Vi der venter på storken!

[MyGirl]

Mine æg blev ikke befrugtet, det er jeg noget træt af. Gider sgu ikke mere. Det er nytteløst. Må bare konstatere at jeg ventede for længe med at gå i gang.

Åhhhh, det er jeg ked af at høre

Er det din egen fornemmelse, at det er det, der er grunden, eller noget lægerne siger? (Kan ikke lige huske hvor gammel du er..)

Det er bare mig, som er sur over at jeg ikke har bare den mindste medgang her i livet. Arghhhh....

Lægen siger intet og der er heller ikke noget specielt at sige. Jeg kan jo sagtens blive gravid, jeg er bare irriteret over at det skal være så besværligt. Jeg orker det ikke mere og føler det er nytteløst, men når man kigger objektivt på det, så er der jo ikke noget, som viser at det ikke skulle kunne lade sige gøre.

Jeg har fået lagt et æg tilbage, hvor jeg blev midlertidig gravid. Der er intet usædvanligt i en biokemisk graviditet. Så har jeg haft et forsøg, hvor ægget blev dobbeltbefrugtet, det er bare ren uheld og viser intet. Og nu et forsøg, hvor to æg ikke blev befrugtet, det er der heller ikke noget specielt i. De kan være umodne eller også bare dårlige, det kan man sagtens opleve uden at man har generelt dårlige æg. Så der er intet, der tyder på, at det ikke ville skulle kunne lykkes, hvis bare jeg har tålmodighed nok. Jeg er 36 år og når man er midt i 30'erne er det naturligt, at der er kromosomfejl på hver andet æg, så der er virkelig ikke noget usædvanligt ved mine forsøg endnu.

Tålmodigheden har jeg for det meste, men hvad jeg mangler er PENGE! Jeg har jo ingen mand og mine forsøg er begrænsede og derfor ender det jo højt sandsynligt med at det ikke lykkedes og det synes jeg er vildt frustrerende, at det ikke lykkedes pga. økonomi. Hvis bare det var fordi jeg ikke kunne få børn, det tror jeg bedre, at jeg kunne forholde mig til. I forvejen er jeg rigtig ensom og ked af at være alene her i livet og når jeg så heller ikke kan få børn pga jeg er alene, så gør det bare dobbelt så ondt. Jeg misunder godt nok alle jer, som har mænd at dele det her med.

Kan godt forstå, det hele virker lidt op ad bakke lige nu det må være pissehårdt.

Men håber, du får det både økonomiske og følelsesmæssige overskud igen, så du kan blive nogens mor

[MyGirl]

Udover en antibiotikakur, så er vi også lige blevet "fældet" af at jeg har fået nyt fast arbejde pr. 1/12.. så der går nok lige minimum de tre måneders prøvetid før vi sløser med præventionen igen

Jeg læser dog ivrigt med herinde, selvom jeg ikke svarer så ofte

Tillykke med det nye job

Drømmer stadig om at være ude herfra om tre måneder, meeeen - realistisk "ses" vi jo nok til den tid

[Frk._Strawberry]

Udover en antibiotikakur, så er vi også lige blevet "fældet" af at jeg har fået nyt fast arbejde pr. 1/12.. så der går nok lige minimum de tre måneders prøvetid før vi sløser med præventionen igen

Jeg læser dog ivrigt med herinde, selvom jeg ikke svarer så ofte

Tillykke med det nye job

Drømmer stadig om at være ude herfra om tre måneder, meeeen - realistisk "ses" vi jo nok til den tid

Tusind tak

Så er det vidst på sin plads, at jeg er upassende at sige, at jeg ikke håber på, at vi ses

[ina]

Mine æg blev ikke befrugtet, det er jeg noget træt af. Gider sgu ikke mere. Det er nytteløst. Må bare konstatere at jeg ventede for længe med at gå i gang.

Åhhhh, det er jeg ked af at høre

Er det din egen fornemmelse, at det er det, der er grunden, eller noget lægerne siger? (Kan ikke lige huske hvor gammel du er..)

Det er bare mig, som er sur over at jeg ikke har bare den mindste medgang her i livet. Arghhhh....

Lægen siger intet og der er heller ikke noget specielt at sige. Jeg kan jo sagtens blive gravid, jeg er bare irriteret over at det skal være så besværligt. Jeg orker det ikke mere og føler det er nytteløst, men når man kigger objektivt på det, så er der jo ikke noget, som viser at det ikke skulle kunne lade sige gøre.

Jeg har fået lagt et æg tilbage, hvor jeg blev midlertidig gravid. Der er intet usædvanligt i en biokemisk graviditet. Så har jeg haft et forsøg, hvor ægget blev dobbeltbefrugtet, det er bare ren uheld og viser intet. Og nu et forsøg, hvor to æg ikke blev befrugtet, det er der heller ikke noget specielt i. De kan være umodne eller også bare dårlige, det kan man sagtens opleve uden at man har generelt dårlige æg. Så der er intet, der tyder på, at det ikke ville skulle kunne lykkes, hvis bare jeg har tålmodighed nok. Jeg er 36 år og når man er midt i 30'erne er det naturligt, at der er kromosomfejl på hver andet æg, så der er virkelig ikke noget usædvanligt ved mine forsøg endnu.

