Automatisk organdonor?

[kidkomb]

Jeg er med Paint.
-Det tør jeg jo nærmest ikke sige kan jeg se.
Og nej, selvfølgelig skal en ikke tilmeldt kunne modtage et organ, hvis og såfremt der ikke er andre på listen, som er donor og egnet til pågældende "ledige" organ.
Sværere er det altså ikke.
-i teorien.
Jeg er klar over at det i praksis vil være meget svært, men ikke desto mindre....

Jeg er for. Så svært er det sgu ikke at melde sig fra, hvis man ikke føler for det. -forstå det hvem der kan.

Hvor omfattende mener du så det skal være? Hvordan melder man sig evt. halvt til eller halvt ud?

Hvis man gerne vil donere nyre og lever, men ikke hjerte, lunger, hornhinder osv.

Man sætter flueben ud for de kropsdele, man vil donere.

Ja nu, men hvis det at donere organer er noget man automatisk er tilmeldt fra fødslen?

Kan man så fravælge organer på sin 18 års fødselsdag uden at risikere at blive udelukket fra at modtage?

Jeg er, uempatisk nok, til noget-for-noget.
Man kan komme i betragtning til de organer man selv vil donere og til de organer man ikke vil, kan man komme i betragtning, hvis ingen anden donor-tilmeldt patient matcher.
Vores organer skal selvfølgelig ikke til udlandet, hvis nogen kan bruge dem her. Den tanke er for mig absurd. Men dem som selv er tilmeldt donorregisteret bør være foran dem der ikke er.
Og dem som af en eller anden grund er uegnede som donorer kan jo sagtens være tilmeldt. Det vil fremgå af deres journal at de ikke kan bruges, men stadig, i princippet, er for donation.
Jeg synes man bør være tilmeldt fra fødslen og skulle meldes aktivt fra. Og jeg synes at man skal tvinges til at tage stilling igen som 18-årig.

[Maria86]

Det tager jo under 10 minutter at tage stilling. Det kan gøres via nettet. Jeg forstår ikke hvorfor der ikke er flere der tager stilling
Jeg har taget stilling og her må det tage alt hvad de kan bruge. Det ved de nærmeste også Det mindst men kan gør er vel at tale med de nærmeste om det. altså det der kort som men får som men skal ha på sig. Jeg har altså ikke det er blevet væk og jeg gider ikke at bruge tid på at få et nyt Jeg tror måske jeg bare selv laver et Det bedste ville nok være at det står sammen med mit medicin

[tjald62]

I de sidste 3 måneder er 27 menneske døde, mens de ventede på et organ, fordi der er meget få donorer. De kunne være reddet.

Og det ville være en bonus, men ikke noget de har krav på. Desuden holder transplanterede organer ikke evigt. En nyre holder gennemsnitligt i 10 år, og så skal der ske en ny transplantation. Er det rimeligt at vi skal bruge 2-6 nyrer på at holde en person i live? For slet ikke at tale om alle de ressourcer der skal bruges på følger, som fx medicin, operationer, færre sengepladser på hospitalerne, osv..

Dét er en helt anden problematik. Men hvis du fik valget mellem at dø i morgen eller om 10 år, hvad ville du så vælge?

Jeg ville uden tøven vælge at dø i morgen, fremfor at skulle leve yderligere 10 år med medicinforbrug, begrænsninger i mit liv, ekstra operationer, store regninger, voksende bitterhed efterhånden som jeg nærmede mig de 10 år senere samt alle de andre ting, som du meget bekvemt undlod at nævne i dine valgmuligheder.

Men det kan jo være ligemeget, eftersom det ikke har noget med sagen at gøre. Ingen får det valg.

Så du vil heller dø i morgen end at have måske 10 gode år sammen med dine børn og evt. børnebørn ??

Så vil jeg bare sige fuck du er en kold skid.

En transplantation er ikke nødvendigvis idel lykke og lyserøde skyer. Ikke nok med at man selv skal leve i evig usikkerhed, kontroller i en uendelighed og kraftige mediciner med mange, og for nogle fatale bivirkninger, det kan også være dyrt købte 10-15 år for ens pårørende at være vidne til lidelser og leve med usikkerheden, så måske er det bedre at hive plasteret af først som sidst. Efter at have været tæt på sådan et forløb gennem ti år, tvivler jeg stærkt på, at jeg selv nogensinde vil ønske at modtage, og det er mine pårørende forstående overfor og nogle af dem siger det samme.


