Skal jeg acceptere? Hvordan? Og hvad indebærer det?

[Grissebassen]

Hej debat.
Jeg er ked af at oprette endnu en tråd om min vejleder. Historien kort fortalt, så kom jeg til at græde til min sidste vejledning, og min vejleder var meget insisterende på at ville hjælpe, selvom jeg afviste gentagne gange. Jeg tog jeres råd til jer, og til min vejledning i fredags, spurgte han hvordan det gik med mig. Jeg fortalte at jeg satte pris på hans omsorg, men at jeg ville foretrække hvis vi kunne glemme episoden og generelt ikke tale om personlige ting. Så nemt fik jeg dog ikke lov at slippe. Han fortalte, at han godt kunne se på mig at der var noget galt, og at han aldrig ville holde op med at spørge ind. Han ævlede løs i næsten en halv time, og fik sagt noget med, at hvis jeg ikke ville henvises til hjælp, kunne han godt være "den rolle" for mig. Jeg har nu grublet lidt weekenden over, og må indse at han har ret. Jeg har det ikke godt for tiden og måske var det på tide at prøve at lære at lukke folk ind, om ikke andet har jeg brug for at gøre et eller andet, der giver mig et skub videre. Han ihærdighed har gjort stort indtryk på mig, så jeg overvejer faktisk at acceptere hans tilbud om at være "den rolle". Mit spørgsmål til jer er nu: Hvordan accepterer jeg? I en mail? Og hvad skriver jeg? Jeg har aldrig accepteret sådan noget før, så jeg vil virkelig gerne have en eller anden ide om, hvad det indebærer?

[Madam Pomfrey]

Et kæmpe skulderklap til dig for at du har vendt det til se det som omsorg (og ikke udtidig indtrængning i din privatsfære )
Og et skulderklap til din vejleder for at se og mærke dig, og være insisterende ifht. at du skal vide at omsorgen er der, at hjælpen er der!

Hvordan har du det bedst med at tilkendegive at du tager imod den håndsrækning du har fået? Jeg synes du kan/skal gøre det på dine præmisser,
der hvor du har det nemmest ved at gøre det, tilsyneladende pr. mail?
I såfald synes jeg du kan skrive meget af det du skriver her! At ihærdigheden har gjort indtryk, og at du efter at have overvejet det er åben over for at du i din nuværende situation ikke har det så godt igen, og at du er åben overfor at tage imod den tilbudte hjælp.
Derefter kan i måske tage den ansigt til ansigt, få lagt en ramme

[Grissebassen]

Et kæmpe skulderklap til dig for at du har vendt det til se det som omsorg (og ikke udtidig indtrængning i din privatsfære )
Og et skulderklap til din vejleder for at se og mærke dig, og være insisterende ifht. at du skal vide at omsorgen er der, at hjælpen er der!

Hvordan har du det bedst med at tilkendegive at du tager imod den håndsrækning du har fået? Jeg synes du kan/skal gøre det på dine præmisser,
der hvor du har det nemmest ved at gøre det, tilsyneladende pr. mail?
I såfald synes jeg du kan skrive meget af det du skriver her! At ihærdigheden har gjort indtryk, og at du efter at have overvejet det er åben over for at du i din nuværende situation ikke har det så godt igen, og at du er åben overfor at tage imod den tilbudte hjælp.
Derefter kan i måske tage den ansigt til ansigt, få lagt en ramme

Åh, hvor er jeg glad for dit svar. Jeg er helt rundt på gulvet, da det er en meget uvant situation for mig at stå i. Jeg er vant til at folk respekterer mine afvisninger. Før jeg vil acceptere noget som helst, vil jeg rigtig gerne vide, hvad det indebærer. Jeg er helt på bar bund, og tænkte at nogen her måske havde et bud.
Indebærer det en enkelt personlig samtale? Indebærer det et form for venskab? Jeg er virkelig blank på det punkt og vil gerne forberedes lidt på, hvad jeg kan forvente, inden jeg forsigtigt nærmer mig. Hvordan kan jeg eventuelt spørge om det?

[Madam Pomfrey]

jeg synes du skal spørge direkte, - "På hvilken måde tænker du at du vil og kan hjælpe mig, det har jeg behov for at vide, for at kunne tage endelig stilling"

Umiddelbart vil jeg gætte på at der er tale om en form for supervision, den er din vejleder vant til at yde ifht. det faglige!
Nu kommer det jo nok til at ramme det personlige i langt højere grad, at tale om belastninger, udfordringer, de følelser det medfører, påvirkning af humør, overskud etc.
Måske en supervision til at putte ting i kasser, prioritere, sortere fra.

