Lidt tanker om singlelivet.

Her kan du snage løs i dine meddebattørers parforhold eller singleliv, og alt hvad der følger med.
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5495
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8948

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf ManicNinja » 11. okt 2015, 19:58

TS: Men gør du disse ting, fordi det er fedt og giver dig gide oplevelser - eller fordi du tænker, det vil give hurtigere bonus ift mænd?
0
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
JessicaD
Indlæg: 652
Tilmeldt: 12. sep 2015, 16:00
Kort karma: 111
Likede indlæg: 2102

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf JessicaD » 11. okt 2015, 20:00

Grissebassen skrev: At gøre mig mere tilnærmelig og synlig :)


Det tror jeg, er en god ide :)
1
Brugeravatar
JessicaD
Indlæg: 652
Tilmeldt: 12. sep 2015, 16:00
Kort karma: 111
Likede indlæg: 2102

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf JessicaD » 11. okt 2015, 20:03

ManicNinja skrev:TS: Men gør du disse ting, fordi det er fedt og giver dig gide oplevelser - eller fordi du tænker, det vil give hurtigere bonus ift mænd?


Verden generelt er indrettet efter åbne, udadvendte mennesker, så når man er introvert, så er hele livet oftest en stor lektie i at prøve at ændre sig væk fra det, der føles naturligt for en. :D Lidt sat på kanten, det er klart, men man får bare lidt flere fede oplevelser og går lidt nemmere gennem livet generelt, hvis man kan tillære sig nogen af de ting, som andre har fået medfødt. Der er mange mænd, der sætter pris på en rolig, tænksom kvinde, der ikke har behov for at snakke hele tiden, men omvendt duer det jo heller ikke, hvis man udstråler, at man er så genert, at de ikke tør snakke til en. Eller at man virker alt for tør. Så det er vel et både/og, tænker jeg, selvom jeg naturligvis ikke kan svare for TS, men kun for mig selv.
1
Grissebassen
Indlæg: 1162
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1372

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 11. okt 2015, 20:21

ManicNinja skrev:TS: Men gør du disse ting, fordi det er fedt og giver dig gide oplevelser - eller fordi du tænker, det vil give hurtigere bonus ift mænd?

Jeg gør det på et eksperimentelt niveau, fordi jeg har brug for at udfordre mig selv. Hvis det skulle vise sig at give bonus på mande-fronten er det bare fedt. Hvis ikke, bliver jeg nok træt af det på et tidspunkt og prøver at udfordre mig selv på nogle andre punkter i stedet for at se, hvordan det virker :)
1
Grissebassen
Indlæg: 1162
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1372

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 12. okt 2015, 10:26

Dikus skrev:Jeg synes, du gær dig nogle gode tanker. Og jeg har fuld forståelse for, du gerne vil have en kæreste, selvom du ikke som sådan har brug for en mand. Der er forskel på at blevet stand til at gå gennem livet alene uden større besvær og at ønske at gøre det.

Men det er jo sket ikke sikkert, du gær noget forkert? Hvis du ikke selv bliver forelsket let, så vil der jo statistisk set være lidt længere mellem, du støder ind i en, der også bliver forelsket i dig.

Det er egentlig et godt spørgsmål :) Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at jeg bare har været uheldig. Men når jeg ser tilbage bare et par år, var jeg egentlig ganske ombejlet. Om det skyldtes naivitet grundet manglende forståelse for singlegamet, ved jeg ikke. Det kan jo også skyldes, at jeg bare er blevet de år ældre der gør, at jeg ikke længere kan konkurrere med kvinder i start-midt 20'erne. Jeg kan bare konstatere, at noget har ændret sig, og hvis jeg selv kan gøre noget ved det, vil jeg selvfølgelig gerne prøve det. Selvom man aldrig kan undgå dating-røvhuller, så tvivler jeg på at det er helt tilfældigt, at dating-røvhuller er mere reglen end undtagelsen hos mig, mens mine veninder kun har oplevet et par enkelte.
0
Brugeravatar
Willow
Indlæg: 25
Tilmeldt: 3. sep 2015, 11:43
Kort karma: 2
Likede indlæg: 66

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Willow » 12. okt 2015, 15:53

Jeg er lidt nysgerrig på hvad du mener når du siger ar du har maskuline træk mht. Opførsel?