Måske er det ikke det værd, at leve for sine pårørendes skyld. Hvorfor skulle man det, man skal vel da for pokker leve, fordi man selv har lyst til det og føler, at livet har mere positivt end negativt at byde på?

Skrev også at man måske havde 10 år gode år.

Edit: Hvor har jeg skrevet at det er ens pårørende der forlanger det ??

[LadyFox]

I de sidste 3 måneder er 27 menneske døde, mens de ventede på et organ, fordi der er meget få donorer. De kunne være reddet.

Og det ville være en bonus, men ikke noget de har krav på. Desuden holder transplanterede organer ikke evigt. En nyre holder gennemsnitligt i 10 år, og så skal der ske en ny transplantation. Er det rimeligt at vi skal bruge 2-6 nyrer på at holde en person i live? For slet ikke at tale om alle de ressourcer der skal bruges på følger, som fx medicin, operationer, færre sengepladser på hospitalerne, osv..

Dét er en helt anden problematik. Men hvis du fik valget mellem at dø i morgen eller om 10 år, hvad ville du så vælge?

Jeg ville uden tøven vælge at dø i morgen, fremfor at skulle leve yderligere 10 år med medicinforbrug, begrænsninger i mit liv, ekstra operationer, store regninger, voksende bitterhed efterhånden som jeg nærmede mig de 10 år senere samt alle de andre ting, som du meget bekvemt undlod at nævne i dine valgmuligheder.

Men det kan jo være ligemeget, eftersom det ikke har noget med sagen at gøre. Ingen får det valg.

Så du vil heller dø i morgen end at have måske 10 gode år sammen med dine børn og evt. børnebørn ??

Så vil jeg bare sige fuck du er en kold skid.

En transplantation er ikke nødvendigvis idel lykke og lyserøde skyer. Ikke nok med at man selv skal leve i evig usikkerhed, kontroller i en uendelighed og kraftige mediciner med mange, og for nogle fatale bivirkninger, det kan også være dyrt købte 10-15 år for ens pårørende at være vidne til lidelser og leve med usikkerheden, så måske er det bedre at hive plasteret af først som sidst. Efter at have været tæt på sådan et forløb gennem ti år, tvivler jeg stærkt på, at jeg selv nogensinde vil ønske at modtage, og det er mine pårørende forstående overfor og nogle af dem siger det samme.


Måske er det ikke det værd, at leve for sine pårørendes skyld. Hvorfor skulle man det, man skal vel da for pokker leve, fordi man selv har lyst til det og føler, at livet har mere positivt end negativt at byde på?

Skrev også at man måske havde 10 år gode år

Men er ens pårørende ikke selv nogl kolde skiderikker hvis de beder en om/forlanger at man tager måske 10 år i helvede udelukkende fordi de ikke gider at sige farvel?

[tjald62]

I de sidste 3 måneder er 27 menneske døde, mens de ventede på et organ, fordi der er meget få donorer. De kunne være reddet.

Og det ville være en bonus, men ikke noget de har krav på. Desuden holder transplanterede organer ikke evigt. En nyre holder gennemsnitligt i 10 år, og så skal der ske en ny transplantation. Er det rimeligt at vi skal bruge 2-6 nyrer på at holde en person i live? For slet ikke at tale om alle de ressourcer der skal bruges på følger, som fx medicin, operationer, færre sengepladser på hospitalerne, osv..

Dét er en helt anden problematik. Men hvis du fik valget mellem at dø i morgen eller om 10 år, hvad ville du så vælge?

Jeg ville uden tøven vælge at dø i morgen, fremfor at skulle leve yderligere 10 år med medicinforbrug, begrænsninger i mit liv, ekstra operationer, store regninger, voksende bitterhed efterhånden som jeg nærmede mig de 10 år senere samt alle de andre ting, som du meget bekvemt undlod at nævne i dine valgmuligheder.

Men det kan jo være ligemeget, eftersom det ikke har noget med sagen at gøre. Ingen får det valg.

Så du vil heller dø i morgen end at have måske 10 gode år sammen med dine børn og evt. børnebørn ??

Så vil jeg bare sige fuck du er en kold skid.

