Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Oveditlevsen
Indlæg: 668
Tilmeldt: 18. jun 2016, 20:26
Kort karma: 20
Likede indlæg: 580

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Oveditlevsen » 19. sep 2016, 05:34

fisken80 skrev:Undskyld mig men - den der med at man er introvert er bare virkelig en dårlig undskyldning. Jeg er selv introvert og har et job, der kræver at jeg ugen igennem er meget udadvendt og på. Det kan jeg sagtens, men det betyder også, at jeg er ret drænet når jeg når fredag eftermiddag. Af samme grund laver jeg få sociale aftaler med mine venner i weekenderne (og det samme gælder hverdagsaftener). Men det sker jo, at man trods alt gerne vil se sine venner og være lidt social og derfor sker det også, at jeg f.eks. siger ja til en invitation. Og indrømmet når jeg går og gør mig klar, så orker jeg det overhovedet ikke, men jeg tager altid afsted alligevel, og hver gang ender det jo med at bliver rigtig sjovt og hyggeligt alligevel.

Havde jeg ladet min introverte side vinde, så havde jeg meldt afbud, men det gør jeg ikke. Jeg mander mig op og kommer afsted, for har jeg takket ja til en invitation, så melder jeg ikke bare fra igen, det synes jeg simpelthen er SÅ dårlig stil.

I øvrigt, hvad hvis man har inviteret gæster og så pludselig har sådan en dårlig dag, at man ikke lige orker det? Skriver man så bare til sine gæster, at der sgu ikke lige er noget arrangement alligevel...?

Det kan vel være anderledes for andre der er introverte end dig?!
2
fisken80
Indlæg: 22074
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52050

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf fisken80 » 19. sep 2016, 07:41

Oveditlevsen skrev:
fisken80 skrev:Undskyld mig men - den der med at man er introvert er bare virkelig en dårlig undskyldning. Jeg er selv introvert og har et job, der kræver at jeg ugen igennem er meget udadvendt og på. Det kan jeg sagtens, men det betyder også, at jeg er ret drænet når jeg når fredag eftermiddag. Af samme grund laver jeg få sociale aftaler med mine venner i weekenderne (og det samme gælder hverdagsaftener). Men det sker jo, at man trods alt gerne vil se sine venner og være lidt social og derfor sker det også, at jeg f.eks. siger ja til en invitation. Og indrømmet når jeg går og gør mig klar, så orker jeg det overhovedet ikke, men jeg tager altid afsted alligevel, og hver gang ender det jo med at bliver rigtig sjovt og hyggeligt alligevel.

Havde jeg ladet min introverte side vinde, så havde jeg meldt afbud, men det gør jeg ikke. Jeg mander mig op og kommer afsted, for har jeg takket ja til en invitation, så melder jeg ikke bare fra igen, det synes jeg simpelthen er SÅ dårlig stil.

I øvrigt, hvad hvis man har inviteret gæster og så pludselig har sådan en dårlig dag, at man ikke lige orker det? Skriver man så bare til sine gæster, at der sgu ikke lige er noget arrangement alligevel...?


Det kan vel være anderledes for andre der er introverte end dig?!


Næ, introvert er et udtryk, der dækker over noget ret bestemt. Det er ikke nogen sygdom, selvom man af og til kan få det indtryk...

Det er blevet sådan ret normalt at bruge introvert som undskyldning for snart sagt alt, og det synes jeg oprigtigt talt er noget fis.

Hvis man vitterligt ER ramt af alvorlig stress eller anden psykisk sygdom (som jeg f.eks. fornemmer Novella er) så er sagen ganske anderledes.
2
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Oveditlevsen
Indlæg: 668
Tilmeldt: 18. jun 2016, 20:26
Kort karma: 20
Likede indlæg: 580

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Oveditlevsen » 19. sep 2016, 07:50

fisken80 skrev:
Næ, introvert er et udtryk, der dækker over noget ret bestemt. Det er ikke nogen sygdom, selvom man af og til kan få det indtryk...

Det er blevet sådan ret normalt at bruge introvert som undskyldning for snart sagt alt, og det synes jeg oprigtigt talt er noget fis.

Hvis man vitterligt ER ramt af alvorlig stress eller anden psykisk sygdom (som jeg f.eks. fornemmer Novella er) så er sagen ganske anderledes.


