Terminstråd - alle er velkomne :)

[godtnavn]

Jeg vejer mig hver anden uge, så skal vejes lørdag når jeg er 16+0. Må indrømme jeg er lidt bekymret for vægten denne gang, synes virkelig min mave er vokset (nok mest oppustet men det gør ikke ondt så er ikke sikker) den sidste uge, og jeg føler mig meget større, meget af mit tøj sidder ikke nær så pænt mere. Håber virkelig ikke vægten er steget for meget.

Håber virkelig at holde mig helt fra vægtøgning før uge 20, dvs. at jeg kun tager det på jeg tabte mig i starten af graviditeten. Især fordi jeg så håber at slippe for belærende ord om min vægt fra jordemoderen hvis jeg kan komme første gang hvor jeg er over halvvejs og have samme vægt som før jeg blev gravid.

Men nu må jeg se vægten lørdag, er første gang hvor jeg virkelig føler den er steget mere end 100 g.

[Lulu]

^ helt ærligt ikke,
Så ville jeg skide på hvad den vægt siger.

I sidste graviditet levede jeg virkelig usundt (kage og slik i lange baner) 2mdr før termin vejede jeg mig sidste gang for jeg magtede ikke ar se vægten gå længere op der havde jeg tager 20kg på.
Denne gang har jeg levet rimelig sundt og begrænset indtag af søde sager. Alligevel havde jeg taget 20kg på her to mor før termin da lægen vejede mig.

Jeg tager bare meget på af at være gravid. Efter første graviditet havde jeg smidt samtlige kilo 8 mdr efter fødsel uden at gøre noget for det, så ren amning og gå ture med barnevogn. Satser på det samme sker denne gang. Og hvis ikke, er der jo intet til hinder for at jeg får sat ordentligt ind med motion og kost hvis der ikke sker noget.
Så jeg ville under ingen omstændigheder bekymre mig. Og slet ikke hvis du spiser fornuftigt (størstedelen af tiden man må også godt have dage hvor man spiser lige det man craver) og bevæger dig lidt også.

[Bøtte]

Var det ikke i dag, du skulle scannes, godtnavn?

Min jm har intet sagt om vægt eller vægtøgning. Jeg snakkede med hende om det sidst, og der sagde hun, at medmindre den gravide havde et ønske om det, eller de frygtede SF, så gad hun ikke snakke vægt. Der var alligevel stort set ingen kvinder, der brød sig om at tage på.

[Bøtte]

Jeg har været ved jm i dag. Og lillesøster er overhovedet ikke nede i bækkenet som jeg ellers troede en overgang. Pt ligger hun med hovedet på den ene lunge.
Hun skød hun hende til 1800 g. Så hun ligger lige en anelse over gennemsnittet, præcis som S. Hvilket et fint, hvis hun også kommer for tidligt.

Vi snakkede lidt om fødested, amning og influenzavacvination, og jeg fik hende til at notere at jeg ikke vil tilbydes suttebrikker, så hellere flaske.

Det var et kort besøg, og handlede lidt om at det var den studerendes første konsultation selv.

[godtnavn]

Jeg er overvægtig til start og derfor bliver der fokuseret på vægt af jordemoderen, eller det går jeg udfra i hvert fald var der kun to dage jeg kunne få tider fordi jeg skulle tilknyttes en jordemoder i en afdeling for overvægtige gravide. Og netop fordi jeg er overvægtig vil jeg helst ikke tage for meget på, slet ikke når det skulle øge risikoen for at ende med kejsersnit og det er noget jeg frygter meget. Var jeg normalvægtig fra start ville jeg ikke tænke så meget over det

Og bøtte, først i morgen, og jeg glæææææder mig! Men bliver nok bange 5 minutter før jeg skal ind, men lige nu glæder jeg mig bare

[achillaxedprune]

Bøtte - det lyder da ubehageligt med hovedet på din ene lunge! Hvordan føles det lige?

[Bøtte]

Bøtte - det lyder da ubehageligt med hovedet på din ene lunge! Hvordan føles det lige?

Som om jeg ikke kan få luft
Ej, jeg ved ikke om hun ligger direkte på den (det gør hun jo nok ikke), men det føles sådan. Det er især ubehageligt at sidde lidt (eller neget) tilbagelænet.

[Bøtte]

Jeg er overvægtig til start og derfor bliver der fokuseret på vægt af jordemoderen, eller det går jeg udfra i hvert fald var der kun to dage jeg kunne få tider fordi jeg skulle tilknyttes en jordemoder i en afdeling for overvægtige gravide. Og netop fordi jeg er overvægtig vil jeg helst ikke tage for meget på, slet ikke når det skulle øge risikoen for at ende med kejsersnit og det er noget jeg frygter meget. Var jeg normalvægtig fra start ville jeg ikke tænke så meget over det

Og bøtte, først i morgen, og jeg glæææææder mig! Men bliver nok bange 5 minutter før jeg skal ind, men lige nu glæder jeg mig bare

Jeg startede altså også ud som overvægtig, uden noget særligt fokus på det.

