Statusopdateringer

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 16224
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 1068
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 32426

Re: Statusopdateringer

Indlægaf icelady » 24. sep 2016, 07:19

Billede





:D
6
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Buller
Indlæg: 1176
Tilmeldt: 16. jan 2016, 09:14
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1800

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Buller » 24. sep 2016, 08:06

de ER altså også bare gode de IKEA blyanter :D
1
Brugeravatar
computermus
Indlæg: 1786
Tilmeldt: 25. aug 2015, 18:32
Kort karma: 127
Geografisk sted: Skørping,Nordjylland
Likede indlæg: 2277

Re: Statusopdateringer

Indlægaf computermus » 24. sep 2016, 08:24

icelady skrev:
Hvordan kunne du gøre det?

Som killing underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.

Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture i snor og kørte i bil, det elskede jeg og holdt ind for at spise is (jeg fik kun en lille klat is, fordi "is er ikke godt for katte", sagde du), og jeg tog lange lure i solen i vinduet, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket.

Ham, som nu er din mand, er ikke et "kattemenneske" - alligevel bød jeg ham velkommen i vores hjem, prøvede at vise ham hengivenhed og hørte efter hvad han sagde. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men du og ham var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller i kattegården. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".

Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde kat - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din kat" til "bare en kat", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig.

Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende kat, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min kat!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende.
Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?"

De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader.

De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.

I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm . eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrerer med glade kattekillinger, der - uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.

Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det.
Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden. Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit kattesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.
Slut



Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler. Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.

Af Jim Willis

Hvordan kunne du gøre det.?






Undskyld mig, mens jeg går hen i hjørnet og kaster op!.


Sig mig lige en gang, taler vi om hund eller kat? :gruble:
Ikke en af de dejlige katte, som vi havde mens jeg boede hjemme, har nogensinde tygget i sko.
2
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Statusopdateringer

Indlægaf kidkomb » 24. sep 2016, 08:51

Hold kæft, hvor er I irriterende.
Jeg begynder at tro at I troller mig :panik:
5
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
Guilded_Lily
Indlæg: 12655
Tilmeldt: 12. sep 2015, 09:41
Kort karma: 910
Likede indlæg: 12373

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Guilded_Lily » 24. sep 2016, 09:32

computermus skrev:Sig mig lige en gang, taler vi om hund eller kat? :gruble:
Ikke en af de dejlige katte, som vi havde mens jeg boede hjemme, har nogensinde tygget i sko.


Jeg blev også smækforvirret over det med puder og sko, snor, bilkørsel, først er det henvendt til kvinden, pludselig manden, og så det med dyrlægen. Hold. dog. kæft!

(Disclaimer: jeg ved godt, nogen går tur med deres kat i snor, men måden, det er skrevet på, lyder det mere som hundeaktiviteter. Ligesom adfærden på internatet. Ej.)
2
Brugeravatar
Aspargsen
Permanent bortvist
Indlæg: 2082
Tilmeldt: 14. aug 2015, 13:57
Kort karma: 53
Likede indlæg: 1375

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Aspargsen » 24. sep 2016, 14:31

LadyFox skrev::træt:
facebook.jpg

Jeg skal aldrig drikke igen, ville meget hellere være en Dansende Champagnedreng :gisp:
1
NON-TRIMMER! - fordi utrimmede indlæg bare er bedre :rock:
Brugeravatar
Aspargsen
Permanent bortvist
Indlæg: 2082
Tilmeldt: 14. aug 2015, 13:57
Kort karma: 53
Likede indlæg: 1375

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Aspargsen » 24. sep 2016, 14:35

computermus skrev:
icelady skrev:
Hvordan kunne du gøre det?

Som killing underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.

Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture i snor og kørte i bil, det elskede jeg og holdt ind for at spise is (jeg fik kun en lille klat is, fordi "is er ikke godt for katte", sagde du), og jeg tog lange lure i solen i vinduet, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket.

Ham, som nu er din mand, er ikke et "kattemenneske" - alligevel bød jeg ham velkommen i vores hjem, prøvede at vise ham hengivenhed og hørte efter hvad han sagde. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men du og ham var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller i kattegården. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".

Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde kat - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din kat" til "bare en kat", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig.

Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende kat, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min kat!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende.
Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?"

De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader.

De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.

