Singletråden

[Mangoness]

Jeg var på date i går, og vi skal ses igen.
Vi mødtes ved en sø i byen og sad og snakkede i 2 timers tid.

Jeg ved ikke, om han er noget for mig. På vejen hjem i bilen tænkte jeg på det emne, der huserede herinde for et par dage siden med kemi og gnist Jeg har faktisk ikke haft den gnist i årevis

Det er måske også derfor, jeg næsten altid siger ja til at ses igen. Jeg er aldrig blevet ramt af forelsket/fascination "med det samme". Det tager som regel 1-2 måneder, inden jeg mærker den der følelse. Det vil sige, at jeg egentlig har bygget mine forhold på en mavefornemmelse, hvilket jo også er fint nok. Men ville da gerne have den der følelse af "det er FØLES rigtig", fremfor alt skal analytisk gennemtænkes. Jeg ville egentlig ønske, at jeg kunne mærke den der gnist. Jeg har svært ved at danne dybere relationer og lade andre komme tæt, og kan ske det har indflydelse på det.

Jeg synes faktisk, det er blevet sværere efter jeg har følt reel låååwe Jeg var en af dem, der først oplevede det midt i tyverne. Det lyder helt tosset

Så er vi to

Jeg har aldrig oplevet den der kriller i maven - og jeg lægger som regel ikke mærke til de fyre ved første øjekast, som jeg ender med at finde lidt søde og ser som godt selskab. F.eks. hvis jeg går i klasse med dem, så tager det som regel et par uger, før jeg rigtigt lægger mærke til dem og kan deres navn.

Men nu har jeg også altid været sådan indrettet, at jeg ikke får interesse for fyre, medmindre jeg har snakket med dem og kan lide dem som person først

[Lys]

Jeg var på date i går, og vi skal ses igen.
Vi mødtes ved en sø i byen og sad og snakkede i 2 timers tid.

Jeg ved ikke, om han er noget for mig. På vejen hjem i bilen tænkte jeg på det emne, der huserede herinde for et par dage siden med kemi og gnist Jeg har faktisk ikke haft den gnist i årevis

Det er måske også derfor, jeg næsten altid siger ja til at ses igen. Jeg er aldrig blevet ramt af forelsket/fascination "med det samme". Det tager som regel 1-2 måneder, inden jeg mærker den der følelse. Det vil sige, at jeg egentlig har bygget mine forhold på en mavefornemmelse, hvilket jo også er fint nok. Men ville da gerne have den der følelse af "det er FØLES rigtig", fremfor alt skal analytisk gennemtænkes. Jeg ville egentlig ønske, at jeg kunne mærke den der gnist. Jeg har svært ved at danne dybere relationer og lade andre komme tæt, og kan ske det har indflydelse på det.

Jeg synes faktisk, det er blevet sværere efter jeg har følt reel låååwe Jeg var en af dem, der først oplevede det midt i tyverne. Det lyder helt tosset

Overhovedet ikke tosset! Og nu spinder jeg lige lidt videre på dén der, uden at det har noget konkret med dig at gøre. Dit indlæg affødte blot nogle tanker omkring emnet.

Jeg har ikke prøvet at føle den der kemi ved netdates. Aldrig. Jeg har haft fine, gode, hyggelige og spændende møder, men aldrig nogen, hvor jeg fik kriller i maven første (eller anden-tredje) gang. Det har jeg til gengæld prøvet flere gange IRL (for at blive i terminologien fra i går, og hvor mit hjerte reelt lavede en dobbelt saltomortale, da han navn pludselig stod på mit display - fjollede hjernekemi). Kan det have noget at gøre med, at der ikke på samme måde som i virkeligheden foregår en "jagt"? Forstås; Vi har allerede valgt at mødes og se hinanden an med formålet potentielt kæresteri/sex? Man skal på en eller anden underlig måde ikke score/scores på samme måde, som ved tilfældige virkelighedsmøder? Hvad tænker I?

Jeg har vist prøvet en enkelt gang eller to at mærke en umiddelbar tiltrækning på sådan en netdate - men det har typisk være på sex-måden og ikke noget, som har stukket så meget dybere end det. Ellers har jeg det typisk mere som du beskriver - det er jo også derfor jeg helst vil ses nogle gange (hvis han er godt selskab), før der bliver truffet så mange beslutninger om, hvad der skal ske.