Men dét er jo blot et skud i tågen, jeg aner jo ikke hvor din vejleders kompetancer ligger!
Om det er en form for venskab? Umiddelbart nej, men det kan jo heller ikke afvises, for du har måske berørt noget i ham, som netop er udslagsgivede i at han er så insisterende! vil du kunne rumme hvis det er grundlaget?

Hvad var essensen af jeres samtale sidst, den må jo kunne sige noget om det, tænker jeg?

[Grissebassen]

jeg synes du skal spørge direkte, - "På hvilken måde tænker du at du vil og kan hjælpe mig, det har jeg behov for at vide, for at kunne tage endelig stilling"

Umiddelbart vil jeg gætte på at der er tale om en form for supervision, den er din vejleder vant til at yde ifht. det faglige!
Nu kommer det jo nok til at ramme det personlige i langt højere grad, at tale om belastninger, udfordringer, de følelser det medfører, påvirkning af humør, overskud etc.
Måske en supervision til at putte ting i kasser, prioritere, sortere fra.

Men dét er jo blot et skud i tågen, jeg aner jo ikke hvor din vejleders kompetancer ligger!
Om det er en form for venskab? Umiddelbart nej, men det kan jo heller ikke afvises, for du har måske berørt noget i ham, som netop er udslagsgivede i at han er så insisterende! vil du kunne rumme hvis det er grundlaget?

Hvad var essensen af jeres samtale sidst, den må jo kunne sige noget om det, tænker jeg?

Jeg har ærlig talt svært ved at huske, hvad han talte om, da jeg var lidt rundt på gulvet.
Han ævlede løs i en evighed om, at specialeskrivning var stressende, og at nogle studerende oplevede personlige ting, der kom i vejen. Så jeg tænker, at det nok primært var et personligt fokus. Noget med at han kunne henvise mig til hjælp, og noget med, at han ikke var psykolog, og noget mere jeg ikke husker, men at han godt kunne være "den rolle" for mig. Jeg er i denne sammenhæng usikker på, hvad "den rolle" indebærer, og hvad det generelt i det hele taget indebærer når man lukker nogen ind.

[Madam Pomfrey]

jeg synes du skal spørge direkte, - "På hvilken måde tænker du at du vil og kan hjælpe mig, det har jeg behov for at vide, for at kunne tage endelig stilling"

Umiddelbart vil jeg gætte på at der er tale om en form for supervision, den er din vejleder vant til at yde ifht. det faglige!
Nu kommer det jo nok til at ramme det personlige i langt højere grad, at tale om belastninger, udfordringer, de følelser det medfører, påvirkning af humør, overskud etc.
Måske en supervision til at putte ting i kasser, prioritere, sortere fra.

Men dét er jo blot et skud i tågen, jeg aner jo ikke hvor din vejleders kompetancer ligger!
Om det er en form for venskab? Umiddelbart nej, men det kan jo heller ikke afvises, for du har måske berørt noget i ham, som netop er udslagsgivede i at han er så insisterende! vil du kunne rumme hvis det er grundlaget?

Hvad var essensen af jeres samtale sidst, den må jo kunne sige noget om det, tænker jeg?

Jeg har ærlig talt svært ved at huske, hvad han talte om, da jeg var lidt rundt på gulvet.
Han ævlede løs i en evighed om, at specialeskrivning var stressende, og at nogle studerende oplevede personlige ting, der kom i vejen. Så jeg tænker, at det nok primært var et personligt fokus. Noget med at han kunne henvise mig til hjælp, og noget med, at han ikke var psykolog, og noget mere jeg ikke husker, men at han godt kunne være "den rolle" for mig. Jeg er i denne sammenhæng usikker på, hvad "den rolle" indebærer, og hvad det generelt i det hele taget indebærer når man lukker nogen ind.

jeg tænker at det er en fordel med det forhold i har til hinanden nu, studerende - vejleder.
- i ser i forvejen hinanden i fagligt øjemed med jævne mellemrum.
- han er sikkert vant til at nogle studerende mixer personlige frustrationer og belastninger med det faglige.
- jeres relation gør at samarbejdet ophører på et tidspunkt, har en udløbsdato. I skylder ikke hinanden noget i den relation, og hvad du end måtte åbne op for bliver jo i jeres rum, der, i samtalen, tages med til næste gang. Men det er ikke sårbart på samme måde som f.x. i en venskab, det kan ikke bruges imod dig, det kan ikke trækkes frem om 2 år "agtigt", der er ikke en forhistorie der spiller ind.
Han kender ikke DIG, men har set dig, der hvor det gør ondt og er svært.

