Er dette er upassende mand? (Inspireret af debatten i anden tråd)

[kidkomb]

*Overvejer at lægge link til denne tråd ind i kommentarsporet hos hende Pwinsessen [bevidst stavet sådan i forsøg på at efterligne typisk dansk dårlig udtale af engelsk].*
Synes hun burde se, hvordan emnet ser ud, når det rent faktisk debatteres (og at vi er mange, der kan gennemskue hendes dårligt konstruerede løgnehistorier ...

Jeg forudser shitstorm af mennesker med meget tvivlsomme manerer herinde.
Men stadig. Shitstorm. Omtale. Reklame....

Det bliver nok svært, at luge ud i.
Men det er måske værd, at overveje

[Aima]

Jeg synes egentlig, hun skal have lov at føle, at mandens opførsel var upassende og at situationen var ubehagelig, uden at det giver fripas til at dømme hende som værende hysterisk eller what not. Måske ville nogen tænke, manden var sød og venlig sådan at give en kompliment, og lissom det er fair nok at synes og føle sådan på egne vegne, er det også fair nok, at man bare ikke er vild med at blive antastet på den måde, når man handler i Netto, og at man ikke som det første ser det venlige og søde i mandens tilkendegivelser.

Jeg har også fået spontane komplimenter fra fremmede mennesker, nogle af dem har været positive oplevelser, mens andre er givet i en kontekst og på en måde, jeg bare ikke syntes var særlig fedt eller passende. Jeg kunne sikkert godt gengive enkelte på skrift, skrive, at jeg fandt det ret ubehageligt og på den måde invitere til at andre vurderede mig som en hysterisk snerpe, for "han var da sød" og "det var jo bare en kompliment". Faktum er, at lige så nemt det er at føle, når incitamentet for henvendelsen eller komplimenten er mere end blot at gøre modtagerens dag lidt bedre, lige så svært er det at gengive dén specifikke fornemmelse til folk, der ikke var til stede. Uanset synes jeg, det er okay at have det med den slags, som man nu engang har det. Jeg vil have lov til at føle, at fremmede mænds henvendelser og kommentarer til eksempelvis mit udseende bare ikke er min kop te at skulle forholde mig til midt i Netto, og jeg vil have lov til at respondere på den slags med en afvisende attitude, uden andre dømmer mig for at gøre det eneste, jeg rent faktisk har mulighed for i situationen, som jeg jo ikke selv har sat mig i; at markere min grænse.

Når det så er sagt, mener jeg naturligvis ikke, man skal opføre sig som en flabet idiot der rækker tunge og giver fuckfinger, og man skal da så absolut ikke opdrage sine børn til at være det. Damen fra Facebook kunne jo sådan set bare have sagt det, som hun følte det. "Jeg synes det er lidt ubehageligt at få mit udseende kommenteret her, og jeg synes det især, når du gør det til mit barn, så er du sød at lade være? God weekend." Dét havde i mine øjne været den rigtige måde at håndtere tingene på, og jeg er egentlig ret overbevist om, at den måde at markere egne grænser på, også er langt mere hensigtsmæssigt at lære sit barn.

Jeg er selv faldet over nogle af de der facebookfeminister, der er vist efterhånden en håndfuld der slår sine sproglige folder, og jeg har det for alles vedkommende sådan ret ambivalent. I udgangspunktet synes jeg jo sådan set budskabet er vigtigt, feminismen optager mig en del, men jeg afholder mig personligt fra at indgå i debatterne online, fordi jeg faktisk ikke magter ignorancen som hersker på området, og som bliver eksemplificeret og bøjet i neon uanset hvor man kigger hen, så altså, jeg synes jo det er godt at nogen i det mindste gider... Det er bare lidt som om, at det hos de, der råber højest, godt kan kamme over og blive lidt ironisk, i værste fald decideret kontraproduktivt for budskabet, og den konkrete opdatering om manden i bland-selv-afdelingen er desværre et godt eksempel, synes jeg.

[charlottefrich]

Hvorfor pokker er det i orden, at vildtfremmede mennesker vurderer og derefter kommenterer en person udseende?


"det er da bare sødt, hans sagde jo bare at du er pæn".

-Hvad nu hvis der blev sagt "du er pissegrim".

Og hvorfor pokker skal man, midt i fredagsulvetimen, forholde sig til hvad andre menneskers mening om ens udseende er.

Helt ærligt, jeg kan godt forstå, at hun bliver lidt anstrengt, særligt når henvendelsen går gennem barnet, som om han tror det er mindre anmasende på den måde. Hvad nu hvis det var en mand på, lad os sige 50 år med dårlige tænder, der kommenterede på den måde, på en laber 17 årig ung kvinde, ville det være ok?

På en eller anden måde, minder sådan noget mig om dette:

My class today
Me: So when you see the 4 year old boy pull the little girl's hair...
Students: He likes her!
Me: Now they are around 11 or 12 and he grabs her arm and wrestles her to the ground even though she calls him a jerk and yells at him to leave her alone.
Students: That is just how boys are.
Me: Now they are 18 and he grabs her arm and--
Students: Oh, that's not okay.
Me: Really? How would he know? How would she know? How would you know? You just told me that for the first 17 years of these children's lives that you thought it was cute, sweet, and natural for a boy to grab a girl and be rough with her.
Students: Oh.
Me: Oh, is right.

Så ja, jeg synes faktisk det er upassende.

Fuldstændig lige så upassende som: gode kasser, god røv. Det kan berøre modtageren af kommentaren og gøre vedkommende vred, ked af det, usikker, genert, glad eller bange. Hvad enten det er det ene eller det andet, er altid implicit, at afsender har ret til at vurdere et andet menneskes ydre.

[Akehurst2]

Hvorfor pokker er det i orden, at vildtfremmede mennesker vurderer og derefter kommenterer en person udseende?


"det er da bare sødt, hans sagde jo bare at du er pæn".

-Hvad nu hvis der blev sagt "du er pissegrim".

Og hvorfor pokker skal man, midt i fredagsulvetimen, forholde sig til hvad andre menneskers mening om ens udseende er.

Jeg oplever ikke helt almindelige, ikke seksuelle komplimenter som en vurdering af mit udseende, men mere som noget venlighed mellem to mennesker, som lige så vel kunne være mellem folk af samme køn og mellem børn og voksne. Så jeg lægger ikke så mange bagtanker i komplimenter - jeg synes bare det er rart, hvis folk siger pæne ting til mig.

[charlottefrich]

Du oplever det som venligt, det er der sikkert også andre der gør.
Andre oplever det ikke som venligt, men som en vurdering af modtagerens udseende, som modtageren ikke har bedt om.

Nogle mennesker bliver både vrede og fornærmede, når modtageren frabeder sig kommentarer, fordi de føler at de har RET til at vurdere andre. Kvinden i dette eksempel frabeder sig kommentarer i almindelighed og kommentarer leveret via sit barn i særdeleshed.

Det er der åbenbart en del mennesker, der føler sig harme over.

Bevares, det er ikke nødvendigvis pæn opførsel, som hun lærer sit barn. Men det er heller ikke i orden, at kommentere kvindens udseende og slet ikke via barnet.

[icelady]

Når man giver et kompliment er der jo altid en risiko for, at modtageren vil tage det ilde op.

Personligt håber jeg da ikke, at mænd (folk) stopper med at give komplimenter.

Og så har jeg det sådan lidt "jamen slap nu af. Ja, du fik et kompliment fra en fyr, du absolut ikke kan lide. Så lad det da ligge der og tænk dit, uden at føle dine grænser er blevet overskredet i stor stil."

[charlottefrich]

Jeg mener ikke at det har noget at gøre med om man kan lide afsenderen af kommentaren eller ej.

Jeg mener, at det har alt at gøre med, om andre mennesker har ret til at vurdere ens udseende og meddele deres kommentarer om dette, uopfordret og ud af det blå.

Det er forståeligt, synes jeg, at man kan kommentere på adfærd/udseende, hvis man indgår i en eller anden type relation. Men en relation i form af at handle det samme sted, på det samme tidspunkt, er simpelthen ikke nok.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor så mange bliver vrede på hende, fordi hun siger fra overfor uønsket opmærksomhed.

[Aima]

Jeg synes bestemt, man skal komplimentere andre, hvis man føler for det, og jeg kan godt acceptere at den slags sker uforudsete steder som i Netto eller fitnesscenteret, det er ikke selve henvendelsen, jeg personligt har en bøf med, det er i langt højere grad det der med, at man ikke må sige nej tak og frabede sig den slags, uden at man så på samme tid positionerer sig selv et sted, hvor andre mennesker tilsyneladende tror, de er i deres ret til at presse egne rammer for intimsfærde nedover én, og dømme den pågældende som hysterisk og snerpet og belære om, at 'det jo bare var venligt' og 'en kompliment bør man sætte pris på'.

Ærligt talt vil jeg faktisk bare gerne have lov at reagere hvis jeg føler, mine grænser bliver overskredet. Det der med, at kloge rundt i hvor og hvordan ukendte menneskers personlige grænser bør være, er sgu nok lige frisk nok, synes jeg.

[Fru Sunshine]

Jeg er måske selv upassende, men jeg KAN altså ikke fatte, at det skal blæses op til noget frygteligt og grænseoverskridende, hvis man får en kompliment.

Jeg forstår det simpelthen ikke.

Jeg har i min såkaldte storhedstid fået mange grimme kommentarer om min størrelse, og DET er bestemt ikke spor behageligt eller sjovt, men når nogen fortæller mig, at de synes, jeg er pæn eller har smukke øjne, så er det bare skønt.

Egentlig hælder jeg nok mest til, at jeg gerne vil høre noget pænt og forventer sådan set, at folk klapper i, hvis de ikke har noget pænt at sige.

Men - og her kommer vi til det upassende fra mig - jeg synes altså, det er at gøre en myg til en elefant at gå sådan amok over, at nogen giver komplimenter.

[Aima]

^ Hvem er det, du synes, går amok og gør det frygteligt, Sunshine? Er det os der tilkendegiver vores forbehold her i tråden, eller er det hende facebookfeministen? Det er lidt svært at forholde sig til dit indlæg, når det er uklart, hvad du konkret refererer til

Jeg synes ikke, komplimenter i et supermarked er frygtelige, jeg accepterer, at det for nogle mennesker bare er noget de giver ret umiddelbart og i visse tilfælde har de endda gjort positivt indtryk. Dét, jeg personligt plæderer for, er retten til at mene og føle, at den slags bare ikke er ens kop te, og at det derfor skal være 100% tilladt at sige fra. Også uden, andre mennesker dømmer og italesætter en som alt muligt negativt for dét.

[Ado]

Hvorfor pokker er det i orden, at vildtfremmede mennesker vurderer og derefter kommenterer en person udseende?


"det er da bare sødt, hans sagde jo bare at du er pæn".

-Hvad nu hvis der blev sagt "du er pissegrim".

Og hvorfor pokker skal man, midt i fredagsulvetimen, forholde sig til hvad andre menneskers mening om ens udseende er.

Jeg kan i min vildeste fantasti ikke forstå, hvordan det kan blive til et problem, at (fremmede) mennesker har lyst til at sige noget pænt til hinanden?

Og du kan da ikke lave sammenligningen med, hvis han havde sagt "Du er pisse grim". Det er et verbalt overfald. En god gammeldags sviner. I modsætning til det andet, som er en kompliment.
Det ville da være trist, hvis vores samfund skal gå hen og blive "du passer dit - så passer jeg mit"-præget, hvor man ikke kan være venlig og sød overfor en fremmed.

[Fru Sunshine]

^ Hvem er det, du synes, går amok og gør det frygteligt, Sunshine? Er det os der tilkendegiver vores forbehold her i tråden, eller er det hende facebookfeministen? Det er lidt svært at forholde sig til dit indlæg, når det er uklart, hvad du konkret refererer til

Jeg synes ikke, komplimenter i et supermarked er frygtelige, jeg accepterer, at det for nogle mennesker bare er noget de giver ret umiddelbart og i visse tilfælde har de endda gjort positivt indtryk. Dét, jeg personligt plæderer for, er retten til at mene og føle, at den slags bare ikke er ens kop te, og at det derfor skal være 100% tilladt at sige fra. Også uden, andre mennesker dømmer og italesætter en som alt muligt negativt for dét.

Jeg synes, det er at gå lidt amok, når man erklærer, at "folk ikke har nogen ret til at kommentere deres udseende".

Jeg glemte forresten at skrive, at jeg heller ikke betragter det som komplimenter, hvis nogen råber op om røv og patter efter mig.

Og ja, vi har forskellige grænser. Jeg savner bare at få en forklaring, der kan få mig til at forstå, hvordan et "hvor er du pæn" kan blive noget negativt, for jeg fatter det virkelig ikke.

[Aima]

^ Hvem er det, du synes, går amok og gør det frygteligt, Sunshine? Er det os der tilkendegiver vores forbehold her i tråden, eller er det hende facebookfeministen? Det er lidt svært at forholde sig til dit indlæg, når det er uklart, hvad du konkret refererer til

Jeg synes ikke, komplimenter i et supermarked er frygtelige, jeg accepterer, at det for nogle mennesker bare er noget de giver ret umiddelbart og i visse tilfælde har de endda gjort positivt indtryk. Dét, jeg personligt plæderer for, er retten til at mene og føle, at den slags bare ikke er ens kop te, og at det derfor skal være 100% tilladt at sige fra. Også uden, andre mennesker dømmer og italesætter en som alt muligt negativt for dét.

Jeg synes, det er at gå lidt amok, når man erklærer, at "folk ikke har nogen ret til at kommentere deres udseende".

Jeg glemte forresten at skrive, at jeg heller ikke betragter det som komplimenter, hvis nogen råber op om røv og patter efter mig.

Og ja, vi har forskellige grænser. Jeg savner bare at få en forklaring, der kan få mig til at forstå, hvordan et "hvor er du pæn" kan blive noget negativt, for jeg fatter det virkelig ikke.

Det er virkelig også sådan et emne, der er svært at debattere, fordi der er ret mange uhåndgribelige og udefinerbare aspekter der potentielt gør sig gældende, men som er nærmest umulige at forklare med ord.
Som sagt handler det, for mig, rigtigt meget om, hvordan kommentaren leveres og i hvilken sammenhæng, folk henvender sig. Den præcist samme ordlyd kan leveres på vidt forskellige måder. Jeg kan sagtens værdsætte en sød kompliment, men omvendt kan jeg også føle mig ret intimideret, hvis jeg føler, min intimsfærde overskrides, og det er bare ikke helt utænkeligt, hvis nogen pludselig synes, de skal italesætte deres umiddelbare tanke om, hvordan jeg står der i køen og ser ud, uden jeg på nogen måde har inviteret til kontakt. Det er en mavefornemmelse, tror jeg, en slags vibe af noget utrygt, der klart er udslagsgivende af flere uafhængige faktorer. Umiddelbart indtryk af afsender, tonefald, kropssprog og min egen mentale tilstand, bl.a. Nogle dage er jeg bare mere oplagt, end andre, og de dage føles det måske ikke grænseoverskridende på samme måde, når en fremmed kommer tæt på. For det føler jeg jo uanset vedkommende gør, hvis mit udseende omtales direkte. På en træt dag, kan det godt gøre mig lidt perpleks.

I andre tilfælde, hvis der fx. har været lidt small-talk, smil, øjenkontakt eller bare én eller anden art connection, kan det være dejligt og gøre min dag bedre, det er, for mig, lidt som om, at jeg på en eller anden måde bare har det bedst med, at det der med at fremmede bevæger sig lidt over på min banehalvdel, ganske enkelt er rarest, hvis jeg selv har inviteret en lille smule til det først. Det andet, når det kommer spontant som et slags udbrud fra en klar himmel, virker bare så malplaceret, synes jeg.

Som sagt er min holdning i udgangspunktet, at komplimenter er en god ting, også mellem fremmede. Jeg synes bare ikke det skal være nogen dødssynd at have den holdning, at man helst tager imod de komplimenter, under forudsætning af, at de er givet med en vis situationsfornemmelse in mente. Derudover synes jeg som sagt, det bør være 100% i orden og helt gratis at respondere på den slags med en venlig afvisning ala "Det der er jeg ikke lige i humør til", hvis det rent faktisk er sådan man har det. Også uden at man efterfølgende har signet up til at blive stemplet som en hysterisk snerpe.

[Ado]

Derudover synes jeg som sagt, det bør være 100% i orden og helt gratis at respondere på den slags med en venlig afvisning ala "Det der er jeg ikke lige i humør til", hvis det rent faktisk er sådan man har det. Også uden at man efterfølgende har signet up til at blive stemplet som en hysterisk snerpe.

Dét er jeg enig i. Der hvor filmen knækker for mig i denne sammenhæng er at det bliver delt som et opslag hos en person, som i dén grad kæmper og argumenterer for kvinders rettigheder og hvor mandens opførsel/kompliment pludselig tages til nye højder. Og hvor man næsten skulle tro, at han havde stået og slikket sig om munden med hånden dybt nede i bukselommen.

Havde det været en almindelig privat Facebookprofil ville det i mine øjne have været noget andet. Jeg ville dog stadig havde syntes, at manden jo bare kom med en sød kompliment. Men når den slåes op på en side, som netop finder artikler og lign. som er nedværdigende og sexist for kvinden, står jeg af.

[Fru Sunshine]

Det er da heller ikke nogen dødssynd, at man ikke lige er i humør til en kompliment, og man kan da godt sige fra, hvis man har behov for det (det forstår jeg så heller ikke, man har, hvis det bare er en "du er pæn"-bemærkning - leveret uden tungen ud af munden og hånden begravet i bukselommen. Jeg ville nok bare lade det fare).

Jeg kan bare for min død ikke fatte, hvordan det kan være negativt at få en kompliment. Og jeg vil faktisk gerne forstå.