Jeg tror klart at det har noget at gøre med den lidt kunstige situation, som sådan en date er. Man mødes jo netop med et meget præcist formål, hvor et IRL-møde ofte handler om noget andet, og så er der måske mere plads til sådan en umiddelbar og fysisk reaktion. Jeg ved det ikke - måske er det bare et spørgsmål om at møde den rigtige? Og ellers er det jo også ligemeget, om gnister og kemi først opstår efter lidt tid - hvis man ellers får chancen

[Nipsting]

Tror sgu jeg er lidt single blues

Har været til fester med par, bryllupper hvor jeg har været den eneste single, runde fødselsdage hvor jeg også var den eneste.

Og lysten til at date og give sig selv er lig nul efter et fjols spændte ben:-(

Og fik en fin indbydelse til november : mit navn og +1, hvis jeg vil. Tanken er super, veninden er super skøn og gør det i bedste.
Men man møder jo ikke lige en nu og siger : skal du ikke lige med til stor fest hos veninde?

Glæder mig til midt november, så går jeg i hi og ligger i foster stilling og sutter tommelfinger indtil april næste år.

Sorry min øv-jeg-er-helt-alene. Ved det går over, har bare fået nok af par

( og to single veninder er nu i forhold med den første de mødte på date fra Tinder - så nu er de ikke til at slæbe ud til en drink)

[Lys]

Tror sgu jeg er lidt single blues

Har været til fester med par, bryllupper hvor jeg har været den eneste single, runde fødselsdage hvor jeg også var den eneste.

Og lysten til at date og give sig selv er lig nul efter et fjols spændte ben:-(

Og fik en fin indbydelse til november : mit navn og +1, hvis jeg vil. Tanken er super, veninden er super skøn og gør det i bedste.
Men man møder jo ikke lige en nu og siger : skal du ikke lige med til stor fest hos veninde?

Glæder mig til midt november, så går jeg i hi og ligger i foster stilling og sutter tommelfinger indtil april næste år.

Sorry min øv-jeg-er-helt-alene. Ved det går over, har bare fået nok af par

( og to single veninder er nu i forhold med den første de mødte på date fra Tinder - så nu er de ikke til at slæbe ud til en drink)

Jeg forstår dig fuldt ud!

[malou_43]

Jeg var på date i går, og vi skal ses igen.
Vi mødtes ved en sø i byen og sad og snakkede i 2 timers tid.

Jeg ved ikke, om han er noget for mig. På vejen hjem i bilen tænkte jeg på det emne, der huserede herinde for et par dage siden med kemi og gnist Jeg har faktisk ikke haft den gnist i årevis

Det er måske også derfor, jeg næsten altid siger ja til at ses igen. Jeg er aldrig blevet ramt af forelsket/fascination "med det samme". Det tager som regel 1-2 måneder, inden jeg mærker den der følelse. Det vil sige, at jeg egentlig har bygget mine forhold på en mavefornemmelse, hvilket jo også er fint nok. Men ville da gerne have den der følelse af "det er FØLES rigtig", fremfor alt skal analytisk gennemtænkes. Jeg ville egentlig ønske, at jeg kunne mærke den der gnist. Jeg har svært ved at danne dybere relationer og lade andre komme tæt, og kan ske det har indflydelse på det.

Jeg synes faktisk, det er blevet sværere efter jeg har følt reel låååwe Jeg var en af dem, der først oplevede det midt i tyverne. Det lyder helt tosset

Overhovedet ikke tosset! Og nu spinder jeg lige lidt videre på dén der, uden at det har noget konkret med dig at gøre. Dit indlæg affødte blot nogle tanker omkring emnet.

Jeg har ikke prøvet at føle den der kemi ved netdates. Aldrig. Jeg har haft fine, gode, hyggelige og spændende møder, men aldrig nogen, hvor jeg fik kriller i maven første (eller anden-tredje) gang. Det har jeg til gengæld prøvet flere gange IRL (for at blive i terminologien fra i går, og hvor mit hjerte reelt lavede en dobbelt saltomortale, da han navn pludselig stod på mit display - fjollede hjernekemi). Kan det have noget at gøre med, at der ikke på samme måde som i virkeligheden foregår en "jagt"? Forstås; Vi har allerede valgt at mødes og se hinanden an med formålet potentielt kæresteri/sex? Man skal på en eller anden underlig måde ikke score/scores på samme måde, som ved tilfældige virkelighedsmøder? Hvad tænker I?

