Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Animi » 4. dec 2016, 11:17

Oveditlevsen skrev:
Animi skrev:
Samano skrev:Jeg ser lidt ned på dem, der som unge stadig bor der, hvor de er vokset op.


Det er nok den mest spøjse holdning jeg længe har set :lol:

Hvorfor? så ualmindelig er den holdning da ikke.
Det er da klart at når man er væk for sine vante omgivelser bare for en periode, så udvider det ens horisont .
Fx giver det studerende meget at tage et semester i udlandet på det personlige plan.


Det er sandt - jeg synes bare det er enormt spøjst ligefrem at se ned på dem, der måske ikke har haft samme behov :)
3
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Fru Sunshine » 4. dec 2016, 11:27

Oveditlevsen skrev:
Fru Sunshine skrev:
Samano skrev:
Fru Sunshine skrev:
Samano skrev:
dgd2007 skrev:
Samano skrev:Jeg ser lidt ned på dem, der som unge stadig bor der, hvor de er vokset op.

Hvor radikalt mener du? Samme hus, samme kvarter, samme by? :)

Så specifikt har jeg ikke defineret det :lol:
Det er ikke fordi man ikke må ende med at bo hvor man er opvokset op. Man skal bare helst have ude og se noget andet. Få nogle nye input.

Hvorfor?

Det er lidt svært at forklare, men det bygger i høj grad på det negative indtryk af dem jeg kender fra folkeskolen og gymnasiet, der stadig bor på hjemegn.

Sjovt nok er det omvendt her. Rigtig mange af dem, der skulle ud i den store verden som unge, er blevet nogle uudholdelige snobber.

Lad dog vær med at tage det personligt.

Øh...?
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Ficus
Indlæg: 2194
Tilmeldt: 17. jul 2016, 06:49
Kort karma: 193
Likede indlæg: 2906

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Ficus » 4. dec 2016, 12:37

Jeg har en veninde/kollega i start 40'erne der for nyligt var hjemme hos nogle veninder, hun ikke havde set siden folkeskolen. Hun var nærmest rystet flere dage efter den tur.

Hun var den eneste der som helt ung var flyttet til København, derefter til udlandet et stykke tid og nu er i København igen. Hun flyttede fra en meget lille by, hun selv kalder en flække, med Køge som nærmeste større by.

Men hun var i chok over at de fx stadig sladrede om de samme mennesker og at de stadig nærmest kun så de mennesker de havde gået i klasse med og at alle havde de samme roller.

Det fik mig til at kigge på min egen klasse, det er 11 år siden jeg gik ud af folkeskolen, halvdelen ca. valgte det lokale gymnasie og de bor næsten alle sammen i byen stadig. Er vokset op i en forstad til København, så det har selvfølgelig været muligt at gå på studie ret tæt på og samtidig blive i byen, men her efter endte studier, så er de stadig der. Kan se på Facebook at deres vennekredse og kollegaer også primært består af folk fra trin over og under os i skolen. Er sikker på at en reunion ville være det samme som min kollega oplevede, at man stadig har præcis den samme rolle, som man er vokset op i. Og det synes jeg egentlig på sin vis er en smule skræmmende.

Så jeg kan godt følge Ove og Samano.

Men jeg føler mig hverken mere eller mindre spændende end dem, vi er bare vokset hver vores vej tror jeg.
13
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1815
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 632
Likede indlæg: 8534

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf englishchannel » 4. dec 2016, 15:17

Min erfaring er, at folk der har travlt med at beskrive andre som "snobber" tit taler ud fra deres eget mindreværd.
15
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 5339
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 567
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 8603

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Studsgaard » 4. dec 2016, 15:21

Men hvor langt væk skal man så flytte?

Jeg tror ikke det har så meget med afstand at gøre, men mere med om man oplever mere eller bliver i samme klikke.

Jeg er ikke flyttet langt i mit liv (maks 40 km) men har ikke kun gamle venner. Men nogle få meg gode venner fra folkeskoletiden, samtidig har vi udviklet os på meget forskellig vis. Samtidig har jeg fået nye gode venner fra andre ting og steder i mit liv.

Jeg tror virkelig ikke afstanden har så meget at sige men ens mentalitet.
4
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12946
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3533
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55654
Kontakt:

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Ado » 4. dec 2016, 15:25

Bare en tanke: Hvis man nu gik ud fra, at folk tog deres valg i livet ud fra hvad der passer til deres temperament og personlighed, så er alt som det skal være?
16
Donna Martin Graduates!
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46093

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LadyFox » 4. dec 2016, 15:55

Ficus skrev:Jeg har en veninde/kollega i start 40'erne der for nyligt var hjemme hos nogle veninder, hun ikke havde set siden folkeskolen. Hun var nærmest rystet flere dage efter den tur.

Hun var den eneste der som helt ung var flyttet til København, derefter til udlandet et stykke tid og nu er i København igen. Hun flyttede fra en meget lille by, hun selv kalder en flække, med Køge som nærmeste større by.

Men hun var i chok over at de fx stadig sladrede om de samme mennesker og at de stadig nærmest kun så de mennesker de havde gået i klasse med og at alle havde de samme roller.

Det fik mig til at kigge på min egen klasse, det er 11 år siden jeg gik ud af folkeskolen, halvdelen ca. valgte det lokale gymnasie og de bor næsten alle sammen i byen stadig. Er vokset op i en forstad til København, så det har selvfølgelig været muligt at gå på studie ret tæt på og samtidig blive i byen, men her efter endte studier, så er de stadig der. Kan se på Facebook at deres vennekredse og kollegaer også primært består af folk fra trin over og under os i skolen. Er sikker på at en reunion ville være det samme som min kollega oplevede, at man stadig har præcis den samme rolle, som man er vokset op i. Og det synes jeg egentlig på sin vis er en smule skræmmende.

Så jeg kan godt følge Ove og Samano.

Men jeg føler mig hverken mere eller mindre spændende end dem, vi er bare vokset hver vores vej tror jeg.


Udover at jeg har været et smut på efterskole så har jeg altid boet i samme by (København) eller jeg har også boet et par år i Søborg og to måneder i Hvidovre men begge dele er vel ret basalt meget tæt på at være det samme som at bo i København - og jeg kan slet ikke kende det billede i tegner, altså jeg omgås ikke de samme som da jeg helt ung, og det gør dem jeg omgås heller ikke - andre folk fra den gang jeg snakker med engang i mellem omgås også nye mennesker, og det der med at sladre om de mennesker fra den gang er ikke en ting jeg oplever. Jeg synes også fint jeg er i stand til at opleve andre steder og få nye inputs - det kan man jo gøre på rigtig mange andre måder end at flytte langt væk.

Jeg reger med selv at flytte til en "lille flække, med køge som nærmeste større by" men det er nu ikke fordi jeg finder det problematisk at have brugt for mange år i hovedstaden, eller fordi jeg tror at mit verdensbillede og min menneskelighed vil ændre sig helt enormt, det handler egentlig mest om nød - havde jeg mulighed for at få en lækker lejlighed på Vesterbro hvor jeg måtte have min hund så ville jeg fortrække at flytte helt hjem igen, for for mig er Vesterbro noget helt særligt.
0
...
D.itsen
Indlæg: 3293
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 561
Geografisk sted: Vestsjælland
Likede indlæg: 8892

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf D.itsen » 4. dec 2016, 16:29

Ficus skrev:Jeg har en veninde/kollega i start 40'erne der for nyligt var hjemme hos nogle veninder, hun ikke havde set siden folkeskolen. Hun var nærmest rystet flere dage efter den tur.

Hun var den eneste der som helt ung var flyttet til København, derefter til udlandet et stykke tid og nu er i København igen. Hun flyttede fra en meget lille by, hun selv kalder en flække, med Køge som nærmeste større by.

Men hun var i chok over at de fx stadig sladrede om de samme mennesker og at de stadig nærmest kun så de mennesker de havde gået i klasse med og at alle havde de samme roller.

Det fik mig til at kigge på min egen klasse, det er 11 år siden jeg gik ud af folkeskolen, halvdelen ca. valgte det lokale gymnasie og de bor næsten alle sammen i byen stadig. Er vokset op i en forstad til København, så det har selvfølgelig været muligt at gå på studie ret tæt på og samtidig blive i byen, men her efter endte studier, så er de stadig der. Kan se på Facebook at deres vennekredse og kollegaer også primært består af folk fra trin over og under os i skolen. Er sikker på at en reunion ville være det samme som min kollega oplevede, at man stadig har præcis den samme rolle, som man er vokset op i. Og det synes jeg egentlig på sin vis er en smule skræmmende.

