Jobjagter-tråden

Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 1830
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3156

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 19. okt 2015, 10:00

englishchannel skrev:Jeg ved heller ikke om det er realistisk overhovedet (det er det nok ikke), men jeg trænger bare sådan til at der snart sker et eller andet.


Det kan jeg virkelig godt forstå :ae: Tror du, at flere ansøgninger vil give bedre resultater? Den ene uge jeg sendte fem ansøgninger ud, endte jeg med bare at få flere afslag (sorry, jeg er så optimistisk).

Selvom du ikke ved hvilken retning du vil gå, så synes jeg du skal overveje at hive fat i en af dem du kender, til at være en form for mentor. I virkeligheden tænker jeg, det måske ikke er profileringen du decideret skal fokusere på, men mere selve indtrykket af det materiale du sender ud, og det kan en mentor måske være behjælpelig med? Du må sige til hvis jeg går over grænsen, eller du er træt af at høre på velmenende råd :kys:

Hvad med dine studiekammerater der har fået job? Kender du nogen af dem godt nok til at finde ud af hvad de gjorde, hvordan de profilerede sig, og hvad de fik job på?

EDIT: Og så synes jeg virkelig det er vigtigt at huske, at ofte så handler det virkelig om HELD. Det hjælper mig til at fortælle mig selv, at jeg ikke er hverken ubrugelig eller dum. Den samtale jeg skal til, er så skræddersyet til min profil, at det er rent svineheld at den var slået op, og der kommer nok ikke en som den igen de næste år.
Senest rettet af Neenah 19. okt 2015, 10:03, rettet i alt 1 gang.
2
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 805
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1302

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Garfield » 19. okt 2015, 10:02

englishchannel skrev:
Neenah skrev:
:ae:

Til det markerede: jeg sender ikke mere end 2 (nogle gange 3) ansøgninger ud om ugen, og jeg kender ikke andre nyuddannede bekendtskaber der sender mere end det, heller. :kys:


Jeg ved heller ikke om det er realistisk overhovedet (det er det nok ikke), men jeg trænger bare sådan til at der snart sker et eller andet.


Jeg kan godt forstå, at du ønsker at der sker et eller andet. Det er så frustrerende, når man ikke føler man kommer nogen vegne. :ae:

Jeg regner heller ikke med at sende mere end 2-3 ansøgninger per uge. Da jeg var ledig for 5 år siden, var der endda nogle uger, jeg slet ikke fik sendt en ansøgning til specifikke job. Dengang accepterede a-kassen at man som jobsøgningsaktivitet også kunne oprette sig hos rekrutteringsfirmaer og så selvfølgelig sende uopfordrede ansøgninger.
1
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 673
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 166
Likede indlæg: 2494

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 19. okt 2015, 10:04

I øvrigt prøvede jeg at lave noget statistik over de jobs, jeg har søgt som færdiguddannet, og de samtaler jeg har været til siden jeg startede på kandidaten. Og så lavede jeg nogle ostediagrammer med forskellige farver over det :D

Der kunne jeg se, at omkring halvdelen af de ting, jeg har søgt, kunne klassificeres som marketingrelaterede (af varierende grad). Derefter kom fuldmægtigjobbene, der gjorde det ud for omkring 35%. Og så har jeg søgt tre konsulentjobs, et kommunikationsjob og et i efterretningstjenesten ( :D ). Min samtalestatistik viste til gengæld, at jeg har været til 6 samtaler i alt (altså inkl. studiejobs), som dækkede over to kommunikationsjobs, et konsulentjob, et fuldmægtigjob, en graduatestilling og et job som analytiker.

Så selvom det er et ret småt datagrundlag at arbejde med, gav det egentlig lidt et andet billede end jeg hidtil havde tænkt over. Især at jeg historisk set ligger så godt på kommunikationsfronten, men stort set ikke har skænket det en tanke eller en ansøgning efter, at jeg blev færdiguddannet. Og at jeg omvendt har søgt en hulens masse marketing, men aldrig har været til samtale på den type job.