Jeg har vist prøvet en enkelt gang eller to at mærke en umiddelbar tiltrækning på sådan en netdate - men det har typisk være på sex-måden og ikke noget, som har stukket så meget dybere end det. Ellers har jeg det typisk mere som du beskriver - det er jo også derfor jeg helst vil ses nogle gange (hvis han er godt selskab), før der bliver truffet så mange beslutninger om, hvad der skal ske.

Jeg tror klart at det har noget at gøre med den lidt kunstige situation, som sådan en date er. Man mødes jo netop med et meget præcist formål, hvor et IRL-møde ofte handler om noget andet, og så er der måske mere plads til sådan en umiddelbar og fysisk reaktion. Jeg ved det ikke - måske er det bare et spørgsmål om at møde den rigtige? Og ellers er det jo også ligemeget, om gnister og kemi først opstår efter lidt tid - hvis man ellers får chancen

hvad mener du med irl-møde? Altså hvor man mødes i byen, til et møde, til et arrangement eller?

Med ham jeg ser nu - jeg har mest bare lyst til at knalde ham Han er hyggeligt selskab, men jeg tror bare ikke, at han er noget for mig. Jeg bliver bare lidt turned off, hvis fyren er lidt Amalie-agtig. Han er simpelthen rar, men jeg krummede tæer, da han sagde, at han ikke vidste, hvad der var en han og en hunand Og når han skriver, så smider han talemåder helt forkert. Det gør jeg også selv her og der, men han virker bare ikke så kvik. Altså ikke tumpemåden, men bare meget simpel. Jeg kan fandme date Grev Ingolf, hvis han tænder mig intellektuelt

Og det kan måske være sådanne ting, der tænder en gnist? Eller holder gnisten nede?

[bluetof1]

Jeg var på date i går, og vi skal ses igen.
Vi mødtes ved en sø i byen og sad og snakkede i 2 timers tid.

Jeg ved ikke, om han er noget for mig. På vejen hjem i bilen tænkte jeg på det emne, der huserede herinde for et par dage siden med kemi og gnist Jeg har faktisk ikke haft den gnist i årevis

Det er måske også derfor, jeg næsten altid siger ja til at ses igen. Jeg er aldrig blevet ramt af forelsket/fascination "med det samme". Det tager som regel 1-2 måneder, inden jeg mærker den der følelse. Det vil sige, at jeg egentlig har bygget mine forhold på en mavefornemmelse, hvilket jo også er fint nok. Men ville da gerne have den der følelse af "det er FØLES rigtig", fremfor alt skal analytisk gennemtænkes. Jeg ville egentlig ønske, at jeg kunne mærke den der gnist. Jeg har svært ved at danne dybere relationer og lade andre komme tæt, og kan ske det har indflydelse på det.

Jeg synes faktisk, det er blevet sværere efter jeg har følt reel låååwe Jeg var en af dem, der først oplevede det midt i tyverne. Det lyder helt tosset

Overhovedet ikke tosset! Og nu spinder jeg lige lidt videre på dén der, uden at det har noget konkret med dig at gøre. Dit indlæg affødte blot nogle tanker omkring emnet.

Jeg har ikke prøvet at føle den der kemi ved netdates. Aldrig. Jeg har haft fine, gode, hyggelige og spændende møder, men aldrig nogen, hvor jeg fik kriller i maven første (eller anden-tredje) gang. Det har jeg til gengæld prøvet flere gange IRL (for at blive i terminologien fra i går, og hvor mit hjerte reelt lavede en dobbelt saltomortale, da han navn pludselig stod på mit display - fjollede hjernekemi). Kan det have noget at gøre med, at der ikke på samme måde som i virkeligheden foregår en "jagt"? Forstås; Vi har allerede valgt at mødes og se hinanden an med formålet potentielt kæresteri/sex? Man skal på en eller anden underlig måde ikke score/scores på samme måde, som ved tilfældige virkelighedsmøder? Hvad tænker I?

Jeg har vist prøvet en enkelt gang eller to at mærke en umiddelbar tiltrækning på sådan en netdate - men det har typisk være på sex-måden og ikke noget, som har stukket så meget dybere end det. Ellers har jeg det typisk mere som du beskriver - det er jo også derfor jeg helst vil ses nogle gange (hvis han er godt selskab), før der bliver truffet så mange beslutninger om, hvad der skal ske.