Så jeg kan godt følge Ove og Samano.

Men jeg føler mig hverken mere eller mindre spændende end dem, vi er bare vokset hver vores vej tror jeg.

Den har jeg også oplevet. Det kom ikke ét sekund bag på mig, jeg var allerede sær som barn fordi jeg ikke umiddelbart drømte om at gå i mine forældres fodspor eller overtage nabohuset.
Det var sjovt når vi snakkede om hvor vi var om ti år (altså når vi bliver 40 år), den ene fik nærmest hvide knoer af at holde om bordkanten, bare af at overveje at overveje at han ikke var præcis samme sted som nu.
Jeg er ligeglad, men jeg håber de har valgt det fordi de ikke kan forestille sig et federe liv, og ikke fordi de er så bange for det ukendte at de ikke tør andet. Men det må de jo selv rode med, hvis det er tilfældet. En smule mere accept af at andre måske ønsker noget andet kunne nu have være rart
1
UH UH UH UH KORT :love:

Hjemme i DK igen :banan2:
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Animi » 4. dec 2016, 16:32

Jeg kan også sagtens følge at man synes det er lidt besynderligt eller lignende at andre måske ikke har rykket sig særlig meget, ift hvad man måske selv har.
Men at se ned på andre, betyder at man føler sig lidt bedre end andre. Og det forstår jeg ikke - især ikke hvis den eneste grund til at man ser ned på andre er fordi de har bosat sig i samme by som de er vokset op i. For det betyder jo ikke automatisk at man så ikke har rykket sig i sit liv.
4
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Animi » 4. dec 2016, 17:06

Samano skrev:
Animi skrev:Jeg kan også sagtens følge at man synes det er lidt besynderligt eller lignende at andre måske ikke har rykket sig særlig meget, ift hvad man måske selv har.
Men at se ned på andre, betyder at man føler sig lidt bedre end andre. Og det forstår jeg ikke - især ikke hvis den eneste grund til at man ser ned på andre er fordi de har bosat sig i samme by som de er vokset op i. For det betyder jo ikke automatisk at man så ikke har rykket sig i sit liv.


Altså det er jo ligesom derfor det er skrevet i den her tråd ikke, fordi det noget man ikke må sige.

Du glemmer igen det vigtig point med at de skal boet der hele tiden.
Det er ikke dem der bosat sig der igen, men bare dem der forblevet boende.

Det kan godt være det ikke automatisk betyder man ikke har rykket sig, men det er bare en tydelig tendens jeg ser blandt dem jeg kender.
Også så jeg ingen årsag til komme med en masse disclaimer omkring det, men det er vidst bare nødvendig på den her debat selv i den her tråd :lol:


Jeg har jo heller ikke skrevet du ikke må skrive det - jeg kommenterer bare min uforståenhed at se ned på andre pga det.
0
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Dirtylittledevil
Indlæg: 6687
Tilmeldt: 12. aug 2015, 20:03
Kort karma: 1866
Likede indlæg: 34771

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Dirtylittledevil » 4. dec 2016, 22:20

Hvad sker der for at de kvinder som har svært ved at holde på vandet, og må gå med bind hver dag fordi de tisser i bukserne, altid elsker at tale højlydt og længe om deres tisseproblem enten i bussen eller til perifære kolleger til julefrokosten? Hvordan kan de på nogen måde tro at det kan have den mindste interesse for andre mennesker?

Eller måske er jeg bare uheldig at tiltrække dem, som den eneste :(
1
Ilddråberne i mine øjne
Renhedens hjerter kan virkelig være et savn
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5484
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8962

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf ManicNinja » 4. dec 2016, 22:36

Dirtylittledevil skrev:Hvad sker der for at de kvinder som har svært ved at holde på vandet, og må gå med bind hver dag fordi de tisser i bukserne, altid elsker at tale højlydt og længe om deres tisseproblem enten i bussen eller til perifære kolleger til julefrokosten? Hvordan kan de på nogen måde tro at det kan have den mindste interesse for andre mennesker?