Jeg har ikke sagt det er en sygdom, men man må også anerkende at introverte har et behov for alenetid for at komme oven på igen efter fx en periode i "højt" gear. Det er ikke noget fis, så det bør være en selvfølgelig at de respekteres og ikke afvises som det pure opspind. Du bør også have i mente at det at være introvert/ekstrovert ikke er en enten/eller ting, det handler jo også om hvor i høj grad man er introvert/ekstrovert så bare fordi du kan tage dig sammen, betyder det ikke at det er en mulighed for andre.
1
fisken80
Indlæg: 22074
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52050

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf fisken80 » 19. sep 2016, 08:31

Oveditlevsen skrev:
fisken80 skrev:
Næ, introvert er et udtryk, der dækker over noget ret bestemt. Det er ikke nogen sygdom, selvom man af og til kan få det indtryk...

Det er blevet sådan ret normalt at bruge introvert som undskyldning for snart sagt alt, og det synes jeg oprigtigt talt er noget fis.

Hvis man vitterligt ER ramt af alvorlig stress eller anden psykisk sygdom (som jeg f.eks. fornemmer Novella er) så er sagen ganske anderledes.


Jeg har ikke sagt det er en sygdom, men man må også anerkende at introverte har et behov for alenetid for at komme oven på igen efter fx en periode i "højt" gear. Det er ikke noget fis, så det bør være en selvfølgelig at de respekteres og ikke afvises som det pure opspind. Du bør også have i mente at det at være introvert/ekstrovert ikke er en enten/eller ting, det handler jo også om hvor i høj grad man er introvert/ekstrovert så bare fordi du kan tage dig sammen, betyder det ikke at det er en mulighed for andre.


Ja, og så må man som åbenbart kraftigt introvert lade være med at lave faste aftaler. Sorry, men der står faktisk en person i den anden ende, den man lavede aftalen med, som bliver frustreret over at blive brændt af. Og det kan man simpelthen ikke være bekendt, introvert eller ej.
4
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Animi » 19. sep 2016, 08:42

fisken80 skrev:
Ja, og så må man som åbenbart kraftigt introvert lade være med at lave faste aftaler. Sorry, men der står faktisk en person i den anden ende, den man lavede aftalen med, som bliver frustreret over at blive brændt af. Og det kan man simpelthen ikke være bekendt, introvert eller ej.


Det er jo ikke sikkert. Det er derfor det handler om at kende sine venner og kommunikere med dem.
Så længe det ikke skete tit og det var i god tid ville jeg ikke blive frustreret eller sur hvis en veninde ringede og fortalte at hun ikke kunne overskue vores aftale.
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Buller
Indlæg: 1176
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1800

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Buller » 19. sep 2016, 08:42

Dikus skrev:
fisken80 skrev:
Oveditlevsen skrev:
fisken80 skrev:
Næ, introvert er et udtryk, der dækker over noget ret bestemt. Det er ikke nogen sygdom, selvom man af og til kan få det indtryk...

Det er blevet sådan ret normalt at bruge introvert som undskyldning for snart sagt alt, og det synes jeg oprigtigt talt er noget fis.

Hvis man vitterligt ER ramt af alvorlig stress eller anden psykisk sygdom (som jeg f.eks. fornemmer Novella er) så er sagen ganske anderledes.


Jeg har ikke sagt det er en sygdom, men man må også anerkende at introverte har et behov for alenetid for at komme oven på igen efter fx en periode i "højt" gear. Det er ikke noget fis, så det bør være en selvfølgelig at de respekteres og ikke afvises som det pure opspind. Du bør også have i mente at det at være introvert/ekstrovert ikke er en enten/eller ting, det handler jo også om hvor i høj grad man er introvert/ekstrovert så bare fordi du kan tage dig sammen, betyder det ikke at det er en mulighed for andre.


Ja, og så må man som åbenbart kraftigt introvert lade være med at lave faste aftaler. Sorry, men der står faktisk en person i den anden ende, den man lavede aftalen med, som bliver frustreret over at blive brændt af. Og det kan man simpelthen ikke være bekendt, introvert eller ej.


I den anden ende kan der stå en, der også er introvert... eller barr travl... der har kastet rundt med sin kalender eller opsparede energi til det ene møde...


selvfølgelig kan der det... Så er det jo op til venskabet hvem der vurderer at de er vigtigst. Dem der vil underholdes eller dem der er flade og trænger til at få ny energi.

