi"-afvisning nu.

Nu var jeg jo heller ikke selv helt vild i varmen, så jeg overlever jo nok , men jeg synes altså at det er sært at forvente det helt store ved første møde - to fremmede i en ret kunstig situation fordrer sgu da ikke den helt store tiltrækning sådan uden videre?! Men hvis han mener, at han bare slet ikke kan se det ske (men bare pakker det lidt pænt ind), så kan det jo ikke være anderledes. Så ville jeg bare have foretrukket, at han var smuttet efter første glas vin og ikke havde været et døgn om at melde ud.

Heldigvis er Tinderhavet stort, så jeg må fange en anden fisk.

Min sidste date, der havde jeg den der følelse af at jeg ikke kunne forestille mig at kysse ham og at han ikke var min type (selvom jeg hader at indrømme/sige det) men jeg valgte at blive på daten, da vi begge var taget til en anden by for at mødes og havde opbygget et godt venskab, så følte heller ikke rigtig at jeg bare kunne skride med det samme.

Det var nu også meget hyggeligt, men der var bare ikke nogen kærligheds-kemi, fra min side. Jeg valgte dog lige at tænke over det i nogle dage og så give det en chance mere.

Det gør jeg dog ikke igen. Jeg har (forhåbentlig) lært at lytte til min mavefornemmelse og ikke prøve at fremtvinge nogle følelser eller en kemi. For mit vedkommende er den der bare ret hurtigt, selvom jeg godt ved der er andre der har det anderledes. Måske har han det på samme måde? Og evt. har tænkt at han ikke ville give dig falske forhåbninger ved at "trække den for langt"

Jo, det kan være, og det er det, jeg mener med at han måske bare ikke kan se de ske overhovedet, og så er det jo bare sådan. Jeg synes bare ikke helt, at det er det, han skriver.

Jeg kan godt genkende følelsen af den meget hurtige "negative afgrænsning "- altså de tilfælde, hvor man bare ikke kan se det ske.

Men jeg tror ikke helt, at jeg forstår det der med, at der skal opstå en bestemt kemi/følelser på sådan en første date med en fremmed, førend man vil ses igen. Jeg synes det er ret høje forventninger at have til sådan et kort møde (altså, man skal selvfølgelig ikke så gerne være direkte frastødt, det er klart ). Og hvis jeg sammenligner med hvordan følelser kan opstå for fx en kollega eller studiekammerat over tid, så tænker jeg at den form for gnist/kemi, nogle efterspørger ved første møde, også godt kan opstå over (lidt) tid. Sådan lidt a la de to par i Gift ved første blik, som faktisk blev forelskede.

Som jeg skrev i går, så leder jeg selv i første omgang efter godt selskab som det primære succeskriterium ved første date, og så ser jeg det an over yderligere et eller flere møder. Det er ikke at ignorere min mavefornemmelse, synes jeg, selv ikke når jeg er i tvivl.

Jeg synes i øvrigt ikke, at man skylder at blive på en date, hvis man hurtigt kan mærke, at det ikke kommer til at ske - tværtimod egentlig. Jeg synes da først, at man sender blandede signaler, når man bliver hængende. Det kan jeg i hvert fald ikke opfatte som andet end at han synes, at jeg er godt selskab.

Men igen; i den her Tinderverden må man også bare acceptere, at alle har deres egen tilgang og at den ikke nødvendigvis ligner ens egen. Jeg lever jo fint med, at det ikke bliver ham her, men for hver afvisning, har der jo også været et lille håb, der så bliver slukket. Og det er da lidt træls sådan på det generelle plan.

Jeg kan godt forstå, du er skuffet - det er bare aldrig fedt at få sådan en besked, heller ikke selvom man måske havde det på lidt samme måde Men... du siger, du godt kan sætte dig ind i den hurtige "negative afgrænsning, hvor man ikke kan se det ske". Det her kommer til at lyde lidt strengt, men mon ikke det netop er sådan, din date har haft det, helt groft sagt? Det er jo også det, han ret tydeligt skriver: At han ikke synes, der er kemi nok til noget romantisk. Det er ikke for at forklejne din skuffelse, for den er fandme helt fair. Det er mere en kommentar til det du skriver om, at du ikke føler, han er ærlig - jeg synes faktisk, han er sjældent ærlig i sit afslag.