Jeg tror klart at det har noget at gøre med den lidt kunstige situation, som sådan en date er. Man mødes jo netop med et meget præcist formål, hvor et IRL-møde ofte handler om noget andet, og så er der måske mere plads til sådan en umiddelbar og fysisk reaktion. Jeg ved det ikke - måske er det bare et spørgsmål om at møde den rigtige? Og ellers er det jo også ligemeget, om gnister og kemi først opstår efter lidt tid - hvis man ellers får chancen

hvad mener du med irl-møde? Altså hvor man mødes i byen, til et møde, til et arrangement eller?

Med ham jeg ser nu - jeg har mest bare lyst til at knalde ham Han er hyggeligt selskab, men jeg tror bare ikke, at han er noget for mig. Jeg bliver bare lidt turned off, hvis fyren er lidt Amalie-agtig. Han er simpelthen rar, men jeg krummede tæer, da han sagde, at han ikke vidste, hvad der var en han og en hunand Og når han skriver, så smider han talemåder helt forkert. Det gør jeg også selv her og der, men han virker bare ikke så kvik. Altså ikke tumpemåden, men bare meget simpel. Jeg kan fandme date Grev Ingolf, hvis han tænder mig intellektuelt

Og det kan måske være sådanne ting, der tænder en gnist? Eller holder gnisten nede?

Jeg har ikke rigtig noget at gøre i den her tråd, men jeg følger altså med alligevel

Jeg fjollede på et tidspunkt lidt rundt med en rigtig pæn mand. Du ved, med intense øjne og pæne træk og det hele. Han var i den grad en distanceblænder! I starten lagde jeg ikke så meget mærke til det, men der kom flere og flere små ting hvor jeg tænkte "er du virkelig så dum ". Samtidig var han så også en skrækkelig dramaqueen og i betragtning af min egen forhistorie på det felt, så er jeg decideret allergisk
Anyway, jeg endte med at tænde helt af på ham fordi han bare var så blank (og pga. et par andre detaljer som f.eks. et lidt vel afslappet forhold til sandheden...) og endte i stedet sammen med en af hans venner, der måske ikke var helt så flot, sådan objektivt, men som til gengæld var knivskarp og kunne "kilde" (ja ja, jeg kan godt selv se det... ) min hjerne de rigtige steder. Endte med at synes at han var langt mere sexet og tiltrækkende på alle områder.

Hvis man ikke passer sammen rent intellektuelt, så tror jeg ikke det går. Her taler jeg ikke om uddannelsesniveau, selvom det selvfølgelig ofte følges ad, men om at fungere på samme niveau og have en eller anden form for fælles ståsted. Det er også derfor at jeg ikke finder en mand, der fniser og synes han er den sjoveste mand i universet hvis han siger "du har patter! Gi' noget!". Det har jeg så til gengæld en veninde, der synes er fantastisk humor

[Lys]

Jeg var på date i går, og vi skal ses igen.
Vi mødtes ved en sø i byen og sad og snakkede i 2 timers tid.

Jeg ved ikke, om han er noget for mig. På vejen hjem i bilen tænkte jeg på det emne, der huserede herinde for et par dage siden med kemi og gnist Jeg har faktisk ikke haft den gnist i årevis

Det er måske også derfor, jeg næsten altid siger ja til at ses igen. Jeg er aldrig blevet ramt af forelsket/fascination "med det samme". Det tager som regel 1-2 måneder, inden jeg mærker den der følelse. Det vil sige, at jeg egentlig har bygget mine forhold på en mavefornemmelse, hvilket jo også er fint nok. Men ville da gerne have den der følelse af "det er FØLES rigtig", fremfor alt skal analytisk gennemtænkes. Jeg ville egentlig ønske, at jeg kunne mærke den der gnist. Jeg har svært ved at danne dybere relationer og lade andre komme tæt, og kan ske det har indflydelse på det.

Jeg synes faktisk, det er blevet sværere efter jeg har følt reel låååwe Jeg var en af dem, der først oplevede det midt i tyverne. Det lyder helt tosset

Overhovedet ikke tosset! Og nu spinder jeg lige lidt videre på dén der, uden at det har noget konkret med dig at gøre. Dit indlæg affødte blot nogle tanker omkring emnet.

