Dikus skrev:Modsat alle andre, mener jeg også, det er almindelig pli at følge rytmen i et hjem, når man er gæst. Herunder at stå op sammen med husets beboere, når de så tydeligt giver udtryk for, det forventes af dem.
Med et besøg hver anden måned, virker det i min optik helt normalt, at man viser det hensyn, så morgenmaden ikke skal frem to gange, og gæsterne på den måde kommer til at fylde som en sovende dyne over huset.
Grundlæggende forstår jeg måske ikke helt, hvorfor du/I besøger dem hver anden måned med overnatning, hvis I bare sidder og glor alene i en stol.
Og i så fald forstår jeg selvfølgelig heller ikke svigerfars behov for, I er tilstede. Hvis han alligevel ignorerer jer og ikke taler med jer.
Men... faktisk... Så synes jeg, I bør overveje rammerne for besøgene. For det lyder ikke spor hyggeligt for nogen.
- De (svigerfar) har ikke givet tydeligt udtryk for noget som helst. Tværtimod. Men hvis du mener, stikpiller er lig med at 'give tydeligt udtryk for', så OK.
- Vi besøger dem jo ikke hver anden måned for at sidde og glo alene i en stol. At du tolker det ud fra mit udsagn irriterer mig lidt, men jeg har vel formuleret mig uheldigt.
- Når vi besøger mine svigerforældre, så er der ofte lækker aftensmad, familiehygge med spil og alskens socialeri om aftenen. De er alle både belæste og berejste, så verdenssituationen bliver ofte vendt. Det er hyggeligt.
Dagene efter første overnatning er typisk ret afslappet, hvor folk mest bare tuller rundt, sidder og læser en avis eller en bog, spiller et spil eller forsøger at lege med de to små børn. De gider desværre sjældent at lege med andre end sine forældre.
Bemeldte travetur kommer gerne ind i billedet lidt senere på dagen.
- Svigerfar ignorerer os ikke. (Hvor har du dog dét fra?) Men man kan jo ikke sidde og have inspirerende samtaler hvert eneste minut, når man er på besøg.
- Og morgenmaden skal ikke frem to gange. Jeg kan godt selv smøre mig en bolle og hælde en kop kaffe op, det samme kan min kæreste. Det føles ike mærkeligt, når vi gør det.
Dikus skrev:Jeg er som sagt opvokset med, at det er almindelig pli, når man er gæst/har gæster i huset. Blandt andet, fordi man har gæster for at være sammen med dem. Og en naturlig begyndelse på netop det vil være at spise sammen og morgenhygge. En ting, hvor man mangler, hvis man ligger inde i sengen.
At blive liggende i sengen forbinder jeg med at være hjemme. Og det lyder ikke just som om, det er det, der er tilfældet, når det er arrangerede besøg, hvor der også er øvrige familiemedlemmer, og de er de eneste, der bliver liggende i sengen og snuer.
I min bog er det ualmindelig dårlig opdragelse, når man er gæst hos andre. Men... den falder jo sådan set tilbage på svigerfar. Han har jo opdraget sin søn - og siden han ikke ser et problem, så er det jo langt fra sikkert, at svigerfamilien gør det. Jeg har dog mine tvivl.
Alright. Her er vi nok bare uenige, og jeg er mere på Akehursts hold om, at man ikke nødvendigvis behøver følges ad allesammen,
især fordi vi netop besøger dem så tit, og fordi vi generelt har meget afslappet forhold til hinanden. Jeg føler mig ikke som 'gæst' på den måde, men som deres svigerdatter, som de synes er sød og rar.
Men så må du jo kalde mig dårlig opdraget.