Jeg mener ikke at min underholdning er vigtigst, jeg kan trods alt bare lave noget andet, plus at jeg mener at det er min måde at være en god ven på, at jeg OGSÅ giver plads til at den anden kan få lov til at komme ovenpå, ikke at jeg bare tromler igennem med mine behov for underholdning.

Men sådan er vi så forskellige, jeg har heldigvis fået sorteret dem fra der mente at de var i deres ret til at sætte et citronfjæs op over at jeg havde en dårlig dag. For ja, det skal da nok give mig totalt meget mere overskud at blive bebrejdet det, sådan virker bebrejdelser nemlig, de giver overskud og lyst. Top nice venskab der.
2
Brugeravatar
Stars
Indlæg: 4848
Tilmeldt: 15. aug 2015, 06:11
Kort karma: 188
Likede indlæg: 6416

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Stars » 19. sep 2016, 08:44

Oveditlevsen skrev:
fisken80 skrev:
Næ, introvert er et udtryk, der dækker over noget ret bestemt. Det er ikke nogen sygdom, selvom man af og til kan få det indtryk...

Det er blevet sådan ret normalt at bruge introvert som undskyldning for snart sagt alt, og det synes jeg oprigtigt talt er noget fis.

Hvis man vitterligt ER ramt af alvorlig stress eller anden psykisk sygdom (som jeg f.eks. fornemmer Novella er) så er sagen ganske anderledes.


Jeg har ikke sagt det er en sygdom, men man må også anerkende at introverte har et behov for alenetid for at komme oven på igen efter fx en periode i "højt" gear. Det er ikke noget fis, så det bør være en selvfølgelig at de respekteres og ikke afvises som det pure opspind. Du bør også have i mente at det at være introvert/ekstrovert ikke er en enten/eller ting, det handler jo også om hvor i høj grad man er introvert/ekstrovert så bare fordi du kan tage dig sammen, betyder det ikke at det er en mulighed for andre.


Det kommer vel også an på aftalen?
Jeg er temmelig sikker på, min ældste datter er introvert.
Jeg tænker, at hvis hun har en underskudsdag, kan hun godt samle sig sammen til at være sammen med bedstevennen og have en hyggelig dag, men ikke grandonkels 70 års fødselsdag, hvor hun skal forholde sig til et bordfuld mennesker, hun ikke kender.
0
"Vi har .. truffet den beslutning, at vi ikke tager børnene til Danmark, fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen og har kæmpet for Islamisk Stat, og dermed har de truffet et valg på deres børns vegne."

Børnenes statsminister?
Buller
Indlæg: 1176
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1800

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Buller » 19. sep 2016, 08:47

fisken80 skrev:
Oveditlevsen skrev:
Ja, og så må man som åbenbart kraftigt introvert lade være med at lave faste aftaler. Sorry, men der står faktisk en person i den anden ende, den man lavede aftalen med, som bliver frustreret over at blive brændt af. Og det kan man simpelthen ikke være bekendt, introvert eller ej.


HAHA, hvor lyder det dejligt dramatisk. Det er simpelthen en slags semi-date night at ses med sine venner?

Man aflyser ikke bare, man brænder af, how truly Hollywood. For naturligvis sker det med fuld dramatik 5 minutter før, eller som du antyder, man bliver bare væk, og den anden der har svedt i frikadellerne hele dagen må nu spise dem alene.

Her der skriver vi bare, "jeg er altså helt flad/kan ikke overskue at være social/jeg er i virkelig skidt humør, er der mulighed for at vi kan finde en anden dag at gøre x,y,z?"

og eftersom jorden næppe går under, så er der som regel flere dage at vælge imellem at rykke en aftale til.
1
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46095

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf LadyFox » 19. sep 2016, 08:58

Jeg tror ikke jeg har et eneste venskab hvor det ikke på et eller andet tidspunkt er blevet aflyst fordi "baby har skreget hele natten, jeg vil bare sove/mig og kæreste er uvenner vi bliver nødt til at fixe det her/jeg har så travlt på arbejdet for tiden/mit liv sux, jeg magter ikke mere lige nu/osv".. Jeg har aldrig oplevet at hverken jeg selv eller mine venner har stået helt frustreret og brændt af i den anden ende. Folk er forskellige, det betyder ikke nødvendigvis alverden for den i den anden ende.