Jeg har ikke prøvet at føle den der kemi ved netdates. Aldrig. Jeg har haft fine, gode, hyggelige og spændende møder, men aldrig nogen, hvor jeg fik kriller i maven første (eller anden-tredje) gang. Det har jeg til gengæld prøvet flere gange IRL (for at blive i terminologien fra i går, og hvor mit hjerte reelt lavede en dobbelt saltomortale, da han navn pludselig stod på mit display - fjollede hjernekemi). Kan det have noget at gøre med, at der ikke på samme måde som i virkeligheden foregår en "jagt"? Forstås; Vi har allerede valgt at mødes og se hinanden an med formålet potentielt kæresteri/sex? Man skal på en eller anden underlig måde ikke score/scores på samme måde, som ved tilfældige virkelighedsmøder? Hvad tænker I?

Jeg har vist prøvet en enkelt gang eller to at mærke en umiddelbar tiltrækning på sådan en netdate - men det har typisk være på sex-måden og ikke noget, som har stukket så meget dybere end det. Ellers har jeg det typisk mere som du beskriver - det er jo også derfor jeg helst vil ses nogle gange (hvis han er godt selskab), før der bliver truffet så mange beslutninger om, hvad der skal ske.

Jeg tror klart at det har noget at gøre med den lidt kunstige situation, som sådan en date er. Man mødes jo netop med et meget præcist formål, hvor et IRL-møde ofte handler om noget andet, og så er der måske mere plads til sådan en umiddelbar og fysisk reaktion. Jeg ved det ikke - måske er det bare et spørgsmål om at møde den rigtige? Og ellers er det jo også ligemeget, om gnister og kemi først opstår efter lidt tid - hvis man ellers får chancen

hvad mener du med irl-møde? Altså hvor man mødes i byen, til et møde, til et arrangement eller?

Med ham jeg ser nu - jeg har mest bare lyst til at knalde ham Han er hyggeligt selskab, men jeg tror bare ikke, at han er noget for mig. Jeg bliver bare lidt turned off, hvis fyren er lidt Amalie-agtig. Han er simpelthen rar, men jeg krummede tæer, da han sagde, at han ikke vidste, hvad der var en han og en hunand Og når han skriver, så smider han talemåder helt forkert. Det gør jeg også selv her og der, men han virker bare ikke så kvik. Altså ikke tumpemåden, men bare meget simpel. Jeg kan fandme date Grev Ingolf, hvis han tænder mig intellektuelt

Og det kan måske være sådanne ting, der tænder en gnist? Eller holder gnisten nede?

Ja, med IRL-møde mente jeg bare, at man mødes ude i virkeligheden på en eller anden måde - altså uden at have connected på en datingside/-app eller lignende først. Arbejde, fest, venners venner etc.

Jeg har faktisk svært ved at tænde på mænd, hvis jeg ikke er tiltrukket af dem intellektuelt. Der er selvfølgelig grader af tiltrækning også på den front, men jeg tror ikke, at jeg kunne abstrahere fra manglende intellekt eller humor selvom indpakningen var i top.

[malou_43]

Jeg må indrømme, at jeg måske får svært ved at se os i et forhold sammen. VI havde på et tidspunkt en debat om Gud. Jeg er ateist, han troende. Og ja savnede virkelig den der dybe, intellektuelle debat med saglige argumentationer frem for "jamen så kommer vi måske fra aberne pga. inavl - ahyrdr"

Han er virkelig en sød fyr, rar og behagelig. Men jeg vil nok bare være frustreret. Jeg elsker de samtaler, hvor hjernen helt vrider sig af savl
Jeg tror vi skal ses igen, men vil klart først være ærlig overfor ham, om at det nok kun kan enten blive et fysisk forhold eller et venskab

[Lys]

Jeg må indrømme, at jeg måske får svært ved at se os i et forhold sammen. VI havde på et tidspunkt en debat om Gud. Jeg er ateist, han troende. Og ja savnede virkelig den der dybe, intellektuelle debat med saglige argumentationer frem for "jamen så kommer vi måske fra aberne pga. inavl - ahyrdr"

Han er virkelig en sød fyr, rar og behagelig. Men jeg vil nok bare være frustreret. Jeg elsker de samtaler, hvor hjernen helt vrider sig af savl
Jeg tror vi skal ses igen, men vil klart først være ærlig overfor ham, om at det nok kun kan enten blive et fysisk forhold eller et venskab

Hvis du er helt sikker (det kan jeg ikke helt lure?), så er jeg enig i, at det er mest fair at melde det ud, inden/når I ses igen. Men hvis du ikke er sikker, så synes jeg altså også, at det er fair nok at se ham an en gang eller to mere, inden I har den snak.

