Singletråden

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
In_your_eyes
Indlæg: 1015
Tilmeldt: 12. aug 2015, 13:40
Kort karma: 158
Geografisk sted: Midt i Jylland
Likede indlæg: 1942

Re: Singletråden

Indlægaf In_your_eyes » 1. okt 2016, 06:01

Sikke et held, så er jeg ikke alene med den tanke. Vil gerne, men orker ikke og har også en tidligere date/flirt/kæreste fra sidste år der fylder alt for meget. Har det egentlig rigtigt fint "bare" med hr b-ven lige pt.
0
:pompom:
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Singletråden

Indlægaf Animi » 1. okt 2016, 08:19

Var i byen i går, hvor det for første gang i lang tid var med øl og dans til langt ud på natten. Det var også lidt rart at høste blikke og interesse fra det andet køn. Det gav mig lige et lille egoboost :P

Til gengæld var jeg ved at få et hjertestop da jeg i går troede at jeg så min eks. Det var så ikke ham, men bagfra lignede det ham på en prik - samme frisure, højde, bygning, tøj. Da han så begyndte at tage den samme jakke, halstørklæde og taske på var jeg og min veninde overbevist om at det var ham! Det var det heldigvis ikke, så vi da han vendte sig om, men gal jeg blev lige nervøs der.
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 1. okt 2016, 09:04

Jeg kan godt genkende den der "næste station: crazy cat lady"-følelse. Og at man ikke rigtigt kan mærke nogle som helst følelser, når man fx dater. Mit "problem" er så bare, at hvis jeg ikke har lyst til noget, så kan jeg ikke være i det. Så vil jeg VÆK! Så dvs. jeg er dårlig til dates, hvor jeg ikke kan mærke noget. Jeg får en spontan kvælningsfølelse over, at jeg spilder min tid på noget, hvor jeg i stedet kunne være alene og se serier og spise slik :D Så jeg ville ikke kunne se dem igen, fordi de gerne ville.

Jeg leder så heller ikke aktivt efter en kæreste, da jeg egentligt har det bedre alene. Så jeg har selvfølgelig også et andet udgangspunkt :)
2
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 1. okt 2016, 09:05

Animi skrev:Var i byen i går, hvor det for første gang i lang tid var med øl og dans til langt ud på natten. Det var også lidt rart at høste blikke og interesse fra det andet køn. Det gav mig lige et lille egoboost :P

Til gengæld var jeg ved at få et hjertestop da jeg i går troede at jeg så min eks. Det var så ikke ham, men bagfra lignede det ham på en prik - samme frisure, højde, bygning, tøj. Da han så begyndte at tage den samme jakke, halstørklæde og taske på var jeg og min veninde overbevist om at det var ham! Det var det heldigvis ikke, så vi da han vendte sig om, men gal jeg blev lige nervøs der.



Hvor er det godt til dig, at du kom ud og fik lidt opmærksomhed :)

Godt det ikke var din eks, du så. Jeg kan godt forstå, du reagerede sådan.
1
Brugeravatar
malou_43
Indlæg: 1675
Tilmeldt: 5. jan 2016, 19:03
Kort karma: 432
Likede indlæg: 3442

Re: Singletråden

Indlægaf malou_43 » 1. okt 2016, 10:27

Jeg er nu glad for, at jeg ikke er helt alene! Jeg er lidt i gang med at undersøge om jeg må gå imod reglerne og få en hund, for jeg savner det der selskab, at have en at komme hjem til. I kender den sikker, Jer der har hund eller kat :)

Jeg vil rigtig gerne have en kæreste, jeg saaaavner at føle :genert: Og jeg er ved at nå den alder, hvor det biologiske ur virkelig tikker. Og uanset hvad, så skal jeg have børn. Det ville bare være rarest at få det med et andet menneske af kærlighed, frem for solo-mor-metoden. Det er også fint, men det er ikke drømmen!

Og tænk hvis man bare bliver for kræsen og underlig. At enten så matcher ingen ens behov og/eller så bliver man bare for sær til at de dér mænd gider en :lol:
Senest rettet af malou_43 1. okt 2016, 10:52, rettet i alt 1 gang.
1
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 1. okt 2016, 10:50

Dikus skrev:Ham, der er min penneven, er en virkelig god penneven. Han ved, han udfylder en lidt vigtig rolle for mig, fordi jeg er sårbar i forbindelse med at skulle være væk halvanden måned til operation, væk fra min datter og min eksmand, der faktisk er det eneste nære familiemedlem, jeg har.