Vi er faktisk en hel del der har det godt med venskaber hvor der er plads til at melde fra fordi at det føles som det rigtige.

Og altså, hvis jeg er helt flad og ødelagt så bliver det faktisk ikke skide hyggeligt at hænge ud med min bedste veninde. Det er sjældent jeg har det sådan, og endnu sjældnere det sket mens jeg har en aftale. Men det sker, og der giver det bedst mening jeg bare er for mig selv med mit pilrådne humør.
7
...
Akehurst2
Indlæg: 14144
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 1259
Likede indlæg: 40586

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Akehurst2 » 19. sep 2016, 09:03

Corvida skrev: Jeg synes stadig, at det er lidt skørt, at voksne mennesker ikke kan styre deres skuffelse over en aflysning, så længe det sker sjældent og i god tid, og jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor man vil insistere på samvær med en, som hellere var fri den dag, men sådan er vi jo forskellige og fred med det :)


Det er vel ikke mere skørt at blive ked af aflysninger end det er skørt ikke bare at tage sig sammen og holde sine aftaler?

Altså, dine følelser af stress og din manglende planlægning skal respekteres, men andres skuffelse over aflysninger er skøre?
1
fisken80
Indlæg: 22074
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52050

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf fisken80 » 19. sep 2016, 09:07

Buller skrev:
fisken80 skrev:
Oveditlevsen skrev:
Ja, og så må man som åbenbart kraftigt introvert lade være med at lave faste aftaler. Sorry, men der står faktisk en person i den anden ende, den man lavede aftalen med, som bliver frustreret over at blive brændt af. Og det kan man simpelthen ikke være bekendt, introvert eller ej.


HAHA, hvor lyder det dejligt dramatisk. Det er simpelthen en slags semi-date night at ses med sine venner?

Man aflyser ikke bare, man brænder af, how truly Hollywood. For naturligvis sker det med fuld dramatik 5 minutter før, eller som du antyder, man bliver bare væk, og den anden der har svedt i frikadellerne hele dagen må nu spise dem alene.

Her der skriver vi bare, "jeg er altså helt flad/kan ikke overskue at være social/jeg er i virkelig skidt humør, er der mulighed for at vi kan finde en anden dag at gøre x,y,z?"

og eftersom jorden næppe går under, så er der som regel flere dage at vælge imellem at rykke en aftale til.


Og det ville få mig til at føle, at jeg blev brændt af. Hvis man véd, at man ofte ikke har kræfterne til at overholde en aftale, så synes jeg ærlig talt, at man skylder ikke at lave de aftaler. Det andet er skide dårlig stil, medmindre man vitterligt ER syg. Og nej, at være introvert er ikke en sygdom, jeg synes mere det lyder som om det er en skide dårlig undskyldning for at være pissehamrende egoistisk.
4
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Brugeravatar
Evapeva
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 20. aug 2015, 10:45
Kort karma: 223
Likede indlæg: 2166

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Evapeva » 19. sep 2016, 09:37

Corvida skrev:Jeg synes stadig, at det er lidt skørt, at voksne mennesker ikke kan styre deres skuffelse over en aflysning, så længe det sker sjældent og i god tid, og jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor man vil insistere på samvær med en, som hellere var fri den dag, men sådan er vi jo forskellige og fred med det :)


Det her kan jeg sagtens følge dig i. Når det sker sjældent og i god tid. Hvordan kan du mon i venindens kærestes øjne gøre det bedre så, end at aflyse helt forlods, altså mens I sidder og siger "Det kunne være hyggeligt med en spilleaften om tre måneder... Nå nej, jeg kan måske ikke komme"?! :stoned:

Han lyder faktisk helt særligt pernitten, ham duden.
0
Kom lad os gå. Kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed.

Et fyrtårn af fornuft i et hav af vrøvl. :engel:
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Animi » 19. sep 2016, 09:40

Dikus skrev:Tjohhh. Men for mig er det ikke sikkert man bare lige finder en anden dag. Og helt ærligt. Hvor gode venner er man, hvis kaffe/en bid mad i hinandens selskab IKKE er hyggeligt og trygt?