Samtidig har du jo en styring med selv, hvor du ønsker at åbne op, og hvor du gerne vil holde døren lukket, du har indflydelse på hvilke problematikker i kan og skal drøfte sammen, bestemmer dagsorden fra gang til gang, hvad vi du gerne have hans respons på at de udfordringer du har, hvad vi du gere sparre omkring.

[Grissebassen]

jeg synes du skal spørge direkte, - "På hvilken måde tænker du at du vil og kan hjælpe mig, det har jeg behov for at vide, for at kunne tage endelig stilling"

Umiddelbart vil jeg gætte på at der er tale om en form for supervision, den er din vejleder vant til at yde ifht. det faglige!
Nu kommer det jo nok til at ramme det personlige i langt højere grad, at tale om belastninger, udfordringer, de følelser det medfører, påvirkning af humør, overskud etc.
Måske en supervision til at putte ting i kasser, prioritere, sortere fra.

Men dét er jo blot et skud i tågen, jeg aner jo ikke hvor din vejleders kompetancer ligger!
Om det er en form for venskab? Umiddelbart nej, men det kan jo heller ikke afvises, for du har måske berørt noget i ham, som netop er udslagsgivede i at han er så insisterende! vil du kunne rumme hvis det er grundlaget?

Hvad var essensen af jeres samtale sidst, den må jo kunne sige noget om det, tænker jeg?

Jeg har ærlig talt svært ved at huske, hvad han talte om, da jeg var lidt rundt på gulvet.
Han ævlede løs i en evighed om, at specialeskrivning var stressende, og at nogle studerende oplevede personlige ting, der kom i vejen. Så jeg tænker, at det nok primært var et personligt fokus. Noget med at han kunne henvise mig til hjælp, og noget med, at han ikke var psykolog, og noget mere jeg ikke husker, men at han godt kunne være "den rolle" for mig. Jeg er i denne sammenhæng usikker på, hvad "den rolle" indebærer, og hvad det generelt i det hele taget indebærer når man lukker nogen ind.

jeg tænker at det er en fordel med det forhold i har til hinanden nu, studerende - vejleder.
- i ser i forvejen hinanden i fagligt øjemed med jævne mellemrum.
- han er sikkert vant til at nogle studerende mixer personlige frustrationer og belastninger med det faglige.
- jeres relation gør at samarbejdet ophører på et tidspunkt, har en udløbsdato. I skylder ikke hinanden noget i den relation, og hvad du end måtte åbne op for bliver jo i jeres rum, der, i samtalen, tages med til næste gang. Men det er ikke sårbart på samme måde som f.x. i en venskab, det kan ikke bruges imod dig, det kan ikke trækkes frem om 2 år "agtigt", der er ikke en forhistorie der spiller ind.
Han kender ikke DIG, men har set dig, der hvor det gør ondt og er svært.

Samtidig har du jo en styring med selv, hvor du ønsker at åbne op, og hvor du gerne vil holde døren lukket, du har indflydelse på hvilke problematikker i kan og skal drøfte sammen, bestemmer dagsorden fra gang til gang, hvad vi du gerne have hans respons på at de udfordringer du har, hvad vi du gere sparre omkring.

Jeg kan sagtens se fordelene i det. For mit vedkommende handler det også meget om, at det er en jeg kender i forvejen, og som, trods alt, har en eller anden form for personlig relation til mig. Det betyder i hvert fald noget for mig, at han selv er villig til at tagen den på sig, hvis man kan sige det sådan. Så jeg må vel bare samle mig mod til og spørge direkte, hvad han mener det indebærer, og derfra tage stilling til, om det er noget jeg kan være med til.

[Grissebassen]

Argh @DD_81 nu fik jeg endelig samlet mig mod til at sende en mail på din opfordring. Så nu sidder jeg her og føler mig lidt dum, og tænker hvad nu hvis jeg ikke får svar. Eller hvad nu hvis jeg har misforstået det hele, og nu i virkeligheden er gået med til at blive henvist til et eller andet

[Madam Pomfrey]

Argh @DD_81 nu fik jeg endelig samlet mig mod til at sende en mail på din opfordring. Så nu sidder jeg her og føler mig lidt dum, og tænker hvad nu hvis jeg ikke får svar. Eller hvad nu hvis jeg har misforstået det hele, og nu i virkeligheden er gået med til at blive henvist til et eller andet

Ud fra det du har skrevet, så tror jeg ikke du har misforstået
Og det er altså ikke dumt at tage imod en håndsrækning når "det sejler lidt" - det er godt og positivt at sige ja tak, til en der kan lytte, bidrage til strukturering, oprydning etc

Jeg tror du tænker for meget :

[Grissebassen]