Han var i byen i aften og har tidligere sagt, at han aldrig skriver fuldebeskeder. Men han skrev som altid og fortalte, han tog afsted (og derfor ikke svarer i længere tid), og klokken 1 skrev han et sødt svar til min seneste besked.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad det skal blive til. Måske bare venskab. Men jeg føler mig så privilligeret over at have mødt ham. Hans børn er skønne og glæder sig til at komme og besøge min kat igen (skidt pyt med mig) og min eksmand nyder at være sammen med ham. Sådan oprigtigt. De svinger godt sammen.

Det i sig selv er jo lidt som at ramle ind i en enhjørning.


Du lyder til at være glad for ham :)
Hvorfor er du overbevist om, at du ikke vil matche med ham seksuelt?
0
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: Singletråden

Indlægaf Viskelæder » 1. okt 2016, 10:56

Dikus skrev:Det bliver liiige personligt nok, men jeg har et handikap, der stiller krav til manden, hvis det ikke skal være et problem :blush: Men jeg er ikke sikker på andet, end han er typen, der gerne arbejdede sig uden om det.


Beklager, det var ikke for at snage :) Jeg tænkte, det kunne være, han var på en bestemt måde eller udsendte en vibe, som ikke var dig.
Men han lyder da som en god fyr :)
0
Lys
Indlæg: 5807
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10456

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 1. okt 2016, 10:59

Dikus skrev:Ham, der er min penneven, er en virkelig god penneven. Han ved, han udfylder en lidt vigtig rolle for mig, fordi jeg er sårbar i forbindelse med at skulle være væk halvanden måned til operation, væk fra min datter og min eksmand, der faktisk er det eneste nære familiemedlem, jeg har.

Han var i byen i aften og har tidligere sagt, at han aldrig skriver fuldebeskeder. Men han skrev som altid og fortalte, han tog afsted (og derfor ikke svarer i længere tid), og klokken 1 skrev han et sødt svar til min seneste besked.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad det skal blive til. Måske bare venskab. Men jeg føler mig så privilligeret over at have mødt ham. Hans børn er skønne og glæder sig til at komme og besøge min kat igen (skidt pyt med mig) og min eksmand nyder at være sammen med ham. Sådan oprigtigt. De svinger godt sammen.

Det i sig selv er jo lidt som at ramle ind i en enhjørning.


Måske behøver du ikke at tage stilling til, hvad det skal blive til lige nu. Måske skal du bare prøve at være i det. Nyde den gode relation og lære ham at kende og se hvad der sker. Måske forelsker I jer, måske gør I ikke, men uanset hvad kan han jo være en god ven.

Jeg kan godt se, at der er nogle børn at tage hensyn til, og jeg har ikke erfaring med den del. Men jeg tænker umiddelbart, at det er fint foreneligt med børnene at tage det stille og roligt?

Du skriver altid lidt i koder om mændene på din vej (hvilket er fair og forståeligt), men jeg kan ikke lige gennemskue, om du har fortalt om ham her før? Måske er det også lige meget :)
1
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Singletråden

Indlægaf ManicNinja » 1. okt 2016, 11:53

Viskelæder skrev:Jeg kan godt genkende den der "næste station: crazy cat lady"-følelse. Og at man ikke rigtigt kan mærke nogle som helst følelser, når man fx dater. Mit "problem" er så bare, at hvis jeg ikke har lyst til noget, så kan jeg ikke være i det. Så vil jeg VÆK! Så dvs. jeg er dårlig til dates, hvor jeg ikke kan mærke noget. Jeg får en spontan kvælningsfølelse over, at jeg spilder min tid på noget, hvor jeg i stedet kunne være alene og se serier og spise slik :D Så jeg ville ikke kunne se dem igen, fordi de gerne ville.

Jeg leder så heller ikke aktivt efter en kæreste, da jeg egentligt har det bedre alene. Så jeg har selvfølgelig også et andet udgangspunkt :)


Hvis du har det bedre alene, er det så ikke okay? Hvorfor så se dig selv som en crazy cat-lady in spe?
Jeg tænker, at det da er en lidt hård ... i mangel af bedre ord ... karakteristik af dig selv, blot fordi du har det fint uden en kæreste? Det er anderledes end flertallet, ja. Men derfor behøver det da ikke gøre dig mærkelig :)
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Lys
Indlæg: 5807
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10456

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 1. okt 2016, 12:05

Dikus skrev:
Lys skrev:
Dikus skrev:Ham, der er min penneven, er en virkelig god penneven. Han ved, han udfylder en lidt vigtig rolle for mig, fordi jeg er sårbar i forbindelse med at skulle være væk halvanden måned til operation, væk fra min datter og min eksmand, der faktisk er det eneste nære familiemedlem, jeg har.