Tålmodigheden har jeg for det meste, men hvad jeg mangler er PENGE! Jeg har jo ingen mand og mine forsøg er begrænsede og derfor ender det jo højt sandsynligt med at det ikke lykkedes og det synes jeg er vildt frustrerende, at det ikke lykkedes pga. økonomi. Hvis bare det var fordi jeg ikke kunne få børn, det tror jeg bedre, at jeg kunne forholde mig til. I forvejen er jeg rigtig ensom og ked af at være alene her i livet og når jeg så heller ikke kan få børn pga jeg er alene, så gør det bare dobbelt så ondt. Jeg misunder godt nok alle jer, som har mænd at dele det her med.

Det der med at det er naturligt at der er kromosomfejl på hvert andet æg, når man er midt i 30'erne, hvor har du det fra?

[Marioneta]

Det der med at det er naturligt at der er kromosomfejl på hvert andet æg, når man er midt i 30'erne, hvor har du det fra?

Det er lidt af omveje, jeg har hørt det. Jeg skriver på et engelsk debatforum, hvor en kvinde er i PGS behandling. Det er hvor de befrugtede æg dyrkes til blastocyster og så laver man DNA test på dem. Ikke for en speciel sygdom (det hedder PGD), men for generelle kromosomfejl. Hun er 34 år og har fået at vide af de specialister, at der er normalt, at der er kromosonfejl på halvdelen af æggene i hendes alder. Hvilket der også er. Hun får i modsætning til mig ret mange æg ud og har også oplevet at få mange æg ud i en cyklus, hvor der var fejl på alle. Forskellige fejl, som enten ville betyde at ægget ikke ville sætte sig fast eller at det nok ville, men ville gå i stå rimeligt hurtigt. Det sidste var netop det jeg oplevede i sommer.

Alderen er den værste fjende i det her spil.

[ina]

Det der med at det er naturligt at der er kromosomfejl på hvert andet æg, når man er midt i 30'erne, hvor har du det fra?

Det er lidt af omveje, jeg har hørt det. Jeg skriver på et engelsk debatforum, hvor en kvinde er i PGS behandling. Det er hvor de befrugtede æg dyrkes til blastocyster og så laver man DNA test på dem. Ikke for en speciel sygdom (det hedder PGD), men for generelle kromosomfejl. Hun er 34 år og har fået at vide af de specialister, at der er normalt, at der er kromosonfejl på halvdelen af æggene i hendes alder. Hvilket der også er. Hun får i modsætning til mig ret mange æg ud og har også oplevet at få mange æg ud i en cyklus, hvor der var fejl på alle. Forskellige fejl, som enten ville betyde at ægget ikke ville sætte sig fast eller at det nok ville, men ville gå i stå rimeligt hurtigt. Det sidste var netop det jeg oplevede i sommer.

Alderen er den værste fjende i det her spil.

Vidste godt at alderen gjorde det sværere. Men tænkte mere at alderen mindskede antallet af æg, kvaliteten af æggene (om de deler sig, sætter sig fast osv.) og sådan, fremfor direkte kromosomfejl. Kan godt være at det i teorien er det samme (sådan læser jeg det du skriver), men det lyder bare vildt. Kromosomfejl er jo noget der medfører sygdom.

[ina]

Det er vel lidt ligesom at kvinder i højere alder har større risiko for Downs. Det er jo også kromosomfejl.

Jo jo. Men hvert andet æg? Synes det lyder helt vildt.

[Sangius]

Lille pip fra en lurer - det er de færreste kromosomfejl som udløser en sygdom! De fleste fejl vil 'blot' gøre, at ægget ikke kan udvikle sig til noget levedygtigt. Det er også derfor, at risikoen for spontan abort stiger meget med årene.
Hvis man først er gravid, og fosteret er levedygtigt, så er det ikke sådan, at fosteret 50/50 har en kromosomfejl. Men risikoen for de levedygtige fejl er selvfølgelig stadig højere end hos en 20årig

[Marioneta]

I misforstår, hvis I tror, at der er 50 % risiko for syge børn. Det er kromosomfejl, som gør at graviditeten ikke bliver til. Dvs. det bliver sværere at blive gravid, når du er ældre, fordi det befrugtede æg enten ikke sætter sig fast eller går i stå meget hurtigt. Der er ikke noget, som klinikkerne skal advare imod. Det eneste du som kvinde oplever er at det gennemsnitlig tager lidt længere tid at blive gravid end da du var i 20'erne.

