Nogen personer er bare lige lidt for meget.
En herre og to kvinder, gætter på først i 70'erne er ved at handle. De skal betale før mig.
Manden spørger ung fyr ved kassen om han skal have øllene op (der er en kasse juleøl samt seks ved siden af) ung fyr siger det er nok bare med en flaske.
Manden griner og siger at det kan han godt, bare han får den retur - kikker på mig og griner vidre men da han ikke får en reaktion får han lige sagt til damerne om ham mon får flasken retur - damerne fniser
først derefter aflevere han en flaske til den unge fyr.
Så skal der betales.
Den ene dame konstatere at de er så moderne i butikken, at de jo har de smarte maskiner der klare pengene og mon vil acceptere hendes penge? Kikker fjantet på den ungen fyr der venter på de betaler- han siger den godt kan drille lidt hvis pengene er meget krøllet - så kikker dame et på kikker på anden dame og fniser -gentager om maskinen mon vil tage hendes penge? ja for hendes penge plejer at være lavet godt
damerne griner vældigt af joken og endelig får de puttet nogle penge i.
Endelig får de flyttet vognen væk så jeg faktisk kan få mine vare på båndet.
De står stadig og fylder det hele der hvor man skal betale og der hvor mine varer kommer ned. (Samtidig går det op for dem de da også lige skal have en pose - deres vare ligger stadig på deres del af båndet) Jeg får mig møvet ind imellem deres vogn og båndet så jeg kan få mine vare samt betale for dem, så "visker" de to damer sammen "Om der godt nok er nogen der har travlt"
Nej vi er bare nogen der ikke syntes de er så skide sjove som de selv syntes, og gerne vil have lov til at handle uden det tager hele eftermiddagen.
Imens jeg får betalt og de stadig fylder det meste, får den unge fyr en af de andre til at sælge dem en pose fra den anden kasse.
Jeg smiler til den unge fyr der heller ikke virker som om han er synderligt imponeret over deres jokes, samtidig tænker jeg at det sikkert ikke er de eneste lidt belastende personer dem møder og sender en tanke til både ham og alle andre der står i butik og tænker på hvor meget "sjov" mon de skal høre på på en arbejdsdag.