Jo, det er meget muligt, at det er sådan han havde det - det skriver jeg jo også. Og så er det jo bare sådan. Det er helt fair.

Måske lægger vi forskellige ting i ordene, men jeg opfatter hans besked (jeg har muligvis ikke gengivet den helt ordret) som at han ikke fornemmede den nødvendige gnist - hvilket for mig er noget andet end at man ved, at det ikke kommer til at ske. Måske inddrager jeg i min fortolkning, at han takkede ja, da jeg foreslog et glas mere - det signalerer også for mig, at man hygger sig og at der er en vis grad af kemi.

Måske er det også bare fordi, jeg generelt har det lidt anstrengt med mænd, der har meget høje forventninger til hvor meget gnist etc der skal opstå inden for de første 2 timer efter man har mødt hinanden for første gang - måske kommer jeg til at overføre min generelle irritation over det til ham her.

Du skriver, at du kan mærke det ret hurtigt, om der er noget. Har du aldrig prøvet at blive lun på fx en kollega, studiekammerat eller vens ven, som du har kendt noget tid forinden?

[ManicNinja]

Lys: Det er muligt, det er mig, der er for træt til at fatte pointen her. Men jeg er nok ikke helt med på, hvorfor hans afvisning skal problematiseres/vendes og drejes sådan? Altså, manden sagde nej - og som andre også siger, så er afvisning da aldrig det fedeste. Uanset om man er enig, ér det da tit om ikke andet så bare et lillebitte gok i forfængeligheden. Klart. Det forstår jeg godt.

Men ... derudover så får jeg bare det indtryk, at du ikke rigtigt vil acceptere det: Så formulerer han det på en mærkelig måde (eller i hvert fald ikke én, du kan få til at hænge sammen). Så synes du ikke dét at sige ja tak til glas nummer 2 hænger sammen med hans udmelding bagefter osv. Så tænker du, at han har forventet for meget (gnist), fordi du ikke selv ser førstedates på samme måde.

Jeg er ked af, hvis det følgende lyder nedladende. Det er absolut ikke ment sådan. Men jeg tænker: Hvorfor ikke bare acceptere det, du selv beskrev så fint tidligere? Nemlig at alle har deres egen tilgang til dating. Og så bare forholde dig til facts? Han havde ikke lyst at ses igen - den del af budskabet gik jo i hvert fald igennem.

Er der så så meget mere at komme efter? Jeg spørger dels, fordi jeg ikke kan se din pointe i at pille mere i det. Dels fordi jeg tænker, at det slet ikke er værd at bruge al den mentale energi på at spekulere over et første møde, der ikke blev til mere

Men dét siger måske netop mere om MIN tilgang til dating ...

Man kan undre sig meget over folks adfærd og formuleringer, men ... Han har jo meldt ud. Og I skal ikke ses igen. Er det ikke nok?

[Wunder8]

Nå, har fået "jeg synes ikke rigtigt, at der var den fornødne kemi"-afvisning nu.

Nu var jeg jo heller ikke selv helt vild i varmen, så jeg overlever jo nok , men jeg synes altså at det er sært at forvente det helt store ved første møde - to fremmede i en ret kunstig situation fordrer sgu da ikke den helt store tiltrækning sådan uden videre?! Men hvis han mener, at han bare slet ikke kan se det ske (men bare pakker det lidt pænt ind), så kan det jo ikke være anderledes. Så ville jeg bare have foretrukket, at han var smuttet efter første glas vin og ikke havde været et døgn om at melde ud.

Heldigvis er Tinderhavet stort, så jeg må fange en anden fisk.

Min sidste date, der havde jeg den der følelse af at jeg ikke kunne forestille mig at kysse ham og at han ikke var min type (selvom jeg hader at indrømme/sige det) men jeg valgte at blive på daten, da vi begge var taget til en anden by for at mødes og havde opbygget et godt venskab, så følte heller ikke rigtig at jeg bare kunne skride med det samme.

