Kvinder og barsel.

[Akehurst2]

Og hvad så? Selv i de fleste tilfælde, hvor moderen går hjemme i 6-12 måneder, er det jo virkeligheden at faderen er væk på job i samme tidsrum + sove om natten. Alligevel lykkedes det barn og far at skabe en sund og tryg relation. Symbiosen med moderen er ikke en millimeter vigtigere end symbiosen med faderen.

Næ, men mange mener at det er godt at enten moderen eller faderen er primær omsorgsperson - og det er de så ikke i det her tilfælde.

Jeg er helt enig med dem der skriver, at havde faren holdt barsel i stedet havde jeg ikke løftet et øjenbryn.

[Allmost_Famous]

Hun tænker som en mand på arbejdsmarkedet, hun handler som en mand på arbejdsmarkedet, hun bliver belønnet som en mand på arbejdsmarkedet.

I modsætning til visse andre kvinder på arbejdsmarkedet, der stempler ud halve og hele år, og stadig tror at de har samme værdi for virksomheden, som en kollega i samme stilling som ikke stempler ud. Hun er en rollemodel for andre kvinder, og jeg piv-elsker den måde hvorpå hun losser spelt-segmentet i fissen.

Du gør ikke så meget i fininddelinger og nuancer, gør du?

Jo, jeg gør - normalt mere end nogen anden herinde. Man kan som regel kende det på, at pøblen finder fakler og høtyve frem og råber "FLUEKNEP"!

Hvis du er færdig med ad hominem, kunne du så fremtvinge bare et lille argument for hvorfor du siger som du gør?

Du siger, hun har fundet en endnu mere gylden vej (eller hvordan du nu formulerede det), helt uden at stille dig kritisk overfor, at det her barn altså hverken har mor eller far. Du har ret når du siger, at relationen til far og mor har samme vigtighed - jeg ville da også være fløjtede ligeglad om hun så hoppede direkte fra fødestuen til mødelokalet, hvis bare faren havde været der til at tage sig af barnet. Men han vil jo også realisere sig selv. Når begge forældre vil det mens babyen stadig er nyfødt, får barnet altså ikke den her sunde relation til nogen af dem. Det er det, der kan gå hen og blive et problem. Men du har for travlt med at lovprise moren til at overveje om det nu også er barnets tarv ikke at have hverken mor eller far i hjemmet den første tid.

[Lykke]

Man skal gøre det man føler er det rigtige.
Og som en anden nævner herinde, er der måske en tone af, at hvis hun kan, så kan andre også.

Kommentaren med, at nogle kvinder har bildt sig selv ind, at barnet sover bedre til mødregruppearrangementer. Haha What? Og hvordan skulle hun kende til det?

Jeg kan undre mig lidt over hvorfor man ønsker er barn, når barnet skal passes af alle mulige andre end en selv. Men jeg er da sikker på at det nok skal gå for dem.

Jeg har valgt at få barn under uddannelse for at få mest mulig tid sammen. Men sådan vælger mange ikke at gøre. Ligesom hende i artiklen, ønsker mange at have gang i karrieren inden børn. Hvilket er forståeligt, og så er der nogen som prioriterer at gøre det anderledes. Hun kan sikkert betale sig fra meget, og give barnet lige det som barnet mangler.

[godtnavn]

Har lige fundet ud af min kæreste åbenbart ikke er mand fordi han tager al barslen

... eller også har jeg lige læst en grov generalisering om hvordan mænd tænker og handler.

[Akehurst2]

Man skal gøre det man føler er det rigtige.
Og som en anden nævner herinde, er der måske en tone af, at hvis hun kan, så kan andre også.

Hun anerkender i hvert fald ikke, at hun er meget, meget privilegeret med svigerforældre der flytter ind i en periode efter fødslen og en mor der går på nedsat tid og tilbyder at gå på pension, hvis hun får nr. 2.

Kommentaren med, at nogle kvinder har bildt sig selv ind, at barnet sover bedre til mødregruppearrangementer. Haha What? Og hvordan skulle hun kende til det?

Det er rigtig nedladende skrevet. Og så forholder hun sig slet ikke til, at det jo kræver et barn, der sover rimelig godt og regelmæssigt om dagen, hvis det skal foregå på kontoret og efterlade tid til koncentreret arbejde.