Jeg tror, at jeg vil prøve at lave et kommunikations-CV og så se om det kan give noget.
4
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 1830
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3156

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 19. okt 2015, 10:07

Garfield skrev:Til dét med om man burde finde en fast profil og så kun have ét CV:

Jeg har tænkt, at det egentligt er fint nok at søge flere forskellige stillingstyper. Jeg har pt to jobtitler, hvor mit CV er fast, så det ikke skal laves om. Jeg kan også genbruge det meste af ansøgningen, men omskriver en smule alt efter, hvad de lægger vægt på i opslaget og hvad jeg kan evt kan læse på hjemmesiden.

Andre jobtitler er jeg nødt til at skrive fra bunden og overveje CV'et, men kommer der et opslag senere i samme kategori, så kan jeg igen genbruge lidt af ansøgningen og måske også CV'et.

Men hvad synes I andre? Jeg var egentlig af den opfattelse at man netop bør lave sit CV forskelligt alt efter stillingstypen, men at man kan genbruge til samme type stilling...


Jeg søger nok en håndfuld, eller flere, forskellige stillingstyper og jobtitler. Jeg ændrer meget lidt på mit CV fra job til job - men jeg laver et nyt hver gang, hvor jeg omskriver lidt af mine arbejdsopgaver, kernekompetencer og personprofil så det passer til opslaget. Men ikke noget der tager mere end 15-20 minutter. Så jeg laver vel nyt hver gang. Selvom det er samme stillingstype, så synes jeg stadig der kan være væsentlige forskelle på jobindhold og de kompetencer de efterspørger.

Jeg skriver en ny ansøgning til hver eneste stilling, men genbruger struktur og formuleringer fra mine tidligere ansøgninger. Nogle kan helt klippe-klistres sammen alt efter kompetencerne de efterspørger.
0
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 9979
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1273
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 12379

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 19. okt 2015, 10:07

Jeg har et brutto cv og så et jeg klippe klistrer i i forhold til kurser og jobs og enkelte ordvalg (kunder/klienter/borger/beboer f.eks.). Det gør det så meget hurtigere og lettere at gå til cv'et :gogo:
0
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

The secrets are gone when you look away
Sleep well: They'll whisper your fate
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 673
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 166
Likede indlæg: 2494

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 19. okt 2015, 10:20

Neenah skrev:
englishchannel skrev:Jeg ved heller ikke om det er realistisk overhovedet (det er det nok ikke), men jeg trænger bare sådan til at der snart sker et eller andet.


Det kan jeg virkelig godt forstå :ae: Tror du, at flere ansøgninger vil give bedre resultater? Den ene uge jeg sendte fem ansøgninger ud, endte jeg med bare at få flere afslag (sorry, jeg er så optimistisk).

Selvom du ikke ved hvilken retning du vil gå, så synes jeg du skal overveje at hive fat i en af dem du kender, til at være en form for mentor. I virkeligheden tænker jeg, det måske ikke er profileringen du decideret skal fokusere på, men mere selve indtrykket af det materiale du sender ud, og det kan en mentor måske være behjælpelig med? Du må sige til hvis jeg går over grænsen, eller du er træt af at høre på velmenende råd :kys:

Hvad med dine studiekammerater der har fået job? Kender du nogen af dem godt nok til at finde ud af hvad de gjorde, hvordan de profilerede sig, og hvad de fik job på?

EDIT: Og så synes jeg virkelig det er vigtigt at huske, at ofte så handler det virkelig om HELD. Det hjælper mig til at fortælle mig selv, at jeg ikke er hverken ubrugelig eller dum. Den samtale jeg skal til, er så skræddersyet til min profil, at det er rent svineheld at den var slået op, og der kommer nok ikke en som den igen de næste år.


Altså, jeg ved det ikke helt. Men logisk set må der vel være større chance for at ramme et eller andet rigtigt, hvis man sender 20 ansøgninger ud om måneden end hvis man sender 8. Hvis det er så baseret på held som jeg også har indtryk af, så er der vel større chance for at sende det til lige netop dem, der tænker: "Fedt!", hvis jeg sender til flere. Men igen: Det kan også være, at det bliver dumt at skyde med spredehagl.