Det var nu også meget hyggeligt, men der var bare ikke nogen kærligheds-kemi, fra min side. Jeg valgte dog lige at tænke over det i nogle dage og så give det en chance mere.

Det gør jeg dog ikke igen. Jeg har (forhåbentlig) lært at lytte til min mavefornemmelse og ikke prøve at fremtvinge nogle følelser eller en kemi. For mit vedkommende er den der bare ret hurtigt, selvom jeg godt ved der er andre der har det anderledes. Måske har han det på samme måde? Og evt. har tænkt at han ikke ville give dig falske forhåbninger ved at "trække den for langt"

Jo, det kan være, og det er det, jeg mener med at han måske bare ikke kan se de ske overhovedet, og så er det jo bare sådan. Jeg synes bare ikke helt, at det er det, han skriver.

Jeg kan godt genkende følelsen af den meget hurtige "negative afgrænsning "- altså de tilfælde, hvor man bare ikke kan se det ske.

Men jeg tror ikke helt, at jeg forstår det der med, at der skal opstå en bestemt kemi/følelser på sådan en første date med en fremmed, førend man vil ses igen. Jeg synes det er ret høje forventninger at have til sådan et kort møde (altså, man skal selvfølgelig ikke så gerne være direkte frastødt, det er klart ). Og hvis jeg sammenligner med hvordan følelser kan opstå for fx en kollega eller studiekammerat over tid, så tænker jeg at den form for gnist/kemi, nogle efterspørger ved første møde, også godt kan opstå over (lidt) tid. Sådan lidt a la de to par i Gift ved første blik, som faktisk blev forelskede.

Som jeg skrev i går, så leder jeg selv i første omgang efter godt selskab som det primære succeskriterium ved første date, og så ser jeg det an over yderligere et eller flere møder. Det er ikke at ignorere min mavefornemmelse, synes jeg, selv ikke når jeg er i tvivl.

Jeg synes i øvrigt ikke, at man skylder at blive på en date, hvis man hurtigt kan mærke, at det ikke kommer til at ske - tværtimod egentlig. Jeg synes da først, at man sender blandede signaler, når man bliver hængende. Det kan jeg i hvert fald ikke opfatte som andet end at han synes, at jeg er godt selskab.

Men igen; i den her Tinderverden må man også bare acceptere, at alle har deres egen tilgang og at den ikke nødvendigvis ligner ens egen. Jeg lever jo fint med, at det ikke bliver ham her, men for hver afvisning, har der jo også været et lille håb, der så bliver slukket. Og det er da lidt træls sådan på det generelle plan.

Jeg kan godt forstå, du er skuffet - det er bare aldrig fedt at få sådan en besked, heller ikke selvom man måske havde det på lidt samme måde Men... du siger, du godt kan sætte dig ind i den hurtige "negative afgrænsning, hvor man ikke kan se det ske". Det her kommer til at lyde lidt strengt, men mon ikke det netop er sådan, din date har haft det, helt groft sagt? Det er jo også det, han ret tydeligt skriver: At han ikke synes, der er kemi nok til noget romantisk. Det er ikke for at forklejne din skuffelse, for den er fandme helt fair. Det er mere en kommentar til det du skriver om, at du ikke føler, han er ærlig - jeg synes faktisk, han er sjældent ærlig i sit afslag.

Jo, det er meget muligt, at det er sådan han havde det - det skriver jeg jo også. Og så er det jo bare sådan. Det er helt fair.

Måske lægger vi forskellige ting i ordene, men jeg opfatter hans besked (jeg har muligvis ikke gengivet den helt ordret) som at han ikke fornemmede den nødvendige gnist - hvilket for mig er noget andet end at man ved, at det ikke kommer til at ske. Måske inddrager jeg i min fortolkning, at han takkede ja, da jeg foreslog et glas mere - det signalerer også for mig, at man hygger sig og at der er en vis grad af kemi.

Måske er det også bare fordi, jeg generelt har det lidt anstrengt med mænd, der har meget høje forventninger til hvor meget gnist etc der skal opstå inden for de første 2 timer efter man har mødt hinanden for første gang - måske kommer jeg til at overføre min generelle irritation over det til ham her.