I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm . eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrerer med glade kattekillinger, der - uvidende om deres egen skæbne - boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.

Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det.
Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden. Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit kattesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv - et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.
Slut



Note fra forfatteren: Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler. Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.

Af Jim Willis

Hvordan kunne du gøre det.?






Undskyld mig, mens jeg går hen i hjørnet og kaster op!.


Sig mig lige en gang, taler vi om hund eller kat? :gruble:
Ikke en af de dejlige katte, som vi havde mens jeg boede hjemme, har nogensinde tygget i sko.

Tror også mest det er hunde der æder sko og andre genstande
0
NON-TRIMMER! - fordi utrimmede indlæg bare er bedre :rock:
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19609
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46088

Re: Statusopdateringer

Indlægaf LadyFox » 24. sep 2016, 14:35

Aspargsen skrev:
LadyFox skrev::træt:
facebook.jpg

Jeg skal aldrig drikke igen, ville meget hellere være en Dansende Champagnedreng :gisp:

Jeg har nu selv altid gerne ville være en Forførende Frugtplukker, men skæbnen ville mig jo noget andet :mellow:
0
...
Brugeravatar
Skorstenen
Indlæg: 4851
Tilmeldt: 23. maj 2016, 15:58
Kort karma: 544
Likede indlæg: 8751

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Skorstenen » 24. sep 2016, 15:38

HVORFOR FÅR MAN DOG BØRN?

Det hele starter med 9 måneder, hvor ens kone langsomt forandrer sig fra en tynd lækker sild til en overvægtig hval. Langsomt begynder benene ikke at kunne klare overvægten og din elskedes krop bliver anset som beholder af diverse jordemødre, som stikker forskellige sager ind, hvor jeg ellers kørte en streng adgangskontrol.

Herefter en fødsel, der altid kommer upassende midt i en tv-serie man følger med i - hvor den kvinde du elsker vrider sig i smerte gennem et lille døgn, eller et stort. Folk i hvide kitler siger det ser fint ud, men du kan ved selvsyn bare bevæge dig derned hvor tingene sker, og se med dine egne øjne, at det IKKE ser fint ud. Det ligner en krigszone - og midt i nedslags-krateret efter et krydsermissil kommer pludselig en lille måne til syne, halvskaldet som sin far. Vupti en baby lægges i dine hænder - og så skal du gå i den lugt de næste 18 år.

Babyen er uhjælpelig som de der tamagotchi der krævede vores totale opmærksomhed gennem både 80érne og 90érne. Den nye baby spiser og skider og vræler. Den ødelægger alle former for samliv med sin insisterende “her er jeg” og “se mig” attitude. Sover i revnen, som jo stopper diverse udskejelser - som man i øvrigt heller ikke kan, da man falder om i koma, så snart barnet gør. Hvor man før sad med en kop kaffe i stearinlysskær og talte om samfund, religion, politik eller bøger der er læst, er de få minutters samtale nu primært omhandlende en rød plet på babyens skulder, som man lige skal holde øje med - og en del samtaler starter med “tror du egentlig det er normalt at…” hvorefter babyens gråd afbryder og man trøster, mens man googler netsundhedsplejersken, der måde vide om et myggestik er farligt i de første uger.

Der skal skiftes godt 2000 bleer. 2000 gange skal man fjerne de to snipper og åbne til en hørm der minder om indholdet fra containeren med småt brændbart efter en varm dag i solen. Og når man har vænnet sig til stanken, rykker man ind bevæbnet med vådservietter og forsøger at rense ud. Sjældent går hænderne fri for lort. Og ofte når man ikke at se babyens ansigt blive saligt, før en stråle pis rammer direkte op i ansigtet på dig. Som i en hardcore pornofilm fra RedTube må man bare smile af urinbadet, ryste det af sig og snuppe en vådserviet mere fra stakken. Når barnet når de godt 2 år skifter man til UP-AND-GO bleen, der dog kun betyder, at barnet kan tage den af og skide på gulvtæppet.

Ferie er der ingen af, da der skal være råd til bleer, den rigtige økologiske spelt-mad, indkøb fra diverse netshops med børnetøj og det pædagogisk rigtige legetøj. Det nye GTA til Playstation måde vige for sympatidukker fra Joyk eller Rubens barn. Turen med drengene til Parken for at se AaB banke FCK er nu et Baufix byggesæt, som i virkeligheden slet ikke ligner en flyvemaskine. Den nye iPhone6 må vente, fordi ungen jo ikke kan bade uden en Mariehøne puttekasse fra Edushape.

