Det er ulideligt på arbejde for tiden.

[HerErJeg]

Chefen holder ferie, og musene leger på bordet.
Forstået på den måde, at det er rigtig grimt at være der. Ikke at der sker noget med mig, men jeg hører hvad der bliver sagt. Jeg oplever hvordan man skifter side og mening, alt efter hvem der lige skal dolkes i ryggen.
Kort fortalt, så oplever jeg, at man er efter hinanden, og går målrettet efter at se kritikpunkterne i en handling, frem for de positive aspekter.
Eksempel:
En kunde vælger os til en opgave, så er det da positivt at han for det første sige ja. Vi skal jo have penge i kassen. Det er selvfølgelig kedeligt at han vælger nogle kerneydelser fra, og dermed større indtjening til os.
Reaktionen bliver så: - fra dem som intet kender til sagen, at det er simpelthen elendigt sælgerarbejde. Han skulle jo bare lige have sagt... eller bare lige have gjort... og hvad f..... kan vi bruge sådan en kunde til der slipper alt for billigt?

Eksempel:
En anden sag bliver for dyr, vi bruger for mange timer i forhold til hvad kunden er stillet i udsigt. Der er ikke aftalt en fast pris, men den er helt sikkert blevet for høj.
Igen!! Dem der ikke er involveret i sagen kæfter op, og har en helt klar mening om hvis skyld det er. Man ved lige hvordan man skulle have gjort.
Når jeg ser på timetallet, så tror at mindst en har været noget rundhåndet med tidsforbruget, måske for at booste egen faktureringsprocent.
Så alt det der råbes op om, er ikke løsningsorienteret, men er et redskab til at komme efter hinanden.

Det skal sige, at jeg selv er med i begge sager, så jeg holder helt lav profil, men jeg kan mærke jeg indvendigt er rasende. Rasende på alle dem der for pokker skal holde deres fede kæft. Rasende på dem der bidrager med utrolig dårlig stemning ved at stå og hviske/tiske i hjørnerne.

Jeg har aldrig været et "stikkersvin", men jeg synes det er så grelt, at jeg ikke kan sidde det overhørig. Nogen skal stå til ansvar for alt det der ødelægges internt imellem medarbejdere. Jeg har været der i så mange år, at jeg kender alle mands gode og dårlige sider, så dem jeg ser folde sig ud, overrasker mig så overhovedet heller ikke.

Jeg er frustreret, det er så grimt at være vidende til. Er det bare ind til chefen, og så må korthuset vakle, hvis det er det som skal til???

[Madam Pomfrey]

Har i en Tillidsrepræsentant eller en arbejdsmiljø repræsentant??

Jeg ville gå til ledelse, med de helt konkrete oplevelser, men samtidig gerne have en eller begge af ovenstående med i dialog.

[Torn]

Det lyder grimt og det må være svært at være vidne til. Jeg ville tale med ledelsen, men uden at pege medarbejderne ud. Jeg ville vinkle den på det generelle arbejdsmiljø og eftersøge, at ledelsen trådte i karakter, så de kunne skabe en bedre kultur blandt deres medarbejdere.

[DetSorteCirkus]

Jeg synes, at det i sådan en situation er ekstremt vigtigt at huske på, at din henvendelse til ledelsen eller TR ikke handler om, at du stikker nogen, men om at andre opfører sig uacceptabelt og til skade for arbejdsmiljøet. I de skoleklasser, hvor jeg srbejder, ville den slags hån af andres indsats ikke blive tolereret, og var der tale om en generel måde at opføre sig på, ville det blive betragtet som mobning.

[HerErJeg]

Nu er vi kun en lille virksomhed <20 mand, så det med ikke at nævne navne er lidt omsonst. Lige så snart jeg kradser lidt i overfladen, så ved man godt hvem der er tale om.
Der er ikke tillidsrepræsentanter, der er kun chefen direkte, så organisationsdiagrammet er til at overse.