Du skriver, at du kan mærke det ret hurtigt, om der er noget. Har du aldrig prøvet at blive lun på fx en kollega, studiekammerat eller vens ven, som du har kendt noget tid forinden?

Men brugte han ikke ordet "kemi"? Jeg tænker uanset hvad, at det lidt er to sider af samme sag. Der er også grænser for, hvor meget man kan analysere på folks præcise formuleringer, for det er jo virkeligt (også) et sted, hvor vi alle opfører os ret forskelligt.

Nu sigr du det jo selv, så jeg tænker, det lidt er din egen irritation eller erfaring, du skyder ham i skoene. For når det ikke er dét, han skriver, så har du reelt intet belæg for at vide, hvorfor han skriver som han gør. Men jeg kan så sagtens forstå, at du - hvis du har oplevet dette - har pres over mænd, der forventer, at det skal være fyrværkeri fra første date.

Til dit sidste spørgsmål: Både og. Jeg har bestemt oplevet at blive vild med/interesseret i en kollega, men ærligt talt så har jeg vidst fra meget, meget tidligt, om der var potentiale til det eller ej. Baseret på den kemi, vi havde. Jeg har aldrig prøvet at blive vild med nogen i min nære omgangskreds, hvor det kom som lyn fra en klar himmel.

[Lys]

Lys: Det er muligt, det er mig, der er for træt til at fatte pointen her. Men jeg er nok ikke helt med på, hvorfor hans afvisning skal problematiseres/vendes og drejes sådan? Altså, manden sagde nej - og som andre også siger, så er afvisning da aldrig det fedeste. Uanset om man er enig, ér det da tit om ikke andet så bare et lillebitte gok i forfængeligheden. Klart. Det forstår jeg godt.

Men ... derudover så får jeg bare det indtryk, at du ikke rigtigt vil acceptere det: Så formulerer han det på en mærkelig måde (eller i hvert fald ikke én, du kan få til at hænge sammen). Så synes du ikke dét at sige ja tak til glas nummer 2 hænger sammen med hans udmelding bagefter osv. Så tænker du, at han har forventet for meget (gnist), fordi du ikke selv ser førstedates på samme måde.

Jeg er ked af, hvis det følgende lyder nedladende. Det er absolut ikke ment sådan. Men jeg tænker: Hvorfor ikke bare acceptere det, du selv beskrev så fint tidligere? Nemlig at alle har deres egen tilgang til dating. Og så bare forholde dig til facts? Han havde ikke lyst at ses igen - den del af budskabet gik jo i hvert fald igennem.

Er der så så meget mere at komme efter? Jeg spørger dels, fordi jeg ikke kan se din pointe i at pille mere i det. Dels fordi jeg tænker, at det slet ikke er værd at bruge al den mentale energi på at spekulere over et første møde, der ikke blev til mere

Men dét siger måske netop mere om MIN tilgang til dating ...

Man kan undre sig meget over folks adfærd og formuleringer, men ... Han har jo meldt ud. Og I skal ikke ses igen. Er det ikke nok?

Jeg skal ikke kunne sige, om du er for træt til at fatte pointen, men du behøver i hvert fald ikke at tage alle de der forbehold før du tilkendegiver din klare mening over for mig

Under alle omstændigheder er det i hvert fald lettere at se tingene mere objektivt (og forenklet;)), når man ser det udefra og ikke har noget i klemme.

Jeg forsøgte egentlig at hive en mere generel pointe frem baseret på denne oplevelse. Fordi jeg har oplevet det flere gange og det nok er noget af det, der frustrerer mig mest ved det her datingcirkus. Det er meget muligt, at det ikke er lykkes godt nok at få frem, at min pointe også var mere generel end kun i forhold til ham her

Derudover har jeg egentlig blot svaret på den feedback, jeg har fået. Det synes jeg ikke er at pille i det.