Argh @DD_81 nu fik jeg endelig samlet mig mod til at sende en mail på din opfordring. Så nu sidder jeg her og føler mig lidt dum, og tænker hvad nu hvis jeg ikke får svar. Eller hvad nu hvis jeg har misforstået det hele, og nu i virkeligheden er gået med til at blive henvist til et eller andet

Ud fra det du har skrevet, så tror jeg ikke du har misforstået
Og det er altså ikke dumt at tage imod en håndsrækning når "det sejler lidt" - det er godt og positivt at sige ja tak, til en der kan lytte, bidrage til strukturering, oprydning etc

Jeg tror du tænker for meget :

Tak for dine støttende bemærkninger Det sætter jeg virkelig pris på. Det er en enormt uvant situation for mig, så jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skal tænke osv. Der er nu gået 24 timer siden jeg skrev mailen, så jeg ved ikke helt, hvad jeg stiller op med det manglende svar

[Grissebassen]

Der er stadig ikke kommet noget svar, så nu har jeg lidt afskrevet muligheden igen

[Flora]

Der er stadig ikke kommet noget svar, så nu har jeg lidt afskrevet muligheden igen

Kan det ikke tænkes han bare har travlt eller er udenbys, så han ikke har set din mail endnu? Det virker da i hvert fald underligt hvis han har set den og bare ignorerer det når nu han selv har tilbudt hjælp. Sådan tror jeg altså ikke du skal tolke det. Han skal nok svare dig

[Grissebassen]

Der er stadig ikke kommet noget svar, så nu har jeg lidt afskrevet muligheden igen

Kan det ikke tænkes han bare har travlt eller er udenbys, så han ikke har set din mail endnu? Det virker da i hvert fald underligt hvis han har set den og bare ignorerer det når nu han selv har tilbudt hjælp. Sådan tror jeg altså ikke du skal tolke det. Han skal nok svare dig

Tak for krammeren Det er bare lidt en ubehagelig situation at sidde i

[Grissebassen]

Update:
Jeg fik svar i går aftes. Han fortæller nu, at hans rolle er faglig, men at han kan henvise mig til studievejledningen, der kan hjælpe mig videre. Det finder jeg lidt mærkværdigt efter vores samtale. Jeg har studeret i 5 år, og er udmærket klar over studievejledningens rolle. Jeg forstår ikke helt, hvorfor han har været så insisterende gentagne gange, når han kunne have nøjedes med at henvise mig en enkelt gang til at starte med. Anyways, så har jeg bestil tid hos min egen læge til en snak. Jeg har før benyttet mig af min læge til at snakke med i pressede situationer, og det foretrækker jeg, fremfor at det bliver mere kompliceret med min vejeleder og alle hans henvisninger.
Så lige nu er jeg ret meget i tvivl om, hvad jeg skal svare på mailen? Måske har han misforstået min mail? Måske har jeg misforstået ham?

[Flora]

Update:
Jeg fik svar i går aftes. Han fortæller nu, at hans rolle er faglig, men at han kan henvise mig til studievejledningen, der kan hjælpe mig videre. Det finder jeg lidt mærkværdigt efter vores samtale. Jeg har studeret i 5 år, og er udmærket klar over studievejledningens rolle. Jeg forstår ikke helt, hvorfor han har været så insisterende gentagne gange, når han kunne have nøjedes med at henvise mig en enkelt gang til at starte med. Anyways, så har jeg bestil tid hos min egen læge til en snak. Jeg har før benyttet mig af min læge til at snakke med i pressede situationer, og det foretrækker jeg, fremfor at det bliver mere kompliceret med min vejeleder og alle hans henvisninger.
Så lige nu er jeg ret meget i tvivl om, hvad jeg skal svare på mailen? Måske har han misforstået min mail? Måske har jeg misforstået ham?

Jeg synes det lyder lidt mærkeligt at han giver udtryk for at ville være den rolle og så nu "kun" vil have en faglig rolle. Om du eller han har misforstået noget eller han are har skiftet mening er jo svært at vurdere når man ikke kender det præcise indhold af jeres snakke og mailudvekslinger. Men hvis du ikke ønsker at rode for meget rundt i det, så ville jeg nok bare skrive "tak for dit tilbud om henvisning til studievejledningen. Jeg har dog valgt at tage kontakt til min læge som tidligere har været en hjælp" og så ikke så meget mere. Hvis du gerne vil have afklaring på hvad han egentlig mener ville jeg nok skrive noget med "sidst vi talte sagde du ...., hvorfor jeg havde indtryk af du gerne ville være en der lytter. Har jeg misforstået det? I så fald beklager jeg. Jeg ønsker dog ikke henvisning til studievejledning, da jeg hellere vil benytte mig af min læge" eller noget i den stil.

Håber du finder ud af det