Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

[dgd2007]

Jeg er sådan set enig i den mulige mekanik, beskrevet i midten af indlægget, men jeg mener til gengæld, at det er den, som alene pga. et anderledes udseende begynder at blive mistroisk overfor et medmenneske, der har et problem og ikke "den anderledes".
Det er virkelig en af mine kæpheste. Vi bærer alle en tilvalgt uniform, og selvom der er noget, som er mere almindeligt end andet sådan kvantiativt, er det ikke automatisk mere naturligt. Flertallet er ikke nødvendigvis bærere af "det normale" og behøver derfor heller ikke som udgangspunkt at gå rundt og tro, at dem, der ser anderledes ud, kan finde på alverdens dårlige ting eller ikke er i stand til at omgås andre mennesker på en ordentlig måde.
Det er i mine øjne et automatreaktion, man bør arbejde med, hvis man kan mærke, at man ofte føler sådan.

Hæ-hæ ... det minder mig om en gammel Bo Boyesen-tegning, som jeg desværre aldrig har kunnet finde på nettet. Men det var en gruppe punkere, der demonstrerede for "Retten til at være anderledes" ... og så stod de alle sammen med de samme hanekamme, det samme sorte tøj og de samme sikkerhedsnåle i næsen

Nej, men jeg giver dig 100% ret i, at der ikke findes noget universelt "rigtigt" mht. antræk og fremtoning. Jeg ved så ikke, om jeg enig i et projekt om, at mennesker bør omskoles til ikke at have automatreaktioner. Det er vel bedst at tage udgangspunkt i, hvordan mennesker rent faktisk er.

Og ved at uniformere sig, markerer man jo altid, at man er "med i en gruppe" - altså "en anden gruppe" - altså = forskellig fra dig! Så det går da nemt ud over trygheden i at føle, at man egentlig er ens, og bare har de samme ønsker. Især hvis unformen skal signalere et komplet anderledes tankemønster. Så bliver konklusionen let, at "vi er ikke ens, og jeg er usikker på, om vi bare ønsker det samme".

Så jeg syntes faktisk, det var en meget god forklaring

[Dime]

Hehe, jeg er meget, meget enig.
Mit udseende er på det seneste blevet beskrevet gentagne gange som bistert, ondt, truende og mere i den dur, og folk der kender mig ved så udemærket godt at det ikke er sådan jeg er... jeg ser nu engang ud som jeg gør, og hvis folk finder anledning til fordomme i mit udseende, så er det sådan set deres problem

Bister? Ond? Truende? Aaarj, den må du længere ud på savannen med

Jowjow, den er sgu god nok... det er lidt sjovt

[DetSorteCirkus]

Hæ-hæ ... det minder mig om en gammel Bo Boyesen-tegning, som jeg desværre aldrig har kunnet finde på nettet. Men det var en gruppe punkere, der demonstrerede for "Retten til at være anderledes" ... og så stod de alle sammen med de samme hanekamme, det samme sorte tøj og de samme sikkerhedsnåle i næsen

Nej, men jeg giver dig 100% ret i, at der ikke findes noget universelt "rigtigt" mht. antræk og fremtoning. Jeg ved så ikke, om jeg enig i et projekt om, at mennesker bør omskoles til ikke at have automatreaktioner. Det er vel bedst at tage udgangspunkt i, hvordan mennesker rent faktisk er.

Og ved at uniformere sig, markerer man jo altid, at man er "med i en gruppe" - altså "en anden gruppe" - altså = forskellig fra dig! Så det går da nemt ud over trygheden i at føle, at man egentlig er ens, og bare har de samme ønsker. Især hvis unformen skal signalere et komplet anderledes tankemønster. Så bliver konklusionen let, at "vi er ikke ens, og jeg er usikker på, om vi bare ønsker det samme".

Så jeg syntes faktisk, det var en meget god forklaring

Der er heller intet galt med forklaringen. Det er en sociologisk observation, som man selvfølgelig kan redegøre for uden nødvendigvis at være enig i de værdier, den bygger på.
I og med der ret ofte sker det, at den automatiske frygt forsvinder, når bæreren (uden at det skal lyde, som om han/hun er bærere af en sygdom!) får talt med nogen af dem, vedkommende er bange for eller mistroiske overfor, mener jeg dog, at det generelt er en ærgerlig måde at møde sine omgivelser på. Uanset om man tilhører flertallet eller en subkultur.
Jeg taler i den forbindelse ikke for omskoling, men selvvalgt personlig udvikling, fordi jeg tænker, at det ikke må være sjovt at gå rundt og pr. definition frygte det anderledes.