Er der endelig en ferie, er det anderledes end før. Man kunne tage til Thailand og ligge på en solseng. Gå i solnedgangen med sin udkårne. Lægge sig i vandkanten og tilnærme sig hinanden på upassende vis. Man gik derefter ind til byen og fik et par drinks og så på neonlysene, menneskerne. Hørte lyden af liv der leves. I stedet er ferie nu timer på en legeplads, som fangevogter der holder øje - og et børnebassin med lavt vand, som ikke engang når til anklerne. Solnedgangen sker mens man ligger på værelset med en sovende unge og byens lys er væk fra tykke mørklægnings-gardiner.

Så kommer vuggestuen, dagplejen, børnehaven, skolen, dussen, foreningen, fodbolden, skolen og kravet om andet legetøj med strøm i, som alle de andre jo også har… og Thailand skydes endnu 10 år frem. Mindst.

Man kunne have levet barnløs.
Bare levet i glæden over, at ens forældre ikke blev barnløse.
Bare have nydt det.
Kørt selvisk gennem livet og oplevet alverdens ting.

Vi har kun eet liv og bruger de 30 år af det - mindst - på at være noget for nogle hjælpeløse arvtagere til den trone, du ikke engang har tid eller råd til at bygge op.

Så hvorfor faen får vi dem egentlig… børnene…
Jeg har fire af slagsen og kan give et klar svar.

Fordi det er det fedeste i hele verden!

Man tror man kender til kærlighed. Men når et barn kommer til dig, åbnes en ny skuffe af store følelser, som du ikke anede du rummede. Du mærker, udover kærligheden, at det først er nu du oplever meningen med livet: Vi er her for at blive store nok til at få et barn, være der for barnet til det kan klare sig selv - og så er missionen fuldført og man kan dø en naturlig død. Sådan er livet.

Når jeg ser en video som den der er vedhæftet denne status, hvor min yngste søn Villum forsøger at sige som forskellige dyr, så forsvinder lugten af storskrald, så bliver vand til anklerne pludselig en oversvømmelse af glæde, så bliver byens lys i Thailandske solnedgange en fattig fornøjelse. Så er pis i ansigtet pludselig en ligegyldighed og sympatidukken bedre end playstation.

Man vil gøre alt i verden for at give barnet alt man kan. Lære barnet at en zebra ikke siger Barbara og en Giraf - selv efter en lille tænkepause - ikke kan ende med at sige Grrrr.

Villum lærer det nok. Ellers står vi klar med hjælp.
Malthe Møller Søe på 6 har lært det, og kommer hjem fra skolen med nye ord hver dag, hvoraf nogle af dem er fuck og satan, mens andre handler om at regne.
Jonathan Søe Christensen på 19 har regnet den ud for længst, når han med kamera gør verden smukkere og med uddannelsen snart tager til London for at stå i butik.
Mia Søe Bachmann Christensen på 23 har fundet Jacob Sørensen og sammen har de skabt Valentin og Vilja. Livet går videre - og videre - og videre… Det er hårdt arbejde, men livet betaler sig i nuet. Og i længden.

DEL MINE ORD… hvis du orker :-)

:stoned: :stoned: 14 milliarder ord....... For lige til sidst at promovere dit eget afkom.... Klap dog i..
6
Allmost_Famous
Indlæg: 4178
Tilmeldt: 12. aug 2016, 18:37
Kort karma: 746
Likede indlæg: 17190

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Allmost_Famous » 24. sep 2016, 15:43

Aspargsen skrev:...
Tror også mest det er hunde der æder sko og andre genstande

Kunne du ikke godt begynde at trimme? Hvis det er for svært, så undlad at citere. Det er irriterende.

På forhånd tsk.
1
I've said it before and I'll say it again...

:lol:
Lakika
Indlæg: 179
Tilmeldt: 17. dec 2015, 18:25
Kort karma: 17
Likede indlæg: 185

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Lakika » 24. sep 2016, 21:07

Skorstenen skrev:HVORFOR FÅR MAN DOG BØRN?