Jeg ville ærligt talt tænke, at jeg var mere en bekendt end en ven, hvis en dårlig dag var nok til at aflyse.


Altså, jeg har en gang i mellem dage hvor jeg ikke engang har lyst til at være sammen med min familie. Min familie, som er dem jeg elsker mere end noget andet i verdenen.
Der er bare nogen dage for mig, hvor det eneste jeg kan overskue er at ligge derhjemme i sofaen og lave ingenting.
Og at mine venner kan acceptere og rumme den enkelt gang eller to det er sket at jeg har aflyst pga det, og at jeg kan rumme det samme overfor dem, viser egentlig bare i mine øjne, hvor gode venner vi er.
5
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Animi » 19. sep 2016, 09:51

Dikus skrev:
Animi skrev:
Dikus skrev:Tjohhh. Men for mig er det ikke sikkert man bare lige finder en anden dag. Og helt ærligt. Hvor gode venner er man, hvis kaffe/en bid mad i hinandens selskab IKKE er hyggeligt og trygt?

Jeg ville ærligt talt tænke, at jeg var mere en bekendt end en ven, hvis en dårlig dag var nok til at aflyse.


Altså, jeg har en gang i mellem dage hvor jeg ikke engang har lyst til at være sammen med min familie. Min familie, som er dem jeg elsker mere end noget andet i verdenen.
Der er bare nogen dage for mig, hvor det eneste jeg kan overskue er at ligge derhjemme i sofaen og lave ingenting.
Og at mine venner kan acceptere og rumme den enkelt gang eller to det er sket at jeg har aflyst pga det, og at jeg kan rumme det samme overfor dem, viser egentlig bare i mine øjne, hvor gode venner vi er.


Men er man så dårlig, så er det jo sygdom. Sker det for tit, af den behandlingskrævende slags.


Ej, det er det altså ikke nødvendigvis. At jeg måske 1-2 gange om året bare har brug for at være mig selv og lade op og ikke kan overskue at se nogen gør altså ikke at jeg er syg. Det kan altså også bare være fordi man har haft virkelige dårlige dage.
8
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 24611
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 3193
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 36731

Re: Dine forventninger til aftaler og aflysninger

Indlægaf Daine » 19. sep 2016, 09:55

Dikus skrev:
Animi skrev:
Dikus skrev:Tjohhh. Men for mig er det ikke sikkert man bare lige finder en anden dag. Og helt ærligt. Hvor gode venner er man, hvis kaffe/en bid mad i hinandens selskab IKKE er hyggeligt og trygt?

Jeg ville ærligt talt tænke, at jeg var mere en bekendt end en ven, hvis en dårlig dag var nok til at aflyse.


Altså, jeg har en gang i mellem dage hvor jeg ikke engang har lyst til at være sammen med min familie. Min familie, som er dem jeg elsker mere end noget andet i verdenen.
Der er bare nogen dage for mig, hvor det eneste jeg kan overskue er at ligge derhjemme i sofaen og lave ingenting.
Og at mine venner kan acceptere og rumme den enkelt gang eller to det er sket at jeg har aflyst pga det, og at jeg kan rumme det samme overfor dem, viser egentlig bare i mine øjne, hvor gode venner vi er.


Men er man så dårlig, så er det jo sygdom. Sker det for tit, af den behandlingskrævende slags.

Det er jeg nu ikke enig i. Jeg har et butiksjob hvor jeg konstant er sammen med kunder eller kollegaer og er på hele tiden, og jeg bliver på den måde 'fyldt op' med menneskekontakt hver dag. Jeg kan derfor sagtens have en søndag (eller endda længere perioder, når jeg har fri) hvor jeg bare ligger på sofaen og ser tv-serier. Jeg er ikke syg og det er ikke behandlingskrævende udover det jeg selv gør, det er bare sådan jeg har det. Ikke alt er en sygdom og ikke alt er behandlingskrævende. Nogen gange skal man bare acceptere, at man har det sådan og så planlægge sin hverdag efter det. Det behøver ikke være hverken svært eller noget der skal snakkes om til højre og venstre.
6
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland

Jo mere viden man tilegner sig, des mere ved man, at der er ting man ikke ved. Ting man før ikke anede at man ikke vidste, ved man nu, at man ikke ved.

Tilbage til "Livets forhold"