For som sagt; jeg græder ikke snot over ham her - jeg var jo selv lidt lunken i forhold til ham. Og nej, jeg har ikke brug for andet fra ham end at vide, at han ikke ville ses igen. Jeg ville blot ønske lidt mere konsistens imellem adfærd og udsagn - that's all. Det er nok det, du forveksler med manglende accept af udsagnet (afslaget), hvilket altså ikke er tilfældet

[Lys]

Nå, har fået "jeg synes ikke rigtigt, at der var den fornødne kemi"-afvisning nu.

Nu var jeg jo heller ikke selv helt vild i varmen, så jeg overlever jo nok , men jeg synes altså at det er sært at forvente det helt store ved første møde - to fremmede i en ret kunstig situation fordrer sgu da ikke den helt store tiltrækning sådan uden videre?! Men hvis han mener, at han bare slet ikke kan se det ske (men bare pakker det lidt pænt ind), så kan det jo ikke være anderledes. Så ville jeg bare have foretrukket, at han var smuttet efter første glas vin og ikke havde været et døgn om at melde ud.

Heldigvis er Tinderhavet stort, så jeg må fange en anden fisk.

Min sidste date, der havde jeg den der følelse af at jeg ikke kunne forestille mig at kysse ham og at han ikke var min type (selvom jeg hader at indrømme/sige det) men jeg valgte at blive på daten, da vi begge var taget til en anden by for at mødes og havde opbygget et godt venskab, så følte heller ikke rigtig at jeg bare kunne skride med det samme.

Det var nu også meget hyggeligt, men der var bare ikke nogen kærligheds-kemi, fra min side. Jeg valgte dog lige at tænke over det i nogle dage og så give det en chance mere.

Det gør jeg dog ikke igen. Jeg har (forhåbentlig) lært at lytte til min mavefornemmelse og ikke prøve at fremtvinge nogle følelser eller en kemi. For mit vedkommende er den der bare ret hurtigt, selvom jeg godt ved der er andre der har det anderledes. Måske har han det på samme måde? Og evt. har tænkt at han ikke ville give dig falske forhåbninger ved at "trække den for langt"

Jo, det kan være, og det er det, jeg mener med at han måske bare ikke kan se de ske overhovedet, og så er det jo bare sådan. Jeg synes bare ikke helt, at det er det, han skriver.

Jeg kan godt genkende følelsen af den meget hurtige "negative afgrænsning "- altså de tilfælde, hvor man bare ikke kan se det ske.

Men jeg tror ikke helt, at jeg forstår det der med, at der skal opstå en bestemt kemi/følelser på sådan en første date med en fremmed, førend man vil ses igen. Jeg synes det er ret høje forventninger at have til sådan et kort møde (altså, man skal selvfølgelig ikke så gerne være direkte frastødt, det er klart ). Og hvis jeg sammenligner med hvordan følelser kan opstå for fx en kollega eller studiekammerat over tid, så tænker jeg at den form for gnist/kemi, nogle efterspørger ved første møde, også godt kan opstå over (lidt) tid. Sådan lidt a la de to par i Gift ved første blik, som faktisk blev forelskede.

Som jeg skrev i går, så leder jeg selv i første omgang efter godt selskab som det primære succeskriterium ved første date, og så ser jeg det an over yderligere et eller flere møder. Det er ikke at ignorere min mavefornemmelse, synes jeg, selv ikke når jeg er i tvivl.

Jeg synes i øvrigt ikke, at man skylder at blive på en date, hvis man hurtigt kan mærke, at det ikke kommer til at ske - tværtimod egentlig. Jeg synes da først, at man sender blandede signaler, når man bliver hængende. Det kan jeg i hvert fald ikke opfatte som andet end at han synes, at jeg er godt selskab.

Men igen; i den her Tinderverden må man også bare acceptere, at alle har deres egen tilgang og at den ikke nødvendigvis ligner ens egen. Jeg lever jo fint med, at det ikke bliver ham her, men for hver afvisning, har der jo også været et lille håb, der så bliver slukket. Og det er da lidt træls sådan på det generelle plan.