En transplantation er ikke nødvendigvis idel lykke og lyserøde skyer. Ikke nok med at man selv skal leve i evig usikkerhed, kontroller i en uendelighed og kraftige mediciner med mange, og for nogle fatale bivirkninger, det kan også være dyrt købte 10-15 år for ens pårørende at være vidne til lidelser og leve med usikkerheden, så måske er det bedre at hive plasteret af først som sidst. Efter at have været tæt på sådan et forløb gennem ti år, tvivler jeg stærkt på, at jeg selv nogensinde vil ønske at modtage, og det er mine pårørende forstående overfor og nogle af dem siger det samme.


Måske er det ikke det værd, at leve for sine pårørendes skyld. Hvorfor skulle man det, man skal vel da for pokker leve, fordi man selv har lyst til det og føler, at livet har mere positivt end negativt at byde på?

Skrev også at man måske havde 10 år gode år

Men er ens pårørende ikke selv nogl kolde skiderikker hvis de beder en om/forlanger at man tager måske 10 år i helvede udelukkende fordi de ikke gider at sige farvel?

Hvor henne har jeg skrevet at det er ens pårørende der forlanger det ??

[Animi]

Lige et spørgsmål: Hvis man selv har modtaget et organ, kan man så stadigvæk godt donere organer senere hen, eller er de ubrugelige pga medicin fx?`

[LadyFox]

I de sidste 3 måneder er 27 menneske døde, mens de ventede på et organ, fordi der er meget få donorer. De kunne være reddet.

Og det ville være en bonus, men ikke noget de har krav på. Desuden holder transplanterede organer ikke evigt. En nyre holder gennemsnitligt i 10 år, og så skal der ske en ny transplantation. Er det rimeligt at vi skal bruge 2-6 nyrer på at holde en person i live? For slet ikke at tale om alle de ressourcer der skal bruges på følger, som fx medicin, operationer, færre sengepladser på hospitalerne, osv..

Dét er en helt anden problematik. Men hvis du fik valget mellem at dø i morgen eller om 10 år, hvad ville du så vælge?

Jeg ville uden tøven vælge at dø i morgen, fremfor at skulle leve yderligere 10 år med medicinforbrug, begrænsninger i mit liv, ekstra operationer, store regninger, voksende bitterhed efterhånden som jeg nærmede mig de 10 år senere samt alle de andre ting, som du meget bekvemt undlod at nævne i dine valgmuligheder.

Men det kan jo være ligemeget, eftersom det ikke har noget med sagen at gøre. Ingen får det valg.

Så du vil heller dø i morgen end at have måske 10 gode år sammen med dine børn og evt. børnebørn ??

Så vil jeg bare sige fuck du er en kold skid.

En transplantation er ikke nødvendigvis idel lykke og lyserøde skyer. Ikke nok med at man selv skal leve i evig usikkerhed, kontroller i en uendelighed og kraftige mediciner med mange, og for nogle fatale bivirkninger, det kan også være dyrt købte 10-15 år for ens pårørende at være vidne til lidelser og leve med usikkerheden, så måske er det bedre at hive plasteret af først som sidst. Efter at have været tæt på sådan et forløb gennem ti år, tvivler jeg stærkt på, at jeg selv nogensinde vil ønske at modtage, og det er mine pårørende forstående overfor og nogle af dem siger det samme.


Måske er det ikke det værd, at leve for sine pårørendes skyld. Hvorfor skulle man det, man skal vel da for pokker leve, fordi man selv har lyst til det og føler, at livet har mere positivt end negativt at byde på?

Skrev også at man måske havde 10 år gode år

Men er ens pårørende ikke selv nogl kolde skiderikker hvis de beder en om/forlanger at man tager måske 10 år i helvede udelukkende fordi de ikke gider at sige farvel?

Hvor henne har jeg skrevet at det er ens pårørende der forlanger det ??

Det lyder lidt forlangene at råbe "koldt skid" efter folk pga. de ikke vil som man godt kunne tænke sig. Din holdning gælder vel alle, og ikke kun AD?

[tjald62]

I de sidste 3 måneder er 27 menneske døde, mens de ventede på et organ, fordi der er meget få donorer. De kunne være reddet.

Og det ville være en bonus, men ikke noget de har krav på. Desuden holder transplanterede organer ikke evigt. En nyre holder gennemsnitligt i 10 år, og så skal der ske en ny transplantation. Er det rimeligt at vi skal bruge 2-6 nyrer på at holde en person i live? For slet ikke at tale om alle de ressourcer der skal bruges på følger, som fx medicin, operationer, færre sengepladser på hospitalerne, osv..

Dét er en helt anden problematik. Men hvis du fik valget mellem at dø i morgen eller om 10 år, hvad ville du så vælge?