Jeg synes personligt at det feminine som regel er mest indefra som i en udstråling og adfærd og ikke så meget fra udseendet.
0
Grissebassen
Indlæg: 1162
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1372

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 12. okt 2015, 17:20

Willow skrev:Jeg er lidt nysgerrig på hvad du mener når du siger ar du har maskuline træk mht. Opførsel?

Jeg synes personligt at det feminine som regel er mest indefra som i en udstråling og adfærd og ikke så meget fra udseendet.

Jeg mener fx i forhold til mine interesser og humor. Jeg interesserer mig fx meget for fodbold og andre ting, som ofte kategoriseres som maskulint. Derudover har jeg også en humor, som ofte karakteriseres som maskulin. Jeg interesserer mig bestemt også for feminine ting. Men min interesse i makeup og kjoler, er jo kun noget man kan se på mig, og ikke noget man fornemmer når man taler med mig. Jeg har mange veninder som er lige sådan, som ikke har problemer med at score.
0
Brugeravatar
A 7
Indlæg: 330
Tilmeldt: 27. aug 2015, 06:35
Kort karma: 22
Likede indlæg: 275

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf A 7 » 12. okt 2015, 21:02

Grissebassen skrev:
Willow skrev:Jeg er lidt nysgerrig på hvad du mener når du siger ar du har maskuline træk mht. Opførsel?

Jeg synes personligt at det feminine som regel er mest indefra som i en udstråling og adfærd og ikke så meget fra udseendet.

Jeg mener fx i forhold til mine interesser og humor. Jeg interesserer mig fx meget for fodbold og andre ting, som ofte kategoriseres som maskulint. Derudover har jeg også en humor, som ofte karakteriseres som maskulin. Jeg interesserer mig bestemt også for feminine ting. Men min interesse i makeup og kjoler, er jo kun noget man kan se på mig, og ikke noget man fornemmer når man taler med mig. Jeg har mange veninder som er lige sådan, som ikke har problemer med at score.


Det tror jeg helt klart er et plus, og ikke et minus.
1
Brugeravatar
Willow
Indlæg: 25
Tilmeldt: 3. sep 2015, 11:43
Kort karma: 2
Likede indlæg: 66

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Willow » 13. okt 2015, 00:01

Grissebassen skrev:
Willow skrev:Jeg er lidt nysgerrig på hvad du mener når du siger ar du har maskuline træk mht. Opførsel?

Jeg synes personligt at det feminine som regel er mest indefra som i en udstråling og adfærd og ikke så meget fra udseendet.

Jeg mener fx i forhold til mine interesser og humor. Jeg interesserer mig fx meget for fodbold og andre ting, som ofte kategoriseres som maskulint. Derudover har jeg også en humor, som ofte karakteriseres som maskulin. Jeg interesserer mig bestemt også for feminine ting. Men min interesse i makeup og kjoler, er jo kun noget man kan se på mig, og ikke noget man fornemmer når man taler med mig. Jeg har mange veninder som er lige sådan, som ikke har problemer med at score.


OK :) det med fodbold og de praktiske ting forstår jeg men hvad indebærer maskulin humor? , prøver bare at forstå.

Hvis du har mange veninder der er ligesådan men ikke har problemer så er det vel ikke det
0
Grissebassen
Indlæg: 1162
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1372

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 13. okt 2015, 17:19

Willow skrev:
Grissebassen skrev:
Willow skrev:Jeg er lidt nysgerrig på hvad du mener når du siger ar du har maskuline træk mht. Opførsel?

Jeg synes personligt at det feminine som regel er mest indefra som i en udstråling og adfærd og ikke så meget fra udseendet.

Jeg mener fx i forhold til mine interesser og humor. Jeg interesserer mig fx meget for fodbold og andre ting, som ofte kategoriseres som maskulint. Derudover har jeg også en humor, som ofte karakteriseres som maskulin. Jeg interesserer mig bestemt også for feminine ting. Men min interesse i makeup og kjoler, er jo kun noget man kan se på mig, og ikke noget man fornemmer når man taler med mig. Jeg har mange veninder som er lige sådan, som ikke har problemer med at score.


OK :) det med fodbold og de praktiske ting forstår jeg men hvad indebærer maskulin humor? , prøver bare at forstå.

