At rejse alene?

[HotStuff]

Hvad synes I om det? For grænseoverskridende og potentielt farligt eller en fantastisk mulighed for at bedre sig selv?

Jeg skal selv ud og rejse alene til sommer, og jeg glæder mig helt vildt! Min eneste bekymring er faktisk bare, at jeg er bange for at blive væk og/eller misse et fly (jeg har 2 stop undervejs - skal helt til Filippinerne)

[Delfin]

Jeg har gjort det flere gange, og jeg gør det sikkert igen. Det er fedt helt selv at styre farten

[DetSorteCirkus]

Jeg gør det meget gerne. Jeg er jo voksen og på egen hånd i min hverdag, så jeg kan ikke se, hvorfor det skulle ændre sig, fordi jeg tager et andet sted hen. Hvis rejsemålet blev vurderet for farligt til at færdes i alene, tror jeg faktisk ikke, at det ville gøre nogen forskel for mig, at vi var to. Så ville jeg foretrække at være en del af en større gruppe under professionel ledelse.

Ligeledes med det praktiske. Jeg har fint styr på min rejse selv, og hvis det kniber undervejs, er det snarere en lokal kendt og ikke en medrejsende, jeg har brug for.

Noget helt andet er så, om man har lyst til at opleve ting selv, eller om man foretrækker at have nogen at dele det hele med.

[paint]

Så vidt det er muligt, rejser jeg på en lille ferie (en uge) alene, hvert år. Min kæreste, har efterhånden vænnet sig til det.
Jeg har brug for en uge for mig selv, hvor jeg kun er mig selv. Som regel går turen til et bestemt sted på Kreta, i udkanten af Chania.
Min mobil er slukket, på nær mellem kl. 17-18, hvor jeg har 'kontortid' og besvarer sms og lignende. Jeg bruger tiden på at læse, gå ture, gå i vandet, sidde på en café og filosofere lidt over året der er gået, siden sidst.

Jeg nyder det i fulde drag. Jeg er ikke afhængig af andres planer. Jeg kan stå op om morgenen, når jeg gider. Spise hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst, og i det hele taget gøre lige præcis, hvad det passer mig – når det passer mig. Pragtfuldt!

[Sophies-mor]

Jeg synes det er fint. Glæder mig, til at jeg kan komme til det igen.

[Viskelæder]

Der er ikke noget bedre end at rejse alene

[Ondemand]

Jeg rejser altid som udgangspunkt alene. En af de sjovere oplevelser var forøvrigt på Filippinerne for nogle år siden .. jeg var på vej til Busuanga hvor der en masse japanske skibsvrag fra WWII. Jeg fløj med et lillebitte fly fra Palawan og landede på en græsmark hvor bagage og alle 3 passagerer blev læsset af .. der stod vi så in the middle of nowhere og gloede på hinanden - det viste sig naturligvis at vi alle 3 var danskere

[flicka]

Jeg rejser gerne alene - er faktisk i Indien i øjeblikket alene.

[Annione]

Jeg kan godt lide at rejse alene - hvis der er et sted jeg gerne vil hen, og ingen kan eller vil med, så tager jeg afsted alene.
Jeg er dog ikke vild med at spise alene på en restaurant om aftenen.

[Ficus]

Jeg er tit ude alene. Mest fordi at jeg rejser ca 10 uger om året med arbejdet, så plejer jeg som regel at gøre så jeg har nogle fridage i den ene eller anden ende, hvor jeg kan være for mig selv.


Ellers synes jeg det har været og er helt vildt berigende at tage ud og opleve på egen hånd

[Modesty Blame]

Jeg glæder mig altid vildt til mine alenerejser, men når jeg kommer frem, ønsker jeg bare, at mine normale rejsekammerater var med, så jeg kunne dele det med dem. Det er åndssvagt.

[Delfin]

Hvor er det fedt, der er så mange, som rejser alene.
IRL er første spørgsmål jeg oftest møder, hvem jeg skal rejse med, og næste er: Alene? med spørgende øjenbryn efterfulgt af en pause. Hvorfor er det, at man nærmest skal retfærdiggøre, at man kan lide det?

[sigge]

Jeg er ikke rigtigt komme til det punkt, hvor jeg har lyst til det, selvom der er flere steder, jeg gerne vil hen, hvor jeg ikke lige kan finde nogen, der har tid/lyst/råd til at tage med. For mig handler det nok om, at jeg er ret genert/indadvendt, så jeg er nervøs for at blive meget ensom, fordi jeg ikke naturligt falder i snak med fremmede mennesker. Også hvis der skal spørges om vej eller anden hjælp, vil jeg helst skubbe min rejsemakker foran mig eller i det mindste have vedkommende til at bakke mig op, hvis det er mig, der skal "kvinde mig op" til at henvende mig. Desuden føler jeg det meget grænseoverskridende at spise ud alene.

Men vigtigst af alt ville jeg savne en at dele oplevelserne med. For mig giver det bare noget ekstra, når man i situationen kan dele sin begejstring med en anden. Og det er også fedt at dele minderne, når man er hjemme igen.

[Ficus]

Jeg er ikke rigtigt komme til det punkt, hvor jeg har lyst til det, selvom der er flere steder, jeg gerne vil hen, hvor jeg ikke lige kan finde nogen, der har tid/lyst/råd til at tage med. For mig handler det nok om, at jeg er ret genert/indadvendt, så jeg er nervøs for at blive meget ensom, fordi jeg ikke naturligt falder i snak med fremmede mennesker. Også hvis der skal spørges om vej eller anden hjælp, vil jeg helst skubbe min rejsemakker foran mig eller i det mindste have vedkommende til at bakke mig op, hvis det er mig, der skal "kvinde mig op" til at henvende mig. Desuden føler jeg det meget grænseoverskridende at spise ud alene.

Men vigtigst af alt ville jeg savne en at dele oplevelserne med. For mig giver det bare noget ekstra, når man i situationen kan dele sin begejstring med en anden. Og det er også fedt at dele minderne, når man er hjemme igen.

Jeg er også genert/indadvendt. Jeg hader at skulle henvende mig til fremmede, derfor møder jeg også sjældent nye mennesker, som bliver til bekendte og venner på ferie, men det er så heller ikke et af mine formål med at komme ud.

Prøvede på en af mine ferier at være mere "ude", inkl at spise på finere restauranter, men det er bare på ingen måde min rejsestil. I hvert fald ikke når jeg er alene, der er det for at koble fra og sætte mit eget tempo, uden for mange faste planer osv.

Og det er så derfor jeg helst bor i ferielejligheder/huse eller har noget med et kitchenette, så man også selv kan lave mad. Det bedste hus jeg har boet i, havde egen pool. Mig, poolen og nogle gode bøger og museer i gåafstand =


Vi er selvfølgelig allesammen forskellige, men det her er sådan det har endt med at passe mig bedst.

[Annione]

Hvor er det fedt, der er så mange, som rejser alene.
IRL er første spørgsmål jeg oftest møder, hvem jeg skal rejse med, og næste er: Alene? med spørgende øjenbryn efterfulgt af en pause. Hvorfor er det, at man nærmest skal retfærdiggøre, at man kan lide det?

Jeg ved det ikke. Det virker muligvis i manges øjne som om man er lidt venne-løs og taberagtigt... Jeg er meget uenig. Jeg synes man skal være selvstændig og modig for at kunne rejse alene ud og opleve verden.
Jeg følte mig i hvert fald vild, da jeg rejste alene til Tokyo i 8 dage