Buller skrev:kidkomb skrev:Grissebassen skrev:Jeg er egentlig meget enig med dig i, at venskabsaftaler bør være drevet af lyst. Men man kan også bare meget nemt miste lysten til et venskab, hvis der er for mange/vage aflysninger. Jeg er personligt selv sådan en, der er meget pligtdrevet i forhold til aftaler med mine venner. For jeg ved nemlig med mig selv, at selvom lysten ikke nødvendigvis er der til at starte med fordi jeg er træt/stresset/whatever og i virkeligheden har mere lyst til at kravle under dynen eller få ordnet de bunker, der ligger og venter, så ender jeg næsten altid med at hygge mig gevaldigt, når jeg først er i selskab med gode mennesker - og det er jo netop derfor vi er venner. Fordi de kan få mig til at være i nu'et sammen med dem og glemme, at jeg har det lidt skidt og er stresset. Som oftest takler jeg det med at advare på forhånd ved at smide en besked der hedder "jeg ved godt vi har en aftale idag, men jeg er sgu ikke på toppen. Har du evt. lyst til at vi gør det på den og den måde, for det kan jeg nemlig bedre overskue". Selvfølgelig er det helt legitimt at aflyse pga vigtige ting. Men vigtige ting i den sammenhæng behøver ikke vedrøre liv og død, modsat hvad ham din ven får det til at lyde som. Generelt synes jeg det er vigtigt at forventningsafstemme. Jeg har i hvert fald selv oplevet mere end én gang, at der er opstået misforståelser på den konto.
Lige præcis. Og hvis man ikke kan være voksen og rent faktisk svinge sig op til at tage til en aftale OG hygge sig (for ingen gider helt ærligt, at folk sidder og ikke har lyst til at være der), så må man lade være med at lave den aftale. For så er man ikke helt så interesseret i virkeligheden.
-i min verden. Jeg anerkender fuldt ud, at det ikke betyder, at det er det samme for andre mennesker.
Vi kan alle sammen have en skod-dag, men så mander man sig op og hygger sig. Også for sin egen skyld, for på en skod-dag hjælper det oftest at komme ud og hygge sig.
Det er nok dét jeg har en bøf med. At man ikke engang gider at gøre forsøget.
sådan er vi jo netop forskellige... jeg er introvert, så hvis jeg er træt så er det sidste i ca. hele verden jeg har brug for at forholde mig til andre mennesker.
det ved jeg godt at ekstroverte aldrig kommer til at forstå, fordi de jo netop får energi af at være sammen med andre.
Men at de har så travlt med at få ondt i måsen over at jeg ikke har det på samme måde, det undrer mig altså.
Undskyld mig men - den der med at man er introvert er bare virkelig en dårlig undskyldning. Jeg er selv introvert og har et job, der kræver at jeg ugen igennem er meget udadvendt og på. Det kan jeg sagtens, men det betyder også, at jeg er ret drænet når jeg når fredag eftermiddag. Af samme grund laver jeg få sociale aftaler med mine venner i weekenderne (og det samme gælder hverdagsaftener). Men det sker jo, at man trods alt gerne vil se sine venner og være lidt social og derfor sker det også, at jeg f.eks. siger ja til en invitation. Og indrømmet når jeg går og gør mig klar, så orker jeg det overhovedet ikke, men jeg tager altid afsted alligevel, og hver gang ender det jo med at bliver rigtig sjovt og hyggeligt alligevel.
Havde jeg ladet min introverte side vinde, så havde jeg meldt afbud, men det gør jeg ikke. Jeg mander mig op og kommer afsted, for har jeg takket ja til en invitation, så melder jeg ikke bare fra igen, det synes jeg simpelthen er SÅ dårlig stil.
I øvrigt, hvad hvis man har inviteret gæster og så pludselig har sådan en dårlig dag, at man ikke lige orker det? Skriver man så bare til sine gæster, at der sgu ikke lige er noget arrangement alligevel...?