Hvis du har mange veninder der er ligesådan men ikke har problemer så er det vel ikke det

Det kan fx være i Jackass stilen, South park og sådan noget.
Bare fordi det ikke er et problem for mine veninder, kan det vel godt være det for mig, tænker jeg. Jeg ved jo ikke, hvordan de præsenterer sig selv når de dater. Måske lægger de låg på de sider af sig selv i starten af et forhold. Måske spiller de spillet bedre end jeg gør.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2639
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 639
Likede indlæg: 8525

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Zombie » 14. okt 2015, 14:04

Med risiko for at blive udstillet og latterliggjort...

For nogle år siden havde jeg kammerater, der blev meget interesseret i det dersens The Game, der handler om teknikker... dvs. ting man kan sige og gøre... til at score damer.
Det var på nogle punkter ret overdrevent og skummelt, hvor de lige så godt kunne have løjet og sagt de var piloter eller læger. De var løgnagtige i den måde de førte sig frem på, som slet ikke matchede de mennesker de reelt var.

Nuvel, men andre af dem gik ligesom lidt dybere ned i det. De fandt ud af, hvad kvinder oftest var tiltrukkede af og forsøgte at granske sig selv, vinkle sig selv mere flatterende, uden at lave markant om på sig selv.
Eksempel: I stedet for at falde i fælden med de dødssyge interview-agtige spørgsmål med "hvad laver du, hvor gammel er du, hvor er du fra", så læste de bøger om at skabe og vedligeholde den fede samtale. Så "pludselig" var de mega sjove og spændende at snakke med, de øvede sig i det hver gang de snakkede med folk, og den dag i dag nyder jeg at snakke med dem, for man keder sig adrig og der er mere "go" og mere "flow" i samtalerne.

De fleste af mine kammerater er de nørdede, kejtede typer - hvis de var fødte charmører, havde de jo ikke behov for sådan noget hejs som det her. En af dem var mega kikset i sin måde at bevæge sig på. Så han begyndte til salsa, og selvom han aldrig blev imponerende dygtig, så gjorde det en masse positivt ved hans måde at bevæge sig på, han blev ligesom mere indbydende at se på og han fik mere selvtillid/kropskontrol.


Jeg synes ofte, at kvinder stiller sig lidt på bagbenene og er dem, der siger "Du er god nok som du er" osv. Men helt ærligt, jeg blev selv fanget af den kultur jeg beskriver her, så jeg havde også nogle år efter et hårdt brud med en eks, hvor jeg eksperimenterede lidt med mit udseende, make-up, tøj, dans osv. for at blive mere feminin og dermed mere tiltrækkende for mænd. Det var KUN derfor jeg gjorde det. I perioder var det lidt for opstillet og overfladisk, men med tiden fik jeg en god føling med, hvad jeg ville og gad.
Den dag i dag er jeg en mærkelig blanding af mega dulle, praktisk-agtig og NØRD. Men jeg har det godt med mig selv - og jeg føler mig kvindelig, sexet, uden at føle mig fanget i en falsk rolle.


Jeg er også selv mega introvert. Hvis jeg kunne, ville jeg nok nøjes med at være social et par gange om året og ellers vedligeholde mine venskaber over nettet, fordi over nettet kan jeg bare slukke så snart jeg ikke gider folk mere - modsat hvis jeg er fanget i en brunch-situation.
Men også fordi mit arbejde er meget socialt anlagt, så har jeg øvet mig på det. Jeg har øvet mig på at være social og finde måder, at være social på, hvor det ikke er alt for drænende for mig og hvor jeg formår at vise mere af mig selv.
Jeg ved jo selv, hvor fantastisk jeg er, men det nytter jo ikke noget, hvis jeg ikke får vist det frem for andre. Hvis jeg er for lukket.

Og ja, jeg har læst The Game -materiale om "den sjove samtale". Om push/pull, som er en måde at flirte på og højne sin attraktion. Om at opbygge 'rapport' med folk, så de føler at man har "noget" sammen. Jeg bruger det hele tiden - det er en af grundene til, at mange folk der møder mig første gang, synes at jeg er en sær blanding af social akavet, en anelse irriterende, men dødHAMRENDE charmerende. For jeg er stadig hende den socialt handikappede nørd, der engang imellem snakker lidt for meget, eller bliver lidt for kloge-åge. Det vil jeg måske altid være, men jeg har lært at lave spas med folk, drille dem venskabeligt eller flirtende, at blinke til folk og skabe et fedt ping-pong.


Man vælger jo selv, hvor meget man vil gøre ud af det. Både generelt og specifikt i situationerne.

Nogle synes, det er creepy og mærkeligt, at være lidt kalkulerende på den måde. Men altså, de fleste VED jo ikke, at jeg bruger mærkelige teknikker og er lidt beregnende engang imellem, i sociale kontekster. De synes bare, jeg er sjov. Og hvis alternativet er, at jeg falder igennem socialt, ikke scorer de mænd jeg gerne vil score osv., så fuck alle dem, der mener det er creepy. Det er jo ikke dem, der sidder og glor alene i sofaen, fordi "Bare vær dig selv" just doesn't cut it.
1
Grissebassen
Indlæg: 1162
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1372

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 14. okt 2015, 15:38

Zombie skrev:Med risiko for at blive udstillet og latterliggjort...

For nogle år siden havde jeg kammerater, der blev meget interesseret i det dersens The Game, der handler om teknikker... dvs. ting man kan sige og gøre... til at score damer.
Det var på nogle punkter ret overdrevent og skummelt, hvor de lige så godt kunne have løjet og sagt de var piloter eller læger. De var løgnagtige i den måde de førte sig frem på, som slet ikke matchede de mennesker de reelt var.

Nuvel, men andre af dem gik ligesom lidt dybere ned i det. De fandt ud af, hvad kvinder oftest var tiltrukkede af og forsøgte at granske sig selv, vinkle sig selv mere flatterende, uden at lave markant om på sig selv.
Eksempel: I stedet for at falde i fælden med de dødssyge interview-agtige spørgsmål med "hvad laver du, hvor gammel er du, hvor er du fra", så læste de bøger om at skabe og vedligeholde den fede samtale. Så "pludselig" var de mega sjove og spændende at snakke med, de øvede sig i det hver gang de snakkede med folk, og den dag i dag nyder jeg at snakke med dem, for man keder sig adrig og der er mere "go" og mere "flow" i samtalerne.

De fleste af mine kammerater er de nørdede, kejtede typer - hvis de var fødte charmører, havde de jo ikke behov for sådan noget hejs som det her. En af dem var mega kikset i sin måde at bevæge sig på. Så han begyndte til salsa, og selvom han aldrig blev imponerende dygtig, så gjorde det en masse positivt ved hans måde at bevæge sig på, han blev ligesom mere indbydende at se på og han fik mere selvtillid/kropskontrol.


Jeg synes ofte, at kvinder stiller sig lidt på bagbenene og er dem, der siger "Du er god nok som du er" osv. Men helt ærligt, jeg blev selv fanget af den kultur jeg beskriver her, så jeg havde også nogle år efter et hårdt brud med en eks, hvor jeg eksperimenterede lidt med mit udseende, make-up, tøj, dans osv. for at blive mere feminin og dermed mere tiltrækkende for mænd. Det var KUN derfor jeg gjorde det. I perioder var det lidt for opstillet og overfladisk, men med tiden fik jeg en god føling med, hvad jeg ville og gad.
Den dag i dag er jeg en mærkelig blanding af mega dulle, praktisk-agtig og NØRD. Men jeg har det godt med mig selv - og jeg føler mig kvindelig, sexet, uden at føle mig fanget i en falsk rolle.


Jeg er også selv mega introvert. Hvis jeg kunne, ville jeg nok nøjes med at være social et par gange om året og ellers vedligeholde mine venskaber over nettet, fordi over nettet kan jeg bare slukke så snart jeg ikke gider folk mere - modsat hvis jeg er fanget i en brunch-situation.
Men også fordi mit arbejde er meget socialt anlagt, så har jeg øvet mig på det. Jeg har øvet mig på at være social og finde måder, at være social på, hvor det ikke er alt for drænende for mig og hvor jeg formår at vise mere af mig selv.
Jeg ved jo selv, hvor fantastisk jeg er, men det nytter jo ikke noget, hvis jeg ikke får vist det frem for andre. Hvis jeg er for lukket.