[Lykke]

Man skal gøre det man føler er det rigtige.
Og som en anden nævner herinde, er der måske en tone af, at hvis hun kan, så kan andre også.

Hun anerkender i hvert fald ikke, at hun er meget, meget privilegeret med svigerforældre der flytter ind i en periode efter fødslen og en mor der går på nedsat tid og tilbyder at gå på pension, hvis hun får nr. 2.

Kommentaren med, at nogle kvinder har bildt sig selv ind, at barnet sover bedre til mødregruppearrangementer. Haha What? Og hvordan skulle hun kende til det?

Det er rigtig nedladende skrevet. Og så forholder hun sig slet ikke til, at det jo kræver et barn, der sover rimelig godt og regelmæssigt om dagen, hvis det skal foregå på kontoret og efterlade tid til koncentreret arbejde.

Ja, jeg synes det virker lidt nemt, når hun får denne hjælp. Fair nok. Men så synes jeg bare ikke rigtigt at hun gør noget særligt fantastisk, eller anderledes.

Jeg kan nemlig ikke forstå hvorfor hun ønsker dette barn. Man bestemmer heldigvis selv hvorfor man vil have børn, men når hun ikke vil bruge tid på barnet i den spæde start.

I en anden tråd, blev der nævnt at speltmødre var det samme som karrieremødre. Det vil jeg dog alligevel slå tvivl om. At bage boller, gå en tur i naturen, slå en surdej sammen, ser jeg bare en del mere foreneligt med et barn.

Ej, jeg synes bare det er som om hun har set lyset, og vil diktere hvad andre skal gøre. Og så være hånlig over for folk som ønsker at bruge tid og barsel på sit barn.

Vi gør også tingene lidt anderledes herhjemme, med mig som er studerende, mand som går hjemme og sammen med vores barn. Men det er da ikke noget som jeg skal pådutte andre. Og der er sikkert også noget ved den konstellation, som andre ville mene var gak.

Det bliver bare sårbart og farligt når man udtaler sig til sådan en artikel. Hvad der passer nogen mennesker, passer ikke andre. Og nogen har ikke overskuddet, helbreddet eller What ever til at gøre tingene anderledes end det som passer lige dem.

[Lulu]

For mig at se, må folk gøre som det passer dem. Jeg er egentlig ligeglad.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor de har fået et barn. For mig lyder hele artiklen som at hverken mor eller far til barnet har lyst til at være sammen med det, hvorfor bedsteforældre skal træde til, men hvorfor så ikke lade være med at få et barn i første omgang, hvis man ikke gider det alligevel?

[billiebean]

Artiklen henvender sig jo kun til familier, der har muligheden for dels i meget stort omfang at trække på netværk til pasning og opfostring og dels den økonomiske frihed til at have au-pair/hushjælp til det praktiske i hjemmet. For mere gennemsnitlige familier er den model artiklen beskriver ikke rigtig applikerbar.

Noget andet er, at når kvinden/familien i artiklen har været i stand til at planlægge sig ud af de 3-4 måneders pasning af et spædbarn som de fleste vil tænke er et minimum, så tænker jeg, at familien i samarbejde med arbejdspladsen også kunne have planlagt sig ud af et par måneders barsel eller nedsat tid til hver forælder.

[Advocatus-Diaboli]

Hun tænker som en mand på arbejdsmarkedet, hun handler som en mand på arbejdsmarkedet, hun bliver belønnet som en mand på arbejdsmarkedet.

I modsætning til visse andre kvinder på arbejdsmarkedet, der stempler ud halve og hele år, og stadig tror at de har samme værdi for virksomheden, som en kollega i samme stilling som ikke stempler ud. Hun er en rollemodel for andre kvinder, og jeg piv-elsker den måde hvorpå hun losser spelt-segmentet i fissen.

Du gør ikke så meget i fininddelinger og nuancer, gør du?

Jo, jeg gør - normalt mere end nogen anden herinde. Man kan som regel kende det på, at pøblen finder fakler og høtyve frem og råber "FLUEKNEP"!

Hvis du er færdig med ad hominem, kunne du så fremtvinge bare et lille argument for hvorfor du siger som du gør?

Du siger, hun har fundet en endnu mere gylden vej (eller hvordan du nu formulerede det), helt uden at stille dig kritisk overfor, at det her barn altså hverken har mor eller far.

