LadyFox skrev:Sangius skrev:Synes det virker fjollet at vurdere gavens størrelse udfra hvad man får tilbudt til fødselsdagsfesten, når man snakker nære familiemedlemmer. Jeg giver gaver - også dyre gaver - til alle i min familie, selv hvis de slet ikke har inviteret til noget overhoved.
Med mindre man er min mor eller min søster så må man inviterer hvis man vil have gaver. Jeg ville ikke magte, og jeg ville slet ikke have råd til at sende dyre gaver rundt til alle i min familie. Men det kommer jo også an på hvor mange man er i familie med, og nok også hvordan man er en familie. Jeg har f.eks. rigtig mange familiemedlemmer, mange ses jeg sjældent med, og rigtig mange kender jeg knap nok, hvis overhovedet. Og på mig ville det virke fjollet at sende gaver (uanset pris) til et mere eller mindre fremmed familiemedlem det sidder et sted i Grønland f.eks.
Men jeg giver nu heller ikke gaver efter hvad der blive tilbudt til festen, jeg giver gaver udfra hvad der giver mening- f.eks. ud fra hvordan min økonomi ser ud og udfra hvem modtager er. For mange er det jo alligevel ikke prisen det kommer an på, hvis tanken bag er god.
Det kan jeg godt forstå. Jeg har i min familie kun kontakt med min mor hendes forældre, min ene bror og niece og nevø. Alle onkler, kusiner osv har jeg ikke kontakt med. Hvis jeg havde ville jeg kun give gaver til dem hvis de holdte noget