Næste gang lyder kedelig, hvor er luksusforbruget og forargelsen?
"Tommy på 35 år bor alene, men hans store drøm er, at hans kæreste, deres fælles barn og hendes to børn fra et tidligere forhold flytter ind i hans hus. Men økonomien står i vejen for et liv sammen. Tror de. Tommy har igennem mange år smidt sine regninger ud, og størstedelen af hans gæld er derfor overgået til inkasso. Selv om han godt har vidst, at hans økonomi sejlede, har det ikke hindret ham i at købe et hus finansieret af et privatlån, da banken af gode grunde sagde nej til at give Tommy flere lån. Tommy skylder næsten en million kroner væk, og hans mange kreditorer har nu opdaget, at Tommy ejer et hus, så de har gjort udlæg i huset. Det betyder, at Tommy risikerer, at huset ryger på tvangsauktion, og Luksusfældens redningsaktion kan derfor blive et kapløb mod tiden. Situationen ser ganske håbløs ud, da Luksusfældens eksperter, Kenneth Hansen og Carsten Linnemann, sætter ind for at hjælpe Tommy ud af gælden og frem mod et liv under samme tag som sin familie. Og det kræver ikke langvarige undersøgelser, før eksperterne kan konstatere, at Tommy og hans kæreste har spændt ben for sig selv og deres familieliv, fordi parret ikke har orket at undersøge deres økonomi til bunds."