Det lyder rigtig dejligt Nuser.
De der små øjeblikke betyder bare alt.
Jeg går til fransk torsdag aften. Min kæreste var lidt begyndt at frygte det, da det er det tidspunkt, Knud plejer at begynde på sit aftenbøvl og kun vil have mig, og de sidste to gange har han været utrøstelig meget af tiden. Men i dag gik det heldigvis så godt.
Han var lige faldet i søvn, da jeg kom hjem, men vågnede ret hurtigt pga. en bøvs. Og sådan har det været resten af aftenen; hver gang jeg endelig har vugget ham i søvn igen, så er han vågnet fem minutter efter, fordi han skulle bøvse eller gylpe. Det er altså op ad bakke.
Jeg ved godt, jeg skal være taknemmelig over at han ikke skriger (og det er jeg virkelig også), men det er godt nok også udmattende med en, der kegler rundt på mig i så mange timer. Når han ikke er på mig, så græder han.
Nu er det egentlig ved at være spisetid igen, og nu er han faldet så dybt i søvn, at vi nærmest kan kaste rundt med ham. Suk.