Det er utopi at tro, at det først sker fra 40 års alderen. TV2 har lige haft fokus på det. Det er selvfølgelig forskelligt fra kvinde til kvinde, men gennemsnitlig så er chancen halveret allerede fra 30 års alderen.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-10-1 ... oblematisk

Det betyder dog ikke at graviditet ikke er muligt. Det tager bare længere tid. Mit personlige problem er jo så, at når jeg ikke har en mand, så har jeg kun enkelte forsøg og derfor ender det nok med at det ikke lykkes for mig.

[Marioneta]

Jeg fortæller ikke noget, som I ikke allerede ved. Vi kan jo se at folk ikke bliver gravide sådan lige med det samme og ofte oplever kvinder jo biokemiske graviditeter. Vi ved at det skyldes alderen, men det er jo meget diffust. Men det skyldes unormale kromosomer i æggene og der er ikke noget usædvanligt i det. Det skyldes mangel på nogle proteiner. Det betyder ikke at der er 50% eller 30% - eller hvor meget det nu er - risiko for syge børn. Det var aldrig det jeg skrev. Der er ikke noget at blive bekymret over.

Jeg kan ikke forestille mig andet end at de PGS specialister som har erfaring med ægsortering faktisk ved hvad de snakker om, når de påstår at der gennemsnitlig er fejl på hver andet æg, når man er midt i 30'erne, som de har fortalt denne person. Men når jeg googler tilfældige artikler på nettet, så kan det godt se ud som at det først er fra 40 års alderen. Dog har jeg fundet steder, hvor det netop nævnes, at det højst sandsynligt er underestimeret at det kun er halvdelen af æggene ved 40 års alderen, ligesom jeg fandt et sted, hvor det var 38 år. Teori er en ting, praktik er noget andet og i UK havde de jo så erfaring med at det var halvdelen af æggene, når man var midt i 30'erne.

[Marioneta]

Min tone har såmænd bare været at skrive "Jeg er 36 år og når man er midt i 30'erne er det naturligt, at der er kromosomfejl på hver andet æg, så der er virkelig ikke noget usædvanligt ved mine forsøg endnu." Da det var denne sætning, som satte gang i lavinen.

Ok - Jubii disclaimer - dette er den videnskabelige grund til at du oplever at det tager lidt længere tid at blive gravid end da du blev gravid med den første. Det betyder ikke at du har 50 % risko for et sygt barn, men bare at din chance for graviditet er halveret i forhold til da du var yngre.

Jeg smutter, når folk kan blive oprørt over at jeg skriver sådan noget. Bare slet mig fra forsiden.

[Marioneta]

Nej, det er meget misforstået det der. Det var ikke det du skrev om dig selv. Det var at du havde hørt fra en anden på et forum som havde det fra sin klinik at x y z. Det er et ret alvorligt statement og når det ikke er uddybet mere fra start, eller understøttet med andet end hear say. Du tilføjede senere nogle fornuftige pointer som gav det hele mere mening. Det er almen viden at fertilitet falder med alderen, det ved alle mere. Men når man får at vide at hvert 2. æg man har er sygt, så er det klart at folk bliver nervøse - særligt hvis de ER gravide allerede.

Jeg er også ret tydelig i den del, at det er noget jeg har hørt af omveje. Jeg tror så også på det, fordi jeg har en tiltro til specialister og derfor skriver jeg det. Men at folk bliver oprørt af det, er ikke min skyld og derfor lader jeg bare være med at skrive her mere, for man ved ikke hvad der bliver misforstået. Jeg ønsker ikke at oprøre folk, fordi jeg er realistisk omkring min egen dunkle udsigt til at få flere børn. Det beklager jeg.

[Marioneta]

Men det ændrer ikke på, at jeg skriver noget og det oprører folk, fordi det fortolkes anderledes. Det er jo synd for dem og derfor er det bedst jeg bare ikke skriver om min situation.

[Marioneta]

Jeg forstår dig godt, men jeg har stadig følelsen af at jeg skal passe på med hvad jeg skriver og så kan jeg ligeså godt lade være jo. Men fred være med det. Jeg er jo ikke i behandling alligevel. Men håber det lykkedes for jer alle og snart. Der har jo heldigvis været godt gang i udvandringen fra tråden her på det sidste.

[ina]

Hej.

Jeg vil gerne melde mig ind i tråden, selvom jeg dog først skal have taget min spiral ud den 14. november.
Vi har to børn i forvejen og ønsker nu at få vores tredje (og sidste ) barn. Jeg er spændt på hvor lang tid det kommer til at tage, da det tog 3 år før min datter kom til verden, mens det ikke ligefrem var meningen at jeg allerede skulle blive gravid igen, da hun var 8 måneder gammel. Men vi må se hvordan det kommer til at gå nu!

Det er hemmeligt for familie og venner (som ikke er herinde), så vil gerne bede jer der kender mig gå stille med dørene omkring det.


Brugernavn: ina
Alder: 31 år
Beskæftigelse: Studerende
Mands alder: 34 år
Mands beskæftigelse: Folkeskolelærer
Forholdets længde: 10 år
Børn: Datter fra januar 13 og søn fra juni 14
Bor: Midtjylland
Prøvet siden: November 16
Evt. andet: