Er dette er upassende mand? (Inspireret af debatten i anden tråd)

[Ado]

Det er heller ikke forbudt at bage. Han er jo for pokker hverken vammel er klam eller noget.

[Fru Sunshine]

Næh, han er bare venl7g.

[decibell]

Jeg fik engang at vide af en 5-årig, at min plads var i køkkenet.

Jep. Børn lærer udenad. Helt sikkert. Som den knægt, der efter fangeleg på børnehavens legeplads forpustet satte sig ovre ved pædagogerne på en bænk og udbrød: "Puh, stik mig et glas rødvin, så jeg kan blive menneske igen". Sådan sagde hans mor, når hun kom træt hjem fra arbejde.

Men her giver barnet sig også til at analysere på samtalen: "Han ville slet ikke tale med mig". Jeg tror sgu ikke på det ... Dét er ikke udenadslære.

I øvrigt var der i går en mand cirka tyve år ældre end jeg, der kørte forbi mig på cykel. Jeg kom gående med en veninde. Vi gik og snakkede. Pludselig lød det højlydt: "God røv og god weekend!"

Min veninde snerpede helt sammen, og jeg drillede hende lidt bagefter:
"Årh, herregud - han var da bare en glad gammel idiot!", indvendte jeg.
"Jeg synes, han var upassende og uden situationsfornemmelse - jeg synes, den slags er ulækkert", mente hun.
Jeg kom til at grine: "Skulle han have bedt om lov til at forstyrre først?", ville jeg vide.
"Nej, han skal bare slet ikke kommentere på den måde".
"Jeg kan ikke se problemet", grinede jeg. "Og hvis han havde været jævnaldrende og lækker, havde det så været okay?"
"Det kommer helt an på situationen", mente hun.

Jeg havde valgt at kvittere med munter stemme: "God røv og god weekend til dig også!" I mine øjne en anden måde at sige på: "Du siger noget ligegyldigt - jeg siger noget ligegyldigt!"

Jeg følte mig på ingen måde smigret eller bekræftet. Men heller ikke stødt, sådan som jeg oprigtigt har følt mig stødt, når mænd kører forbi mig i bil, ruller vinduet ned og råber "FISSE!" Dét er rigtig ulækkert, synes jeg! Omvendt har jeg helt ærligt følt mig bekræftet, de gange jeg har stået ved fodgængerfelt, en bil har holdt for rødt, og en mand med et smil har kommenteret: "Hvor ser du godt ud!"

Så der er da helt klart adfærd i den boldgade, der kan være stødende. Men det er altså ikke kun mændene, der skal huske at tænde for deres humoristiske sans eller deres realitetsfornemmelse, inden de går ud i offentligt rum.

Jeg har oplevet mange ret gammelkloge børn i den alder, der kan komme med ting, hvor man tænker WTF, hvor kom det fra? Så jeg er ikke helt for at afvise det blankt. Men det er jo heller ikke så vigtig, hvem der tror på hvad.

Til gengæld synes jeg faktisk, det er synd, hvis der skal være en standard for, hvornår nogen må føle sig forurettet og chikaneret af andres opmærksomhed , for det kan være ret belastende for personen, der føler det sådan, at få at vide, at "du overreagerer".
Jeg synes, det er helt okay, hvis andre synes, at visse handlinger og reaktioner er for et eller andet (indsæt selv noget), for vi har ret til at have forskellige meninger, og vi har tydeligt forskellige niveauer for, hvornår noget er for meget/for lidt eller godt/dårligt. Og netop derfor kan man vel ikke sige, at der er en eneste sand måde at reagere og føle på, så alle andre varianter ikke dur? Der skrives meget om ikke at generalisere om mænd osv. i denne sag, men generalisering er vel lige akkurat det, der sker her, når mennesker, der føler det anderledes, ikke anerkendes, men skal tænde for deres humoristiske sans eller realitetsfornemmelse?

Kortere sagt: Det er helt okay for dig ikke at føle dig stødt, men tværtimod smigret, lige som det er helt okay for kvinder som din veninde at føle sig forulempede over samme opmærksomhed.

[icelady]

Jeg kan da godt forstå at nogle mænd bliver bange for at give komplimenter, så'n som nogle kvinder reagerer.

Det kan jeg rent faktisk også godt forstå.

Hvis en mand kommer med et kompliment til mig, ud af det blå, så har jeg 2 muligheder; tage imod det positivt eller negativt.

Hvis jeg er i godt humør kan bemærkningen (alt efter hvordan manden ser ud/mit umiddelbare indtryk af ham) være alt lige fra "Tak skal du have. Det var sødt af dig" til noget nær en opfordring til at komme med hjem og kneppe.