Du går overhovedet ikke over grænsen :kys: Men jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med "materiale", om det er ansøgningerne eller hvordan? For jeg har da tænkt tanken, at jeg skriver elendige ansøgninger og at det "bare" er det, men det har to jobkonsulenter fortalt mig ikke er tilfældet. Men, ligesom alt andet i min jobsøgning, veksler det også fra stilling til stilling med hvilken tilgang, jeg tager. Men jeg er klart ikke specielt tryg ved at skulle sælge mig selv, og jeg hader at skulle være sådan: "Hey, mangler I mig? Det tror jeg da lige, at I gør!"-agtig, så jeg kan ikke udelukke, at jeg måske ender med at virke lidt halvkedelig? Hm... det sætter i hvert fald nogle tanker i gang :)

Og angående det med mine tidligere studiekammerater, så er det lidt svært at sammenligne med hinanden, fordi vi jo er et hybridstudie, hvor folk kommer ind med forskellige baggrunde og så får noget business smækket ovenpå. Der er rigtig mange, der har ingeniørbaggrunde eller lignende, så jeg kan ikke rigtigt sammenligne. Og dem, der har en baggrund lig min, lader til at have været heldige mere end noget andet. Jeg talte i hvert fald med min tidligere læsegruppemakker, der ikke havde noget som helst på CV'et, og hun var mest af alt benovet over overhovedet at være kommet til samtale i første omgang, hvilket hun ikke havde regnet med.

Og det er jo egentlig også det. Især som nyuddannet bliver man jo typisk kaldt til samtale, fordi der er et eller andet ved en, der virker sympatisk eller spændende. Og det er jo ekstremt individuelt fra HR-person til HR-person, hvad der lige trigger det.
0
Brugeravatar
BlindfullyCool
Indlæg: 124
Tilmeldt: 11. aug 2015, 20:38
Kort karma: 41
Likede indlæg: 263

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf BlindfullyCool » 19. okt 2015, 10:24

Jeg er på vej hjem fra jobsamtalen hos ATP og jeg synes det gik rigtig godt. Jeg har været sindssygt nervøs og har næsten ikke sovet i nat. Men jeg kunne styre nervøsiteten til samtalen og jeg tror virkelig godt at rekrutteringskonsulenten kunne lide mig, så jeg håber selvfølgelig på, at hun anbefaler mig videre til afdelingslederen og at jeg dermed kommer videre til 2.samtale.
6
Akehurst2
Indlæg: 5575
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 576
Likede indlæg: 12200

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Akehurst2 » 19. okt 2015, 10:33

Det er så meget held, der afgør hvem der får jobbet i rigtig mange tilfælde.

Mit første job havde jeg slet ikke søgt, men jeg havde søgt et andet sted i samme styrelse (hvor jeg var ikke engang var kommet til samtale), så da de pludselig havde et vikariat med kort frist til besættelse gik de bunken af ansøgninger fra seneste job igennem og så fik jeg det, blandt andet med begrundelsen, at "jeg kunne starte straks". Hvilken stærkt fagligt begrundelse :-D (Og jeg havde selvfølgelig ikke fået det, hvis jeg ikke havde levet op til basiskravene, men det er virkelig et eksempel på, at nogen givetvis meget mere kvalificerede så ikke fik jobbet, fordi det ikke var slået op og fordi de ikke var ledige og kunne starte nærmeste uden varsel).

Har også fået et job, hvor de havde søgt en, der havde erfaring med et fag, der retter sig mod det private, men som gerne ville arbejde i det offentlige og som skulle have noget ret specifik erfaring - en super snæver profil, som jeg helt tilfældigvis passede på. De havde nærmeste ingen ansøgninger fået og overvejede at genopslå med en mere bred profil, da jeg søgte og fik jobbet. Rent held, at et job, der passede så godt til mig blev slået op - og hvis de havde tænkt sig om, inden de lavede opslaget, havde de fået mange flere ansøgninger, og så kunne det meget vel være, jeg slet ikke var kommet i betragtning.

Så jeg er ret meget tilhænger af spredehagl, i hvert fald når man ikke er i job. Man ved aldrig, hvor man lige kan dumpe ned.
1
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 1830
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3156

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 19. okt 2015, 10:36

englishchannel skrev:
Altså, jeg ved det ikke helt. Men logisk set må der vel være større chance for at ramme et eller andet rigtigt, hvis man sender 20 ansøgninger ud om måneden end hvis man sender 8. Hvis det er så baseret på held som jeg også har indtryk af, så er der vel større chance for at sende det til lige netop dem, der tænker: "Fedt!", hvis jeg sender til flere. Men igen: Det kan også være, at det bliver dumt at skyde med spredehagl.