Time-out. Skal vi lige få en ting helt på det rene: Du ved NADA om hvad jeg har gjort mig af mellemregninger undervejs, for dem har jeg ikke offentliggjort, og du var ikke tilstede irl. Så lad være med at udtal dig om det! Du kender min konklusion, fordi DEN har jeg offentliggjort, og ikke en skid andet.

Derudover så har det barn selvfølgelig både en mor og en far. Det er helt ude i hampen at skrive at barnet ikke har en forælder, fordi de er adskilt i den daglige arbejdstid. Det er virkeligheden for langt de fleste mennesker der voksede op i det afvigte årtusinde eller med kun én forælder. Det gik endda. Det er præcis den slags vedtagne mødregruppe-sandheder, som jeg er glad for at hun losser i fissen.

Når begge forældre vil det mens babyen stadig er nyfødt, får barnet altså ikke den her sunde relation til nogen af dem.

Det aner du da virkelig intet om hvor vidt de får. Det kommer an på det konkrete tilfælde, og er ikke noget der sker per automatik, fordi de træffer et bestemt valg. Sunde relationer går ikke per definition fløjten, fordi forældrene arbejder mens barnet er baby.

Men du har for travlt med at lovprise moren til at overveje om det nu også er barnets tarv ikke at have hverken mor eller far i hjemmet den første tid.

Igen udtaler du dig om ting, som vi alle ved, at DU ikke ved noget om - nemlig hvad JEG har gjort mig af overvejelser. Gider du godt stoppe med det!

Barnets tarv har intet at sige i det her, fordi det er ikke en faktor. Det handler ikke om barnets tarv, men om kvindens tarv. Selv hvis barnets tarv var en faktor, så overtrumfes det af kvindens tarv.

[Akehurst2]

Artiklen henvender sig jo kun til familier, der har muligheden for dels i meget stort omfang at trække på netværk til pasning og opfostring og dels den økonomiske frihed til at have au-pair/hushjælp til det praktiske i hjemmet. For mere gennemsnitlige familier er den model artiklen beskriver ikke rigtig applikerbar.

Det er rimelig nok, at hun ikke tager stilling til det økonomiske spørgsmål, synes jeg - for det handler jo netop om karrierekvinder, og ikke om alle os andre med gennemsnitslønningerne, hvor man ikke kan betale sig fra lige så meget eller have huse med plads til svigerforældrene efter fødslen.

Det er mere det med at hun som det er fremstillet i artiklen uden videre tager for givet, at der er to sæt bedsteforældre, der er friske og rørige, og også er indstillet på at lade deres liv rotere om at hun har valgt at få en baby, og at der ikke er søskende til hende eller manden, som også gerne vil have fuld bedsteforældreopbakning til projektet.

Hun er virkelig utrolig privilegeret på bedsteforældrefronten - og virker ærlig talt lidt blind over for det faktum.

[Ado]

Hvis det fungerer for hendes og hendes familie, er alt jo godt. Jeg kan ikke blive forarget. Men jeg forstår ikke hendes valg.

[Evapeva]

jeg har det modsat de fleste herinde det noget anstrengt med hendes valg.

og det i bund og grund set fra et psykologisk udgangspunkt. Det første år er så afsindigt vigtigt i et barns liv og tilknytningen/symbiosen med ens mor. Det er vigtigt for om barnet får udviklet en sund personlighed og ellers er der basis for eksempelvis personlighedsforstyrrelser. (jeg har selv en borderline personlighedsforstyrrelse og det kan ikke anbefales)

Det er trods alt min8-9 timer inkl kørsel hun er væk fra baby plus sove om natten. så er der altså ikke meget tid til at opbygge en sund og tryg relation mellem barn og mor.

Og hvad så? Selv i de fleste tilfælde, hvor moderen går hjemme i 6-12 måneder, er det jo virkeligheden at faderen er væk på job i samme tidsrum + sove om natten. Alligevel lykkedes det barn og far at skabe en sund og tryg relation. Symbiosen med moderen er ikke en millimeter vigtigere end symbiosen med faderen.

Enig, det skal ikke blive sådan noget nazi-agtigt "mor er den eneste, der duer" - men det lyder netop ikke, som om faderen er trækplasteret i deres konstellation.