Og ja, jeg har læst The Game -materiale om "den sjove samtale". Om push/pull, som er en måde at flirte på og højne sin attraktion. Om at opbygge 'rapport' med folk, så de føler at man har "noget" sammen. Jeg bruger det hele tiden - det er en af grundene til, at mange folk der møder mig første gang, synes at jeg er en sær blanding af social akavet, en anelse irriterende, men dødHAMRENDE charmerende. For jeg er stadig hende den socialt handikappede nørd, der engang imellem snakker lidt for meget, eller bliver lidt for kloge-åge. Det vil jeg måske altid være, men jeg har lært at lave spas med folk, drille dem venskabeligt eller flirtende, at blinke til folk og skabe et fedt ping-pong.


Man vælger jo selv, hvor meget man vil gøre ud af det. Både generelt og specifikt i situationerne.

Nogle synes, det er creepy og mærkeligt, at være lidt kalkulerende på den måde. Men altså, de fleste VED jo ikke, at jeg bruger mærkelige teknikker og er lidt beregnende engang imellem, i sociale kontekster. De synes bare, jeg er sjov. Og hvis alternativet er, at jeg falder igennem socialt, ikke scorer de mænd jeg gerne vil score osv., så fuck alle dem, der mener det er creepy. Det er jo ikke dem, der sidder og glor alene i sofaen, fordi "Bare vær dig selv" just doesn't cut it.

Jeg er ganske enig med dig. Man kan være den smukkeste person i verden med den fedeste personlighed. Men hvis ingen mænd virker interesseret, så må man jo prøve at gøre sig mere synlig.
0
Brugeravatar
Willow
Indlæg: 25
Tilmeldt: 3. sep 2015, 11:43
Kort karma: 2
Likede indlæg: 66

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Willow » 14. okt 2015, 19:35

Det kan fx være i Jackass stilen, South park og sådan noget.
Bare fordi det ikke er et problem for mine veninder, kan det vel godt være det for mig, tænker jeg. Jeg ved jo ikke, hvordan de præsenterer sig selv når de dater. Måske lægger de låg på de sider af sig selv i starten af et forhold. Måske spiller de spillet bedre end jeg gør.


Så er det jo netop også din præsentation og ikke de ting du synes er sjove det drejer sig om. Du nævnte selv der med at være maskulin i adfærd og jeg spurgte kun for at kunne forstå så jeg kunne give et bud til dig for at hjælpe (ud fra hvordan jeg fungere). Jeg kan stadigvæk slet ikke se at man skulle virke maskulin fordi man godt kan lide en TV serie og har svært ved at forestille mig at din smag på det punkt skulle være grunden. Tror det er tæt på en umulig opgaver at give dit nogle brugbare tanker/råd hvis det mest uddybende du fortæller om f.eks. det med maskulinitet er hvilke TV serier du kan lide.

Hvis du virkelig vil se på dig selv er det nok nødvendigt se på de ting der kan gøre lidt ondt i stedet for at konkludere at andre der kan finde en kæreste er bedre til "spillet" eller ligefrem går og lægger låg på dem selv i starten.

Der kan være massere af grunde til at det lykkedes for dem.
0
Grissebassen
Indlæg: 1162
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1372

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Grissebassen » 14. okt 2015, 21:36

Willow skrev:
Det kan fx være i Jackass stilen, South park og sådan noget.
Bare fordi det ikke er et problem for mine veninder, kan det vel godt være det for mig, tænker jeg. Jeg ved jo ikke, hvordan de præsenterer sig selv når de dater. Måske lægger de låg på de sider af sig selv i starten af et forhold. Måske spiller de spillet bedre end jeg gør.


Så er det jo netop også din præsentation og ikke de ting du synes er sjove det drejer sig om. Du nævnte selv der med at være maskulin i adfærd og jeg spurgte kun for at kunne forstå så jeg kunne give et bud til dig for at hjælpe (ud fra hvordan jeg fungere). Jeg kan stadigvæk slet ikke se at man skulle virke maskulin fordi man godt kan lide en TV serie og har svært ved at forestille mig at din smag på det punkt skulle være grunden. Tror det er tæt på en umulig opgaver at give dit nogle brugbare tanker/råd hvis det mest uddybende du fortæller om f.eks. det med maskulinitet er hvilke TV serier du kan lide.

Hvis du virkelig vil se på dig selv er det nok nødvendigt se på de ting der kan gøre lidt ondt i stedet for at konkludere at andre der kan finde en kæreste er bedre til "spillet" eller ligefrem går og lægger låg på dem selv i starten.

Der kan være massere af grunde til at det lykkedes for dem.