[Fru Sunshine]

Jeg er sådan set enig i den mulige mekanik, beskrevet i midten af indlægget, men jeg mener til gengæld, at det er den, som alene pga. et anderledes udseende begynder at blive mistroisk overfor et medmenneske, der har et problem og ikke "den anderledes".
Det er virkelig en af mine kæpheste. Vi bærer alle en tilvalgt uniform, og selvom der er noget, som er mere almindeligt end andet sådan kvantiativt, er det ikke automatisk mere naturligt. Flertallet er ikke nødvendigvis bærere af "det normale" og behøver derfor heller ikke som udgangspunkt at gå rundt og tro, at dem, der ser anderledes ud, kan finde på alverdens dårlige ting eller ikke er i stand til at omgås andre mennesker på en ordentlig måde.
Det er i mine øjne et automatreaktion, man bør arbejde med, hvis man kan mærke, at man ofte føler sådan.

Hæ-hæ ... det minder mig om en gammel Bo Boyesen-tegning, som jeg desværre aldrig har kunnet finde på nettet. Men det var en gruppe punkere, der demonstrerede for "Retten til at være anderledes" ... og så stod de alle sammen med de samme hanekamme, det samme sorte tøj og de samme sikkerhedsnåle i næsen

Nej, men jeg giver dig 100% ret i, at der ikke findes noget universelt "rigtigt" mht. antræk og fremtoning. Jeg ved så ikke, om jeg enig i et projekt om, at mennesker bør omskoles til ikke at have automatreaktioner. Det er vel bedst at tage udgangspunkt i, hvordan mennesker rent faktisk er.

Og ved at uniformere sig, markerer man jo altid, at man er "med i en gruppe" - altså "en anden gruppe" - altså = forskellig fra dig! Så det går da nemt ud over trygheden i at føle, at man egentlig er ens, og bare har de samme ønsker. Især hvis unformen skal signalere et komplet anderledes tankemønster. Så bliver konklusionen let, at "vi er ikke ens, og jeg er usikker på, om vi bare ønsker det samme".

Så jeg syntes faktisk, det var en meget god forklaring

Jeg synes godt nok, det er trist, hvis vi skal føle usikkerhed overfor folk vi ikke ligner.
Sådan sat på spidsen vil det jo sige, at jeg er utryg ved blonde kvinder med grønne øjne, der ikke går i kjoler eller haremsbukser hele tiden, for de er jo forskellige fra mig, eller hvad?

Et eller andet sted kan jeg pludselig se, hvorfor nogen er så bange for mangfoldighed.

[englishchannel]

Jeg er egentlig lidt bitter på min bror og svigerinde. Da jeg blev kandidat hørte jeg intet fra dem - ingen lykønskning, ingen gave og ikke engang et like på min FB-status, hvor jeg annoncerede det. Det var nok egentlig det vigtigste, der er sket i mit liv siden jeg blev student for 8 år siden, og der kom bare ingenting. Nu har de så lige fået deres tredje barn, og jeg er egentlig lidt træt af, at der naturligvis er en forventning i familien om, at jeg ønsker tillykke, kommer med gave og liker de relevante "Så er vi blevet 5 i familien!"-opslag. Det kan godt være, at børn isoleret set er en større ting end uddannelse, og at jeg skulle lade være med at være så smålig, men for mig er det også bare symbolværdien i, at de ikke anerkender noget, der er virkelig stort for mig, men at jeg forventes at være helt engageret i endnu en familieforøgelse fra deres side.

[kidkomb]

Jeg er sådan set enig i den mulige mekanik, beskrevet i midten af indlægget, men jeg mener til gengæld, at det er den, som alene pga. et anderledes udseende begynder at blive mistroisk overfor et medmenneske, der har et problem og ikke "den anderledes".
Det er virkelig en af mine kæpheste. Vi bærer alle en tilvalgt uniform, og selvom der er noget, som er mere almindeligt end andet sådan kvantiativt, er det ikke automatisk mere naturligt. Flertallet er ikke nødvendigvis bærere af "det normale" og behøver derfor heller ikke som udgangspunkt at gå rundt og tro, at dem, der ser anderledes ud, kan finde på alverdens dårlige ting eller ikke er i stand til at omgås andre mennesker på en ordentlig måde.
Det er i mine øjne et automatreaktion, man bør arbejde med, hvis man kan mærke, at man ofte føler sådan.

Hæ-hæ ... det minder mig om en gammel Bo Boyesen-tegning, som jeg desværre aldrig har kunnet finde på nettet. Men det var en gruppe punkere, der demonstrerede for "Retten til at være anderledes" ... og så stod de alle sammen med de samme hanekamme, det samme sorte tøj og de samme sikkerhedsnåle i næsen

Nej, men jeg giver dig 100% ret i, at der ikke findes noget universelt "rigtigt" mht. antræk og fremtoning. Jeg ved så ikke, om jeg enig i et projekt om, at mennesker bør omskoles til ikke at have automatreaktioner. Det er vel bedst at tage udgangspunkt i, hvordan mennesker rent faktisk er.