[KitKat]

Jeg tror min Tinder driller...

Jeg matchede med meget pæn mand, vi udvekslede en håndfuld beskeder og så forsvandt han fra mine match.
Jeg gik ud fra han havde fjernet matchet og tænkte, at det da var hans tab

En uge senere er der pludselig én uden billede som har skrevet en besked til mig. Jeg åbner, og kan se ud fra samtalen at det er meget pæn mand fra tidligere.
Alle tidligere beskeder står stadig som en del af samtalen, men hans billede er væk og jeg kan ikke gå fra chatten ind på hans profil heller.

Når jeg svarer ham forsvinder han fra mine match igen, indtil han skriver til mig hvor han så dukker op igen.
-i hans match har jeg aldrig været forsvundet, siger han.

Det er ikke noget der holder mig søvnløs om natten (og jeg har foreslået ham at vi flytter over til facebook) men det undrer mig da at den opfører sig sådan. Tinder, altså

Var der ikke andre herinde som havde oplevet noget lignende?

[NLeth]

Begynder at tænke, at IRL-fyr måske er mindre sjov IRL uden procenter i blodet. Om det er mit eller hans, der bør være procenter i, eller begges, ved jeg ikke. Fire beskeder over to døgn ... Der bliver min tålmodighed (eller mangel på samme) virkelig sat på prøve. Altså, hallå, skriver du for at, ja, det ved jeg ikke engang hvorfor, eller vil du spørge mig om vi skal ses igen? Hvis sidstnævnte så kom da til sagen. Nå.

[Juki]

Jeg drømte om Tinder i nat og jeg havde en god følelse/"oplevelse" med det. Tror endda også jeg lærte nogle søde mænd at kende

Det var lige indtil jeg vågnede og fik den der "nå nej.."-følelse Jeg har så aldrig brugt Tinder selv, kun lånt venners og liket på deres vegne Men måske min drøm prøvede at fortælle mig noget. At Tinder slet ikke er så slemt..?

[IrmaPigen]

Synes ikke det er meget der sker på Tinder.

Er blevet spurgt af en gut om jeg ville drikke kaffe. Takkede dog nej, da jeg vurderede han ikke var noget for mig.

Ikke et imponerende udbytte, synes jeg.

[malou_43]

Jeg må indrømme, at jeg måske får svært ved at se os i et forhold sammen. VI havde på et tidspunkt en debat om Gud. Jeg er ateist, han troende. Og ja savnede virkelig den der dybe, intellektuelle debat med saglige argumentationer frem for "jamen så kommer vi måske fra aberne pga. inavl - ahyrdr"

Han er virkelig en sød fyr, rar og behagelig. Men jeg vil nok bare være frustreret. Jeg elsker de samtaler, hvor hjernen helt vrider sig af savl
Jeg tror vi skal ses igen, men vil klart først være ærlig overfor ham, om at det nok kun kan enten blive et fysisk forhold eller et venskab

Hvis du er helt sikker (det kan jeg ikke helt lure?), så er jeg enig i, at det er mest fair at melde det ud, inden/når I ses igen. Men hvis du ikke er sikker, så synes jeg altså også, at det er fair nok at se ham an en gang eller to mere, inden I har den snak.

Jeg er sikker på, at jeg ikke er sikker

Jeg tror, at jeg vil give ham chancen på fredag og så må jeg prøve at føle lidt mere efter.
Seksuelt tror jeg godt, jeg kunne - vi har kørt lidt sexsnak, og det tiltaler mig. Men han skal bare også kunne tænde mig intellektuelt

[malou_43]

Nå men jeg har været ærlig, og det bliver en fysisk, venskabelig relation, vi får, hvilket virkelig passer mig godt. Han er hyggelig selskab, er godt veludrustet og vi har god "venskabelig" kemi, som nok desværre ikke for mit vedkommende kan blive til et forhold.

Så han kommer forbi til film og hygge i aften