Hvad skal dine børn aldrig finde ud af?

[D.itsen]

Jeg tror vi får en svær balancegange om at fortælle nok, men heller ikke trække detaljer om vores sexliv, hvis vi vælger at få børn. Vi lever i et åbent forhold og jeg er bisexuel. Jeg ville ønske at jeg havde vist mere om især det første, så det vil jeg gerne oplyse mine børn mere om end jeg selv blev.

Mener du, at du ikke vidste nok om åbne forhold eller om sex?

Specielt var min viden mangelfuld om ikke-monogame forhold. Men også om transpersoner f.eks.
Og så vidste jeg heller ikke ret meget om at der fandtes andet en "vanilje"sex.

Øhm, så du vil fortælle dine børn om, at der også findes "vildere" sex og at mor og far også "ser" andre end kun hinanden?

(Altså jeg spørger fordi det bare ligger langt fra, hvad JEG tænker, mine børn behøver at få at vide. Nogle ting kan godt "udforskes", uden ens forældre behøver at fortælle om det.)

Jeg vil gerne lære mine børn at den klassiske kernefamilie og det monogame parforhold ikke er den eneste mulighed.

[decibell]

Jeg tror nu også, det kommer meget an på, hvordan barnet er (og det kommer ikke altid an på opdragelsen alene). Nogle kan tåle rigtig meget, før deres blufærdighedsgrænse er nået, mens andre dårligt kan tage tøjet af, mens der er andre i rummet, også selv om det bare er søskende eller forældre. Og på samme måde er børn også vidt forskellige, når det kommer til graden af nysgerrighed.

[D.itsen]

Jeg tror sørme, det er svært at undgå at lære ens børn det.

Jeg har et barn, der ikke er opsøgende omkring sex som sådan. Alligevel, så er det helt almindelig viden for hende, at man kan gøre alt muligt på forskellige måder. Hun lever jo i verden og møder forskellige mennesker hele tiden. Åbne forhold tror jeg nu ikke, hun som sådan har tænkt over. Men hun har lært at stå ved sig selv, så jeg tænker lidt, at skulle hun mærke, hun ikke føler sig monogam - så vil hun holde fast i den følelse og selv udforske/spørge ind til, hvad der foregå inde i hende.

Det, tror jeg faktisk, er vigtigere end faktuel viden om alt muligt. Særligt når det kommer til sex, da for megen viden kan føles ualmindeligt ubehageligt at få tvunget ind i sig.

Nu tror jeg de færreste oplever andet end klassiske monogame forhold, medmindre forældrene er lidt alternative (eller hvad man skal sige. At deres omgangskreds er lidt alternativ). Og det tror jeg er en af grundene til at fordomme mod andet er så store, fordi det ligger så dybt i de fleste af os at det er MÅDEN at leve på. Det er dybt i fremstillingen af det lykkelig liv og nærmest vores kærligheds-opdragelse.
Så jeg ville elske hvis mine børn fandt det lige så naturligt at man kan få børn alene, leve to af samme køn sammen, være seriel monogame, poly osv osv osv som at man kan klassisk monogam. Og det tror jeg kræver et aktivt valg fra forældrene omkring måden at oplyse på. For i de fleste kredse tror jeg ikke børn møder nogen, der får dem til at spørge ind til det (jo, nok om homoseksuelle, men resten er stadig temmelig atypisk i de fleste kredse og i medierne)

[D.itsen]

Forskellige familietyper er et ret almindeligt del af et indskolingsforløb

Men njahhh... Vi bor og opholder os i et lukket, konservativt miljø. Og her er da både homoseksuelle, enlige, folk der har været gift flere gange og nogen, der har mange skiftende kærester.

Det må folk sådan set selv rode med. Præcis som min datter synes, vi selv må rode med, at mor og far er skilt, men stadig bor sammen.

jeg er opvokset i et bofællesskab og har haft ret hippie-agtige forældre. Alligevel var konceptet omkring åbne forhold mig fuldstændig ukendt udover fri sex og hash i 60'erne. Måske var jeg bare en blank teenager, men det var virkelig ikke noget jeg havde overvejet som en mulighed, fordi jeg ikke anede at det var en mulighed.
Homo'er var nærmest ikke eksisterende der hvor jeg er opvokset, og biseksuelle var de piger de kyssede på dansegulvet for at få opmærksomhed fra drengene.

[D.itsen]

I vores store børns vennekreds dansk som britisk kan jeg se, at de færreste forældre gør alverden for at udvide deres børns horisont til andet end mor-far-børn 'idealet', men det nok også nemt for os, når vi har en del venner, der åbent stå ved deres seksualitet og kan formidle det uden drama.

Det er sådan noget jeg gerne vil. At de ved der findes andet og det hverken er mere eller mindre rigtigt end det de fleste lever i.

[D.itsen]

jeg er opvokset i et bofællesskab og har haft ret hippie-agtige forældre. Alligevel var konceptet omkring åbne forhold mig fuldstændig ukendt udover fri sex og hash i 60'erne. Måske var jeg bare en blank teenager, men det var virkelig ikke noget jeg havde overvejet som en mulighed, fordi jeg ikke anede at det var en mulighed.
Homo'er var nærmest ikke eksisterende der hvor jeg er opvokset, og biseksuelle var de piger de kyssede på dansegulvet for at få opmærksomhed fra drengene.