Jeg kan godt forstå, du er skuffet - det er bare aldrig fedt at få sådan en besked, heller ikke selvom man måske havde det på lidt samme måde Men... du siger, du godt kan sætte dig ind i den hurtige "negative afgrænsning, hvor man ikke kan se det ske". Det her kommer til at lyde lidt strengt, men mon ikke det netop er sådan, din date har haft det, helt groft sagt? Det er jo også det, han ret tydeligt skriver: At han ikke synes, der er kemi nok til noget romantisk. Det er ikke for at forklejne din skuffelse, for den er fandme helt fair. Det er mere en kommentar til det du skriver om, at du ikke føler, han er ærlig - jeg synes faktisk, han er sjældent ærlig i sit afslag.

Jo, det er meget muligt, at det er sådan han havde det - det skriver jeg jo også. Og så er det jo bare sådan. Det er helt fair.

Måske lægger vi forskellige ting i ordene, men jeg opfatter hans besked (jeg har muligvis ikke gengivet den helt ordret) som at han ikke fornemmede den nødvendige gnist - hvilket for mig er noget andet end at man ved, at det ikke kommer til at ske. Måske inddrager jeg i min fortolkning, at han takkede ja, da jeg foreslog et glas mere - det signalerer også for mig, at man hygger sig og at der er en vis grad af kemi.

Måske er det også bare fordi, jeg generelt har det lidt anstrengt med mænd, der har meget høje forventninger til hvor meget gnist etc der skal opstå inden for de første 2 timer efter man har mødt hinanden for første gang - måske kommer jeg til at overføre min generelle irritation over det til ham her.

Du skriver, at du kan mærke det ret hurtigt, om der er noget. Har du aldrig prøvet at blive lun på fx en kollega, studiekammerat eller vens ven, som du har kendt noget tid forinden?

Men brugte han ikke ordet "kemi"? Jeg tænker uanset hvad, at det lidt er to sider af samme sag. Der er også grænser for, hvor meget man kan analysere på folks præcise formuleringer, for det er jo virkeligt (også) et sted, hvor vi alle opfører os ret forskelligt.

Nu sigr du det jo selv, så jeg tænker, det lidt er din egen irritation eller erfaring, du skyder ham i skoene. For når det ikke er dét, han skriver, så har du reelt intet belæg for at vide, hvorfor han skriver som han gør. Men jeg kan så sagtens forstå, at du - hvis du har oplevet dette - har pres over mænd, der forventer, at det skal være fyrværkeri fra første date.

Til dit sidste spørgsmål: Både og. Jeg har bestemt oplevet at blive vild med/interesseret i en kollega, men ærligt talt så har jeg vidst fra meget, meget tidligt, om der var potentiale til det eller ej. Baseret på den kemi, vi havde. Jeg har aldrig prøvet at blive vild med nogen i min nære omgangskreds, hvor det kom som lyn fra en klar himmel.

Der er helt klart grænser for, hvor meget man kan analysere på en formulering. Det jeg har gengivet herinde var min umiddelbare opfattelse af hans budskab i sammenhæng med min oplevelse af daten og hans opførsel - de følgende analyser er fulgt med spørgsmålene herindefra, og det har jeg muligvis taget et skridt for langt

Jeg har selv prøvet at blive vild med en kollega sådan nærmest ud af det blå til en fest. Jeg havde overhovedet ikke skænket ham en tanke i den henseende før. Og det er selvfølgelig også den slags oplevelser, man har med i bagagen i forhold til hvor hurtigt man dømmer inde eller ude. Og der fungerer vi jo forskelligt

I bund og grund er jeg vel bare bange for at gå glip af en stor kærlighed, fordi han ikke havde tålmodighed nok til at give os en chance. Jeg ved ikke, om det er ynkeligt eller desperat eller udtryk for, at min filmsmag rummer lige rigeligt med romcoms

[avdotja]

Hvis en fyr foreslår et glas til, kan jeg nu også selv finde på at sige jatak selv om jeg allerede da fornemmer at der er ikke er "kemi" til mere. Mit formål med en første date er først og fremmest at have en hyggelig aften* og så synes jeg også at det kan virke lidt uhøfligt at smutte efter 30 min.

(*)Jeg har været nød til at skære alt hvad der lugter af forventninger til første dates væk, blev simpelthen alt for deprimeret over hele tiden at skulle konstatere at "nej, det var så heller ikke noget..."

