Debattens mødregruppe

[Nuttede-Nuser]

Jeg må indrømme at det først er nu jeg begynder at nyde det og synes det er sjovt at være mor. Nu hvor vi er ude over de vilde skrigeture. Det er stadig svært at få ham til at sove om aftenen, men i denne uge er han flere gange faldet i søvn af sig selv, uden kamp.
Ligenu ligger han på gulvet og iagttager hans storebror, og ser lidt tv. Vikar haft ham med i svømmehal i dag, og da først vi kom i varmtvands bassinet så var han egentlig meget godt tilfreds med det vand der.

[Snowdrop]

Beslutningen kom sig af at nogen slog op i en terminsgruppe på Facebook at hendes veninde der havde født kort før hende var vågnet op til en død baby.

Efter at have læst det opslag sad jeg og rokkede Freya i søvn og blev pludselig overvældet af så mange følelser at jeg slet ikke kunne rumme det. Tårerne strømmede ned af kinderne. Jeg vil ikke undvære hende.
Jeg har i forvejen apnøalarm på hende fordi jeg selv mistede en søster til vuggedød, så jeg er hundeangst for det. I det øjeblik gik det bare op for mig at hver gang jeg er frustreret så undværer jeg hende på en måde, fordi jeg så er nødt til at "slukke" for en del af mit nærvær. Giver det mening? Og det giver så dårlig samvittighed og gør mig ked af det. For tænk nu hvis hun ikke er her i morgen? Vores børn har vi kun til låns.

Så det er ikke fordi jeg er ubermensch eller bedre end andre. Det er ren egoisme fra min side. For som Knirkemis så fint siger, tiden går så hurtigt. Lige pludselig skal hun konfirmeres jo...

[Snowdrop]

Jeg er blevet forkølet igen - øv. Jeg gør, hvad jeg kan for ikke at få smittet M, men det er nok svært at undgå.

Hvis du ammer så am am am! Så får M antistoffer fra dig og går måske fri

[Sorenspige]

Jeg ammer ikke.

I min MG har begge ammebørn været forkølede, mens de 3 flaskebørn ind til videre er sluppet.

[Sorenspige]

Jeg forstår godt, at sådan et opslag sætter tanker i gang. Det ville det også gøre hos mig.

Men selvom jeg kan være frustreret og ked af det, så elsker jeg stadig mine børn, og jeg er dybt taknemmelig for, at jeg overhovedet har fået dem. Det har jo ikke været en selvfølge for os.

Min SP sagde ganske klogt, at selvom det i den grad er ønskebørn, så er det ok ikke at synes, at alt er fedt. Det bliver man ikke mindre taknemmelig af.

[Sorenspige]

Og hvor er det trist . Tænk at vågne op og ens barn er dødt.

Sov de i samme seng?

[Snowdrop]

Så er det jo bare at krydse fingre for at M slipper

Jeg er i øvrigt sikker på jeg nok skal blive ramt af frustration, det kan man jo ikke styre. Jeg håber så bare på at jeg kan stoppe det fra at få tag i mig. Lad os nu se

Jeg ved ikke om de sov i samme seng eller ej. Men det er da muligt, for det er godt nok en trend for tiden.

[Sangius]

Åha... hvor er det trist Snow

Thea sover ved siden af os i sin bedsidecrib, så håber at nærheden kombineret med at hun egentlig sover i sin egen seng minimerer risikoen.

Min bedste venindes søn har lige fået konstateret kolik, stakkels ham og hende. Det lyder bare vildt hårdt. Jeg har endnu ikke oplevet at Thea græd i mere end 10 minutter måske

[primle]

Her til morgen har lillebror sendt nogle gevaldige smil i storesøsters retning. Moderen vae lige ved at tude af kærlighed, storesøster var mindre imponeret og konstaterede tørt, at han slog hende fordi han kom til at strejfe hende med hånden

[Danseprinsesse]

Ha ha Primle, små børns udprægede retfærdighedssans er altså lidt morsom.