Dengang blev man jo heller ikke undervist i f.eks. alternative familieformer. Men det giver vel også god nok mening, man først begynder at udforske de sider, hvis man fatter interesse for dem?

jeg snakker ikke om at udforske, men om at vide de findes. Og at vide at kernefamilien ikke er den eneste rigtige vej.

[D.itsen]

Der fastholder jeg altså, at der er meget, der giver sig selv i dag. Særligt, fordi det er noget, der undervises i i skolen nu om dage Tror, du bliver positivt overrasket, når du får børn.

Det vil jeg håbe på. Men uanset hvad så synes jeg ikke kun det er skolens ansvar. Og uanset om ungerne så bare bliver oplyst om at det findes et par timer, så ligger det stadig dybt i kulturen at det monogame forhold er det eneste rigtige. Men det er nok en anden diskussion

[TomKah]

Jeg tænker lidt når jeg læser nogle indlæg, at sex er vigtigere for nogen end andre. Ligesom der er folk der interesserer sig for fodbold. Jeg synes slet ikke sex er så vigtigt, at det er noget jeg gider at bruge så meget krudt på i opdragelsen ift. Mine børn,

[Aima]

Jeg var til en rund fødselsdag i lørdags med ret mange gæster, heriblandt et polyamorøst par, der havde tredjeparten med til festen. Eller, jeg ved faktisk ikke, om det kaldes polyamorøst, der var tale om to mænd, der beggede dannede par med kvinden. Den ene som ægtemand, den anden som kæreste. Der var også et lesbisk par med til festen, men det var ikke det, der blev hvisket om i krogene og snakket om blandt rygerne, når de (vi) stod og socialiserede over vores cigaretter udenfor, det var klart trioen, der tiltrak opmærksomhed, og uanset hvor frisindede og åbne alle forsøge at virke, var det helt klart, at der også var en mere eller mindre usagt efterspørgsel på en forklaring. Folk manglede lissom en god grund til at forstå konstellationen, og 'fordi de har lyst', virkede lissom bare ikke til at være nok. Og jeg skal overhovedet ikke spille hellig, for jeg var selv én af dem, der umiddelbart responderede ret ubetænksomt og umiddelbart. Da det polyamorøse par og ledsager bliver omtalt ved at en dame siger "hun har jo begge sine mænd med", svarer jeg helt spontant "Begge? Har hun to mænd, haha! Fedt!" Men det havde hun altså, selvom jeg faktisk troede, det bare var en talefejl der måske handlede om en eks og en ny mand.
Med folks generelle opfattelse og min egen reaktion in mente, kan jeg faktisk sagtens se et formål i det der med at være lidt eksplicit, når man indvier sine børn i forskellige måder at leve på. Jeg synes klart det ville være ønskværdigt at åbne forhold og polyamorøse par bliver ligeså uinteressante som hetero- og homopar, og man behøver jo ikke gå i sexdetaljer, når man forklarer, det gør man jo heller ikke, når man taler åbent om homoseksuelle med sine børn.

[TomKah]

I har tabt mig nu. Hvad er det præcist børnene har behov for at blive opdraget/indviet i? Er det at sex er andet end vaniljesex eller er det at der findes andre sociale konstallationer end et parforhold?
Er det sex eller det sociale der er væsentligt?

Ift det sociale tænker jeg at det må være tilstrækkeligt med tolerance over for andre - man behøver ikke nødvendigvis forstå hvad der foregår.

[milisa]

Jeg tænker, at de fleste altid vil være de normale. Det er dem, man normalt ser, deres opførsel der normalt forekommer, deres sociale normer der sætter rammerne. Det er så også dem, der er særdeles uinteressante, for der er jo ikke noget at være nysgerrig omkring - man kender jo selv svarerne og bevæggrundene.

Denne hypotese forudsætter jo så, at de få altid vil være de specielle, de unormale - og dermed de interessante. For mig handler det bestemt ikke om at stræbe efter at undgå spørgsmål eller kommentarer, for det tror jeg er urealistisk - det er ganske enkelt menneskeligt at være nysgerrig omkring ting, man ikke forstår og/eller kender til. Humlen må netop være, som tomkah siger, at lære sine børn at være tolerante, forstående og åbensindede OGSÅ overfor det unormale og specielle, for det, de ikke forstår og/eller kender til.

[hotlips]

min dreng er 4,han ved godt hans far og jeg ikke har været kærester,han har engang spurgt om vi har været gift men egentlig tror jeg ikke han tænker ret meget over det,vores liv er jo det normale for ham.

han har fået at vide vi ønskede os at få ham og så lavede vi ham,det er vel det samme som andre siger.

han er meget skruk og spørger tit til om vi ikke snart kan få en baby,jeg har sagt at så skal vi lige finde en sød far til den først..det fik han så i første omgang fat i som at der kun er eet barn pr mand,så hvis vi skal ha 2 babyer skal vi ud og finde 2 søde far ´ere.

men altså,vi taler om tingene som de kommer,han ved godt hvordan man får børn og at man godt kan være kærester med en af samme køn.

jeg har ikke tænkt mig at holde det at jeg har,eller engang havde,et sexliv som en hermetisk lukket dør,han må gerne få at vide det har fyldt meget,og at jeg har scoret i byen og lavet kiks,men der kommer også til at være en grænse,det er bare ikke fedt at vide hvad slags pornofilm ens mors mand foretrækker og det kommer heller ikke til at være en mulighed at vi låner porno af hinanden som jeg har en tante der gør med sine forældre.