polavyk skrev:Jeg må indrømme, at jeg synes, det er godt, man venter, hvis man ikke er sikker. Egentlig synes jeg, at det er værre, at der er mennesker, der vælger at få børn uden at ville ændre en tøddel på deres liv i den forbindelse.
Og der har jeg en helt uvidenskabelig ide om, at det i en lang række tilfælde er lettere at acceptere de ændringer, der følger med børn, hvis man er yngre.
Når man er studerende eller helt nyuddannet har man fx ofte ikke vænnet sig til en god, fast indkomst og et følgende højt forbrug på sig selv. Herunder også forbrug i form af rejser, kulturelle oplevelser, gode restauranter og den slags, der enten ikke er råd eller tid eller mulighed for i samme grad i småbørnsårene. Så der skal ikke skæres så meget ned eller ændres så meget, hvis man får børn før man rigtig har fået møvet sig til rette i double income, no kids-vanerne.
Man er som regel heller ikke blevet chef og har fået en masse ansvar på arbejdet endnu, så selvom børns sygedage er irriterende og besværlige for alle, så er man ikke helt så uundværlig på jobbet i de år, hvor vuggestuepesten hærger.
Der er en masse undtagelser og forbehold og alt andet lige i det her, men jeg oplever det som om, omvæltningen ved at få børn, der på mange måder jo er begrænsende er sværere, når man har et rigtig komfortabelt liv med plads til fokus på sig selv, karriere mv. Og jeg synes, det er et godt argument for at få børn tidligt.
Men det kan man nok ikke sige i offentligt betalte kampagner