Og ved at uniformere sig, markerer man jo altid, at man er "med i en gruppe" - altså "en anden gruppe" - altså = forskellig fra dig! Så det går da nemt ud over trygheden i at føle, at man egentlig er ens, og bare har de samme ønsker. Især hvis unformen skal signalere et komplet anderledes tankemønster. Så bliver konklusionen let, at "vi er ikke ens, og jeg er usikker på, om vi bare ønsker det samme".

Så jeg syntes faktisk, det var en meget god forklaring

Jeg synes godt nok, det er trist, hvis vi skal føle usikkerhed overfor folk vi ikke ligner.
Sådan sat på spidsen vil det jo sige, at jeg er utryg ved blonde kvinder med grønne øjne, der ikke går i kjoler eller haremsbukser hele tiden, for de er jo forskellige fra mig, eller hvad?

Et eller andet sted kan jeg pludselig se, hvorfor nogen er så bange for mangfoldighed.

Og det ER trist, men det er en vigtig observation synes jeg. For ja, hvis du syntes, at der var mange i din by med lyst hår og grønne øjne og du havde et par dårlige oplevelser med et menneske, der så sådan ud, så ville dine instinkter byde dig, at være på vagt. Det er intelligensen, der holder den automatreaktion skak.

[Fru Sunshine]

Og det ER trist, men det er en vigtig observation synes jeg. For ja, hvis du syntes, at der var mange i din by med lyst hår og grønne øjne og du havde et par dårlige oplevelser med et menneske, der så sådan ud, så ville dine instinkter byde dig, at være på vagt. Det er intelligensen, der holder den automatreaktion skak.

Men det var jo ikke argumentet, at man nødvendigvis skulle have haft dårlige oplevelser med en bestemt type. Bare det, at nogen ser anderledes ud end man selv gør, skulle jo være nok.

Det du beskriver der er jo f.eks. at jeg er meget meget utryg ved danske, overvægtige mænd med mørkebrune øjne, fordi min eks var sådan en og behandlede mig som lort, selv om min forstand fortæller mig, at de ikke allesammen er sådan. Det er ikke det samme for mig at se.

[kidkomb]

Og det ER trist, men det er en vigtig observation synes jeg. For ja, hvis du syntes, at der var mange i din by med lyst hår og grønne øjne og du havde et par dårlige oplevelser med et menneske, der så sådan ud, så ville dine instinkter byde dig, at være på vagt. Det er intelligensen, der holder den automatreaktion skak.

Men det var jo ikke argumentet, at man nødvendigvis skulle have haft dårlige oplevelser med en bestemt type. Bare det, at nogen ser anderledes ud end man selv gør, skulle jo være nok.

Det du beskriver der er jo f.eks. at jeg er meget meget utryg ved danske, overvægtige mænd med mørkebrune øjne, fordi min eks var sådan en og behandlede mig som lort, selv om min forstand fortæller mig, at de ikke allesammen er sådan. Det er ikke det samme for mig at se.

Jeg fik ikke forklaret mig godt nok. Det er et instinkt at være bange for alt fremmed. Det er reptilhjernen, der styrer det show. Lægger man et par dårlige oplevelser oven i, så får man mere frygt.
Det er meget menneskeligt og det er vigtigt, at være sig bevidst. Men så er der intelligensen og nysgerrigheden. Og hurra for det

[dgd2007]

Nu var det jo Solskin, der bragte det med medfødte udseendeforskelle ind i billedet. Men det er vel et eksempel på, at det i sig selv kan være ret svært at nå frem til en erkendelse af det fællesmenneskelige. Hvilket jeg egentlig ser som en meget vigtig erkendelse.

Det med at "uniformere" sig for at vise, at man tilhører en anden gruppe/stamme/bande/religion/osv. - det er vel forståeligt nok, at det kan det gøre det endnu sværere at nå til den konklusion.

Man skal da heller ikke være blind for, at fx unge, der vil vise et særligt tilhørsforhold med en speciel påklædning/fremtoning ... de er da udmærket bevidste om, at de netop gør det for at vise, de er anderledes end "de almindelige" - og nyder, hvis de kan få nogen til at gyse lidt og tænke: "Hmm ... hvad er det nu for noget mærkeligt noget? "

[Delfin]

Hold nu kæft det er fedt, at I kan køre den snak uden at der straks dukker den sædvanlige horde af debattører op for at benytte chancen til endnu en 'uh de farlige muslimer' agenda.