[avdotja]

Jeg har selv lige måtte tage en snak med en kollega, som jeg måske var kommet til at være lidt sammen med efter en alt for våd aften i byen. Havde lidt håbet på at vi bare kunne ignorere det, men han ville absolut snakke om det (han så gerne at vi fortsatte).

[Juki]

Ser I Dagens Mand? Jeg havde glemt hvor frygteligt det er

Er Tinder tilnærmelsesvis i nærheden af at være lige så overfladisk og åndssvagt?

[Lys]

Hvis en fyr foreslår et glas til, kan jeg nu også selv finde på at sige jatak selv om jeg allerede da fornemmer at der er ikke er "kemi" til mere. Mit formål med en første date er først og fremmest at have en hyggelig aften* og så synes jeg også at det kan virke lidt uhøfligt at smutte efter 30 min.

(*)Jeg har været nød til at skære alt hvad der lugter af forventninger til første dates væk, blev simpelthen alt for deprimeret over hele tiden at skulle konstatere at "nej, det var så heller ikke noget..."

Det ville jeg så ikke. Men med til det hører, at det for mit vedkommende kun ville være i de situationer, hvor jeg var sikker på, at det aldrig ville blive til noget, at jeg ville gå - og altså ikke i de tilfælde, hvor jeg synes at min date var godt selskab, hvilket som nævnt er mit "succeskriterium" for en første date. Jeg gider ikke spilde hverken min eller min dates tid.

[Mumifar]

Hvis en fyr foreslår et glas til, kan jeg nu også selv finde på at sige jatak selv om jeg allerede da fornemmer at der er ikke er "kemi" til mere. Mit formål med en første date er først og fremmest at have en hyggelig aften* og så synes jeg også at det kan virke lidt uhøfligt at smutte efter 30 min.

(*)Jeg har været nød til at skære alt hvad der lugter af forventninger til første dates væk, blev simpelthen alt for deprimeret over hele tiden at skulle konstatere at "nej, det var så heller ikke noget..."

Det ville jeg så ikke. Men med til det hører, at det for mit vedkommende kun ville være i de situationer, hvor jeg var sikker på, at det aldrig ville blive til noget, at jeg ville gå - og altså ikke i de tilfælde, hvor jeg synes at min date var godt selskab, hvilket som nævnt er mit "succeskriterium" for en første date. Jeg gider ikke spilde hverken min eller min dates tid.

Jeg synes nu almindelig høflighed og lidt gammeldags plí bør exerceres når to mennesker mødes.
At skride efter 5 min virker på mig som at smide en spand koldt vand i hovedet på den anden.
Hvis jeg gik efter 5 min ville jeg klart have en følelse af at min date ville stå tilbage og føle sig "dum & grim"
Så det ville jeg aldrig gøre.

[Lys]

Hvis en fyr foreslår et glas til, kan jeg nu også selv finde på at sige jatak selv om jeg allerede da fornemmer at der er ikke er "kemi" til mere. Mit formål med en første date er først og fremmest at have en hyggelig aften* og så synes jeg også at det kan virke lidt uhøfligt at smutte efter 30 min.

(*)Jeg har været nød til at skære alt hvad der lugter af forventninger til første dates væk, blev simpelthen alt for deprimeret over hele tiden at skulle konstatere at "nej, det var så heller ikke noget..."

Det ville jeg så ikke. Men med til det hører, at det for mit vedkommende kun ville være i de situationer, hvor jeg var sikker på, at det aldrig ville blive til noget, at jeg ville gå - og altså ikke i de tilfælde, hvor jeg synes at min date var godt selskab, hvilket som nævnt er mit "succeskriterium" for en første date. Jeg gider ikke spilde hverken min eller min dates tid.

Jeg synes nu almindelig høflighed og lidt gammeldags plí bør exerceres når to mennesker mødes.
At skride efter 5 min virker på mig som at smide en spand koldt vand i hovedet på den anden.
Hvis jeg gik efter 5 min ville jeg klart have en følelse af at min date ville stå tilbage og føle sig "dum & grim"
Så det ville jeg aldrig gøre.

Det ville jeg heller ikke. Altså skride efter 5 min.