Du går overhovedet ikke over grænsen :kys: Men jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med "materiale", om det er ansøgningerne eller hvordan? For jeg har da tænkt tanken, at jeg skriver elendige ansøgninger og at det "bare" er det, men det har to jobkonsulenter fortalt mig ikke er tilfældet. Men, ligesom alt andet i min jobsøgning, veksler det også fra stilling til stilling med hvilken tilgang, jeg tager. Men jeg er klart ikke specielt tryg ved at skulle sælge mig selv, og jeg hader at skulle være sådan: "Hey, mangler I mig? Det tror jeg da lige, at I gør!"-agtig, så jeg kan ikke udelukke, at jeg måske ender med at virke lidt halvkedelig? Hm... det sætter i hvert fald nogle tanker i gang :)

Og angående det med mine tidligere studiekammerater, så er det lidt svært at sammenligne med hinanden, fordi vi jo er et hybridstudie, hvor folk kommer ind med forskellige baggrunde og så får noget business smækket ovenpå. Der er rigtig mange, der har ingeniørbaggrunde eller lignende, så jeg kan ikke rigtigt sammenligne. Og dem, der har en baggrund lig min, lader til at have været heldige mere end noget andet. Jeg talte i hvert fald med min tidligere læsegruppemakker, der ikke havde noget som helst på CV'et, og hun var mest af alt benovet over overhovedet at være kommet til samtale i første omgang, hvilket hun ikke havde regnet med.

Og det er jo egentlig også det. Især som nyuddannet bliver man jo typisk kaldt til samtale, fordi der er et eller andet ved en, der virker sympatisk eller spændende. Og det er jo ekstremt individuelt fra HR-person til HR-person, hvad der lige trigger det.


Med materiale mener jeg både ansøgninger og CV. Ikke at du nødvendigvis sender dårlige ansøgninger, men jeg ved at jeg selv har kæmpet med, at de nok bare har været for "kedelige." Den, du så, var en af dem jeg skrev efter jeg lagde stilen om. Det er lidt sket på opfordring fra Journalisten jeg dater. Han havde skrevet seks ansøgninger og var kommet til seks samtaler, så jeg tog lidt en side fra hans bog og arbejdede ud fra devisen at hvis man synes en ansøgning er kedelig, så drukner den i mængden. Jeg bliver også mere og mere hooked på ideen om at søge uopfordret, og hvis jeg ikke får det job, jeg skal til samtale på i morgen, så smider jeg et par følere ud til et par interessante arbejdspladser, efter opfordring fra hende erhvervsdirektøren jeg snakkede med i sidste uge. Jeg synes det giver blod på tanden at få noget input udefra, og jeg tænker om det måske ikke er det, du godt kunne bruge lige nu. En succesoplevelse, hvor andre også kan se, at du virkelig kan bruges til noget?

Og held er en bitch.
1
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 673
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 166
Likede indlæg: 2494

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf englishchannel » 19. okt 2015, 10:58

Neenah skrev:Med materiale mener jeg både ansøgninger og CV. Ikke at du nødvendigvis sender dårlige ansøgninger, men jeg ved at jeg selv har kæmpet med, at de nok bare har været for "kedelige." Den, du så, var en af dem jeg skrev efter jeg lagde stilen om. Det er lidt sket på opfordring fra Journalisten jeg dater. Han havde skrevet seks ansøgninger og var kommet til seks samtaler, så jeg tog lidt en side fra hans bog og arbejdede ud fra devisen at hvis man synes en ansøgning er kedelig, så drukner den i mængden. Jeg bliver også mere og mere hooked på ideen om at søge uopfordret, og hvis jeg ikke får det job, jeg skal til samtale på i morgen, så smider jeg et par følere ud til et par interessante arbejdspladser, efter opfordring fra hende erhvervsdirektøren jeg snakkede med i sidste uge. Jeg synes det giver blod på tanden at få noget input udefra, og jeg tænker om det måske ikke er det, du godt kunne bruge lige nu. En succesoplevelse, hvor andre også kan se, at du virkelig kan bruges til noget?

Og held er en bitch.