Han var i byen i aften og har tidligere sagt, at han aldrig skriver fuldebeskeder. Men han skrev som altid og fortalte, han tog afsted (og derfor ikke svarer i længere tid), og klokken 1 skrev han et sødt svar til min seneste besked.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad det skal blive til. Måske bare venskab. Men jeg føler mig så privilligeret over at have mødt ham. Hans børn er skønne og glæder sig til at komme og besøge min kat igen (skidt pyt med mig) og min eksmand nyder at være sammen med ham. Sådan oprigtigt. De svinger godt sammen.

Det i sig selv er jo lidt som at ramle ind i en enhjørning.


Måske behøver du ikke at tage stilling til, hvad det skal blive til lige nu. Måske skal du bare prøve at være i det. Nyde den gode relation og lære ham at kende og se hvad der sker. Måske forelsker I jer, måske gør I ikke, men uanset hvad kan han jo være en god ven.

Jeg kan godt se, at der er nogle børn at tage hensyn til, og jeg har ikke erfaring med den del. Men jeg tænker umiddelbart, at det er fint foreneligt med børnene at tage det stille og roligt?

Du skriver altid lidt i koder om mændene på din vej (hvilket er fair og forståeligt), men jeg kan ikke lige gennemskue, om du har fortalt om ham her før? Måske er det også lige meget :)


:-D Det giver jo god mening i mit eget hovede. Og ja. Jeg har skrevet meget om ham før som "flirt". Vi blev bare enige om, det var gået for hurtigt og ingen af os var rigtigt klart.

Vi har så fortsat som venner, spist ude sammen, gået i biografen og sådan. Og så kredser vi lidt om det der "klar".

Helt ærligt, kan jeg ikke finde ud af, om han bare ville have været en fantastisk ny veninde, hvis han var kvinde - eller om jeg så bare havde skiftet seksualitet :gruble: Jeg møder sjældent nogen, jeg klikker så godt med mentalt, som jeg gør med ham her. Jeg kan tænke højt med ham.

Men nu har vi frem til jul, hvor det giver sig selv. Jeg skal være syg. Og det giver jo virkeligt god tid til at tage det stille og roligt under tvang. Jeg har aldrig taget noget som helst stille og roligt. (Ikke kun omkring mænd). Jeg tager en beslutning og ser, hvad der sker.

Skulle jeg ikke opereres, er jeg sikker på, jeg havde besluttet at være sammen med ham og se, om det kunne bære. Og det er nok meget godt, for han er kun lige ved at have fundet sig til rette som enefar og giver udtryk for, han sætter pris på, han nu får lidt tid alene til det.


Ok, så er jeg vist med :P

Men altså hvordan har du det med ham - sådan følelsesmæssigt? Hvis du ser bort fra alt det på papiret. Er du fysisk tiltrukket af ham? Har du lyst til at tage ham i hånden på en gåtur? Til at kysse ham?

Hvis det ikke er tilfældet, tænker du så at det kan komme? Jeg tænker nogen gange på de to par i Gift ved første blik, der (mig bekendt) fortsat er gift - alt var fint på papiret og så tog de bare en dag ad gangen og forelskede sig til sidst. Kunne I nå til samme sted? Det lyder jo i hvert fald som om, at du har lyst til at finde ud af det.
0
Lys
Indlæg: 5807
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10456

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 1. okt 2016, 12:19

Jeg har lige et spørgsmål til Happn.

Det handler om hvad (hvem) man får vist på app'en. Får jeg vist billeder af mænd, som har trykket på "krydset"/afvist mig på oversigten over alle dem, man krydser veje med? Og gør det nogen forskel, om man er matchet på et tidligere tidspunkt? Altså er det det samme som at slette et match at klikke på krydset? Eller tilkendegiver man bare, at man ikke gider vide, om man passerer den pågældende?
0
Lys
Indlæg: 5807
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10456

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 1. okt 2016, 12:32

Dikus skrev:
Lys skrev:
Dikus skrev:
Lys skrev:
Dikus skrev:Ham, der er min penneven, er en virkelig god penneven. Han ved, han udfylder en lidt vigtig rolle for mig, fordi jeg er sårbar i forbindelse med at skulle være væk halvanden måned til operation, væk fra min datter og min eksmand, der faktisk er det eneste nære familiemedlem, jeg har.