Der er delte meninger om evidensen af, at det skulle være risikabelt for babyer at sove i samme seng som sine forældre. Her gør vi det meget, og jeg er ikke nervøs ved det.
Men hvor er det dog ubegribeligt forfærdeligt at måtte vågne op til en død baby. Puha.

[Danseprinsesse]

I fredags fik jeg at vide, at begge mine søstre venter barn i foråret.
Når nu vi regner med, at Knud bliver enebarn, så er jeg ekstra glad for, at han får så mange jævnaldrende fætre og kusiner. Min fars kone har også 2 nye børnebørn på vej, så p.t. er der 4 gravide ud af deres tilsammen 7 børn, det er så skønt!

Vores lille dreng er 3 mdr. i dag. Det føles lidt vildt, at jeg knap nok kan huske, hvordan det var, før han kom.
Jo, jeg kan huske, at jeg havde mindre hår på benene og mere velplejede negle.

[Sorenspige]

De sidste par nætter har jeg max fået 1,5 times sammenhængende søvn. Det har været en kombination af flere ting, men i nat er det M, der simpelthen sover så uroligt, og åbenbart også skal til at spise hver 3. time igen? Det gider jeg ikke rigtig.

[Danseprinsesse]

De sidste par nætter har jeg max fået 1,5 times sammenhængende søvn. Det har været en kombination af flere ting, men i nat er det M, der simpelthen sover så uroligt, og åbenbart også skal til at spise hver 3. time igen? Det gider jeg ikke rigtig.

Æv, man bliver hurtigt drænet efter sådan et par nætter. Hvordan går det med at sove om dagen?

Vi kan normalt stille uret efter Knud, han vil have mad kl. 6, 10, 14, 18, 22 (+/- 1/2 time) og så forfra. Men i nat har han lige vendt sig selv på hovedet og også været ret urolig, så nu er jeg spændt på, om det kommer til at drille i forhold til den lange middagslur, han er blevet så god til at tage.

[Sorenspige]

Jeg har svært ved at sove om dagen, fordi M stadig ofte kun sover 30-45 minutter. Selv hvis jeg prøver, vågner jeg automatisk efter 20-30 minutter.

Vildt, at Knud er så stabil i sin rytme og kun spiser 5 gange fast. Her svinger måltiderne mellem 6-7 gange, og tidspunkterne er meget forskellige.

I nat endte hun med kun at spise kl. 24.00, og så først igen kl. 7, men hun var vågen ca. en gang i time, hvor hun lige skulle beroliges (og jeg var oppe for at varme vand flere gange).

Tillykke med Knuds 3 måneder og med alle de kommende børn i familien. Det er fedt med jævnaldrende fætre og kusiner.

Er I sikre på, at Knud skal være enebarn?

[primle]

Jeg er misundelig på den rytme, Danseprinsesse

Her er der ingen rytme. I lørdags sov han fine lure i løbet af dagen. I går sov han nærmest ikke.

Vi har købt en voksi fordi han elsker at blive svøbt. Det virker ok indtil videre.

Bertil blev 2 mdr i lørdags. Det er gået stærkt og alligevel ikke. Jeg føler mig lidt snydt for den første tid, fordi han græder så meget, at jeg meget af tiden tæller ned til at de første tre mdr er gået og det forhåbentlig bliver bedre.

Her har jeg en bror og min mand er enebarn. Så indtil videre er der én fætter til vores børn. Forhåbentlig kommer der flere til.
Jeg tror ikke vi får flere. På sigt ville jeg gerne have tre børn. Hvis jeg var nogle år yngre og havde længere tid til at komme mig både fysisk og psykisk over forløbet med at få nummer to, så måske. Men vi ville bare skulle i gang igen inden for kort tid og det tror jeg ikke vi kan holde til.