Man bliver nok altid nervøs inden scanning, især når man ikke mærker liv endnu.

[achillaxedprune]

Bøtte - det lyder da ubehageligt med hovedet på din ene lunge! Hvordan føles det lige?

Som om jeg ikke kan få luft
Ej, jeg ved ikke om hun ligger direkte på den (det gør hun jo nok ikke), men det føles sådan. Det er især ubehageligt at sidde lidt (eller neget) tilbagelænet.

Puh, hvor ubehageligt! Kan du ikke nøfle hende lidt og se om hun ikke rykker sig... Jeg har da skubbet lidt til Klint, hvis han har ligget helt skidt. Selvom det ikke hjælper lige nu... Han har rykket sig lidt og ligger nu ovenpå mit skamben - skulle være meget normalt, men gør jeg kan have sådan en trykkende følelse dernede. Føles meget specielt. Men hellere dét end et babyhoved på lungen... Gisp!

[Kolderudolf]

Godtnavn: Jeg bliver også altid mega nervøs. Især lige når de sætter scanneren på. De burde altid bare råbe "Hurra, hjertet slår" eller sådan noget Så er man ude over det.

Da jeg skulle scannes sidst, sagde jordemoderen "Nå, det var da ærgeligt", da hun begyndte at scanne tvilling nr. 2 og jeg lå og stirrede på hende og tænkte, hvad det nu betød.. Jeg fandt aldrig ud af, hvad der var ærgeligt, men jeg nåede da, at ligge og blive bekymret

Jeg håber for dig, at du ikke har taget på. Min vægt har nu sneet sig op på +12 kg og jeg prøver i hærdigt ikke at panikke over det. Jeg ved det hele ikke er babyer, da jeg slet ikke har levet så sundt, som jeg plejer og slet ikke træner i samme omfang. Men jeg prøver at rumme det og tænker tilbage på sidst, hvor kiloene røg relativt hurtigt og relativ nemt.

[godtnavn]

Jeg er overvægtig til start og derfor bliver der fokuseret på vægt af jordemoderen, eller det går jeg udfra i hvert fald var der kun to dage jeg kunne få tider fordi jeg skulle tilknyttes en jordemoder i en afdeling for overvægtige gravide. Og netop fordi jeg er overvægtig vil jeg helst ikke tage for meget på, slet ikke når det skulle øge risikoen for at ende med kejsersnit og det er noget jeg frygter meget. Var jeg normalvægtig fra start ville jeg ikke tænke så meget over det

Og bøtte, først i morgen, og jeg glæææææder mig! Men bliver nok bange 5 minutter før jeg skal ind, men lige nu glæder jeg mig bare

Jeg startede altså også ud som overvægtig, uden noget særligt fokus på det.

Man bliver nok altid nervøs inden scanning, især når man ikke mærker liv endnu.

Var overbevist om der ville være i hvert fald lidt fokus på det når nu jeg har fået en special jordemoder. Men måske er det bare jordemødre der har særlig øvelse i at mærke livmoderen osv. selvom der er lidt mere fedt i mellem maveskindet og det de mærker på? Uanset vil jeg helst ikke tage for meget på, vil gerne holde mig på 5-10 kg som er det anbefalede, og gerne tættere på 5 end 10, især nu hvor de første par kg jeg tager på ikke "tæller" fordi de jo kun får mig op på min startvægt.

Jeg tror det sidder ret meget i mig fra sidst hvor vi så en baby sprælle rundt og af uforklarlige årsager var den død 5 uger efter da jeg blev scannet igen. Så bare fordi jeg har set en levende baby så tror jeg ikke helt på den stadig er levende. Tror dog jeg mærkede noget i går, men er ikke helt sikker, forhåbentlig kan jeg mærke mere om ganske snart, læste at uge 18-22 var normalt for førstegangsgravide, og det er jo lige om lidt!

[godtnavn]

Godtnavn: Jeg bliver også altid mega nervøs. Især lige når de sætter scanneren på. De burde altid bare råbe "Hurra, hjertet slår" eller sådan noget Så er man ude over det.

Da jeg skulle scannes sidst, sagde jordemoderen "Nå, det var da ærgeligt", da hun begyndte at scanne tvilling nr. 2 og jeg lå og stirrede på hende og tænkte, hvad det nu betød.. Jeg fandt aldrig ud af, hvad der var ærgeligt, men jeg nåede da, at ligge og blive bekymret

Jeg håber for dig, at du ikke har taget på. Min vægt har nu sneet sig op på +12 kg og jeg prøver i hærdigt ikke at panikke over det. Jeg ved det hele ikke er babyer, da jeg slet ikke har levet så sundt, som jeg plejer og slet ikke træner i samme omfang. Men jeg prøver at rumme det og tænker tilbage på sidst, hvor kiloene røg relativt hurtigt og relativ nemt.