Han var i byen i aften og har tidligere sagt, at han aldrig skriver fuldebeskeder. Men han skrev som altid og fortalte, han tog afsted (og derfor ikke svarer i længere tid), og klokken 1 skrev han et sødt svar til min seneste besked.

Jeg kan ikke finde ud af, hvad det skal blive til. Måske bare venskab. Men jeg føler mig så privilligeret over at have mødt ham. Hans børn er skønne og glæder sig til at komme og besøge min kat igen (skidt pyt med mig) og min eksmand nyder at være sammen med ham. Sådan oprigtigt. De svinger godt sammen.

Det i sig selv er jo lidt som at ramle ind i en enhjørning.


Måske behøver du ikke at tage stilling til, hvad det skal blive til lige nu. Måske skal du bare prøve at være i det. Nyde den gode relation og lære ham at kende og se hvad der sker. Måske forelsker I jer, måske gør I ikke, men uanset hvad kan han jo være en god ven.

Jeg kan godt se, at der er nogle børn at tage hensyn til, og jeg har ikke erfaring med den del. Men jeg tænker umiddelbart, at det er fint foreneligt med børnene at tage det stille og roligt?

Du skriver altid lidt i koder om mændene på din vej (hvilket er fair og forståeligt), men jeg kan ikke lige gennemskue, om du har fortalt om ham her før? Måske er det også lige meget :)


:-D Det giver jo god mening i mit eget hovede. Og ja. Jeg har skrevet meget om ham før som "flirt". Vi blev bare enige om, det var gået for hurtigt og ingen af os var rigtigt klart.

Vi har så fortsat som venner, spist ude sammen, gået i biografen og sådan. Og så kredser vi lidt om det der "klar".

Helt ærligt, kan jeg ikke finde ud af, om han bare ville have været en fantastisk ny veninde, hvis han var kvinde - eller om jeg så bare havde skiftet seksualitet :gruble: Jeg møder sjældent nogen, jeg klikker så godt med mentalt, som jeg gør med ham her. Jeg kan tænke højt med ham.

Men nu har vi frem til jul, hvor det giver sig selv. Jeg skal være syg. Og det giver jo virkeligt god tid til at tage det stille og roligt under tvang. Jeg har aldrig taget noget som helst stille og roligt. (Ikke kun omkring mænd). Jeg tager en beslutning og ser, hvad der sker.

Skulle jeg ikke opereres, er jeg sikker på, jeg havde besluttet at være sammen med ham og se, om det kunne bære. Og det er nok meget godt, for han er kun lige ved at have fundet sig til rette som enefar og giver udtryk for, han sætter pris på, han nu får lidt tid alene til det.


Ok, så er jeg vist med :P

Men altså hvordan har du det med ham - sådan følelsesmæssigt? Hvis du ser bort fra alt det på papiret. Er du fysisk tiltrukket af ham? Har du lyst til at tage ham i hånden på en gåtur? Til at kysse ham?

Hvis det ikke er tilfældet, tænker du så at det kan komme? Jeg tænker nogen gange på de to par i Gift ved første blik, der (mig bekendt) fortsat er gift - alt var fint på papiret og så tog de bare en dag ad gangen og forelskede sig til sidst. Kunne I nå til samme sted? Det lyder jo i hvert fald som om, at du har lyst til at finde ud af det.


Ork ja. Masser af lyst. Men det tæller ikke... Jeg er virkeligt en skøge :genert: Det er faktisk mere i den retning, min tvivl går: Om min generelle skøget-hed overskygger, at han bare burde være en god ven :blush:


Øh, så du er både tiltrukket af manden fysisk og af hans sind. I har god kemi i forhold til samtale mv. Der er god stemning i forhold til børn og din eksmand. Det eneste "men", jeg hører, er at han er lige rigeligt nyskilt og skal lige finde på plads, men det matcher i øvrigt fint med, at du går en længere sygemeldingsperiode i møde, heraf 1,5 måned i Danmark.

Der er selvfølgelig ingen garantier for, at et forhold fungerer bare fordi alt ser ud til at være fint på papir, men jeg tror simpelthen ikke, at jeg forstår dit forbehold over for at gå all in (i passende tempo, så I begge kan følge med). Medmindre det er fordi, du inderst inde kan mærke, at det ikke går, fordi du faktisk ikke er tiltrukket af ham som person, men af situationen eller lignende.