[didaa]

Det burde være en mulighed at gå i dialog når det sker. Jeg er selv leder, og selvom jeg gør hvad jeg kan for at praktisere tydelig ledelse og også forventer det hos andre, så er min erfaring også - særligt blandt kompetente og erfarne medarbejdere - at det er mest effektivt at få taget hånd om det når det sker. Det udelukker ikke andre gode forslag som at involvere leder, TR osv., starte en proces omkring arbejdsmiljø og kommunikation osv. osv., men det markerer en grænse og et nedslag som kan være nødvendigt til tider.

[HerErJeg]

Nu er chefen tilbage i denne uge, så det bliver spændende at følge. Erfaringsmæssigt vil onde tunger ikke holde mund, blot være en anelse mere påpasselig med tid og sted.
Vi skulle ellers forestille at være midt i en turn around, hvor vi skal tjene flere penge ved at huske at bruge hinanden og aflaste dem med for meget på skrivebordet.
Det ligner en død sild, for ingen har lyst til at rette ind, hvis det ikke er vand på egen mølle.
Der er nogle der gør hvad de kan, og virkelig tænker over nye måder, det overdøves bare fuldstændig af dem der er på tværs.

[Madam Pomfrey]

Nu er chefen tilbage i denne uge, så det bliver spændende at følge. Erfaringsmæssigt vil onde tunger ikke holde mund, blot være en anelse mere påpasselig med tid og sted.
Vi skulle ellers forestille at være midt i en turn around, hvor vi skal tjene flere penge ved at huske at bruge hinanden og aflaste dem med for meget på skrivebordet.
Det ligner en død sild, for ingen har lyst til at rette ind, hvis det ikke er vand på egen mølle.
Der er nogle der gør hvad de kan, og virkelig tænker over nye måder, det overdøves bare fuldstændig af dem der er på tværs.

den betragtning kunne man jo godt dele med chefen, og med forrige uges oplevelser...
Chefen har jo brug for at vide at der foregår, for at kunne stille krav, forvetninger, og om nødvendigt rydde op.

[Akehurst2]

Nu er vi kun en lille virksomhed <20 mand, så det med ikke at nævne navne er lidt omsonst. Lige så snart jeg kradser lidt i overfladen, så ved man godt hvem der er tale om.
Der er ikke tillidsrepræsentanter, der er kun chefen direkte, så organisationsdiagrammet er til at overse.

Men hvis det er en mindre virksomhed, så må du også som en af de erfarne medarbejdere have mulighed for at påvirke kulturen og måden man taler sammen på.

Har du prøvet at dreje samtalen i mere positiv retning?

[HerErJeg]

Jeg synes ikke det er sjovt lige pt.
Der er fra nogle enkelte virkelig massiv "skruebrækkeri", opgaver eller tjenester fra andre bliver syltet (og bevist glemt), spørgsmål besvares med et mod-spørgsmål som der skal bruges yderligere tid på, fremfor at finde en let og ligetil fremgangsmåde, og så bare få opgaven løst.
Jeg har indgående kendskab til arbejdsprocessen, og krøller tæer i skoene når jeg kan høre, hvordan man forsøger at skabe tvivl og lede efter fejlkilder. Måske dybest set for at slippe for at lave opgaven.
Næste dag hører jeg så frustrationer fra ham/hende der bliver mødt med disse mod-spørgsmål, og deres frustrationer over aldrig at kunne få noget sat i værk, uden at der skal bruges meget lang tid.
Andre igen vil have den tilgang til opgaven, at det løses hen ad vejen, og det vil ikke være særligt besværligt, om der så skal rettes lidt her og der.

Så jeg føler mig i en klemme, fordi jeg pludselig havner i en situation, hvor jeg har viden fra begge lejre. Jeg oplever også selv at blive skudt på, måske fordi mit interne tidsforbrug ligger under hvad andre bruger, og så bliver det pludselig gjort til et problem. som om det er et konkurrenceparameter om at "være bedst".
Fra chefen i et fortroligt øjeblik, kan jeg høre at der er noget af en trafik til hans kontor, hvor man skal fremhæve egne sager, eller skælde ud over kolleger.
En rigtig dårlig kultur kan man vist rolig kalde det, og jeg gør hvad jeg kan for at balancere på den knivsæg jeg føler det er .