Er jeg i dårligt humør bliver det til et "Tak" og et smil. Hvorfor skulle jeg dog skælde ud på en mand, der giver mig et kompliment?



Selvfølgelig er der komplimenter, der er totalt upassende og kiksede: men alle kan sgu ikke være de rene charlatanér.

[Fru Sunshine]

Uden at ville prale, så er det da sket, at mine unger har fået at vide, at de havde en pæn mor.
Det tog ingen af os skade af, og jeg blev da glad.

Min mand har også fået at vide, at han er en heldig mand, hvilket vi sådan set begge to syntes var pænt sagt.

[ManicNinja]

Til gengæld synes jeg faktisk, det er synd, hvis der skal være en standard for, hvornår nogen må føle sig forurettet og chikaneret af andres opmærksomhed , for det kan være ret belastende for personen, der føler det sådan, at få at vide, at "du overreagerer".
Jeg synes, det er helt okay, hvis andre synes, at visse handlinger og reaktioner er for et eller andet (indsæt selv noget), for vi har ret til at have forskellige meninger, og vi har tydeligt forskellige niveauer for, hvornår noget er for meget/for lidt eller godt/dårligt. Og netop derfor kan man vel ikke sige, at der er en eneste sand måde at reagere og føle på, så alle andre varianter ikke dur? Der skrives meget om ikke at generalisere om mænd osv. i denne sag, men generalisering er vel lige akkurat det, der sker her, når mennesker, der føler det anderledes, ikke anerkendes, men skal tænde for deres humoristiske sans eller realitetsfornemmelse?

Kortere sagt: Det er helt okay for dig ikke at føle dig stødt, men tværtimod smigret, lige som det er helt okay for kvinder som din veninde at føle sig forulempede over samme opmærksomhed.

At tænde for den humoristiske sans var nok det første, der faldt mig ind, fordi jeg jo ved, at veninden havde fundet det skægt, hvis manden ikke havde været mere end halvgammel og/eller pæn ... Jeg vurderer, at der er så lille en forskel fra et setup, hun finder krænkende over til ét, hun ikke ville krænkende, men snarere smigrende, at det bliver lidt (jo, indrømmet!) fjollet i mine øjne.

Men derudover: Fuldstændigt enig! Vores grænser går forskellige steder. Kunne ikke drømme om at synes, at de individuelle forskelle på, hvornår man føler sig krænket ikke er okay. I andre sammenhænge er det MIG, der først råber: "STOP!"

Det, der pisser mig lidt af her (ikke ift veninden i går), men mere generelt på det her emne, er, at det virker, som om jeg i de såkaldte feministers optik ikke må have lov at sige: "Jeg vil altså gerne have lov (!) at nyde en småplat mandlig kommentar eller evt. bare at finde den ligegyldig og til at synes, at den ikke truer min værdighed eller kvindelighed på nogen måde".

Sjovt nok synes jeg, at de her kvinder, som kalder sig feminister, jævnligt fremstiller det som, at det er synd, jeg ikke selv kan se, jeg bliver trådt på, og at nu skal de nok komme og mene det rigtige for mig.

Nej tak! Min grænse går bare et andet sted. Og det er de sgu nødt til at respektere. Om de forstår det eller ej. Ligesom at veninden undrede sig over, at jeg svarede den dér mand kækt og ret ligeglad. Mens jeg undrer mig over, at hun lignede en hønserøv i ansigtet, men naturligvis respekterer det - og ved, at jeg selv kunne være blevet meget stødt, hvis situationen havde udspillet sig i en anden kontekst.
Men at jeg respekterer modpartens synspunkt - eller omvendt: At hun respekterer mit - er ikke det samme, som at man ikke må sætte spørgsmålstegn eller afkræve forklaringer. Eller provokere lidt og prikke til grænserne og spørge: "Hvad Helvede er der at blive så sur og snerpet over?" eller "Hvordan fanden kan du lade ham behandle dig sådan?" Hvis ikke vi kan det, mister vi de nuancerede debatter - og så har begge parter tabt!

Til slut endnu en historie fra det virkelige liv:
Den dag, min daværende mandlige chef betegnede et par af mine i øvrigt meget kompetente, 50-årige kvindelige kolleger i naboteam som "sagsbehandlingspigerne", flegnede jeg rimeligt meget på ham. Gik bagefter op til ham sagde, at hvis de var okay med at blive kaldt det, så var det fint med mig, men han skulle bare lige én gang kalde mig en "kommunikationspige", så kunne han godt regne med et los i løgene og et opkald fra min fagforening, og at jeg i øvrigt var fuldstændigt bedøvende med, hvor selvhøjtideligt og eventuelt humorforladt han ville finde dét.