Jeg ville uden tøven vælge at dø i morgen, fremfor at skulle leve yderligere 10 år med medicinforbrug, begrænsninger i mit liv, ekstra operationer, store regninger, voksende bitterhed efterhånden som jeg nærmede mig de 10 år senere samt alle de andre ting, som du meget bekvemt undlod at nævne i dine valgmuligheder.

Men det kan jo være ligemeget, eftersom det ikke har noget med sagen at gøre. Ingen får det valg.

Så du vil heller dø i morgen end at have måske 10 gode år sammen med dine børn og evt. børnebørn ??

Så vil jeg bare sige fuck du er en kold skid.

En transplantation er ikke nødvendigvis idel lykke og lyserøde skyer. Ikke nok med at man selv skal leve i evig usikkerhed, kontroller i en uendelighed og kraftige mediciner med mange, og for nogle fatale bivirkninger, det kan også være dyrt købte 10-15 år for ens pårørende at være vidne til lidelser og leve med usikkerheden, så måske er det bedre at hive plasteret af først som sidst. Efter at have været tæt på sådan et forløb gennem ti år, tvivler jeg stærkt på, at jeg selv nogensinde vil ønske at modtage, og det er mine pårørende forstående overfor og nogle af dem siger det samme.


Måske er det ikke det værd, at leve for sine pårørendes skyld. Hvorfor skulle man det, man skal vel da for pokker leve, fordi man selv har lyst til det og føler, at livet har mere positivt end negativt at byde på?

Skrev også at man måske havde 10 år gode år

Men er ens pårørende ikke selv nogl kolde skiderikker hvis de beder en om/forlanger at man tager måske 10 år i helvede udelukkende fordi de ikke gider at sige farvel?

Hvor henne har jeg skrevet at det er ens pårørende der forlanger det ??

Det lyder lidt forlangene at råbe "koldt skid" efter folk pga. de ikke vil som man godt kunne tænke sig. Din holdning gælder vel alle, og ikke kun AD?

Ja og personligt har jeg det slev sådan hvis en organdonation ville give mig 10 år med mine nærmeste pårørende med de begrænsninger der vil være ville jeg stadigvæk gør det.

[Animi]

Lige et spørgsmål: Hvis man selv har modtaget et organ, kan man så stadigvæk godt donere organer senere hen, eller er de ubrugelige pga medicin fx?`

Det spørgsmål kan ikke besvares generelt, det er individuelt.

Ah, okay

[LadyFox]

I de sidste 3 måneder er 27 menneske døde, mens de ventede på et organ, fordi der er meget få donorer. De kunne være reddet.

Og det ville være en bonus, men ikke noget de har krav på. Desuden holder transplanterede organer ikke evigt. En nyre holder gennemsnitligt i 10 år, og så skal der ske en ny transplantation. Er det rimeligt at vi skal bruge 2-6 nyrer på at holde en person i live? For slet ikke at tale om alle de ressourcer der skal bruges på følger, som fx medicin, operationer, færre sengepladser på hospitalerne, osv..

Dét er en helt anden problematik. Men hvis du fik valget mellem at dø i morgen eller om 10 år, hvad ville du så vælge?

Jeg ville uden tøven vælge at dø i morgen, fremfor at skulle leve yderligere 10 år med medicinforbrug, begrænsninger i mit liv, ekstra operationer, store regninger, voksende bitterhed efterhånden som jeg nærmede mig de 10 år senere samt alle de andre ting, som du meget bekvemt undlod at nævne i dine valgmuligheder.

Men det kan jo være ligemeget, eftersom det ikke har noget med sagen at gøre. Ingen får det valg.

Så du vil heller dø i morgen end at have måske 10 gode år sammen med dine børn og evt. børnebørn ??

Så vil jeg bare sige fuck du er en kold skid.

En transplantation er ikke nødvendigvis idel lykke og lyserøde skyer. Ikke nok med at man selv skal leve i evig usikkerhed, kontroller i en uendelighed og kraftige mediciner med mange, og for nogle fatale bivirkninger, det kan også være dyrt købte 10-15 år for ens pårørende at være vidne til lidelser og leve med usikkerheden, så måske er det bedre at hive plasteret af først som sidst. Efter at have været tæt på sådan et forløb gennem ti år, tvivler jeg stærkt på, at jeg selv nogensinde vil ønske at modtage, og det er mine pårørende forstående overfor og nogle af dem siger det samme.