[Danseprinsesse]

Vi har en virksomhed (og en søn på 2 mdr.). Derfor har han været med på kontoret, og jeg har også arbejdet en del hjemmefra.

Altså han er jo ret ligeglad med, hvor han er. Men derfor er vi alligevel blevet nødt til at skære mine kontordage ned til et minimum. Jeg er en langt bedre mor, når dagen primært kan følge hans rytme og hans behov, det er jeg slet ikke i tvivl om - og det kan den ikke, hvis jeg skal arbejde. Det gælder i øvrigt også, hvis det er mødregruppe eller familiebesøg, der rykker rundt på det.
Derfor prioriterer jeg stadig alle tingene af og til, enten fordi de er nødvendige eller giver os nogle andre vigtige ting.
Men at blive taget med hver dag på arbejde i den alder, det ville være decideret synd for ham. Der er en grund til, at de fleste holder barselsorlov. Han kræver min opmærksomhed på den ene eller anden måde en stor del af dagen, og jeg har altså ikke et specielt vanskeligt barn.

Hvis jeg skulle kunne få arbejdet ret meget me mit barn med på kontoret, vil jeg vove at påstå, at det ville blive på bekostning af hans behov for nærhed, kontakt, mad, søvn, etc.
Her har far så taget over, når noget har krævet mig i firmaet, hvilket jo er fint. Hvis han ikke kan/gør det, så bliver det jo en anden, der (forhåbentligt) må klare de ting.

Og det er nok humlen - andre er nødt til at tage over, hvis man ikke selv kan/vil dedikere det meste af sin tid til sit barn. Og spørgsmålet er så, om man er okay med, at det er andre end mor og far, der primært er dem, der opfylder ens spædbarns behov.
Jeg ville ikke være okay med det. Heller ikke selvom jeg har egen virksomhed.

[Modesty Blame]

Det eneste jeg ikke bryder mig om ved det historie er at jeg synes den har sådan en tone af 'hvis jeg kan så kunne alle andre nok også' og sådan synes jeg ikke verden hænger sammen.
Der er nogle ret specielle forhold i hendes familie som gør det her muligt for hende. Hvis hun var enlig mor uden det store familie og havde en middleindtægt så er sådan konstruktion jo fuldstændig uholdbare, ligemeget hvor mange penge hun kunne tjene på overarbejdstimer.

Resten er jeg ligeglad med. Jeg gad ikke men det må hun jo selv om.

Ditto

[Allmost_Famous]

Time-out. Skal vi lige få en ting helt på det rene: Du ved NADA om hvad jeg har gjort mig af mellemregninger undervejs, for dem har jeg ikke offentliggjort, og du var ikke tilstede irl. Så lad være med at udtal dig om det! Du kender min konklusion, fordi DEN har jeg offentliggjort, og ikke en skid andet.

Derudover så har det barn selvfølgelig både en mor og en far. Det er helt ude i hampen at skrive at barnet ikke har en forælder, fordi de er adskilt i den daglige arbejdstid. Det er virkeligheden for langt de fleste mennesker der voksede op i det afvigte årtusinde eller med kun én forælder. Det gik endda. Det er præcis den slags vedtagne mødregruppe-sandheder, som jeg er glad for at hun losser i fissen.

Det aner du da virkelig intet om hvor vidt de får. Det kommer an på det konkrete tilfælde, og er ikke noget der sker per automatik, fordi de træffer et bestemt valg. Sunde relationer går ikke per definition fløjten, fordi forældrene arbejder mens barnet er baby.

Igen udtaler du dig om ting, som vi alle ved, at DU ikke ved noget om - nemlig hvad JEG har gjort mig af overvejelser. Gider du godt stoppe med det!

Barnets tarv har intet at sige i det her, fordi det er ikke en faktor. Det handler ikke om barnets tarv, men om kvindens tarv. Selv hvis barnets tarv var en faktor, så overtrumfes det af kvindens tarv.

Hvis du mener, at et nyfødt barns behov er mindre vigtige end hvad mor og far har lyst til, så kan jeg godt regne ud, at dine mellemregninger er så absurde, at der ikke er grobund for en fornuftig debat.

Selvfølgelig HAR barnet en mor og en far. Men det er umiddelbart hverken moren eller faren, der er primær omsorgsperson for barnet.