Da min læge sendte mig på hospitalet med stærke smerter i den her graviditet blev vi scannet samme sted som vi sidst hørte barnet var dødt. Der vender skærmen væk så vi kunne ikke kigge med mens der blev scannet, og både lægen og sygeplejersken stod meget længe helt stille og kiggede på skærmen mens sygeplejersken så meget bekymret og alvorlig ud. Da jeg begyndte at stortude drejede lægen skærmen og viste at alt var godt, de havde set alvorlige ud fordi de ikke kunne finde hvor smerterne kom fra. Det burde seriøst være ulovligt ikke at råbe "hjertet slår" lige når de ser det når de scanner en gravid.

Men mærkeligt der var noget ærgeligt? Måske havde hun håbet på enæggede og så de var hvert deres køn. Ej jeg ved det ikke, men det var da en mærkelig kommentar uden uddybning uanset hvad den handlede om.

Hvis jeg ventede tvillinger ville jeg være glad bare min vægt ikke blev fordoblet Jeg har heller ikke levet så sundt som jeg burde, slet ikke i starten, mest fordi jeg har haft så meget kvalme og madlede, og så tænker jeg det er bedre at spise et par kartofler end slet ikke at få spist noget. Det er dog blevet lidt bedre, har dog lige tilbagefald de sidste par dage, men generelt går det bedre

[Kolderudolf]

Ja, nemlig. Jeg har faktisk på et tidspunkt sagt til dem, at de gerne måtte sige med det samme, at alt var ok. Til sidste scanning tror jeg bare, at det var fordi den lå lidt forkert i forhold til målingerne.

Jeg havde også en lidt sløj oplevelse, da jeg blev scannet med min datter til misdannelsesscanningen.

Det var en speciallæge, der skulle scanne mig, fordi jeg havde en søster, der døde et par uger efter fødslen pga. nogen ting i mellemgulvet. Desuden blev min bror hjerneskadet pga. fødselskomplikationer, så det er ikke ligefrem de bedste fødselshistorier i den nærmeste familier. Heldigvis er det jo rigtig mange år siden, så det var nok ikke sket i dag, men de holdt lidt bedre øje.

Under scanningen byttede de to personer pludselig plads, der deltog i scanningen. De talte en masse latinske betegnelser og pludselig var hele rummet følt med diverse jordemødre og sygeplejersker, hvor lægen, der scannede mig sagde ting som "Ja, kontakt fødegangen med det samme" "vi må indlægge med det samme" osv. Så jeg nåede at blive temmelig bekymret. Det viste sig så, at de slet ikke talte om mig, men en anden patient. De kørte bare lidt multitasking mens de scannede mig. Temmelig nederen. Kommunikation længe leve

[Bøtte]

Bøtte - det lyder da ubehageligt med hovedet på din ene lunge! Hvordan føles det lige?

Som om jeg ikke kan få luft
Ej, jeg ved ikke om hun ligger direkte på den (det gør hun jo nok ikke), men det føles sådan. Det er især ubehageligt at sidde lidt (eller neget) tilbagelænet.

Puh, hvor ubehageligt! Kan du ikke nøfle hende lidt og se om hun ikke rykker sig... Jeg har da skubbet lidt til Klint, hvis han har ligget helt skidt. Selvom det ikke hjælper lige nu... Han har rykket sig lidt og ligger nu ovenpå mit skamben - skulle være meget normalt, men gør jeg kan have sådan en trykkende følelse dernede. Føles meget specielt. Men hellere dét end et babyhoved på lungen... Gisp!

Det er hun rimelig ligeglad med
Heldigvis møfler hun stadig meget rundt derinde og her til morgen vendte/flyttede hun sig væk igen. Det er heller ikke så rart, når hun vender sig, men det er trods alt hurtigt ovre igen. Men maven ser vild ud mens det står på.

Baby i bækkenet er altså heller ikke den fedeste følelse, kan huske mit ben ind i mellem føltes meget mystisk fordi S lå og klemte på en nerve. Men når de først er dernede er de trods på rette vej

[Bøtte]

Scanningsdamer burde så meget tænke over der mimik.

Det i oplevede, Rudolf, er direkte upassende. Man diskuterer da ikke andre patienter foran en patient.

Med S nåede jeg også at tænke at hun måtte have downs, så alvorlig som scanningsdamen så ud (det viste sig så at hun bare var en sur kost )
Denne gang havde vi begge gange den sødeste dame, som startede med at sige 'hvis jeg ser lidt alvorlig ud nu, er det blot fordi jeg koncentrerer mig'. Det burde alle gøre.