Pointe 1 er: Jeg vil ikke blande mig i, hvordan mine kolleger skulle opfatte hans ord. Eller hvordan jeg syntes, de burde reagere. Slet ikke. Jeg reagerer kun på egne vegne.
Pointe 2: Jeg kan edderdyleme også godt blive arrig på nedladende mænd, især hvis de er nedladende, fordi nogle er kvinder. Men jeg er med på, at det er meget forskelligt, hvad man opfatter som nedladende.

Netop derfor er det interessant at diskutere.

[dgd2007]

Den samtale MÅ være fiktiv, som andre også skriver. Uanset hvordan drengen er opdraget, så lyder det opstyltet og replik-agtigt. Mon ikke bare damen har ønsket ar skabe røre i andedammen?

Ja, det er så noget helt andet!

[Urtekussen]

Er der ikke nogen af jer, som kan skrive det her som kommentar derinde:
":gogo: Sej søn du har. Sådan er min også opdraget - til ikke at finde sig i noget pis. Mit moderhjerte var nær bristet af stolthed i forrige måned, hvor han gav nogle DF'er fuckfinger og en kærlig behandling med en cykelpumpe.
Nu ser jeg ham jo godt nok ikke så tit for tiden, men når han kommer ud igen, skal vi i slikbutikker og spytte på nogle børn med grimme mødre."

[Ado]

Findes der virkelig folk, som mener, at den dreng opførsel var i orden (forudsat, at vi alle sammen lader som om vi tror på, at der er tale om en sandfærdig fortælling)?

Uanset, så synes jeg altså stadig det er klamt at tvangsindlægge et barn til at tage del i sin flirt. Men jeg står så i det hele taget også af på den der med at bruge børn som mellemled.

Der er da en del af hendes følgere, som kommenterer med rosende ord. Og over 1000 likes.

[Ado]

Hvem er den "prinsesse", der er tale om? Og hvad er det for en tråd?

Det er Proletarprinsessen inde på Facebook.

[ExCoastal]

Jeg har en oplevelse, der ligner lidt. Jeg var taget alene i biografen, og inde i forretningen rendte jeg ind i et par teenagepiger.

Pige 1 'Du skal altså prøve de her....vildt gode'
Pige 2 'Ja, det er de bedste'
Mig' Okay (her får jeg da øje på deres utroligt kønne mor) er I sikre på, at jeres mor vil have at I køber det her slik?
Begge piget 'Ork ja'
Pige 2 'Vores mor kan godt lide høje lyshårede mænd'
Moderen som havde overhørt hele samtalen 'Er du alene? Kom og sid sammen med os'

Det var så starten på et forhold

I det konkrete tilfælde, så er manden måske en smule klam, men det undskylder ikke barnets opførsel. Og slet ikke moderena. Det er altså okay for mænd at snakke med børn, både med og uden bagtanker om deres mødre.

[kidkomb]

Jeg synes det er kamphysterisk, at blive fornærmet over komplimenter fra fremmede.
-helt ærligt, og især, hvis man kun synes det er upassende, når man ikke synes, at manden er pæn (wtf?)

Men der er en gråzone, hvor det bliver klamt og upassende. Den er ikke definerbar, men sådan er det jo bare.

Jeg synes det er upassende, at han siger sådan til drengen!

Hvad jeg synes om moderen skal jeg holde for mig selv. Jeg har PMS og vældig let at hidse op

[Dirtylittledevil]

Hahaha find dog i det mindste på nogle troværdige replikker til det fiktive barn i den fantasihistorie

[ManicNinja]

idt OT; har I overvejet brugen af ordene "skinger" og "hysterisk" - det er noget kvinder er. Sjældent/stort set aldrig brugt om mænd.

Jep. Hvad angår 'hysterisk', så er der faktisk en naturlig forklaring. Ordet kommer nemlig af græsk 'hysterikos', som betyder 'livmoder'. Når man er hysterisk, er man altså 'livmoderagtig'. Men altså, mænd er jo bare nogle andre ting. Vatpikke, fx. Det er også som regel mænd, der bliver kaldt idioter, synes jeg.

[ManicNinja]

*Overvejer at lægge link til denne tråd ind i kommentarsporet hos hende Pwinsessen [bevidst stavet sådan i forsøg på at efterligne typisk dansk dårlig udtale af engelsk].*
Synes hun burde se, hvordan emnet ser ud, når det rent faktisk debatteres (og at vi er mange, der kan gennemskue hendes dårligt konstruerede løgnehistorier ... )