Eller måske er jeg bare uheldig at tiltrække dem, som den eneste :(


Vi har på mit arbejde meget jævnligt glæde af en talskvinde fra denne forening, som utrætteligt kræver flere offentlige toiletter i København. Vi kalder hende tissekonen. :genert: Hvad vi ikke har måttet høre på om tis og bleer ...

Det må selvfølgelig være meget ubehageligt ikke at kunne holde på vandet. Men vi har ingen indflydelse på antallet af toiletter. Så hun er - undskyld ordvalget - pissetrættende.
http://www.kontinens.dk
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Dirtylittledevil
Indlæg: 6687
Tilmeldt: 12. aug 2015, 20:03
Kort karma: 1866
Likede indlæg: 34771

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Dirtylittledevil » 4. dec 2016, 23:22

ManicNinja skrev:
Vi har på mit arbejde meget jævnligt glæde af en talskvinde fra denne forening, som utrætteligt kræver flere offentlige toiletter i København. Vi kalder hende tissekonen. :genert: Hvad vi ikke har måttet høre på om tis og bleer ...

Det må selvfølgelig være meget ubehageligt ikke at kunne holde på vandet. Men vi har ingen indflydelse på antallet af toiletter. Så hun er - undskyld ordvalget - pissetrættende.
http://www.kontinens.dk


Yay jeg er ikke alene! :D

De to damer jeg oftest opsøges af mht tissesnak er begge i medicinsk behandling og har været det længe. Men de vender altid tilbage til at fortælle detaljeret om dengang de tissede i bukserne overalt. Maleriske beskrivelser af hvordan de er løbet gennem restauranter, banegårde, indkøbscentre med krydsede ben på jagt efter toiletterne. Chokerende historier om sækkevis af tisseunderbukser osv osv.
Den ene har også noget med underlivet så hun blødte i tide og utide indtil hun fik sin livmoder ud. Envher snak om månen, blod, cyklus, graviditet osv er for hende cue til en enetale om dengang hun blødte altid og fik fjernet sin livmoder. Jeg ved simpelthen så meget om hendes underliv.
0
Ilddråberne i mine øjne
Renhedens hjerter kan virkelig være et savn
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 7465
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 1761
Likede indlæg: 24403

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Moxy-lady » 5. dec 2016, 03:07

Ift diskussionen om at være 'den samme'efter et helt liv i samme flække, så kan jeg godt selv genkende det - og jeg er mere eller mindre selv sådan en. Jeg tror dog, generelt set, at det kan være svært at erkende for nogle. Selvindsigt kan være svært hvis indsigten ikke altid er så køn - igen, mig selv indbefattet.
Forandringerne virker større hvis man udvikler sig langsommere. Jeg har udviklet mig sindssygt meget på nogle punkter de seneste 8-10 år, men hvis jeg snakker med nogle mennesker fra dengang som har boet/arbejdet feks i udlandet, så har de tit udviklet sig mere på de mere umiddelbare og tydelige parametre. Det synes jeg egentlig ikke står der er noget underligt i at synes.
For en der har rejst verden rundt, smagt, mærket, følt og duftet andre kulturer og knaldet mænd fra 7 kontinenter, så er det da ikke underligt at folkeskoleveninden der giftede sig med gymnasie-kæresten, stadig foretrækker brun sovs og kartofler, har 3 børn og er folkeskolelærer som mor og far, læser 50 shades of grey og stadig omgås med mange af de samme mennesker som lever samme type liv som hende, virker som om hun ikke har udviklet sig det store, uanset hvad der foregår bag pandelappen. Og selv hvis man ikke har rejst verden rundt, men bare gjort noget andet - flyttet til København, giftet sig med en inder, blevet ingeniør eller noget helt fjerde - så virker det andet som stilstand.
Det gør ikke at det har mindre værdi. Det er bare et spørgsmål om prioritering og hvilken type man er. Min kærestes store drøm er at flytte til udlandet. Jeg var i mange år dybt deprimeret over dette - min familie, min provinsdrøm, kom pludselig langt væk. Men nu er jeg begyndt at glæde mig, netop fordi det vil udvikle og forme mig til en anden person. Det tror jeg er meget sundt, selvom jeg aldrig selv ville have overvejet det hvis det ikke havde været for min kæreste.