Mit svar bundede bestemt ikke i uvillighed til at se på de ting, der gør mere ondt :) Det bundede i, at jeg simpelthen ikke kan se, hvad der skulle gøre mig maskulin, udover min humor og mine interesser. Udseendemæssigt er jeg en meget feminin person, både i påklædning, og krop, hår og ansigt, samt måden jeg bevæger mig på. Hvis det ikke er min "maskulinitet", der er skyld i den manglende interesse fra mænd, så er mit bedste bud, at jeg er introvert. Jeg kender dog mange mænd, der finder generte kvinder charmerende, og som jeg vist har skrevet et andet sted, så åbner jeg mig helt automatisk op, hvis jeg møder en mand jeg er interesseret i og viser masser af initiativ. :gruble:

Kan du komme med nogle bud på, hvad det fx kunne være for nogle ting, det ellers kunne være? Altså ikke med udgangspunkt i mig, men sådan helt generelt, så jeg måske kan få nogle ideer til, hvor jeg ellers kan tage et kritisk blik på mig selv. Fx øver jeg mig i at smile mere, og jeg kan da godt mærke at jeg får flere blik på gaden. Men derfra og så til at finde en kæreste, er jo langt.
0
Brugeravatar
Willow
Indlæg: 25
Tilmeldt: 3. sep 2015, 11:43
Kort karma: 2
Likede indlæg: 66

Re: Lidt tanker om singlelivet.

Indlægaf Willow » 15. okt 2015, 09:36

Mit svar bundede bestemt ikke i uvillighed til at se på de ting, der gør mere ondt :) Det bundede i, at jeg simpelthen ikke kan se, hvad der skulle gøre mig maskulin, udover min humor og mine interesser. Udseendemæssigt er jeg en meget feminin person, både i påklædning, og krop, hår og ansigt, samt måden jeg bevæger mig på. Hvis det ikke er min "maskulinitet", der er skyld i den manglende interesse fra mænd, så er mit bedste bud, at jeg er introvert. Jeg kender dog mange mænd, der finder generte kvinder charmerende, og som jeg vist har skrevet et andet sted, så åbner jeg mig helt automatisk op, hvis jeg møder en mand jeg er interesseret i og viser masser af initiativ. :gruble:

Kan du komme med nogle bud på, hvad det fx kunne være for nogle ting, det ellers kunne være? Altså ikke med udgangspunkt i mig, men sådan helt generelt, så jeg måske kan få nogle ideer til, hvor jeg ellers kan tage et kritisk blik på mig selv. Fx øver jeg mig i at smile mere, og jeg kan da godt mærke at jeg får flere blik på gaden. Men derfra og så til at finde en kæreste, er jo langt.


Lyder rigtigt fornuftigt og kan godt høre/læse at du gør noget for at finde hvad der kunne være af grunde. :kram:

Jeg ville med glæde give et bud eller nogle ideer men det er svært at komme med noget ordentligt uden at kende dig/kende til dig :) grunden til at jeg lige greb efter det med maskuliniteten var at det er et punkt som jeg selv godt kan tænde af på men slet ikke ud fra de ting du skriver her fordi det er for mig ikke maskulint men blot smag. De ting jeg ikke finder så tiltrækkende er mere noget med en afstumpethed/hårdhed/fanden-i-voldskhed (behov for at dominere hele tiden) som jeg ser hos en del kvinder (særligt på alder). Det kan tænde mig af mest fordi jeg ikke finder det sympatisk generelt men også fordi det for mig ville være svært at føle mig mandig ved siden af tror jeg

Det er ikke fordi jeg går i hjemmehæklede sokker med tæer og sidder rundt om stearinlys og taler om føølelser hele tiden og ikke kan tåle modstand btw. :lol: den hårde opførsel er noget jeg forbinder med teenager drenge der prøver at være seje så ja, og gør mig pinlig på folks vegne og tænder mig af. Oplever at det er noget en del kvinder er virkelig stolte af (hvorfor ved jeg ikke) det er for mig sært at man vælger at suge et af de mindre rare karaktertræk til sig fra prollemænd.

Synes det er vigtig altid af se på sig selv og bruge folk omkring en til at forstå hvordan man virker men som andre også har skrevet så er det jo slet ikke sikkert at du skal lave noget om, det er virkelig svært at finde den rette for mange.
0

Tilbage til "Forhold og sex"