abcd skrev:Frøken Himmelblå skrev:Det er godt nok en vild debat det her emne har kunnet skabe
Jeg har for nyligt siddet med den her case, og jeg kan sagtens se problematikker ved, at skifte til opt-out i stedet for opt-in. Jeg mener dog at fordelene langt overvejer ulemperne. Ifølge videnskabelige undersøgelser får de fleste ikke meldt sig til, ikke fordi de ikke vil, eller fordi de ikke ved om de vil, men fordi de glemmer det eller bare ikke får det gjort.
Der er blevet lavet flere undersøgelser der viser, at langt den største del af befolkningen (i alle undersøgte lande) ønsker at være organdonorer. De får bare ikke meldt sig til. Desværre.
Laver man det om til en opt-out løsning, vil man stadig kunne til- og fravælge de individuelle organer. Man vil stadig kunne overgive beslutningen til familien og man vil stadig kunne melde sig til og fra så meget man ønsker. Det er jo ikke en endelig beslutning. Så hvis man har brug for længere overvejelsestid, kan man jo melde sig fra.
Grafen nedenfor er fra en videnskabelig undersøgelse. Der er ganske givet nogle personer fra opt-out landende, som ikke ønsker at være donerer, men ikke er klar over, at man kan melde sig fra. Men forskellen mellem opt-in og opt-out er markant og sammenholdt med undersøgelser af, om folk vil være organdonorer, giver det et klart billede af, at langt de fleste altså ønsker at donere organer, skulle man blive hjernedød.
Hvilken videnskabelig undersøgelse? Jeg synes ikke det lyder plausibelt at 99% af en befolkning skulle ønske at være organdonorer.
Jeg har ikke skrevet, at 99% ønsker at være organdonor, jeg har skrevet, at et overvejende flertal ønsker det. Den figur jeg vedhæftede viser ikke hvor mange der har lyst men hvor mange % der er tilmeldt i lande med henholdsvis opt-in og opt-out.
Den figur er taget fra en ældre videnskablig undersøgelse af Eric J. Johnson og Daniel Goldstein.