Når man ser noget, der ligner guld, skal man samle det op og undersøge, om det ER guld ;)
0
Lys
Indlæg: 5807
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10456

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 1. okt 2016, 13:52

Dikus skrev:Jeg er mere nervøs for det seksuelle aspekt end bare "lidt". Og så har ikke-kæresten spøgt meget.


Ok - det er jo ikke uvæsentligt, men er det ikke noget, du bør få afklaret med ham, inden du smider ham i friend zone? Kender han til dit handikap og at det har betydning for dit sexliv?
0
Lys
Indlæg: 5807
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10456

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 1. okt 2016, 18:41

Dikus skrev:
Lys skrev:
Dikus skrev:Jeg er mere nervøs for det seksuelle aspekt end bare "lidt". Og så har ikke-kæresten spøgt meget.


Ok - det er jo ikke uvæsentligt, men er det ikke noget, du bør få afklaret med ham, inden du smider ham i friend zone? Kender han til dit handikap og at det har betydning for dit sexliv?


Det gode er jo, at jeg virkeligt KAN tale med ham om alt. Så han ved det godt. Men jeg er ikke sikker på, han sådan rigtigt gider forholde sig til det, før han kan konstatere, det er håbløst. Han har vist mere en "virker det for nogen, kan det vel også virke for mig"-agtig tilgang til det.


Men det lyder da som en meget åben tilgang til det. Uden at vide hvad det nærmere går ud på (og det er fair nok :) ), så er det da positivt at han ikke tager sorgerne på forskud. Er der noget der tyder på, at hans udmeldinger ikke skulle være oprigtige? Og hvorfor skulle det være mere håbløst med ham end med andre?

Med alle dine forbehold og bekymringer, tænker jeg, at du er rimelig hårdt ramt :kys: Og så er det jo meget naturligt at beskytte sig selv lidt ved at fremhæve alt det, der kan gå galt ;)
0
Lys
Indlæg: 5807
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10456

Re: Singletråden

Indlægaf Lys » 1. okt 2016, 18:58

Dikus skrev:
Lys skrev:
Dikus skrev:
Lys skrev:
Dikus skrev:Jeg er mere nervøs for det seksuelle aspekt end bare "lidt". Og så har ikke-kæresten spøgt meget.


Ok - det er jo ikke uvæsentligt, men er det ikke noget, du bør få afklaret med ham, inden du smider ham i friend zone? Kender han til dit handikap og at det har betydning for dit sexliv?


Det gode er jo, at jeg virkeligt KAN tale med ham om alt. Så han ved det godt. Men jeg er ikke sikker på, han sådan rigtigt gider forholde sig til det, før han kan konstatere, det er håbløst. Han har vist mere en "virker det for nogen, kan det vel også virke for mig"-agtig tilgang til det.


Men det lyder da som en meget åben tilgang til det. Uden at vide hvad det nærmere går ud på (og det er fair nok :) ), så er det da positivt at han ikke tager sorgerne på forskud. Er der noget der tyder på, at hans udmeldinger ikke skulle være oprigtige? Og hvorfor skulle det være mere håbløst med ham end med andre?

Med alle dine forbehold og bekymringer, tænker jeg, at du er rimelig hårdt ramt :kys: Og så er det jo meget naturligt at beskytte sig selv lidt ved at fremhæve alt det, der kan gå galt ;)


Jeg er helt sikker på, han er oprigtig. Og når du absolut skal blive ved med at spørge, så er jeg nok mest nervøs for, han tager fejl - fordi det vil være en viiiiiirkelig skidt ting at blive valgt fra på. Igen. Der var det lettere med ikke-kæreste, fordi jeg faktisk var ligeglad. Han vidste det ikke, før vi havde sex - og påstår stadig, at han ikke engang med god vilje er i stand til at registrere det.

Men. Det påvirker åbenbart ikke min frygt.


Sorry :genert:

Jeg kan godt forstå, at du er bange for at blive valgt fra pga det. Virkelig. Og det er der jo ingen, der kan garantere ikke sker.

Men det er også noget, som vel gælder for de fleste - forstået på den måde, at de fleste vel har et ømt punkt, som vi ønsker bliver rummet fuldt ud af dem, vi forelsker os i. Men det bliver selvfølgelig ekstra sårbart, når der er tale om noget, man ikke kan ændre på.
0

Tilbage til "Forhold og sex"