Dertil kommer at mennesker fra provinsen kan have større tilbøjelighed til at foretrække deres egne. Det kan ofte være grobund for sladder, intolerance og mindreværd.
Jeg siger ike at alle er sådan, langt fra. Jeg siger heller ikke at disse ting ikke findes i større byer. Og jeg anerkender fuldt ud at storby-snobberi er en reel ting. Men jeg siger også bare at nogle af forestillingerne om provinsen er sande - for jeg har selv set og oplevet dem. Nogle af dem er jeg oveni købet selv skyldig i.
9
My world 12-10-18 :lun:
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19610
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2444
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46093

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf LadyFox » 5. dec 2016, 06:58

Moxy-lady skrev:Ift diskussionen om at være 'den samme'efter et helt liv i samme flække, så kan jeg godt selv genkende det - og jeg er mere eller mindre selv sådan en. Jeg tror dog, generelt set, at det kan være svært at erkende for nogle. Selvindsigt kan være svært hvis indsigten ikke altid er så køn - igen, mig selv indbefattet.
Forandringerne virker større hvis man udvikler sig langsommere. Jeg har udviklet mig sindssygt meget på nogle punkter de seneste 8-10 år, men hvis jeg snakker med nogle mennesker fra dengang som har boet/arbejdet feks i udlandet, så har de tit udviklet sig mere på de mere umiddelbare og tydelige parametre. Det synes jeg egentlig ikke står der er noget underligt i at synes.
For en der har rejst verden rundt, smagt, mærket, følt og duftet andre kulturer og knaldet mænd fra 7 kontinenter, så er det da ikke underligt at folkeskoleveninden der giftede sig med gymnasie-kæresten, stadig foretrækker brun sovs og kartofler, har 3 børn og er folkeskolelærer som mor og far, læser 50 shades of grey og stadig omgås med mange af de samme mennesker som lever samme type liv som hende, virker som om hun ikke har udviklet sig det store, uanset hvad der foregår bag pandelappen. Og selv hvis man ikke har rejst verden rundt, men bare gjort noget andet - flyttet til København, giftet sig med en inder, blevet ingeniør eller noget helt fjerde - så virker det andet som stilstand.
Det gør ikke at det har mindre værdi. Det er bare et spørgsmål om prioritering og hvilken type man er. Min kærestes store drøm er at flytte til udlandet. Jeg var i mange år dybt deprimeret over dette - min familie, min provinsdrøm, kom pludselig langt væk. Men nu er jeg begyndt at glæde mig, netop fordi det vil udvikle og forme mig til en anden person. Det tror jeg er meget sundt, selvom jeg aldrig selv ville have overvejet det hvis det ikke havde været for min kæreste.

Dertil kommer at mennesker fra provinsen kan have større tilbøjelighed til at foretrække deres egne. Det kan ofte være grobund for sladder, intolerance og mindreværd.
Jeg siger ike at alle er sådan, langt fra. Jeg siger heller ikke at disse ting ikke findes i større byer. Og jeg anerkender fuldt ud at storby-snobberi er en reel ting. Men jeg siger også bare at nogle af forestillingerne om provinsen er sande - for jeg har selv set og oplevet dem. Nogle af dem er jeg oveni købet selv skyldig i.

Men der findes jo bare ikke kun de to typer mennesker, som der nævnes. Man kan jo sagtens rejse ud i verden og stadig være lukket for den, men kan også sagtens have fast adresse det samme sted hele livet og alligevel rejse jorden rundt adskillige gange, til fods med rygsæk på og fange fisk med hænderne.
Og vokser man overhovedet så meget af at flytte fra Ringsted til Holbæk? Altså sådan per automatik.

Og snakker vi overhovedet kun om folk fra provinsen, og kan man ikke være ingengør og gifte sig med en Inder der? Mit indtryk var det første indlæg sådan galt alle.
Jeg synes det hele er rimelig sort/hvidt - men kan da leve i en lille flække på mange måder.
4
...

Tilbage til "Generelt"