Måske er det ikke det værd, at leve for sine pårørendes skyld. Hvorfor skulle man det, man skal vel da for pokker leve, fordi man selv har lyst til det og føler, at livet har mere positivt end negativt at byde på?

Skrev også at man måske havde 10 år gode år

Men er ens pårørende ikke selv nogl kolde skiderikker hvis de beder en om/forlanger at man tager måske 10 år i helvede udelukkende fordi de ikke gider at sige farvel?

Hvor henne har jeg skrevet at det er ens pårørende der forlanger det ??

Det lyder lidt forlangene at råbe "koldt skid" efter folk pga. de ikke vil som man godt kunne tænke sig. Din holdning gælder vel alle, og ikke kun AD?

Ja og personligt har jeg det slev sådan hvis en organdonation ville give mig 10 år med mine nærmeste pårørende med de begrænsninger der vil være ville jeg stadigvæk gør det.

Ja, men der er jo også forskel på hvad man gerne vil med sit eget liv, og så hvad man dømmer andre for ikke at ville med deres.
Det er jo super for dig at der er muligheder for dig, hvis du skulle stå i en situation hvor at det at modtage et organ bliver aktuelt, at andre har en anden tilgang til livet er der vel i og for sig ikke noget galt med? Jeg synes ikke det er nogen skam ikke at ville leve for hver en pris.

[Advocatus-Diaboli]

Ja og personligt har jeg det slev sådan hvis en organdonation ville give mig 10 år med mine nærmeste pårørende med de begrænsninger der vil være ville jeg stadigvæk gør det.

Men det ved du heller ikke om det gør. De 10 år er et gennemsnit, og kun for nyrepatienter. Det er ingen garanti og tallet gælder ikke for andre typer organer. Du kan lige så godt købe dig 2-4 år, hvor du ligger i en seng med smerter, har brug for pleje 24 timer i døgnet, og hvor du kan være et bittert svin - mens dine børn får lov at se på.

[Thitida-No-Chey]

Jeg har stemt nej.

Det skal være op til den enkelte at tage stilling til, hvad der sker med en når man er død. Der skal ikke komme en eller anden idiot og sige "Hallo, du er død, kan du ikke være ligeglad?", for sådan kan nogle mennesker bare ikke tænke om deres egen død, og ved I hvad, det er sq okay i min verden. Det at man HAR taget stilling og siger nej er godt nok for mig.

Jeg er i øvrigt tilmeldt registeret.

[Advocatus-Diaboli]

Det tager jo under 10 minutter at tage stilling. Det kan gøres via nettet.

Forkert. Det tager under 10 minutter at få anmeldt på nettet, HVAD man har besluttet. At tage stilling kan tage årevis.

[Advocatus-Diaboli]

Jeg synes i øvrigt det er frækt, at de opkræver 50 kroner for et livstestamente, mens det er gratis at lade sig tilmelde som donor.

Ved et livstestamente kan man sætte kryds i to felter:

1) "Jeg ønsker ikke livsforlængende behandling, hvis jeg er i en situation, hvor jeg er uafvendeligt døende."

2) "Jeg ønsker ikke livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har medført en så svær invaliditet, at jeg varigt vil være ude af stand til at tage vare på mig selv fysisk og mentalt."

Deres undskyldning for at det koster 50 kroner, er administrationsomkostninger. BS! Det er der også ved donorregisteret, og det er de samme myndigheder der administrerer det, og det er samme sted på nettet man melder til og fra.

[paint]

Det bliver der allerede. Der findes Privathospitaler, hvor folk kan få særlig og hurtig behandling, mod betaling. Der findes sundhedsordninger/forsikringer, for visse borgere, hvor du kommer foran andre i køen, og dermed kommer i behandling hurtigere end Hr. Hansen, som ikke er omfattet af en sådan ordning. Der findes private skadestuer, uden ventetid etc.

Dét er liberalt hjerteblod.

Jeg er også tilhænger af fri og lige adgang, men jeg er heller ikke særlig liberal.

Nårh ja for søren, det er da alt for galt at der findes service erhverv uden for det offentlige hvor man for PENGE kan købe service, det burde jo forbydes så alle får det lige dårligt.

Goddaw mand økseskaft.


Du er tilhænger, lige på nær når det kommer til organer altså... De har særstatus af en eller anden art.

Ja goddaw - gik du ikke ind for fri og lige adgang til sundhedsvæsnet? Det er da hverken frit eller lige, hvis man bare kan betale sig til anden og bedre behandling.