*Snip*

DEL MINE ORD… hvis du orker :-)

:stoned: :stoned: 14 milliarder ord....... For lige til sidst at promovere dit eget afkom.... Klap dog i..


Jeg orkede ikke at læse det hverken her eller på FB, men bemærkede at det har fået 9500 likes. :nerve:
1
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 15614
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1640
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 20989

Re: Statusopdateringer

Indlægaf 2SHY » 24. sep 2016, 21:54

:badr:
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
6
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

The secrets are gone when you look away
Sleep well: They'll whisper your fate
Brugeravatar
Miss_no_More
Indlæg: 1804
Tilmeldt: 6. sep 2015, 08:45
Kort karma: 289
Geografisk sted: Nordjylland
Likede indlæg: 6209

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Miss_no_More » 24. sep 2016, 22:49

Mads sælger disse fine sofaer :sarkasme:

Har 2+3 personers sofa i sort læder fejler intet meget pæne benene er taget af på billedet. giv et bud
FB_IMG_1474757069620.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
9
Brugeravatar
Aspargsen
Permanent bortvist
Indlæg: 2082
Tilmeldt: 14. aug 2015, 13:57
Kort karma: 53
Likede indlæg: 1375

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Aspargsen » 25. sep 2016, 00:19

Skorstenen skrev:HVORFOR FÅR MAN DOG BØRN?

Det hele starter med 9 måneder, hvor ens kone langsomt forandrer sig fra en tynd lækker sild til en overvægtig hval. Langsomt begynder benene ikke at kunne klare overvægten og din elskedes krop bliver anset som beholder af diverse jordemødre, som stikker forskellige sager ind, hvor jeg ellers kørte en streng adgangskontrol.

Herefter en fødsel, der altid kommer upassende midt i en tv-serie man følger med i - hvor den kvinde du elsker vrider sig i smerte gennem et lille døgn, eller et stort. Folk i hvide kitler siger det ser fint ud, men du kan ved selvsyn bare bevæge dig derned hvor tingene sker, og se med dine egne øjne, at det IKKE ser fint ud. Det ligner en krigszone - og midt i nedslags-krateret efter et krydsermissil kommer pludselig en lille måne til syne, halvskaldet som sin far. Vupti en baby lægges i dine hænder - og så skal du gå i den lugt de næste 18 år.

Babyen er uhjælpelig som de der tamagotchi der krævede vores totale opmærksomhed gennem både 80érne og 90érne. Den nye baby spiser og skider og vræler. Den ødelægger alle former for samliv med sin insisterende “her er jeg” og “se mig” attitude. Sover i revnen, som jo stopper diverse udskejelser - som man i øvrigt heller ikke kan, da man falder om i koma, så snart barnet gør. Hvor man før sad med en kop kaffe i stearinlysskær og talte om samfund, religion, politik eller bøger der er læst, er de få minutters samtale nu primært omhandlende en rød plet på babyens skulder, som man lige skal holde øje med - og en del samtaler starter med “tror du egentlig det er normalt at…” hvorefter babyens gråd afbryder og man trøster, mens man googler netsundhedsplejersken, der måde vide om et myggestik er farligt i de første uger.

Der skal skiftes godt 2000 bleer. 2000 gange skal man fjerne de to snipper og åbne til en hørm der minder om indholdet fra containeren med småt brændbart efter en varm dag i solen. Og når man har vænnet sig til stanken, rykker man ind bevæbnet med vådservietter og forsøger at rense ud. Sjældent går hænderne fri for lort. Og ofte når man ikke at se babyens ansigt blive saligt, før en stråle pis rammer direkte op i ansigtet på dig. Som i en hardcore pornofilm fra RedTube må man bare smile af urinbadet, ryste det af sig og snuppe en vådserviet mere fra stakken. Når barnet når de godt 2 år skifter man til UP-AND-GO bleen, der dog kun betyder, at barnet kan tage den af og skide på gulvtæppet.

Ferie er der ingen af, da der skal være råd til bleer, den rigtige økologiske spelt-mad, indkøb fra diverse netshops med børnetøj og det pædagogisk rigtige legetøj. Det nye GTA til Playstation måde vige for sympatidukker fra Joyk eller Rubens barn. Turen med drengene til Parken for at se AaB banke FCK er nu et Baufix byggesæt, som i virkeligheden slet ikke ligner en flyvemaskine. Den nye iPhone6 må vente, fordi ungen jo ikke kan bade uden en Mariehøne puttekasse fra Edushape.