Ja, du har helt ret. Jeg ved godt, at jeg burde være langt mere outgoing og opsøgende end jeg er lige nu. Pt. er jeg bare ramt lidt af en generel modløshed, der gør det svært at finde ud af hvor jeg skal starte henne. Og hvor det også, for at være ærlig, virker lidt uoverskueligt at skulle sælge mig selv som en superkompetent arbejdskraft, de da bare ikke kan undvære, når jeg nærmest ikke rigtigt føler, at jeg hænger sammen (det her er ikke kun jobrelateret, men også nogle andre ting, der fylder og suger energi).

Så ja... Jeg håber ikke, at jeg bare virker som en med en permanent "nej hat" på, for alle dine (og jer andres) forslag er jo fuldkommen rigtige, gode og relevante, og det er virkelig meget værdsat :kys:
1
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 1830
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 302
Likede indlæg: 3156

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Neenah » 19. okt 2015, 12:58

Alle jer garvede jobsøgere: Har I nogle guldkorn til min jobsamtale, når jeg er lidt nervøs? Har lige genlæst den tråd jeg oprettede, da jeg sidst skulle til samtale, men jeg kan ikke helt finde ud af hvordan jeg skal tøjle min nervøsitet og mine forventninger.
0
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 1302
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 232
Likede indlæg: 2594

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf milisa » 19. okt 2015, 13:15

Dikus: Det lyder som om, den flaske sprut er velfortjent... Held og lykke med det hele - og sov godt i nat!!!

Neenah: Den med forventningerne kan jeg ikke hjælpe med. Jeg er sådan en type, der er nødt til at tro på, at jeg får succes og som led i min forberedelse, forestiller mig i jobbet og i lokalsamfundet. Og når man tager den så langt ud, så er det dælme svært ikke at blive skuffet, når afslaget så kommer! Men nervøsiteten kan jeg da forsøge at hjælpe med: Pkt 1 er forberedelse. Jo mere velforberedt, jo mindre usikkerhed og dermed jo mindre nervøsitet. Pkt 2 er, for mig, faktisk at melde det ud. Få klare linjer. Du kommer ind, du bliver præsenteret, de spørger, om du vil have noget at drikke, I sætter jer ned, du siger "ih altså, jeg er nærmest lige så nervøs som til min køreprøve/første eksamen/første date/whatever!! Sådan er det vist, når man vil noget virkelig meget. Nu må I sige til, hvis jeg snakker for hurtigt/for kludret/for stammende/hvad du måske gør, når du er nervøs og hvis ingenting, så find på noget!" Det er alletiders ice-breaker, og det leder gerne hen til enten spørgsmål, som i værste fald kan have lidt negativ klang (hvordan du normalt reagerer under pres, om du let bliver nervøs osv), men så har du jo forberedt dig, så du har svar parat, og i bedste fald giver dig mulighed for fra starten at fortælle om, hvorfor du vil det så meget, og hvorfor det lige præcis er dig, der er den mest perfekte ansøger.
4
Tally-ho
Brugeravatar
ManicNinja
Indlæg: 5495
Tilmeldt: 27. aug 2015, 14:16
Kort karma: 1159
Likede indlæg: 8948

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf ManicNinja » 19. okt 2015, 13:58

2SHY skrev:
Åh det er så strengt det der :boo: Jeg plejer at kigge på datoerne og når jeg kan se der måske kun er en uge til ansøgningsfrist, så kan jeg regne ud at der ikke er noget at komme efter fordi der så typisk er en intern ansøger der formodentlig er selvskreven til stillingen. Jeg har engang set et opslag med 4 dage til ansøgningsfrist hvoraf 2 af dagene var en weekend, hvor man så ikke havde mulighed for at ringe med eventuelle spørgsmål :rulle:


Fuldstændigt enig! Med de dér korte tidsfrister behøver man ikke engang at ringe eller noget. Desværre er det blevet en uskreven regel, at alle ved, at der reelt slet ikke er noget job at komme efter.

Ikke for at sige, jeg ikke godt kan forstå, du ringede, Garfield. Det gjorde jeg også selv de første par gange ...
1
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".