[girl_beat]

Jeg er egentlig lidt bitter på min bror og svigerinde. Da jeg blev kandidat hørte jeg intet fra dem - ingen lykønskning, ingen gave og ikke engang et like på min FB-status, hvor jeg annoncerede det. Det var nok egentlig det vigtigste, der er sket i mit liv siden jeg blev student for 8 år siden, og der kom bare ingenting. Nu har de så lige fået deres tredje barn, og jeg er egentlig lidt træt af, at der naturligvis er en forventning i familien om, at jeg ønsker tillykke, kommer med gave og liker de relevante "Så er vi blevet 5 i familien!"-opslag. Det kan godt være, at børn isoleret set er en større ting end uddannelse, og at jeg skulle lade være med at være så smålig, men for mig er det også bare symbolværdien i, at de ikke anerkender noget, der er virkelig stort for mig, men at jeg forventes at være helt engageret i endnu en familieforøgelse fra deres side.

Jeg kan sagtens følge dig Glæde og tillykke over store begivenheder burde gå begge veje. Én i min svigerfamilie har fx ikke ville ønske tillykke med vores forlovelse og kommende bryllup - men hans kone ville gerne ringe og spille forsmået, hvorfor vi dog ikke havde ønsket tillykke med hans fødselsdag et par dage tidligere... Tjaaa, hvorfor tror du?

[girl_beat]

Jeg er egentlig lidt bitter på min bror og svigerinde. Da jeg blev kandidat hørte jeg intet fra dem - ingen lykønskning, ingen gave og ikke engang et like på min FB-status, hvor jeg annoncerede det. Det var nok egentlig det vigtigste, der er sket i mit liv siden jeg blev student for 8 år siden, og der kom bare ingenting. Nu har de så lige fået deres tredje barn, og jeg er egentlig lidt træt af, at der naturligvis er en forventning i familien om, at jeg ønsker tillykke, kommer med gave og liker de relevante "Så er vi blevet 5 i familien!"-opslag. Det kan godt være, at børn isoleret set er en større ting end uddannelse, og at jeg skulle lade være med at være så smålig, men for mig er det også bare symbolværdien i, at de ikke anerkender noget, der er virkelig stort for mig, men at jeg forventes at være helt engageret i endnu en familieforøgelse fra deres side.

Jeg kan sagtens følge dig Glæde og tillykke over store begivenheder burde gå begge veje. Én i min svigerfamilie har fx ikke ville ønske tillykke med vores forlovelse og kommende bryllup - men hans kone ville gerne ringe og spille forsmået, hvorfor vi dog ikke havde ønsket tillykke med hans fødselsdag et par dage tidligere... Tjaaa, hvorfor tror du?

Og selvfølgelig stort tillykke med din kandidat!

[dgd2007]

Så er jeg glad for ikke at være ung/ung. .

Det er ikke et eller andet statement fra min side, jeg gør det ikke fordi jeg vil skilde mig ud fra mængden, jeg gør det fordi det føles rigtig for mig. Og nyde, jeg nyder det ikke, jeg får nærmere ondt af hvis de der evt. føler sig truet af mit tørklæde, det sidste jeg er, er farlig.

Kunne jeg vælge anderledes ville jeg muligvis gøre det (og nok alligevel ikke) for mit valg har rigtig mange personlige omkostninger. Men jeg vil ikke gå på kompromis med mig selv mere end jeg i forvejen gør for at please andre, det har jeg desværre gjort nok .

Hæ-he ... nej, jeg ved godt, du ikke er farlig. En anelse tovlig måske, men det er jo noget andet

Men altid lang tid efter kan man jo godt indrømme, at det - ud over hvad der ellers rent faktisk lå i det af forhåbninger og idealer - så var det da lidt sjovt at være den unge dgd (eller dud, må det jo så have været) anno 1970, iført langt hår, pandebånd og afghanervest køre på knallert gennem Jylland med Easy Rider-styr og det hele, og mærke folk tænke: "Hmm ... hvad er det hær-hær nu for noget? Er det mon farligt?"

[alias]

Man behøver altså ikke at sovse sine indlæg ind i eder og væmmeligt sprog for at give sit indhold lidt kant.

Når jeg ser den slags indlæg, så tænker jeg at afsenderen er barnagtig og dårlig til at kommunikere og formidle sine følelser.

[FitBrideToBE]

Man behøver altså ikke at sovse sine indlæg ind i eder og væmmeligt sprog for at give sit indhold lidt kant.

Når jeg ser den slags indlæg, så tænker jeg at afsenderen er barnagtig og dårlig til at kommunikere og formidle sine følelser.

Hvad mener du med det indlæg? Eller snarere... Hvilke indlæg har du i tankerne?

Tja "personen" her har fx lige givet mig rødt kort for at skrive, at skyr smager af bræk og fandme ikke skal puttes i munden.