Er der endelig en ferie, er det anderledes end før. Man kunne tage til Thailand og ligge på en solseng. Gå i solnedgangen med sin udkårne. Lægge sig i vandkanten og tilnærme sig hinanden på upassende vis. Man gik derefter ind til byen og fik et par drinks og så på neonlysene, menneskerne. Hørte lyden af liv der leves. I stedet er ferie nu timer på en legeplads, som fangevogter der holder øje - og et børnebassin med lavt vand, som ikke engang når til anklerne. Solnedgangen sker mens man ligger på værelset med en sovende unge og byens lys er væk fra tykke mørklægnings-gardiner.

Så kommer vuggestuen, dagplejen, børnehaven, skolen, dussen, foreningen, fodbolden, skolen og kravet om andet legetøj med strøm i, som alle de andre jo også har… og Thailand skydes endnu 10 år frem. Mindst.

Man kunne have levet barnløs.
Bare levet i glæden over, at ens forældre ikke blev barnløse.
Bare have nydt det.
Kørt selvisk gennem livet og oplevet alverdens ting.

Vi har kun eet liv og bruger de 30 år af det - mindst - på at være noget for nogle hjælpeløse arvtagere til den trone, du ikke engang har tid eller råd til at bygge op.

Så hvorfor faen får vi dem egentlig… børnene…
Jeg har fire af slagsen og kan give et klar svar.

Fordi det er det fedeste i hele verden!

Man tror man kender til kærlighed. Men når et barn kommer til dig, åbnes en ny skuffe af store følelser, som du ikke anede du rummede. Du mærker, udover kærligheden, at det først er nu du oplever meningen med livet: Vi er her for at blive store nok til at få et barn, være der for barnet til det kan klare sig selv - og så er missionen fuldført og man kan dø en naturlig død. Sådan er livet.

Når jeg ser en video som den der er vedhæftet denne status, hvor min yngste søn Villum forsøger at sige som forskellige dyr, så forsvinder lugten af storskrald, så bliver vand til anklerne pludselig en oversvømmelse af glæde, så bliver byens lys i Thailandske solnedgange en fattig fornøjelse. Så er pis i ansigtet pludselig en ligegyldighed og sympatidukken bedre end playstation.

Man vil gøre alt i verden for at give barnet alt man kan. Lære barnet at en zebra ikke siger Barbara og en Giraf - selv efter en lille tænkepause - ikke kan ende med at sige Grrrr.

Villum lærer det nok. Ellers står vi klar med hjælp.
Malthe Møller Søe på 6 har lært det, og kommer hjem fra skolen med nye ord hver dag, hvoraf nogle af dem er fuck og satan, mens andre handler om at regne.
Jonathan Søe Christensen på 19 har regnet den ud for længst, når han med kamera gør verden smukkere og med uddannelsen snart tager til London for at stå i butik.
Mia Søe Bachmann Christensen på 23 har fundet Jacob Sørensen og sammen har de skabt Valentin og Vilja. Livet går videre - og videre - og videre… Det er hårdt arbejde, men livet betaler sig i nuet. Og i længden.

DEL MINE ORD… hvis du orker :-)

:stoned: :stoned: 14 milliarder ord....... For lige til sidst at promovere dit eget afkom.... Klap dog i..

Efter af have læst alle 14 milliarder ord, undres der nu over hvad dussen er og hvorfor Malthe ikke hedder Søe til mellemnavn
0
NON-TRIMMER! - fordi utrimmede indlæg bare er bedre :rock:
Brugeravatar
Aspargsen
Permanent bortvist
Indlæg: 2082
Tilmeldt: 14. aug 2015, 13:57
Kort karma: 53
Likede indlæg: 1375

Re: Statusopdateringer

Indlægaf Aspargsen » 25. sep 2016, 00:26

Bad Samaritan skrev:Krigen om danskhed er først og fremmest en kamp om brugen af hårde og bløde konsonanter...

Er da sikker på af der godt kan indgås et kompromis, hvis der skæres kraftigt ned på wallah min gætter og islam, så kan konsonaterne udtales på valgfri måde
0
NON-TRIMMER! - fordi utrimmede indlæg bare er bedre :rock:

Tilbage til "Generelt"