Winston Churchill
Brugeravatar
Garfield
Indlæg: 805
Tilmeldt: 7. sep 2015, 07:19
Kort karma: 117
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 1302

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Garfield » 19. okt 2015, 14:30

ManicNinja skrev:
2SHY skrev:
Åh det er så strengt det der :boo: Jeg plejer at kigge på datoerne og når jeg kan se der måske kun er en uge til ansøgningsfrist, så kan jeg regne ud at der ikke er noget at komme efter fordi der så typisk er en intern ansøger der formodentlig er selvskreven til stillingen. Jeg har engang set et opslag med 4 dage til ansøgningsfrist hvoraf 2 af dagene var en weekend, hvor man så ikke havde mulighed for at ringe med eventuelle spørgsmål :rulle:


Fuldstændigt enig! Med de dér korte tidsfrister behøver man ikke engang at ringe eller noget. Desværre er det blevet en uskreven regel, at alle ved, at der reelt slet ikke er noget job at komme efter.

Ikke for at sige, jeg ikke godt kan forstå, du ringede, Garfield. Det gjorde jeg også selv de første par gange ...


Jeg ringede også kun fordi jobbet trods alt havde været slået op i 9 dage og fordi det var blevet slået op i en Linkedin gruppe for feltet. Efter samtalen checkede jeg så, hvem der havde slået det op i Linkedin gruppen og det var én, der slet ikke havde noget med afdelingen at gøre.

Men hey, jeg fik øvet mig i det med at ringe op :gogo: (Vi mangler en smiley med en ja-hat på :lol: )
1
Garfield er en hankat, men jeg er altså en hunkat. Lev med det.
Brugeravatar
2SHY
Indlæg: 9979
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:22
Kort karma: 1273
Geografisk sted: Aalborg
Likede indlæg: 12379

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 2SHY » 19. okt 2015, 14:43

milisa skrev:Dikus: Det lyder som om, den flaske sprut er velfortjent... Held og lykke med det hele - og sov godt i nat!!!

Neenah: Den med forventningerne kan jeg ikke hjælpe med. Jeg er sådan en type, der er nødt til at tro på, at jeg får succes og som led i min forberedelse, forestiller mig i jobbet og i lokalsamfundet. Og når man tager den så langt ud, så er det dælme svært ikke at blive skuffet, når afslaget så kommer! Men nervøsiteten kan jeg da forsøge at hjælpe med: Pkt 1 er forberedelse. Jo mere velforberedt, jo mindre usikkerhed og dermed jo mindre nervøsitet. Pkt 2 er, for mig, faktisk at melde det ud. Få klare linjer. Du kommer ind, du bliver præsenteret, de spørger, om du vil have noget at drikke, I sætter jer ned, du siger "ih altså, jeg er nærmest lige så nervøs som til min køreprøve/første eksamen/første date/whatever!! Sådan er det vist, når man vil noget virkelig meget. Nu må I sige til, hvis jeg snakker for hurtigt/for kludret/for stammende/hvad du måske gør, når du er nervøs og hvis ingenting, så find på noget!" Det er alletiders ice-breaker, og det leder gerne hen til enten spørgsmål, som i værste fald kan have lidt negativ klang (hvordan du normalt reagerer under pres, om du let bliver nervøs osv), men så har du jo forberedt dig, så du har svar parat, og i bedste fald giver dig mulighed for fra starten at fortælle om, hvorfor du vil det så meget, og hvorfor det lige præcis er dig, der er den mest perfekte ansøger.

Jeg har lidt vildsomt af eksamensangst i en grad hvor jeg til sidst fik betablokkere for at kunne præstere. En af gangene meldte jeg ud ved starten af eksamen at jeg var nervøs og at de måtte de forsøge at abstrahere fra. Jeg endte med at klare mig ganske hæderligt og fik at vide at de slet ikke kunne forstå at jeg skulle forestille at være nervøs, for jeg havde fuldstændig styr på emnet og virkede rolig. Det endte i og for sig at være en force at jeg havde meldt ud omkring min nervøsitet, så det er værd at overveje i forhold til en samtale.

Jeg har overvejet at sige det til en samtale men aldrig gjort det. Nu er jeg nok nået dertil hvor jeg forventer et afslag og derfor er ret afslappet omkring samtalen fordi jeg er afklaret med at der nok er en med mere erfaring end mig der får det :genert:
0
Intet dør langsommere og mere smertefuldt end en drøm

Don't wait for a light to appear at the end of the tunnel, stride down there and light the bloody thing yourself

The secrets are gone when you look away
Sleep well: They'll whisper your fate

Tilbage til "Job"